27.06.17: Rejsedag

Kender i de når man står 1,5 time for sent op og stadig når sit fly? Det skete for os i dag. Jeg (Charlotte) havde sat mit ur på min telefon, men jeg havde ikke sat den til at oplade, så den gik ud i løbet af natten. Joe havde imens ikke sat et ur fordi han vidste, at jeg havde. Dette endte ud i at vi kom op kl. 5:35 og måtte løbe ud af døren for at nå en metro klokken 6. Vi var i lufthavnen 25 minutter senere og nåede til gaten ca. 15 minutter før flyet lettede. Det var hektisk, men vi nåede det. Efter 2 timer og 40 minutter i en flyver ankom vi i Palermo. Her opstod det næste problem. Joes taske kom ikke på baggagebåndet. Jeg begyndte straks at gå lidt i panik, da stort set alle hans ting selvfølgelig var deri. Vi var lige blevet henvist til ”Lost and Found”, hvor man melder forsvunden bagage, da hans taske kommer ud der hvor klapvogne og special-baggage kommer ud. De har åbenbart troet at hans taske som var puttet i en stor pose var en klapvogn eller lign.
Vi havde en længere tur foran os på omkring 160 km, da vi kom til Palermo. Vi tog først bussen til Palermo Centrale, som er banegården i Palermo. Herfra tog vi et tog til S.Agata Di Militello, hvorefter vi tog et tog videre til Gioiosa Marea. Der var til gengæld meget stor forskel på de to toge vi var med. Det første var uden air condition, propfyldt samt højtalersproget var italiensk, hvorimod det andet var med air condition, næsten tomt og de snakkede både italiensk og engelsk over højtaleren. Det værste af det hele var at det første tog skulle vi køre med i lidt under 2 timer og det andet i ca. 30 minutter. Jeg vil gerne tillade mig at kalde os uheldige! Vi har dog taget det med et smil.
Vi ventede ca. 2 timer på Palermo Centrale, hvor vi fik noget frokost og spillede Uno. Vi oplevede noget underligt imens vi spiste frokost. En dame satte sig en stol fra Joe og pludselig flyttede hendes mand sig også flyttede hun en stol tættere på Joe. Det var meget underligt og lidt upassende. Vi grinte lidt af det og pakkede sammen og gik ned mod toget.
Vi kom endelig frem og der stod Davide og ventede på os på stationen. Han kørte os til vores guest house, hvor vi skulle bo. På turen viste han os de vigtigste steder i byen og hvordan vi skulle finde ned til byen. Det kan dog være ret svært efter at have været under vejs i næsten 12 timer at huske alt hvad han sagde især når hans engelsk var begrænsede, så da vi forsøgte at gå den vej han havde vist senere, farede vi vild. Vi endte med at gå bilvejen, så vi kom alligevel frem, det var dog lidt af en omvej. Kl. 22 ramte vi sengen og gik ud som et lys efter en lidt stressende, sjov og oplevelsesrig dag.Read more