Søndag i Shkodrë

Vores første stop i Albanien er Shkodër, den største by i nord, overset af et imponerende middelalderligt slot bygget af venetianere og krydset af brede kommunistiske æra-boulevards. Når dens befolkning dukker op om aftenen til promenade og samler udenfor caféer, kan du forestille dig, at du var et sted i Italien - indtil du hører et mueszzins opkald fra en af ​​byens mange moskeer eller sætter øje på en bygning, der ligner den blev transplanteret Fra 1950'erne Moskva

Shkodra ikke kun en af de ældste byer i Albanien, men en af de ældste i Europa. Grundlagt af Illyrienerne i det 3. århundrede f.Kr. Dens unikke geografiske beliggenhed betød byen hurtigt blev en af en vigtig handelsby. De mange forskellig hersker har betydet at byen har holdt fast i en tradition for religiøs (og etnisk) tolerance, der stadig er synlig i centrum med moskeer, en katolsk kirke og den ortodokse katedral alt inden for et stenkast.

Der er ikke en overvældende mængde at se i byen selv. Dens titel som "Kulturhuvudstaden i Albanien" kommer nok mere fra sin rige kulturhistorie fortid end hvad den har at tilbyde i form af seværdigheder. Det er en by, der er blevet ændret ret meget i udseende gennem århundrederne på grund af oversvømmelser, krige og vanvittige kommunistiske diktatorer. Den mest charmerende del af byen er de historiske gader omkring Sheshi Nënë Tereza (Mother Theresa Square) og gågaden Rruga Kol Idromeno, der med sine pastellfarvede gamle osmanniske købmandshuse og udendørs Restauranter og cafeer er et godt sted at stoppe for en pizza eller en is, der iøvrigt til fulde kan leve op til sin italienske nabo og til en brøkdel af prisen.

Byens helt store attraktion er Rozafa-fæstningen, smukt placeret på en skrå bakke med udsigt over Lake Shkodër og Montenegros bjerge. Fortet har en historie, der strækker sig tilbage i hundreder af år til illyrienernes tid, og det blev senere genopbygget af venetianerne, derefter tyrkerne. Baggrunden er bizar, selv efter albanske standarder: Rozafa var navnet på en fattig ung kvinde, der blev muret ind i væggene for at appeere gudene, med insisterede på at der blev lavet et par huller i murværket, så hun kunne fortsætte med at amme hendes baby. I disse dage kommer albanske kvinder tilsyneladende for at smøre deres bryster med det mælkefulde vand, der et enkelt sted siges at komme ud af murenRead more