True North, Phong Nha & Hoi An

Det er ved at være noget tid siden det sidste blogopslag, og puha hvor er der sket meget. Hvor skal vi starte. Fra starten? Hvorfor ikke.

Da vi kom hjem fra Ha Long Bay havde vi to fine dage (beskrevet i det tidligere opslag), hvorefter vi efter anbefaling af venner derhjemme i Danmark, fik booket os ind på en tur i det nordligste af Vietnam. En motorcykeltur med navnet True North. Turen starter Kring kl. 18 D. 21 april, hvor vi starter med vores første af mange natbusser. En 13-timers affære, hvor vi alle har hver vores seng inde i en bus. Der er lidt trangt, det er skiftevist meget koldt og varmt, men vi klager ikke. I det mindste ligger vi ned. Vi ankommer til et simpelt hostel i Ha Giang Provinsen, hvor vi får noget morgenmad, hvorefter vi skal ned at se på køretøjerne. Hidtil har vi kun erfaringer med fuldautomatiske scootere (hvilket er gået næsten uden problemer), men her ser vi på semi-automatiske motorcykler. Vi kunne enten sidde bagpå mens en lokal mand kørte dyret for os, eller selv sidde bag styret. Vi tænkte at hvis der var et sted dette skulle prøves, så var det selvfølgelig her - så vi besluttede alle at køre selv. Vi fik testet motorcyklens gear og bremser, og med kun 2-minutters erfaring kørte vi afsted på en 400 kilometer tur, sammen med 12 andre smaddersøde mennesker.

Ha Giang er i sandhed noget af det smukkeste vi hidtil har set - nogensinde. Billeder kan langt fra måle sig med oplevelsen af at køre og tænke, “Wauv hvor er her pænt!”, hvorefter man kører rundt om næste hjørne og bliver næsten slået omkuld fordi... her er der endnu smukkere. Det var som om hver kørt kilometer blev smukkere og smukkere. Oplevelsen er foreviget på billeder, men vil nok alligevel blive husket for evigt.
På turen mødte vi mange skønne mennesker. Særligt de to Irere Colin og John, to “ældre” fyre på nogen-og-fyre, der har boet i Vietnam i henholdsvis 8 måneder og 3 år. De fortalte os en masse om Vietnamesisk kultur og historie, og så var de ellers bare herlige at drikke nogle øl med. vi mødte desuden tre svenskere. To af dem som vi har aftalt at mødes med om et år i Sverige, for at vandre Kungsleden, og en som sluttede sig til vores videre rejse i Vietnam.
True North turen bød desuden også på vores første massageoplevelse. En oplevelse der har givet splittet meninger hos os. Er det virkelig rart at have en asiatisk pige til at gå på din ryg og hoppe på din røv? Og slå dig over hele kroppen? Nogen af os følte os dejligt afslappet bagefter - andre var ikke helt enige.

Efter True North turen og endnu en lang natbustur tilbage til Hanoi tog vi med det samme videre til Phong Nha med endnu en natbus - endnu en +10 timers tur. Phong Nha er tæt på grænsen til Laos, og rummer nogen af Vietnams mest fantastiske historier fra Vietnamkrigen (The American War, som de kalder den hernede). Phong Nha er desuden navnet på en by der har verdens største grotte. En grotte der er så stor, at den har sit eget økosystem. Der er en tropisk skov, en solfyldt strand (tæt ved en åbning), et større hav samt utallige dyr, der kun lever inde i denne grotte. Det var desværre umuligt at komme til at se dette, men vi så en “mindre grotte” der kun er 31 kilometer lang, 80 meter høj og 150 meter bred. Ordet “kæmpe” kan end ikke beskrive det. Grotten snoede sig i små sving, og man tænkte hele tiden “efter den klippeformation forude må grotte da stoppe”, men nej. Den fortsætter bare i evigheder. desværre er vores billeder derfra meget slørede og dårlige, så i må forestille jer det i stedet.

Dagen efter vi ankom til Phong Nha tog vi endnu en natbus på +10 timer til Hoi An. 3 nætter i streg med natbus - nu gider vi ikke mere. Hoi An er en skøn by. Nok en af de skønneste vi hidtil har været i. Det gamle kvarter er lukket af for biler og motorcykler for at beholde sin charme, utallige skræddere er at finde på alle gadehjørner, og vi hoppede da også selv i fællen. Alle 4 fik vi syet vores egne jakkesæt i stilarter der svinger fra 1920’ernes England - til topmoderne casino jakkesæt i rødt uld. Lidt dyrt endte det med, men kvaliteten er der heller ikke sparret på. Og så er det skræddersyet. Vores svenske ven Casper kunne heller ikke ty sig, og måtte også frem med sin pung da han så kvaliteten.
I Hoi An mødte vi pludselig 2 piger fra vores gamle gymnasium kom gående ned af gaden imod os. Ikke 1 time gik der før vi dernæst mødte 3 drenge fra vores gamle parallelklasse. Et sjovt gensyn blev selvfølgelig til en sjov bytur.

God mad, dejlig kaffe, et lille fotogalleri, skræddersyet tøj, en tur på stranden, en bytur eller 3 og alverdens andre skønne øjeblikke senere, gik turen videre med endnu en natbus, til Dalat - men det må i læse om i næste blogopslag ;)Read more