RASMINE PÅ FLODER OG KANALER

June 2017 - April 2024
An open-ended adventure by Birgit Read more
Currently traveling
  • 21footprints
  • 6countries
  • 2,497days
  • 160photos
  • 1videos
  • 2.4kkilometers
  • Day 344

    "Rasmine" - 180 grader nord

    May 27, 2018 in France ⋅ ⛅ 21 °C

    Nu har vi vendt det gode skib "Rasmine" 180 grader og går nu opstrøms i Saône.
    Saône viser sig dog - modsat nedstrøms - fra sin allerbedste side, hun er nu både blid og smuk. Hvad vi ikke fik set på vejen ud, får vi nu set i det smukkeste og klareste lys. Nu ses både bjerge og de store vinmarker i horisonten i de flotteste nuancer.
    Vi ligger til igen i Macon, den by kan vi ikke sejle forbi og det samme gælder Tournys, hvor vi blev et par dage. Frem med cyklerne og vand til hund og kølig vin til os i flaskerne. Hvor skal vi cykle hen - jo, lad os tage op til slusen ca 8 km mod nord og hjem på den anden side af floden, det må være en passende cykeltur i varmen. Frida nyder at sidde foran i sin cykelkurv, og hun vil gerne føre an og indimellem får hun også jorden under poterne at mærke. Nu er vejskilte i Frankrig ikke altid helt så lette at forstå - nogle gange peger de lige op i himlen eller vender retningspilen direkte mod jorden. Dette må også have været tilfældet denne dag, for turen endte med at blive omkring 40 kilometer på de mest elendige veje langt ude på landet, men en dejlig dag var det bestemt. Øm bagi - ja, men det var først dagen efter.
    En særlig oplevelse var det, da vi en dag kom sejlende og passerede en lille ø med maser af store træer. Vi så en stork, så så vi to, men pludselig var der mange i luften. Ved nærmere eftersyn så vi en hel koloni af storke og talte ikke mindre en ti storkereder i trækronerne og de endda med unger - sikke et syn - fantastisk!
    Når vi ikke besøger byerne langs med Saône, overnatter vi gerne på såkaldte Halter, som er flydebroer, der kan hæve og sænke sig alt efter vandstanden. Disse er næsten altid gratis og det er bestemt en dejlig sidegevinst. Nogle endda med strøm og vand. En dag vi lå ved en sådan, skulle Frida på en luftetur sammen med Leif, og for at slå to fluer med et smæk kunne de lige tage skraldet med. Skraldet bestod af et tomt (vin) karton og det kan Frida slet ikke stå for. Alt af denne slags skal bare ruskes. Hun kunne slet ikke koncentrere sig om at gå på broen, kiggede konstant op og ville lege og plump sagde det, og hun røg i - og plump sagde det igen, og Leif hoppede efter. Op kom Frida med et snuptag og mig hen og få fat i hende og så stod jeg der og syntes det var så synd for min lille Frida og glemte helt at hjælpe Leif op. Heldigvis kom der en kvik mand springende fra en anden båd og hjalp Leif op - Leif havde en stor fleecetrøje på, så han vejede godt til. To knæ, der så ud som efter et par større knæoperationer blev dagens udbytte. Fridas første vandgang og hun tog det blot som en oplevelse mere.
    En tredje by som vi skulle gense, var Chalon sur Saône. Dette af to årsager - byen er helt bestemt et genbesøg værd og så skal vi have opdateret iCloud på mobiltelefoner og Ipad. Tro mig, denne mulighed er en sjældenhed i Frankrig. De fleste havne reklamerer højt og flot om gratis wifi, men ikke en gang et besøg hos havnemesteren (på skødet ) kan afhjælpe mangelen. Det lykkedes denne gang af få opdateret - det er kun anden gang på halvanden måned - men ærgerligt hvis vi mister billeder mm.
    I Chalon er der tre gange om ugen marked, og vi var på pletten søndag formiddag. Hold da op, det viste sig at være i hele den indre by, hyggelig stemning og så blev der bare handlet og puttet i kurve. Alt grønt, kød, ost, fisk og brød og meget mere kan købes. En stor sammenblanding af duft, smagsprøver, farver og "kaos" på den gode måde.
    Vi er ikke så langt fra at gå på kanaler igen og det glæder vi os til. På kanalerne kan du lægge dig på den plet du synes bedst om - eller “hvad med der ovre, det ser da bedre ud”? Floderne er også fine, men her skal der lidt mere planlægning til mht overnatningsmuligheder.

    Vi snakkes ved. Nej, glemte lige at fortælle om en sjov oplevelse. I går ankom vi til Verdun sur Doubs. En meget stille lille by, ikke et sjæl eller øje at se. Gik en tur og pludselig var der liv. Det viste sig, at den årlige afslutning på gymnastik, hip hop, dans mm løb af stablen i det lokale forsamlingshus og vi var så heldige at blive inviteret med indenfor. En sjov oplevelse med masser af dejlige unger.

    Mange hilsner fra os på
    RASMINE
    Read more

  • Day 358

    RASMINE - vi drejer mod øst

    June 10, 2018 in France ⋅ ⛅ 23 °C

    Så er jeg tilbage igen.
    Siden sidst er vores Rasmine drejet mod øst ad Canal Rhône- au- Rhin.
    Det er en kanal på 237 km med 112 sluser - 71 op og 41 ned. Kanalen ender i Mulhouse, hvor vi fortsætter via floden Rhin og videre østover til Basel i Schweiz.
    Nå, vi er nu slet ikke nået så langt. Vi hygger os med besøg i skønne byer og de fine sejladser. Canal Rhône- au-Rhin er nu ikke en kanal i bogstaveligt forstand, vi veksler nemlig konstant med at sejle på floden Le Doubs, og så de gravede kanaler. Det er en meget, meget smuk tur med udsigt til de flotteste Jurabjerge og ja, jeg ved godt, at jeg har sagt noget lignende tidligere, men det passer - altså.
    Vi har bl.a besøgt byen Dole, en meget spændende by, lov mig, at besøge den hvis du kommer i nærheden. Vi har også besøgt byen Becancon - hold da op, den er gudesmuk. Besteg bjerget for at besøge citadellet, og opdagede efter flere hundrede trappetrin og stejle stier, at jeg havde glemt min pung til indgangsbilletten. Pyt, jeg fik set en masse alligevel.
    Nu blev det byen Montbiliards tur, men den sprang jeg lidt let over og hoppede i stedet på cyklen og kørte til Belfort - en cykeltur på omkring 60 km. I Belfort skulle jeg nemlig møde “KÆMPE LØVEN” og den aftale ville jeg ikke gå glip af. Cykle, cykle langs med floden og kanaler, men øv, jeg kunne desværre ikke finde løven. Turistkontoret havde lukket og ingen forstod helt, hvad jeg spurgte efter. I stedet fandt jeg en by i nærmest militær undtagelsestilstand - masser af politi, militærpoliti med automatvåben, overvågning af broer, omdirigering af al trafik og mennesker, der så lidt forvirrede ud. Kunne ikke få en forklaring på, hvad der skete, så jeg foretog en hurtig tilbagetrækning til cykelstien langs kanalen, så LØVEN må vente på mig til en anden gang. Det blev til en masse kilometer og en øm bagdel, nej nærmest en følelsesløs en af slagsen, men bestemt en dejlig cykeltur alligevel.
    Øv, at verden er blevet sådan. Leif og Frida nød til gengæld de flotte parker i Montbiliard.
    Et glas kølig hvidvin ved hjemkomsten hjalp dog gevaldigt på humøret og cykelbenene.
    Vi har nu sejlet på denne “flodkanal” siden den 29. maj og vi mangler fortsat ca. 75 km. I tænker sikkert “sikken en fart de to skyder” og ja, det går stærkt derudaf😀.
    Vejret er dejligt, nok ikke helt de varmegrader I har hjemme, men her er til gengæld overhovedet ingen vind, så 24-26 grader bliver hurtigt til 30 eller mere. Torden og lynild har vi haft hver dag de sidste uger og regnskyllene kan være voldsomme. De kommer sidst på eftermiddagen/aften, men er et dejligt køligt indslag på varme dage.
    I dag den 10. juni har vi været på farten i to måneder. Vi kan slet ikke forstå det.
    To måneder er bare forduftet - ja selv mit indre tv ur er stået af - hjemme ved jeg helt instinktivt at klokken er TVa - tid , omkring klokken 18.27, hernede er uret helt ude af drift. Vi har tv ombord, men i de tre år vi har sejlet, har det kun været tændt et par gange - gad vide om det i det hele taget dur mere.
    Frida, vores lille, kloge og og dejlige hundebarn er en sand fornøjelse at have med. Hun er nu seks en halv måned og har vist sig at være en super dejlig skibshund. Hun klarer strabadsere så flot, er lydig, kærlig, sød og sjov og kan nu gå helt uden snor. Når vi sluser opad og har sejler et par timer, løfter vi lige Frida af inden vi sejler ud af slusen og så ved hun, at der skal der tisses og det bliver der. Forøvrigt kan hun godt lide at bestemme ombord. Vi fortryder bestemt ikke, at vi tog en hvalp ombord.
    Tak for jeres likes og kommentarer - det er jeg bare så glad for. Men bare I læser det, så er det i orden.
    Lige nu ligger vi fortøjret til et rækværk under en lille bro. I morgen skal vi sluses opad igen i sluse nr. 8 og det kræver, at der er en slusemand med - gad vide hvorfor?
    Jeg skal lige fortælle jer en ting mere. Vi undres - tænk der er dage hvor vi ikke møder en eneste båd. I dag mødte vi dog en af slagsen - den lignede dog mere en ombygger campingvogn med en lille påhængsmotor bagpå , men ellers hører vi kun fuglefløjt og frøkvækken.Det er ren svir at sejle rundt i det sydfranske.
    Håber at møde en vaskemaskine i Dannemarie, som er næste stoppested.

    Mange hilsner fra
    RASMINE

    Sendt fra min iPhone
    Read more

  • Day 366

    RASMINE - på vej mod Schweiz

    June 18, 2018 in Switzerland ⋅ ☀️ 21 °C

    Nu er vi ved slutningen af canal Rhône au Rhin mod øst - og foreløbig har vi også fået nok af at sluse op og ned - 112 er det blevet til af slagsen.
    VNF - hedder den franske organisation, en statslig institution af de store, som har ansvaret for floder, kanaler og alle sluser - dem skulle der være 3000 af. Selve sluserne, små som kæmpe sluser, kanaler, tusindvis af kilometer af stier langs med alle kanalerne mm. skal vedligeholdes, og på mange strækninger følger en eller flere slusemænd/kvinder os i dagevis for at styre sluser op og ned samt åbne broer på vores vej. De sidste 50 km på denne strækning blev vi således fulgt af to slusefolk i tre dage. Vi skulle bare give besked til VNF senest dagen før om tidspunktet for videre sejlads, så var de på pletten (sådan ca, det er fransk tid, hvilket betyder ca. 20 min forsinkelse). Sluserne ligger herefter åbne for RASMINE, lige til at sejle ind i, dørene lukkes og vi suser nedad. Kommer der en bro forbi, er den hejst, så vi kan sejle igennem og vi ser de lange køer af biler, der utålmodigt venter på, at vi passerer. Vi føler os en smule kongelige, og da vi sejlede ind til Mulhouse, stoppede en hel skoleklasse, jublede og klappede i hændernea, ja så var den kongelige følelse fuldendt.
    Mange af sluserne er meget gamle og det hænder desværre også, at der sker alvorlige nedbrud, som tager lang tid, ja år for at reparere. Vi oplevede selv sidste år et nedbrud i en tunnel, som betød en omvej på flere hundrede kilometer gennem Belgien.
    For at sejle på de franske floder og kanaler skal man betale en afgift, afhængig af bådens størrelse og perioden for sejladsen. Vi har betalt ca 2200 kr. for et år, og vi synes, at vi får meget service for pengene.
    Lige nu ligger vi fortøjret i lystbådehavnen i Mulhouse, næsten midt inde i byen. Der er ikke så megen larm fra biler og mennesker, men til gengæld er vi plaget døgnet rundt af en kæmpe udsugningskanal fra den centrale jernbanestation - føler vi ligger lige bag motoren på en Boeing 747. Ja, det må så være prisen for at ligge så smukt.
    Mulhouse er også en spændende by med mange gamle og flotte bygninger, hyggelige gader og torve med restauranter og liv. Vi fandt forøvrigt en super sød trimmer til Frida og hun blev bare så fin.
    Nu er det jo også, som I selv kender det - at alt ikke er endeløse fornøjelser.
    Vi bor på et relativt lille område, RASMINE er ca 11 m lang og 3,40 m bred og støvet, vasketøjet, indkøbene, rengøring mm holder ikke ferie.
    Vi skal også hele tiden tænke lidt ud i fremtiden både mht indkøb og andet og det går ikke an at sige “det køber eller gør vi da bare i morgen” for det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre i morgen Der skal også tankes vand og diesel, når lejlighed byder sig, og når der er vand, så skal der håndvaskes tøj, og sidegevinsten er et herligt bad ombord. Vi har håndbruser og koldt og varmt vand om bord. Vand er noget af det bedste, men al drikkevand skal købes og bæres hjem. Er vi heldige at få 220v, så skal støvsugeren frem og sådan veksler fornøjelse og dagligdags gøremål hele tiden. Når der dukker en rigtig vaskemaskine op - hvilket hører til sjældenhederne, betyder det som regel en ekstra overliggerdag, men så bliver skabene til gengæld igen fyldt op af velduftende sengelinned mm.
    Jeg er også dagligt i haven for at “luge” og vande. Det er hyggeligt at have lidt blomster og være selvforsynende med grønt til æggemaden.
    Alle “strabadsere” er det hele værd.
    Næste stop Basel.

    De bedste hilsner fra os på
    RASMINE
    Read more

  • Day 380

    RASMINE - fra Basel til Strassbourg

    July 2, 2018 in France ⋅ ⛅ 28 °C

    For en kort bemærkning sagde vi på gensyn til Frankrig og sejlede fra Mulhouse til Basel i Schweiz med et par overnatninger undervejs i skønne omgivelser.
    Basel var en smule skuffende - eller måske var vores forventninger for høje. Den gamle bydel er ikke længere så gammel, idet nye og kønsløse bygninger har fået lov til at klemme sig ind og overtage det oprindelige bybillede - ærgeligt!
    Basel er byen hvor tre lande støder sammen - Schweiz, Tysklandog Frankrig. Leif skulle en dag ud og handle og da han kom tilbage, spurgte jeg hvor han havde handlet. Hos Lidl - altså i Tyskland, svarede han grinende.
    For at komme til Basel med båd, skal man på Rhinen. Rhinen løber fra syd mod nord og strømmen kan være barsk. Inde i selve Basel er strømmen stærk, men det betyder ikke noget for en svømmegal schweizer. De smider tøjet, putter det i en vandtæt pose og kaster sig ud i den rivende flod - van(d)vittigt.
    Farvel til Basel og nu er kursen igen nordlig. Vi er jo på Rhinen og indimellem sejler vi afsted i "susende" fart, ofte over det dobbelte af hvad vi plejer. Grænsen mellem Tyskland, på den højre side og Frankrig på den venstre side, løber lige midt i Rhinen, så det ene øjeblik er vi der og det andet her. Der er meget få steder at overnatte på Rhinen, så det skal lige planlægges inden afgang. Første stop blev Breisach og det blev til et par hyggelige dage. Byen har som alle andre byer selvfølgelig også en kirke, en af den helt store af slagsen. Denne kirke var dedikeret en helgen, som efter sigende elskede hunde, så Frida var meget velkommen og fik lov til at komme med ind i kirken - i andre kirker er det forbudt for hunde.
    Byen Colmar (til venstre), som ligger 25 km oppe på en lille, men meget smuk kanal skulle besøges. Hele vejen langs med kanalen var der en endeløs veksling mellem vilde kirsebær, blomme - og valnøddetræer. Var der et hul i "hækken" sås den flotteste udsigt til bjergene i flotte duseblå farver. Byen Colmar er en virkelig eventyrby, men det betyder (desværre) også, at der er mange turister. Ikke bådturister - som vanlig var vi den eneste gæstebåd i havnen, men til gengæld holdt der 50-60 store campere på parkeringspladsen.
    Nu havde vi fået nok af byer og mennesker, så ud på kanalen igen, hvor vi fandt en dejlig bro, hvor vi blev et par dage og her var vi helt alene. Frida nød at være på græs hele dagen, legede og snuste i et væk. Men da jeg så en slange i vandet, ja så havde jeg fået nok af naturen og mente, at det var tid til at komme lidt videre. Næste stop blev denne gang til højre, en lille havn med navnet Lahr. Et skønt sted og det blev til flere lange cykelture og et par løbeture. Løb forøvrigt en morgen en lille omvej til Frankrig😊, men ellers blev det til flotte løbeture langs Rhinen.
    Rhinen var en smuk oplevelse, meget ren og iklædt en flot smaragdgrøn farve og så var den ofte stille og rolig. På dage i modvind (og strømmen med sig) kan det være en barsk affære og mødet med de store pinischer laver også en hel del ridser i vandet. Rhinen er heldigvis reguleret af 12 vandkraftværker og 8 kæmpe sluseanlæg fra Basel i syd til Lauterbourg i nord, en strækning på ca 200 km. Der produceres årligt 8 milliarder kWH strøm - ikke lige indenfor min fatteevne.
    Drejede skarpt til venstre for her ligger Strassburg, lige rundt om hjørnet inde bag en lille sluse. Ligger nu i en havn tæt på centrum og venter på besøg hjemmefra om 8 dage. Camilla, Jens og pigerne kommer. Vi glæder os bare så meget til at hygge med dem alle - har savnet dem så meget.
    Vi har lige rundet lidt af den indre by (Petit France) på cykel og den ser bare så spændende ud - den glæder vi os til at udforske.

    For øvrigt er de allerede begyndt at høste hernede - uha, det går stærkt.

    De bedste hilsner
    fra os og RASMINE
    Read more

  • Day 398

    Bonjour - RASMINE

    July 20, 2018 in France ⋅ ⛅ 29 °C

    For de fleste falder det let at sige goddag, hej og eller byde velkommen, men til gengæld falder det oftest svært for os at sige farvel og på gensyn.
    Har lige kysset vores børnebørn farvel og det gør lidt ondt indeni - der er to måneder til, før vi ses igen og vi savner dem allerede blot få minutter ude af syne. 10 dage blev det til - første store krammer var i Strassbourg og herefter en uge på “søen” og i Nancy - en kæmpe krammer og på gensyn.
    Nu vi taler om goddag og farvel er der lige en ting jeg beundrer og misunder franskmændene - nemlig “bonjour”. Vi har og bliver mødt mange gange med “bonjour” efterfulgt af et nik og et smil og mine "Damer og Herrer", det er “bonjour” der siges af såvel børn, unge, og dem på vores alder og ældre - alle siger de “bonjour” og hold da op, sikke et godt humør det bringer en i. Til sammenligning kan vi f.eks gå på klinten derhjemme og møder vi et par eller to og vi siger goddag/godaften, ja så er det næsten en fornærmelse at have brudt stilheden og deres stirren ned i jorden.
    Lad os tage den gode franske skik til os og hilse på hinanden, gerne suppleret med et lille nik og smil - prøv det selv og se hvad der sker.
    Efter 10 dage dejlige dage i Strassbourg, hvor vi ventede med længsel på besøg af Camilla (mor), Jens (far) Alma, Vega og hunden Holly, blev det tid til at indtage Canal de la Marne au Rhine. På vejen passerede vi EU parlamentet og skal lige hilse og sige at det er et glashus af dimensioner - håber at kommissærerne kender ordsproget "om ikke at kaste med sten......".
    Vores mål er by en Nancy 150 km mod vest. Lyder ikke af så meget, men for at komme dertil skal vi bestige et bjerg, sejle under jorden og hæves og sænkes. Mere præcist skal vi sluse 60 gange, sejle gennem 2 tunneller på hhv. 2,5 km og 0,5 km og hæves 45 meter i et badekar.
    I starten bød kanalen ikke på de helt store oplevelser, men vejret var dejligt. Lå i byen Saverne da franskmændene slog Belgien i fodbold og hold da op, da brød krigen ud i form af en blinken, dytten og båtten, så man ikke kunnne lukke et øje den ganske nat - alle var glade og det franske flag blafrer lystigt endnu.
    Efter fire dage forlod far og mor Rasmine for et par dage og nu skulle vi rigtig hygge og nyde Alma og Vega og selvfølgelig skulle livretterne på bordet, slik skulle indkøbes samt diverse andet kalorieholdigt føde. Vi sejler videre til en havn La Garda, hvor der efter pålidelig kilde skulle være mulighed for indkøb. Til oplysning er den følgende dag lørdag og tillige Bastilledagen og efter lørdag kommer søndag og al handel er hermed indstillet. Vel ankommet til La Garda (laaangt ude på landet) erfarer vi, at der til nærmeste supermarked er der såmænd kun en times kørsel i bil i fransk raketfart. Vi nåede at hamstre en frossen pakke med 10 hamburgere hos en bager (forøvrigt den anden sidste på hylden), så det blev til madpandekager fredag, bøf med løg lørdag og brasede kartofler med spejlæg søndag. Pigerne tog det heldigvis rigtig fint. Rødvinen slap desværre op allerede fredag.
    Et brag af et tordenvejr kom over os - sjældent at vi har oplevet det så kraftigt.
    Det blev heldigvis mandag og så blev der handlet ind og mor og far vendte tilbage efter et par gode dage helt for dem selv.
    Nu er vi så igen alene og båden er sejlklar igen. Turen går nu mod nord, hvor vi skal på Moselle (Mosel på tysk).
    Vejret - ja, her er meget varmt, men I har jo også selv et vidunderligt vejr.
    PS. Husk at notere, at I i dette liv skal nå at se og opleve Strassbourg - virkelig en perle.

    De allerbedste hilsner fra
    Leif, Birgit og Frida
    Read more

  • Day 415

    RASMINE - farvel og på gensyn Frankrig

    August 6, 2018 in Germany ⋅ ☀️ 32 °C

    Der er egenligt ikke det helt store at berette om siden sidst, men der betyder bestemt ikke, at vi keder os.
    Omvendt er jeg næsten heller ikke i stand til st udtrykke mig, for undermunden hænger godt nedad og det af benovelse over alt det smukke vi ser og oplever her på Mosel. Men I skal nu alligevel ikke snydes for en kort beskrivelse af turen fra sidste beretning.
    Efter at Camilla, Jens, Alma, Vega og Holly havde sagt farvel i Nancy, sejlede vi igen af snoede kanaler og fandt en hyggelig havn i Port-a-Mousson. Dejlig havn og så var der ovenikøbet gratis vask og tumling, så der øjnede jeg lige chancen og drog afsted med vaskeposen. Alt gik efter planen, der var kun een vaskemaskine - og den var ledig (trods mange både i havnen og campere på pladsen). Ind med tøjet, nu skulle der vaskes - ak og ve, der gik næsten fem timer før jeg kunne vriste tøjet ud af maskinen igen - tænker nok der var andre, der vidste bedre om den maskine.
    Vi sejlede videre til byen Metz - endnu en spændende by i rækken af mange. Dejlig park til Frida med gode fund af pinde og en aften oplevede vi et helt fantastisk lysshow i parken. I følge Leif - der personligt havde talt med havnefogeden på fransk - skulle det løbe af stablen kl. 21.00, så i rigtig god tid bevægede vi os derhen for det er jo altid rart med en god plads. Klokken blev langt om længe 21, nå men vi er jo i Frankrig, så lidt tålmodighed må man have. Da klokken passerede 22 fik jeg kontakt med sidekammeraten og efter lidt sprogforviklinger gik det op for os, at vi pænt måtte vente til i hvertfald 22.30. Forestillingen varede 20 minutter, men det var værd at vente på og vi har jo masser af tid
    Byen Thionville - flot navn, også det eneste den kunne byde på. Lå i havnen, hvor der lige over os løb to broer, der krydsede over hinanden. Den ene en jernbanebro, den anden en motorvej. Hertil kom på højre side en meget befærdet hovedvej. Nu ved vi, hvordan det føles, at “blive kørt over” at et rangerende tog fire, fem gange i timen hele natten. Trætte sejlede vi videre næste dag, sagde farvel og tak til Frankrig for denne gang og fandt en hyggelig havn i Luxembourg, nær Schengen, som vi selvfølgelig måtte opleve. Vi indgik en ny Schengenaftale, der går ud på at gense Frankrig i båd, når vi bliver gamle😉
    Bare en oplysning til alle de bynavne jeg remser op, og som I nok ikke kender allesammen, så er vores dagssejlladser på mellem 25-35 km.
    Vi er nu på Mosel, den gudeskønne flod. Vorherre har været meget rundhåndet her, floden snor sig som en ål, og på det ene højdedrag efter det andet ses flotte grønne vinmarker så langt øjet rækker og flere dage frem. Jeg synes, at vinstokkene ligner små balletdansere med armene over hovedet, opstillet i lange rækker og geledder lige parat til et hop. Der må være millioner af dem. Og ikke at forglemme gudedrikken, en skøn afkølet Moselvin. Det kniber dog lidt med det afkølede, her er meget varmt. Dagligt sniger temperaturen sig op på 38-40 grader og der er ingen vind - lidt i overkanten for os og ditto for køleskabet. Det er desværre også begyndt at knibe med vandet i floder og kanaler, og vandet er nogle steder så varmt at fiskene dør. Sikke en sommer!
    Trier - Tysklands ældste by - måtte opleves og vi pakkede cyklerne og Frida og havde en hyggelig dag, men men, der er bestemt andre tyske byer, der kan måle sig med den.
    Den videre sejlplan er Koblenz, ca 130 km nord på. Herefter går vi på Rhinen ca 200 km, før vi drejer til højre ind på Rhein Herne kanal, vistnok - efter pålidelig kilde - en kedelig en af slagsen.

    De bedste hilsner og fortsat god sommer til jer alle fra
    RASMINE
    Read more

  • Day 431

    RASMINE - på vej til vinterhi

    August 22, 2018 in Germany ⋅ ⛅ 27 °C

    Mosel - den kan man bare ikke få nok af. Ustandselig udbryder vi “ih og åh” og “nej, se der”, “nej der”. Vi har nydt hver en dråbe af Mosel og set den ene smukke by efter den anden. Bindingsværker, vinranker, kirker, weinkeller, bierstuben, ja alles. Lad mig blot nævne et par små perler - måske jeres vej falder forbi: Bernkastel-Kues, Zell, Traben- Trabach, Cochem, jo jeg kan blive ved.
    I Cochem fik vi besøg hjemmefra af min søster og svoger - dejligt gensyn og hyggelige dage og Poul Erik (Leifs bowlingven) og hans kone Jonna kiggede forbi, da deres hotelskib lagde til lige foran os og de bød på herlig vin på weinstube Hexenkeller.
    Nu nærmer floden Mosel sig floden Rhein og der løber mange historier og myter om farlig strøm og sejlads på hende. Vi havde planlagt at bruge en uges tid på Rhinen - her passerer vi jo både Koblenz, Bonn, Køln og Dusseldorf og det skal selvfølgelig undersøges nærmere. Som jeg tidligere har fortalt, er der vandmangel på mange franske floder og kanaler og det samme gentager sig her. Kæmpe fragtbåds (op til 180 meter lange) kan kun sejle med halv last og deres sejlladsområde er meget indskrænket på Rhinen, alle skal selvfølgelig sejle på den dybeste del, hvilket ikke rækker dybere end 2,5-3 meter mod normalt 5-7 meter Dag 1 måtte vi sejle 90 km før vi fandt en havn vi kunne overnatte i og dag 2 måtte vi sejle 130 km. Det var et par spændende dage på Rhinen med stærk trafik, bl.a sik-sakkede vi dag to mellem 120 store fragtbåde og gik på grund et par gange i forsøg på at komme i havn, så Bonn, Køln og Dusseldorf måtte vi nøjes med at vinke til og se udefra - dem har vi så heldigvis tilgode til en anden gang.
    Endelig kom vi ind på Rhein Herne kanal, stille vand og trafik til at overse. Her møder vi igen de store sluser, og her måtte jeg se sandheden dybt i øjnene. Lidt forklaring - jeg har et elektronisk redskab - en elendig badevægt, som jeg for flere måneder siden har lagt på is. Den er både utroværdig og hensynsløs. Den er fortsat ombord, men glemt og gemt væk langt nede i dybet af Rasmine.
    Når vi skal sluse i de store sluser, kræver de, at vi har redningsveste på, hvilket jo er sund fornuft. Det er jo snart længe siden vi har sluset i “giganterne”, så på med vesten. Hvad er nu det, er det mon min vest, har jeg taget den forkert på eller er remmene snoet????- nej, den “utroværdige vægt” har taget hævn og ja, indrømmet, der manglede lige et par centimeter i, at den kunne lukkes. Øv, nu gik det lige så godt, nu er dagen ødelagt, og jeg må droppe den gode mad og vin og kun leve af vand og brød. Det lover jeg mig selv højt og helligt, (men altså først når jeg kommer hjem).😉
    Nu nærmer vi os vores vinterhavn Heidanger om ca 200 km - en lille oase på en stikkanal mod Salzgitter. Vi har bestilt togbilletter til Paris/Nevers den 11. september. Her venter vores bil og gensynet med vores gode ven Christian, og planen er at opleve lidt af Normandiet inden vi vender blikket mod nord og Karrebæksminde.
    Bedste hilsner fra os
    tre på RASMIN,
    Read more

  • Day 450

    RASMINE - i vinterhi

    September 10, 2018 in Germany ⋅ ⛅ 23 °C

    Så er vi i vinterhavn - her skal Rasmine ligge i ca 8 måneder og drømme om flere nye eventyr.
    “Heidanger” hedder havnen, og den ligger 4 km ned af en stikkanal mod Salzgitter. Havnen er oprindelig en gammel lergrav og blev i 1983 lavet om til en lille havn. I dag er den en oase - smuk med palmer og mange blomster, som bliver plejet og passer af havnens ejer, som også driver en smuk og unik restaurant, hvor ALT er efter tysk grundigheit.
    De sidste par hundrede kilometer ad Mittellandskanalen foregik stille og roligt. Vi besøgte undervejs et par små havne og et par gratis liggepladser, hvis det var muligt.
    Vejret, ja det blev pludselig efterårsagtig - solen og vinden ændrede sig, dog kun en smule, men nok til at vi må indse, at efteråret nu har indtaget førertrøjen.
    Vi sagde på gensyn og tak for hyggelige timer til gode sejlervenner - Bodil og Alf, som skulle videre ad Weserkanalen og hjem til Sønderborg.
    Vel ankommet til Heidanger - fik vi en dejlig overraskelse. Janne og Kaj, som vi mødte første gang i Belgien for to år siden og fulgtes med til Frankrig stod lige pludselig og sagde “hej med jer”. De var på tur sydpå i deres camper og havde fundet vej til os via en sejler GPS. Det blev til et par hyggelige dage sammen. Der var flere gode overraskelser i ærmet - to andre både fra Næstved med Finn og Joyce, Mette og Tage ankom med et par dages mellemrum, så der blev rigtig hygget i havnen.
    Nu er det altså Rasmines tur til at blive forkælet. Alt ude og inde skal pudses og poleres, tøj skal vaskes og pakkes ned i lufttætte poser og motoren skal vinterklargøres plus et par hundrede andre gøremål. Det blev også til et besøg på den lokale genbrugsstation, hvor cyklen blev lavet om til et pakæsel. Det er et stort arbejde at vinterklargøre Rasmine, men vi har heldigvis masser af tid - også til cykelture med madpakke og Frida. Et lille minus - trykvandspumpen afgik ved døden dag to, og det betød farvel til koldt og varmt vand ombord incl. brusebadet, og at alt vand nu skulle hentes i spande, koges hvis nødvendigt, så rengøringen og madlavningen blev en smule mere besværlig. Nå, men jeg ved hvad der kunne have været værre.
    Nu må vi hjemad efter en hel fantastisk tur. Det blev til 2132 km denne sommer med ca 10 km i gennemsnitsfart. Vi har set og oplevet en masse og mødt mange dejlige mennesker på vores (vand)vej og så kan vi bruge de kolde vinterdage til at tænke tilbage på alle oplevelserne og glæde os til alle de nye, som venter forude.
    Tak for at I har kigget og “snakket” med - glæder mig til at vi “snakkes” ved til næste forår.

    De bedste sejlerhilsner fra
    Birgit, Leif og skibshunden Frida

    PS. ICE/TGV toget afgår i morgen kl. 9.57 til Paris og derfra videre til Nevers, hvor bilen forhåbentlig holder og venter. Holder vejret, skal vi smugkigge lidt på Normandiet, og så er det hjemad til et dejligt og kærligt gensyn med familie og venner.
    Read more

  • Day 693

    RASMINE - på vej mod nord

    May 11, 2019 in Germany ⋅ ⛅ 9 °C

    Tænk, nu er der allerede gået 14 dage siden vi genså Rasmine i hendes vinterhavn Heidanger.
    Dejligt at have en søster og svoger, der helt frivilligt kørte os og alt vores habengut herned. Nød et par gode dage sammen og så var vi så heldige at blive inviteret til hele to 1. maj fester. Den første (aftenhygge den 30. april) til en lokal grillfest i den lille havn, hvor den smukke majstang blev hejst, grillen tændt og mange “prost” fulgte.
    Næste dag - altså 1. maj var der inviteret til fest i Bortfeldt, som er en hyggelig lille landsby med eget parkanlæg, sådan ca på størrelse med en dansk parcelhusgræsplæne, og selvfølgelig med kirken som nærmeste nabo. Her var der, som altid i de sidste 75 år gjort stads - boder, scene, flag, borde og bænke og alt var parat til at den flotte majstang kunne hejses. Det “freivillige feuerwerker” var mødt taltstærkt op (der skal nemlig gode armmuskler til at hejse den tunge og meget høje majstang), øllet var klar til at løbe i glassene og pølserne, brødet og gurken ( syltet agurker) var parat til de flere hundrede fremmødte lokale borgere. Hatten af for de lokale, store som små, sikken en opbakning.
    Majstangen blev hejst under akkompagnement af det lokale 10 mands blæsehornsorkester, herefter holdt
    den nydelige borgmester tale, efterfulgt af “kulturministeren for museet”, der takkede for enhver donation til det nye stråtag på det gamle museum, som nedbrændte forrige år. Et dejligt indslag var også det lokale børnekirkekor - så herligt. Dejlig dag i solskin og varme.
    Nu skulle Rasmine så gøres klar til hjemrejsen. Spørg ikke om humøret - det er bestemt ikke det samme, som da vi var for udadgående. Ingen sommerfugle i maven, vi er på vej hjem - I kender sikkert følelsen. Men vi kunne jo dreje til venstre ad Mittellandskanalen og snuppe et gensyn med Paris foreslog jeg, men nej vi må vente lidt med gensynet. Det er nu 4. sæson på Europas floder og kanaler, og det har været pragtfuldt, men der venter også andre eventyr.
    Sammen med humøret faldt varmegraderne ligeså hurtigt og ekstra dyner fandt vej til agterkahytten, men den "forbandede hoste” fandt ny næring i kulden. Vi hoster om kap, men Leifs er værre (siger han).
    I Tyskland er det lige nu højsæson for hvide asparges - dem har vi allerede spist os mætte i flere gange. De er så lækre og kan bruges som tilbehør til næsten alt. De skal bare skrælles og koges i 7 (syv minutter), så er de perfekte.
    Den 10. maj slipper vi fortøjningerne og siger på gensyn til Heidanger og vores søde tyske venner - Frida synes ikke helt tilfreds, nu gik det jo lige så godt i Heidanger, synes hun at sige. Hun har fundet mange nye venner, både de to- og firebenede.
    Vi drejer altså til højre (mod nord) og turen går nu mod Lübeck, hvor Rasmine skal have sin mast på og igen blive en rigtig sejlbåd.

    Kærlig hilsen os
    Read more

  • Day 700

    De sidste sluser og kanaler

    May 18, 2019 in Germany ⋅ ☀️ 18 °C

    Er krøbet op i hjørnet i styrbords side i cockpittet, regnen siler ned trods udsigt til nul regn i følge både YR og DR. Ruderne dugger og varmeapparatet kører lystigt og lapper i sig af dieselen - her er hyggeligt.
    Vi ligger lige nu i en lille havn “Stetiner Yacht” ca. 5-6 km nord for Lübeck. Dagens højdepunkt - masten er hejst - og Rasmine kan nu atter skue langt ud i horisonten.
    Inden vi nåede hertil måtte vi en tur ad Elbe Seite kanal - en sejltur på små 120 km - og hvilke (kedelige) kilometer. Det fik os mange gange til at tænke på den “standhaftige tinsoldats” rejse, der også måtte en tur ud i rendestenen. Det var faktisk som at sejle i en rendesten, der var ingenting at se ud over de skrå sider og det var meget småt med liggesteder for natten.
    Da vi forlod Elbe Seite kanalen kom vi ud på floden Elben, og så kom der lidt mere fart på. Lige fremme ligger Lauenburg, og her havde vi et par gode overliggerdage - det er en lille by med en meget smuk Alt Stadt. Fik handlet ind til nogle dage i Lidl og her fik jeg et “ drømmesyn” lige midt i butikken. Næsten alt kød i denne del af Tyskland er marineret i en grillpaprika/olie eller noget lignende og det gælder både koteletter, mørbrad, schnitzel og lignende køduddkæringer. Det er sikkert godt til lejligheden, men altså bare ikke lige mig. Pludselig får jeg øje på en ensom bleg pakke - jo sørme, de lækreste flæskeskiver, som kunne blive til stegt flæsk med persillesovs og det hele. Der er dog lige et aber derbai - det er ikke blandt Leifs ynglingsretter. Men når nøden er størst er hjælpen ofte lige i nærheden. Lige ved siden af den blege pakke ligger 2 bøffer (selvfølgelig marinerede) til en pris på minus 30 procent, dem nupper jeg og Leif bliver glad, jeg scorer nemme point og får mit stegt flæsk med det hele.
    Efter Lauenburg fortsætter vi af Elbe Lübeck kanal , som er ca 65 km lang. Her havde vi heldigvis udsigt til skov og marker.
    Så er det slut med sluser på vores dejlige rejse. På denne sidste del af rejsen passerer vi en stor sluse " Uelzen"
    og " Scharnebeck Schiffshebewerk" (det største hæveværk i Tyskland med 38 meter) og hertil yderligere fem små sluser. Det er jo ikke noget at snakke om eller være nervøs for, når man kan sit kram😉😉
    På Elbe Lübeck kanalen fandt vi en hel fantastisk lille motorbådshavn “Moellen”, hvor vi blev et par dage. Vi blev taget imod med fagter og store armbevægelser af selve havnemesteren Helmuth. Han pegede ofte mod styrbord ved pladsanvisningen, men må have ment bagbord, da vi ellers havde sejlet på land, men på plads kom vi. En super velfungerende lilleputhavn, der blev styret af Helmuth og hans søde kone, begge er de over 80, som var det deres eget hjem. Da jeg skulle i bad næste morgen, var der tændt op i gasovnen, som om det var sauna. Vasketøjet og tørretumblingen styrede fru Helmuth og hun ønskede ingen indblanding, men smilede bare og sagde, at nu var tøjet klar. Da vi forlod havnen stod de begge og vinkede farvel og vi måtte love at komme igen. Det var et hyggeligt besøg.
    Efter endnu et par dages sejllads nåede vi Lübeck. En spændende by, lå lige i centrum og nød livet på tæt hold.
    Frække Frida er ikke så fræk endda - vi er spændt på sejlturen over Østersøen og I hører nærmere.
    Det regner, og regner og regner.

    Bedste hilsner fra os
    RASMINE

    PS. I Lübeck har de rettet ind, pigerne i lyskrydsene er røde og drengene er grønne - das problem ist gelost!
    Read more