Kleparz

I dag stod den på en dagstur til Auschwitz I og Auschwitz II - Birkenau. Vi skulle med bussen kl. 11.35, hvor vi skulle køre i lidt over en time til Auschwitz. Vi kom frem efter en god lur i bussen. Det første man blev mødt af eller det første man lagde mærke til var alt hegnet! To lag af hegn hele vejen rundt!
Vi fik en rundvisning i Auschwitz I, som egentlig oprindeligt tilhørte til polske militær, men som blev en koncentrationslejr. Den består af et antal blokke, hvor der førhen sov soldater.
Det startede med at vi fik det grundlæggende af vide som fx hvad Auschwitz blev brugt til under krigen og hvor mange som døde her. Dødstallet var så for det samlede Auschwitz. Vi gik igennem porten, hvor der stod "Arbeit macht frei", som jo så er en fed løgn, eftersom ingen blev løsladt efter at have arbejdet her.
Det var ret urealistisk at være her. Man har jo hørt om det, set billeder og lært om det i skolen, men det er stadig så uvirkelig, at dette faktisk har fundet sted. Man var bestemt ikke i tvivl om at dette var ægte, når man i en af rummene havde hår fra rigtig mange døde mennesker. Tyskerne klippede håret af de gassede kvinder, da man kunne bruge det til stof osv. Det havde ligget der i over 70 år. Jeg (Charlotte) fik det fysisk dårligt af at se på det. Ikke nok med det så havde de også 40.000 par sko fra fanger. Man tog alt som jøderne og andre fanger havde med til lejeren og opbevarede det i varehuse som mellem fangerne blev kaldet "Canada", da det dengang blev set som velstand. Forestil jer at der var så meget hår, som 40.000 par sko fylder - montrene var nemlig lige store!

I et andet rum var der billeder. Nogle af dem viste det sted i "processen", hvor SS mænd står og vælger hvem som er ubrugelige, dvs dem som skal gasses og hvem som er brugelig og skal arbejde. Tænk at stå der og bestemme folks skæbne!

I en anden blok kunne man se billeder af fanger. Inden man begyndte at tatovere dem, så tog man billeder af dem. Man havde noteret hvornår de kom ind i lejeren og hvornår de døde. Nogen overlevede kun i et par måneder.

I en anden blok var leveforholdene vist. Intet var privat for fangerne, toiletterne sad på række uden noget imellem og man skulle stå og vaske sig lige ved siden af hinanden, når de endelig fik lov til at vaske sig, som ikke var særlig ofte. Som om det ikke var nok, så skulle de bære fangedragter og disse blev ikke vasket før den gik til en ny person. Der er snak om stor ydmygelse! I en blok, som kan ses på billederne, kunne der sove op til 1200 mennesker, når der sov flest!

Generelt var bygningerne slidt. Trapperne havde buer fra der hvor menneskerne havde trådt! En af de mest uhyggelige blokke i lejeren var blok 11, som var fængslet i fængslet, som man siger. Det var der fanger som stjal eller lignende kom hen. Den juridiske enhed var Gestapo. Man kunne komme ind i et meget lille rum, hvor man kunne være 6 mennesker og der var ikke plads til at sidde eller ligge ned, så man skulle stå op. Det vil sige, at man tog på arbejde efter at have stået op en hel nat og efter arbejde skulle man tilbage og stå i det lille rum. Det mest normale var tre dage af gangen.

I slutningen af turen så vi et lille gaskammer, det blev ikke anvendt efter 1942. Det at stå derinde og forestille sig, hvor forfærdeligt det må være at stå der helt nøgen mellem fremmede mennesker og tro man skal i bad også pludselig se folk nede i den anden ende falde sammen og finde ud af at man skal dø. Det var forfærdeligt!

Turen gik nu efter en mindre pause til Auschwitz II - Birkenau, som var en decideret udryddelseslejr. Det første man ser er den store indgang, hvor der kan komme et tog igennem. De havde jo lastet jøder og andre fanger på togvogne for at køre dem hen til de forskellige lejre. Her i Birkenau var forholdene endnu mere forfærdelige end i Auschwitz I. Her var de første huse lavet af mursten fra de huse, som folk blev beordret til at flytte fra, da man skulle bruge området. Inden i var det forfærdeligt. Det var rå murstensmure, så ingen isolation og det var køjer af træ med lidt hø på, hvor man kunne ligge op til 8 personer på en køje og de svageste måtte sove nederst. Nogen var så svage, at de blev spist af rotter.
Tyskerne havde sat brand til gaskamrene for at skjule forbrydelserne, men de allierede nåede at slukke branden, så der er stadig ruiner tilbage. Det var også rigeligt bare at se ruinerne! Vi havde i Auschwitz I set en model af de her udryddelsesbygninger.
Birkenau var først til 200.000 sovjetiske fanger, men efter en konference blev det besluttet at den skulle bruges til mere end det.

Efter denne tur var vi ret udkørte mest psykisk. Jeg vil anbefale alle at se det, men forbered jer på lidt af et chok! Det bliver pludselig meget virkeligt!

Om aften skulle vi med nattog til Wien, hvor vi krydsede alt vi havde for at vi ikke skulle ligge øverst denne gang, men vi måtte desværre blive skuffet. Vi tror, at når man rejser med interrail, så får man den øverste køje lige meget hvad. Vi var dog så heldige, at der ikke kom flere der skulle sove i den kupé vi skulle være i, så vi kunne rykke til nederste køje. Udover det så var der en pose med vand, muffin og et håndklæde og sæbe i. Det var ren luksus! Vi sagde: "Togturen er ikke skur og tortur, nej det er kur og kultur."

I morgen er vi i Wien - den sidste by før Joe tager hjem.Read more