Maria og Steffen

Joined April 2017
  • Day17

    Victoria og hvaltur

    August 10 in Canada

    På vores sidste dag herovre, kørte vi 1.5 time til Victoria, hvor vi brugte nogle timer i byen inden vi skulle på hvaltur. Victoria minder om London i Aarhus størrelse, med mange flotte gamle bygninger og blomsterkrukker. På vores hvaltur så vi 3 pukkelhvaler, der svømmende imod tidevandet for nemt at kunne spise. Guiden fortalte, at de føder deres kalve syd på (Mexico/Hawaii), hvor vandet er varmt. Selvom føden i de canadiske havområder er varieret, er de nødt til at svømme til de varme havområder, da kalvene bliver nedkølet og dør i koldt vand, når de er nyfødte. Derfor er det vigtigt, at de får opbygget et tykt spæklag inden de kommer op til fourageringsområderne ved Canada. Senere på turen så vi en spækhuggerfamilie, (Biggs Killer Whales) på ca 8 individer. I modsætning til resident (de lokale) spækhuggerne, svømmer denne art meget tæt sammen i mindre flokke. De lever udelukkende af havpattedyr, som søløver, sæler og sågar mindre hvaler, typisk marsvin. Derfor er det en fordel at svømme tæt sammen for at undgå for meget opmærksomhed, ved at dykke og lave snigangreb. Under jagten vokaliserer de kun sporadisk, da det gælder om at være lydløs da byttedyrene har gode sanser. Hvis flokken formerer sig og bliver til en større flok, vil matriakken (den ældste kvindelige leder i flokken), sørge for at splitte flokken op i to, og videregive lederskabet af den nye flok, til sin ældste datter som tager alle sine børn og børnebørn med sig. et kendt eksempel er en nu afdød hun kaldet Granny, som blev over 100 år. Vi så flere hvaler med hakker og ar i finnerne, guiden fortalte, at det var resultatet af modstand fra de store havpattedyr, som forsvarer sig mod angreb. I dag er Biggs Killer Whales i fremgang, mens residents (de lokale) er i tilbagegang. Dette skyldes tilgængeligheden af føden, som arterne har til rådighed. Resident spækhuggerne, der som nævnt lever af laks, er desværre i tilbagegang. Dette skyldes, at der er stor efterspørgsel på laks, som spises af sæler, fugle, bjørne og ikke mindst mennesker. Overfiskning og forurening er uden tvivl et problem, da der bliver for få laks tilbage til spækhuggerne, som bliver taberne i forhold til kampen om føden. Vi mennesker kan påvirke bestanden af spækhuggere, men det kræver, at vi begrænser fiskeriet. Endnu en spændende, informativ hvaltur rigere, vendte vi i fuld fart tilbage til havnen i Victoria. Vi sejlede igen i en Zodiac speedbåd, hvor vi sad forrest og fik dermed en kæmpe hoppetur gennem bølgerne, hvor vandet sprøjtede op på os, mens solen gav os varme. En vild naturoplevelse. Om aftenen gik vi ned i byen og fandt en vegansk restaurant med god mad (se billederne).Read more

  • Explore, what other travelers do in:
  • Day16

    Nanaimo

    August 9 in Canada

    I dag kørte vi tilbage til østkysten og byen Nanaimo, hvor vi har en enkelt overnatning. Vi brugte dagen på at gå rundt i byen og se på butikker, vi fik en rawfood burger med dessert. Om eftermiddagen tog vi en tur ud i byens mest populære park, der var en blanding af strand og skov. Her var masser af folk der luftede hunde og til Marias store glæde, havde nogle kunstnere lavet små døre i bunden af nogle af træerne. Til aften slappede vi af på vores motel, kaldet Bluebird Motel, som er et lidt 80er agtigt sted, dog med fine forhold til en enkelt overnatning. I morgen bliver lidt mere interressant, da vi igen skal på hvalsafari fra hovedbyen Victoria.Read more

  • Day15

    Ucluelet

    August 8 in Canada

    I dag besluttede vi os for at slappe af. Vi sov derfor længe og tog ud på en kortere vandrerute i nærheden af byen. På vandreruten var der panoramaudsigt og flotte gamle træer. Resten af dagen brugte vi på at slappe af på terrassen.

  • Day14

    Tofino

    August 7 in Canada

    I dag gik turen til Tofino, som er en ferieby nordvest for Ucluelet. I Tofino fik vi kaffe og kakao på en cafe med udsigt over vandet. Efter dette gik vi rundt i byen og så de mange souvenirbutikker. Vi fik frokost på en vegetarisk restaurant, hvor vi begge fik burgere og delte en brownie til dessert. Om aftenen var vi inde at høre et foredrag med en miljøorganisation kaldet Clayoquot Action. Organisationen var startet i 80erne i protest imod planer om træfældning af urskov på et bjerg i området. De fik dengang forhindret træfældningen igennem fredelig protester og har siden lavet forskellige kampagner for at beskytte naturen i området. Af nuværende kampagner havde de primært to. Den første er imod en olieledning der skal lede olie fra tjæresand ud fra Alberta til Vancouver. Dette er problematisk fordi det område man udvinder olien fra bliver ødelagt, fordi olien bidrager til klimaforandringerne og fordi det vil betyde flere skibe til transport af olie, med risiko for oliespildsulykker. Den anden kampagne omhandler laksefarme i åbent hav (dette er også et problem i Norge), som består af net hvor laksene opdrættes. Problemet med laksefarmene er at de forurener havområderne omkring dem, da der er en stor koncentration af afføring og kemikalier. Kemikalierne bruger man for at løse et andet problem med farmene, at laksene får lakselus og andre sygdomme, som smitter de vilde laks. Foredragsholderne viste bl.a. billeder af smittede lakseunger og et kort over, hvordan de stort set ikke kan komme ud fra gydestederne uden at svømme forbi en laksefarm. Organisationen gør meget ud af at dokumentere problemerne med laksefarmene, bl.a. har de dykkere der tager billeder og de tager prøver af vilde laks med hjem. Et yderst interessant foredrag, som står i kontrast til det, at dase rundt i en ferieby og se på souveniers.Read more

  • Day13

    I dag tog vi ud i Nationalparken Pacific Rim, hvor første stop var Kwisitis Visitor Centre. Centreret omhandler de lokale indianere her på vestkysten. De boede i langhuse og levede bl.a. af hvalfangst. Da europæerne kom til landet, var pels fra havoddere en attraktiv handelsvare for indianerne. Pelsen var dengang værdifuld, da den var vandafvisende. på museet var der også en del formidling om naturen, hvor vi lærte at bjørne er vigtige for regnskovens økosystem, da de slæber laks ind i skoven, som bidrager med gødning til skovene, i form af nitrogen. Da vi var færdige på det meget kreative og informative center efter knap to timer, kørte vi ud til en vandrerute kaldet Rainforest Trail, der bestod af to mindre ruter på 1 km hver. Ruterne var lavet som plankestier, der gik op og ned i den tempererede regnskov. Der var masser af informationstavler om skoven og mange gamle træer. Bl.a. så vi et over 800 år gammelt rødt cedertræ. Efter vandreturen fik vi lidt mad og tog på hvalsafari.

    Vi havde booket en tur med en båd kaldet en Zodiac, som er en speedbåd med 400 hestekræfter og plads til 12 personer. Da der er mange flere bølger her på vestkysten (ligesom i Danmark) betød det at vi fik noget af en rutschebanetur. Først sejlede vi ud til nogle klipper, hvor vi så Stellers Søløver, disse er verdens største søløveart og kan veje op til 1 ton. Vi så da også en stor han-søløve boltre sig i solen. Et anden event, var de to havoddere der flød rundt i bølgerne og hyggede sig, et dyr vi havde håbet på at komme til at se. De var ligeså legesyge som forventet og meget underholdene at se på. Næste stop på turen var inde i mere roligt vand, hvor en anden båd havde set pukkelhvaler. Pukkelhvaler har vi efterhånden set mange gange, men slet ikke som på denne tur. Der var to hvaler tæt på hinanden, som begge var igang med at fouragere på krill og små fisk. Vi gjorde ophold og oplevede hvalerne på ny, da vi udover ryg, rygfinde og hale, fik den store oplevelse, at se ind i sjælen på disse giganter. Hele 16 gange oplevede vi hvalernes hoveder over vandet og så, hvordan deres kæbe og hals udvidede sig for at kunne sluge et helt ocean af føde. Vi kom lige til deres aftensmad og nød synet længe. Solen var med os lige til det sidste, før vi vendte hjemad i høj fart gennem bølgerne og med tåge og regn undervejs. Endnu en fantastisk naturoplevelse rigere vendte vi hjemad til vegansk frysepizza i hytten.
    Read more

  • Day12

    I dag stod vi sent op, da vi begge var trætte efter turen den sidste uge. Vi brugte formiddagen på at gå en af ruterne på Wild Pacific Trail, som er en samling vandreruter rundt om Ucluelet. Ruten gik igennem skov, sump og kystområder. Der var masser af skilte og formidling på stierne. Vi så ikke så mange dyr, det blev dog til et par havørne ude på klipperne og en "Stellers Blue Jay" der er en blå og sort kragefugl. Senere mødte vi også denne fugl på vores terrasse, den er åbenbart meget nysgerrig. Om eftermiddagen tog vi ned i byen for at se på butikker og finde et sted at booke en hvalsafari (ja, vi er ikke blevet trætte af at se på hvaler endnu). Det lykkedes at finde en tur og vi besluttede at tage hjem til vores hytte og slappe af resten af dagen. Her nød vi solen på terrassen med vegansk is, te og hyggelæsning.Read more

  • Day11

    Rejse til Ucluelet

    August 4 in Canada

    I dag sagde vi farvel til den nordlige del af Vancouver Island og kørte over til den vestlige del, nærmere betegnet byen Ucluelet. Køreturen varede næsten 6 timer og vi var fremme ved 15 tiden. Første stop på turen var det lokale turistbureau, hvor vi igen fik indsamlet et bjerg af brochurer. Vi har endnu ingen specifikke planer for hvad vi vil se herovre. Da vi skulle hente vores nøgler, blev vi overfuset af en energisk udlejer, der snakkede konstant i et kvarter mens hendes to små hunde slikkede på vores ben. Da hun endelig stoppede sin talestrøm, vidste vi knap nok hvilken hytte vi skulle have. Vi fandt den dog ret hurtigt, det er uden tvivl det mest luksuriøse sted vi har haft, se nedenstående billeder. Om aftenen var vi rundt i byen og fik handlet ind. I butikken gik de meget op i at reducere plastikspild, så man kunne få gratis papkasser til alle sine varer. Det var ikke muligt at købe plastikposer, kun papkasser, poser af genbrugs papir samt stofposer. Dette kunne Danmark lære af.Read more

  • Day10

    Kajaktur dag 6

    August 3 in Canada

    Idag skulle vi tilbage til Telegraph Cove. På vejen sejlede vi hen til en lill ø, hvor vi fik frokost. Her så vi to slanger, som vi selvfølgelig nærstuderede, uden dog at røre ved dem. Under frokosten, som vi nød i smukt solskin, mødte vi nogle amerikanere, en far med to sønner. De havde en båd og havde været på øen i forgårs, hvor de fra båden havde set en sortbjørn luske rundt inde på øen, hvor den møjsommeligt spiste blåbær. Det er fascinerende at vide, at bjørnene faktisk svømmer rundt på de små øer, og dermed potentielt også kan være på øerne om natten, når der bliver camperet. Det er dog næppe interessen for menneskekød der trækker, snarere lugten af vores mad. Efter frokosten gik vi en tur på en afmærket rute på øen. Her var det en fordel ikke at være gangbesværet, da ruten var strabaserende, men det var besværet værd, da vi nåede op til en fantastisk udsigt over Johnstone Strait. Her nød vi udsigten ud over vandet på første klasse. Vi så en flok marsvin svømme lystigt forbi, stadig med panorama sol til at give vandet og hvalerne en ægte HD kvalitet. Da vi vendte ned fra bjerget, var det tid til vand og en power nap. Den varede dog ikke længe, da guiden glædestrålende fortalte os, at han havde fået en melding over radioen om, at der var spækhuggere på vej forbi det område, hvor vi sejler ud fra øen. Vi skyndte os at iklæde os kajakkostumerne, hvorefter vi sejlede ud og ventede på vandet i ca 20 min, indtil vi kunne spejde de første sorte rygfinner i horisonten. Vi ventede det samme sted med kajakkerne og efter 6-7 min kom de første par spækhuggere forbi os, to hunner med deres kalve. Pludselig var der et eldorado af spækhuggere, da de svømmede forbi os fra både højre og venstre, på ca 150 meters afstand. Vi padlede fremad for at følge med i deres rute, og det vrimlede med dem fra alle retninger. Der var især en stor han (A66 Surf), som kun gjorde sig bemærket med sin enormt lange rygfinne på næsten to meter. De andre svømmede fremad med hovedet oppe, hvor vi kunne se hoved, rygfinne og det hvide område ved øjnene. Flere gange hørte vi også spækhuggerne kalde på hinanden, kald der sagtens kunne høres på afstand. Senere blev der lavet en lille opvisning, hvor een af de voksne hunner sprang op med hele forkroppen samt finnerne. Der blev lavet både hale og finne plask fra de store hvaler, så smældet kunne høres langt væk. De to unger endte hele opvisningen, med et par spring over vandets overflade, så kække og livsglade de så ud. Den slags oplevelse giver et sug i maven og et par tilbageholdte åndedrag. Højdepunktet var en stor hun som svømmede ikke mindre end 30 meter fra kajakkerne, mens vi padlede fremad. Det er fantastisk at opleve så stort et dyr så tæt på en lille åben kajak, og er nok den mest økologiske og nærværende måde at opleve havets vidundere på. Stilheden fra kajakken uden larmende motor giver sanserne frit spil. Heller ikke den tætsvømmende matriark af en spækhugger havde læst afstandskravene, så nu har vi fået en næroplevelse med både pukkelhvaler og spækhuggere fra kajakken.Read more

  • Day9

    Kajaktur dag 5

    August 2 in Canada

    I dag skulle vi passere Blackfish Sound, vores første tur i mere åbent hav. Så snart vi begav os ud på turen kunne vi se pukkelhvaler i den retning vi var på vej i. Der er et afstandskrav på 200 meter til pukkelhvaler, så vi prøvede på ikke at komme for tæt på. Dog var der en pukkelhval der ikke kendte afstandskravet, så den kom op 20 meter ved siden af os. En kæmpe oplevelse at være så tæt på så stort et dyr. På resten af turen så vi flere andre pukkelhvaler samt en del sæler. Sælerne her er af arten harbour sæler, men de ser forskellige ud, med helfarverne råhvid, sort og grå. Vi har oplevet dem både til havs og på land, og især fra vand er de nysgerrige og har masser af gåpåmod iforhold til at komme ganske tæt på kajakkerne. Vi satte lejren op efter frokost, hvorefter vi tog med på en frivillig kajaktur om eftermiddagen i håb om at se spækhuggere, desværre uden held. Imorgen er sidste dag, så vi håber på en spændende wildlife oplevelse inden vi tager tilbage til Black Bear Lodge.Read more

  • Day8

    Kajaktur dag 4

    August 1 in Canada

    I dag var vi på en heldagsudflugt. Vi sejlede nordvest på til Blackfish Sound, som er en større havområde end dem vi ellers har været ved. Blackfish er et gammelt ord for spækhugger her. Da vi kom derud, så vi med det samme endnu en pukkelhval og efter lidt tid kom der 6-7 legesyge delfiner forbi (art: stillehavshvidside). Delfinerne kom lige imod os, så vi blev nødt til at padle tilbage mod kysten for at holde afstand. Samtidig var der flere pukkelhvaler rundt om os. Da vi sejlede videre, kom vi direkte forbi en hvidhovedet havørn der sad og spiste en fisk, og vi blev nødt til at holde afstand igen.

    Om eftermiddagen sejlede vi samme vej tilbage. Her så vi en større flok Dalls Marsvin der kom op til overfladen i flere omgange. Denne type marsvin er sorte og hvide som spækhuggere og har en buet bagende der gør dem til en af de hurtigste hvaler. Efterfølgende så vi en af de events vi havde ventet på, en pukkelhval der lavede så dybt et dyk at halefinnen kom i vejret. En anden pukkelhval kom op af vandet med hovedet først, desværre var vi lidt for langsomme til at kigge, så vi så kun den enorme vandsky den efterlod. Desværre stadig igen spæghuggere i dag, vi håber stadig på at få set nogle fra kajakken.
    Read more

Never miss updates of Maria og Steffen with our app:

FindPenguins for iOS FindPenguins for Android