Bytur i havgus

Ganske få dage skulle der til før vi vænnede os til at sove længe. Det gjorde dog ikke så meget, for havgusen hang tungt over hele byen.
Vi gik mod nord for at køre med en særlig sporvogn. Den viste sig at være under reperation, så vi tog en bus til centrum, og her kunne vi få en tur i en ældgammel sporvogn. Jeg er ikke så vild med små overfyldte steder, men forsøgt at være positiv - i det mindste har vi da ikke mødt nogen jeg kender, fortalte jeg. Sporvognen kørte os til borgen på toppen af Lissabon. Det var et fint gammelt byggeri, som desværre lå i havgus, og derfor kunne vi ikke se udover byen og havet. Da vi gik og beundrede de gamle oliventræer, lød det pludselig - “Hej Dennis”. Ja, så gik den ikke længere. En lærer fra Borup Skole havde opdaget mig.
Da vi gik, fik Susanne en dejlig friturestegt ting (ala chilly cheese tops), som hun havde glædet sig til. Hun blev pænt skuffet da det viste sig at være en torske-kage med gedeost inden i. Puha.
Over middag kom solen igen, og vi tog en kort blunder på hotellets rooftop.
På grund af uheldige omstændigheder, havnede vi ufrivilligt på mexicansk igen. Ventetiden var alt for lang, men til gengæld var maden middelmådig.Læs mere