Oregon imponerer

Susanne havde tændt for den elektroniske pejs inden vi gik i seng (hun troede den blev slukket). Der blev rigtig meget varmt, da vi vågnede i en sauna ved midnat.
Der var bestemt ikke meget varme i luften til morgen. 10 grader, små-regn og lidt blæst. Tak Oregon. På med regntøjet og en tur på Cannon Beach til nærstudering af Heystack (klippen på stranden). Søstjerne, søanemoner og pelikaner kunne vi genkende. Resten af dyrelivet skulle man nok være lidt nørdet for at finde glæde i.
Vi forlod det fine Cannon Beach og blev mødt af en flok Elks som stod ved vejen og kiggede helt roligt på os. Vi talte os frem til 15 stk. Vildt!
Vi bevægede os sydpå ad 101. Til vores store overraskelse blev byerne og kysten smukkere. Solen kom endda også frem.
Mellemtiden var god, så vi havde tid til små byer på ruten. De lugtede lidt mere af strandgæster og penge, end de triste byer i Washington.
Frokosten spiste vi på flotte Whiskey Creek Road. Selvom det lyder enormt country, må jeg indrømme at vi drak en sukkerfri sodavand til vores madpakke.
I nærheden af vores destination ved Otter Creek, holdte vi en pause for at kigge ud over kysten. Hende den rødhårede fortalte kækt, at hun skulle se en hval - nu. Tro på det, grinede jeg. Famous last words! Fem minutter senere så vi fandme en hval. Vi var begge fuldstændig høje, og fulgte både hvaler og turist-skib tæt på vores køretur langs kysten. Crazy!
På vores hotel “fik” vi et room langt over vores standart. På altanen kunne vi sidde i solen, og se klipperne, bådene og hvalerne i stillehavet. Madness! På altanen lå en meget træt kolibri og bød os velkommen. Den var rigtig meget træt.
Vi gik en tur til Devils Punch Bowl, en tur på stranden og i hotellets jacuzzi, inden vi endelig måtte knappe en ynglingsøl op på altanen. Det er hårdt at være på ferie.
Aftensmaden var sushi med udsigten over stillehavet, hvor ørnene kredsede omkring strand og klipper.
Oregon, what a day!Baca lagi