Ukrainsk toilet

Jeg ved ikke om jeg havde fortjent det, men jeg fik faktisk en fødselsdagsgave. Uden jeg opdagede det, havde hende den søde købt et par Steelers strømper til mig. Jeg er ikke så svær at snyde.
Farvel til charmetrolden Cannon Beach, kysten og havgusen. Goddag til solskin og clear blue sky.
Vores tur mod Mount Rainier National Park blev kørt på en snedig smuk vej langs floden. Rejselederen tager aldrig den hurtigste, men derimod den smukkeste vej. Vi kiggede lidt til Mount Helen, men orkede ikke bruge et par timer på det.
Next stop - Paradise Village som er ejet af ukrainere, og i receptionen brølede der ukrainsk mgp musik ud af højtalerne. Det var meget uventet, men de virkede sgu meget cool.
Hytten (traileren) vi bor i, var ret fed og havde en stemning af campingplads. Toilettet er oplevelse. Det er elektronisk og åbner selv når man kommer i nærheden. Der er en fjernbetjening, som tilbyder varme i sædet og forskellige slags vask og tørring af understellet.
Til aften ventede vi 1 time og 45 minutter på at komme ind på restauranten. Vi blev betjent af nogle søde unge mennesker (børn), og det var kun mig der fik mad. Susannes mad udeblev, og hun sad slukøret, sulten og spurgte om nogle af mine pommes. Jeg sagde selvfølgelig nej. Det var jo ikke hendes mad. Hendes mad kom 30 min efter, og vi var ikke tilfredse!

Den følgende historie er måske lidt barsk, så du må fortsætte på eget ansvar.
….. du kan nå at stoppe endnu.
…..
Inden min fødselsdag-øl i solen, skulle jeg slå en streg på hightech toilettet. Da jeg nærmede mig kummen slog det låget op. Perfekt tænkte jeg, og fortsatte opgaven stående - måske for lang tid. Pludselig lukkede låget nemlig af sig selv. Jeg var desværre lidt uopmærksom, og nåede ikke at stoppe strømmen, og vendte kroppen hurtigt ud i brusekabinen (godt tænkt i en presset situation). Det blev noget værre griseri på det fine toilet, og jeg skyndte mig at tørre op. Da jeg stod med næsen i toilethøjde, løftede toiletbrættet sig selv, og jeg nåede kun lige at undvige med hovedet. Chefen var flad af grin, og for at gøre ondt værre, åbnede og lukkede det flere gange - inden jeg havde nået at tørret op. Vandet løb frem og tilbage, men til sidst fik jeg heldigvis overtaget.
Jeg sætter mig 100% sikkert ned næste gang (sagde rejselederen).Read more