Rotorua og Whakarewarewatanga

Vi er ankommet til Rotorua, eller Rottenrua, som nogen kalder det. Allerede på vej til hotellet fik vi fornemmelsen af, hvorfor mange kalder det det. Vi troede måske en af børnene på bagsædet havde fået lidt problemer med mavsi - men det skyldes lugten af svovl fra de geotermisk kilder.

Vores hotel ligger klods op af den lille landsby Whakarewarewa, eller det mundrette WhakarewarewatangaoteOpeTauaaWahiao, hvor man kan se de geotermiske kilder. Der blev både sat forhøjede lommepenge, k-pop-albums og andre gode sager på højkant til den, som kunne stave by-navnet rigtigt udenad første gang. Jyden fik heldigvis lov til at holde pungen i baglommen 😂

I landsbyen så vi boblende mudderpøle, dampende gejsere og varme kilder, som alt sammen dufter lidt af rådne æg takket være svovlen. Og hvis du tænker, “Hvem vil bo her?” – så mød de lokale Māori, som har gjort det i generationer, og som stadigvæk gør det. De har lært at udnytte dampen til at lave mad og til at varme deres huse.

Vi voksne synes, at det var meget fascinerende - børnenes fascination var på højde med turen til vandfaldet - måske endda lavere😛

Turen i landsbyen bød også på andre kulturindslag - den lokale Māori-stamme både sang og dansede for os. Børnene havde specielt set frem til haka, som er en newzealandsk krigsdans. Haka er en kraftfuld og dramatisk tradition, som oprindeligt blev udført af Māori-krigere før kamp. Hakaen er ikke bare en dans, men en intens kombination af råb, sang, gestik og rytmiske bevægelser, der skal piske stemningen op og intimidere fjenden.

Her kunne både vokse og børn blive enige om fascinationen af oplevelsen🤗

//BrianLæs mere