Old man Hut - Mt Rintoul hut
28–29 Dis 2025, New Zealand ⋅ ☁️ 11 °C
I dag stod på det højeste bjerg på Richmond Track i 1.736 meters højde. Derudover gik det meget, meget langsomt, og alt i alt blev 5,5 km tilbagelagt på 6,5 timer. Terrænet var til tider meget udfordrende, og der skulle koncentreres meget på nedstigningerne. Men vi havde perfekt vejr i dag, og det gjorde en kæmpe forskel!
Vi startede med at gå op over trætoppene, hvorefter den første store stigning ventede os. På det første billede kan man se bjerget bag hytten, som var morgenmaden. Derefter havde vi en meget stejl nedstigning, hvorefter vi tog det næste bjerg til frokost, som også var det højeste punkt, vi kom til at passere på Richmond Track.
Denne nedstigning var meget bedre, og da vi kom ned til trætoppene, var der ikke langt igen til vores hytte.
I hytten var der blandt andet et lille puslespil, hvor nogle havde skrevet, hvor lang tid de var om at samle det, og vi forsøgte at slå tiderne, men det lykkedes ikke, og der manglede også to brikker. Til campstedet/hytten ankom også de to canadiere, som vi mødte for to dage siden, og med sig havde de en newzealænder, som havde beskadiget sin ankel på vejen, men var overbevist om, at høje støvler var den bedste støtte for anklen (hvilket var ret så ironisk). Senere på aftenen begyndte det at blæse og hagle, og vi værdsatte meget, at vi havde fået en plads i hytten og ikke skulle overnatte i vores telte.
————
Today was all about reaching the highest mountain on the Richmond Track at an elevation of 1,736 metres. Progress was very, very slow, and in total we covered just 5.5 km in 6.5 hours. The terrain was at times extremely challenging, and a lot of concentration was required on the descents. However, we had perfect weather today, and that made a huge difference.
We started by climbing above the treetops, after which the first major ascent awaited us. In the first photo, you can see the mountain behind the hut, which was breakfast. After that, we had a very steep descent, followed by climbing the next mountain for lunch, which was also the highest point we would pass on the Richmond Track.
This descent was much better, and once we dropped back down to the treetops, it wasn’t far to our hut.
In the hut, there was, among other things, a small jigsaw puzzle where people had written down how long it took them to complete it. We tried to beat the times, but didn’t succeed and two pieces were missing as well. Later, the two Canadians we had met two days earlier also arrived at the hut, along with a New Zealander who had injured his ankle on the way but was convinced that high boots were the best support for it (which was rather ironic). Later in the evening, the wind picked up and hail began to fall, and we were very grateful to have secured a spot inside the hut instead of having to spend the night in our tents.Baca lagi























Pengembara
Sikke et flot landskab, og hvor er I friske😊
Pengembara
Hvor er du bare sej🥰🥰
Pengembara
Waw, for en tur I er på! Flotte omgivelser og flotte fotos! Fortsat god tur!