• Gitte Jensen
Semasa
  • Gitte Jensen

Eventyr i New Zealand

Pengembaraan terbuka oleh Gitte Baca lagi
  • Kali terakhir dilihat di
    🇳🇿 Marlborough District, New Zealand

    Brownie Hut - Nelson

    23–26 Dis, New Zealand ⋅ ☀️ 24 °C

    Fra Brownie Hut gik vi videre mod en parkeringsplads, hvor vi havde arrangeret et lift med dem, vi havde mødt i hytten dagen forinden. Derefter hitchhikede vi til Richmond, og derfra tog vi bussen til Nelson.

    I Nelson slappede vi af, fik købt ind til de resterende dage på Richmond Track og fik fejret jul af to omgange.

    Den 24. december tog vi ud og spiste om aftenen, hvorefter vi tog til julesang foran en stor kirke i Nelson med livemusik. Der blev sunget 14 sange i alt, og vi sluttede af med Jingle Bells. Det gav langsomt lidt julefølelse under solen og palmerne. Derefter gik vi tilbage til vores hostel og tog et par runder Klodsmajor.

    Den 25. december fejrede newzealænderne jul, så hele byen var lukket, og man kunne dufte, at folk grillede rundt omkring. Vi gik en lille tur op til midtpunktet af New Zealand og gik derefter tilbage til vores hostel, hvor vi grillede mad sammen med nogle andre vandrere og fejrede jul endnu en gang. Vi havde en meget afslappende dag, inden det i morgen går videre mod Richmond Track, hvor vi også fejrer nytår.

    Glædelig jul og godt nytår!

    ————

    From Brownie Hut, we continued on toward a parking area, where we had arranged a lift with the people we had met in the hut the day before. After that, we hitchhiked to Richmond, and from there we took the bus to Nelson.

    In Nelson, we relaxed, bought supplies for the remaining days on the Richmond Track, and celebrated Christmas twice.

    On December 24th, we went out for dinner in the evening, after which we attended Christmas carol singing in front of a large church in Nelson with live music. In total, 14 songs were sung, and we finished with Jingle Bells. It slowly brought a bit of Christmas spirit under the sun and palm trees. Afterwards, we walked back to our hostel and played a few rounds of Klodsmajor.

    On December 25th, New Zealanders celebrated Christmas, so the entire city was closed, and you could smell people barbecuing everywhere. We went for a short walk up to the geographical centre of New Zealand and then returned to our hostel, where we grilled food together with some other hikers and celebrated Christmas once again. We had a very relaxing day before continuing on to the Richmond Track tomorrow, where we will also celebrate New Year’s.

    Merry Christmas and Happy New Year!
    Baca lagi

  • Rock hut - Brownie hut

    22–23 Dis, New Zealand ⋅ ☁️ 18 °C

    Morgenmaden blev nydt foran hytten, inden det gik videre mod Brownie Hut, som desværre ikke levede op til sit navn.

    Endelig kom der en dag, hvor man ikke kun skulle gå inde i en skov med meget små udkigssteder. Det var derfor en lettelse endelig at kunne gå lidt på toppen og nyde udsigten, inden det gik ned ad.

    Eftersom vi ikke havde haft signal i et par dage, blev det udnyttet, at vi havde lidt signal på toppen, så vi kunne booke vores hostel over jul.

    I Brownie Hut mødte vi to ældre damer, som var gået op til hytten og gik ned igen dagen efter, og som var kommet med bil. Vi fik derfor arrangeret et lift noget af vejen mod Nelson dagen efter, hvilket vi var utrolig glade for, da det sparede os for 12 km vej.

    ————

    Breakfast was enjoyed in front of the hut before continuing on toward Brownie Hut, which unfortunately did not live up to its name.

    Finally, there was a day when we didn’t have to walk only through forest with very limited viewpoints. It was therefore a relief to finally walk a bit along the ridgeline and enjoy the views before heading downhill again.

    Since we hadn’t had any signal for a few days, we took advantage of having a bit of reception on the ridge to book our hostel for Christmas.

    At Brownie Hut, we met two older ladies who had walked up to the hut and were heading back down the next day, having arrived by car. We therefore arranged a lift part of the way toward Nelson the following day, which we were incredibly happy about, as it saved us 12 km. of road walking.
    Baca lagi

  • Captain creek hut - Rock Hut

    21–22 Dis, New Zealand ⋅ ☁️ 16 °C

    Den anslåede tid, det tager at komme til hver hytte, er begyndt at stige betydeligt. Første hytte var 2,5 time for 5 km, og derfra og til den næste hytte var det 3 timer for 5 km.

    I dag blev en masse små “broer” krydset, nogle længere end andre, og nogle svingede mere end andre.

    På vejen gik vi forbi Middy Hut, hvor jeg spiste et par snacks i fred for sandfluer og geder. Derefter fortsatte turen videre til Rock Hut, hvor vi mødte nogle newzealændere fra Nelson, som gav os nogle tips til, hvad vi skulle opleve, når vi holdt jul der om et par dage.

    ————

    The estimated time it takes to reach each hut has started to increase significantly. The first hut took 2.5 hours for 5 km, and from there to the next hut it took 3 hours for another 5 km.

    Today, we crossed many small “bridges,” some longer than others, and some swayed more than others.

    Along the way, we passed Middy Hut, where I ate a couple of snacks in peace, away from sandflies and goats. After that, we continued on to Rock Hut, where we met some New Zealanders from Nelson who gave us tips on what to experience when we celebrate Christmas there in a couple of days.
    Baca lagi

  • Pelorus bridge - Captain Creek hut

    20–21 Dis, New Zealand ⋅ ☁️ 17 °C

    Den kommende strækning byder på Richmond Alpine Track, som strækker sig over ca. ni dage og byder på en masse højdemeter. Vi har valgt at dele den op, så vi tager de første tre dage, og derefter går vi ned og finder et lift mod byen Nelson, hvor vi fejrer jul og holder hviledage i et par dage.

    Om morgenen mødtes vi kort med en, vi har mødt på Nordøen, som ville give en anden vandrer et lift til Christchurch, da han alligevel skulle den vej for at fejre jul. I mellemtiden tog vi et spil fire på stribe (jeg var rød) og en varm kakao.

    Derefter fortsatte vi langs en lang grusvej for at gå langs en flod og videre ind i en skov, inden vi ankom til hytten Captain Creek. Dette er den første ud af mange hytter, som jeg kommer til at overnatte i her på Sydøen. Senere dukkede to danskere op, som går Sydøen fra syd mod nord, altså modsat af os. De havde de hidtil største rygsække, vi har set på trailen, og de vejede over 25 kg! Vi kunne fortælle dem, at dagen efter ventede et varmt bad og en lille vogn med mad og drikke, hvilket tydeligvis var gode nyheder!

    ————

    The upcoming section includes the Richmond Alpine Track, which stretches over approximately nine days and involves a lot of elevation gain. We chose to split it up by doing the first three days, and then hiking down to find a ride toward the town of Nelson, where we will celebrate Christmas and take a few rest days.

    In the morning, we briefly met someone we had encountered on the North Island, who was giving another hiker a lift to Christchurch, as he was heading that way anyway to celebrate Christmas. In the meantime, we played a game of Connect Four (I was red) and had a hot cocoa.

    After that, we continued along a long gravel road, walking beside a river and then into the forest, before arriving at Captain Creek Hut. This is the first of many huts I will be staying in here on the South Island. Later on, two Danes showed up who are hiking the South Island from south to north, the opposite direction of us. They had the largest backpacks we have seen on the trail so far, weighing over 25 kg! We were able to tell them that a hot shower and a small food and drink cart awaited them the next day, which was clearly very welcome news.
    Baca lagi

  • Davies Bay - Havelock - Pelorus bridge

    19–20 Dis, New Zealand ⋅ ☁️ 18 °C

    Vi gik de resterende få kilometer ind mod et område, hvor der var nogle enkelte huse, og håbede på at kunne få et lift til Havelock, da størstedelen af strækningen var vej. Det lykkedes dog ikke, og vi gik yderligere 7 km, før vi fik et lift af en lokal mand, som havde en meget stærk accent, som vi havde svært ved at forstå, men som skulle hele vejen ind til byen Havelock.

    I Havelock satte vi os på en café og fik noget at spise, samtidig med at vi kunne oplade vores powerbanks. I byen handlede vi ind i den lille lokale butik, hvor vi fik forsyninger til de kommende fire dage. Derefter fik vi endnu et lift ud af byen mod Pelorus Bridge, hvor vi overnattede. Her kunne vi tage et varmt bad for 1 $, hvilket var utrolig tiltrængt! Vi slog vores telte op nede ved floden, men idyllen blev hurtigt afbrudt af hovedvejen, der lå lige på den anden side.

    ————

    We walked the last few kilometers toward an area with a handful of houses and hoped to get a lift to Havelock, as most of the stretch was on the road. Unfortunately, that didn’t work out, and we walked another 7 km before getting a lift from a local man. He had a very strong accent that we had trouble understanding, but he was heading all the way into the town of Havelock.

    In Havelock, we sat down at a café and had something to eat while also charging our power banks. In town, we shopped at the small local store and stocked up on supplies for the next four days. After that, we got another lift out of town toward Pelorus Bridge, where we stayed overnight. There, we were able to take a hot shower for $1, which was incredibly needed! We pitched our tents down by the river, but the idyll was quickly interrupted by the main road just on the other side.
    Baca lagi

  • Black rock - Davies Bay

    18–19 Dis, New Zealand ⋅ ☁️ 19 °C

    Sidste dag på Queen Charlotte Track, og hvilken fantastisk start på Sydøen! Jeg vågnede til en flot solopgang fra teltet, og derfra fortsatte de smukke udsigter endnu en gang.

    Vi havde planlagt en længere dag, da vi gerne ville have mest muligt ud af Queen Charlotte Track og dens smukke campsteder. Da vi ankom til Davies Camp, tog vi derfor en dukkert i havet efter at have sat vores telte op og nød egentlig bare udsigten.

    ————

    Last day on the Queen Charlotte Track, and what a fantastic start to the South Island! I woke up to a beautiful sunrise seen from the tent, and from there the stunning views continued once again.

    We had planned a longer day because we wanted to get the most out of the Queen Charlotte Track and its beautiful campsites. When we arrived at Davies Camp, we took a swim in the sea after setting up our tents and simply enjoyed the view.
    Baca lagi

  • Camp Bay - Black rock Camp

    17–18 Dis, New Zealand ⋅ ☁️ 15 °C

    Efter en nat med weka fugle, som var yderst aktive, vågnede vi op til en flot dag med god udsigt.

    Herfra gik det lidt op og ned i løbet af dagen, hvor vi mødte en del turister, som kun går Queen Charlotte Track. De overnatter som regel på nogle finere steder, end vi gør, som både har swimmingpool og sauna (en smule misundelig!)

    Nu hvor solen skinnede, kunne man endelig se de smukke udsigter til de forskellige bugter. Fra vores campsted på toppen var der en fantastisk udsigt, og på den anden side kunne man bl.a. se Nordøen.

    I Wellington opgraderede jeg mit kogegrej til at bestå af mere end bare en bøtte og en ske. Nu kan jeg koge vand, og det føles, som om jeg kan vælge imellem alverdens ting at spise. Kartoffelmos er dog stadig favoritten på grund af vægten, men det smager nu bedre, når det er varmt og sammen med sovs!!

    ————

    After a night with very active weka birds, we woke up to a beautiful day with great views.

    From here, the day went a bit up and down, and we met quite a few tourists who only walk the Queen Charlotte Track. They usually stay in much nicer places than we do, with both swimming pools and saunas (a little bit jealous).

    Now that the sun was shining, we could finally see the beautiful views of the different bays. From our campsite on the ridge, there was a stunning view, and on the other side, you could even see the North Island.

    In Wellington, I upgraded my cooking gear to consist of more than just a container and a spoon. Now I can boil water, and it feels like I can choose from all kinds of meals. Mashed potatoes are still my favorite because of the weight, but they taste much better when hot and served with gravy!!
    Baca lagi

  • Schoolhouse Bay - Camp Bay

    16–17 Dis, New Zealand ⋅ 🌬 17 °C

    Efter en meget blæsende nat og morgen startede vi ud i fire timers regn! Vejrudsigten havde sagt overskyet vejr, men ikke noget om regn, så vi håbede, at det hurtigt ville gå over, hvilket det ikke gjorde. Telefonen og alt andet, der ikke kunne tåle vand, blev derfor gemt godt væk!

    Inden vi kom til et lille sheltersted, var vi allerede godt våde. Vi ventede i ly, indtil det stoppede med at regne, og fortsatte derefter videre.

    Kun fem minutter fra det sted, vi camperede, lå der et resort, hvor man bl.a. kunne købe pizza, og de sparede ikke på osten!

    Ved campstedet mødte vi også mange weka-fugle, som ikke kan flyve, men som er hurtige og kan hoppe. De findes kun på Sydøen. De er utrolig nysgerrige, og et øjebliks uopmærksomhed, så har de snuppet din ske, dit affald eller hvad ellers der ligger løst.

    ————

    After a very windy night and morning, we started the day with four hours of rain! The weather forecast had predicted cloudy weather but said nothing about rain, so we hoped it would pass quickly, which it didn’t. Phones and everything else that couldn’t handle water were therefore packed away safely!

    Before we reached a small shelter, we were already completely soaked. We waited there in cover until the rain stopped and then continued on.

    Just five minutes from where we camped, there was a resort where you could buy pizza and they didn’t hold back on the cheese!

    At the campsite, we also met many weka birds, which can’t fly but are fast and can hop. They are only found on the South Island. They are incredibly curious, and a moment of inattention is enough for them to steal your spoon, your trash, or anything else left lying around.
    Baca lagi

  • Wellington- Picton- Ship cove

    14–16 Dis, New Zealand ⋅ ☁️ 19 °C

    Vi tog færgen fra Wellington mod Picton om morgenen, hvilket tog omkring 3,5 timer. Pludselig var vi havnet på Sydøen, og allerede fra færgen var der flotte landskaber. Glæden og forventningerne steg med det samme til det nye ø eventyr.

    På færgeoverfarten fik vi et opkald om, at vores vandtaxi fra Picton til Ship Cove var blevet aflyst, og vi blev nødt til hurtigt at finde en ny afgang, som vi kunne tage dagen efter.

    Da vi ankom til Picton, gik vi lidt rundt og fandt bl.a. en minigolfbane, hvor jeg havde modvind og tabte snævert! Derefter fandt vi den lokale pub og fik noget at spise, hvorefter vi slappede af på vores hostel.

    Om morgenen tog vi med vandtaxaen i 1,5 time og ankom til Ship Cove, hvorfra Queen Charlotte Track starter, som jeg går de kommende fire dage. Det skulle eftersigende være en flot introduktion til Sydøen.

    Vi havde valgt at starte meget roligt ud med 6 km, da vores oprindelige vandtaxi først sejlede sent om eftermiddagen. Vi valgte dog stadig at stoppe ved dette campsted, da det skulle være flot, og kroppen lige skulle i gang igen efter nogle gode dage i Wellington.

    ————

    We took the ferry from Wellington to Picton in the morning, which took about 3.5 hours. Suddenly, we found ourselves on the South Island, and already from the ferry there were stunning landscapes. The excitement and anticipation immediately rose for this new island adventure.

    During the ferry crossing, we received a call saying that our water taxi from Picton to Ship Cove had been cancelled, and we quickly had to find a new departure we could take the following day.

    When we arrived in Picton, we walked around a bit and found, among other things, a mini-golf course, where I had a headwind and narrowly lost! Afterwards, we found the local pub and had something to eat, before relaxing at our hostel.

    In the morning, we took the water taxi for 1.5 hours and arrived at Ship Cove, where the Queen Charlotte Track begins a trail I will be walking over the next four days. It is said to be a beautiful introduction to the South Island.

    We had chosen to start very slowly with just 6 km, as our original water taxi was scheduled to depart late in the afternoon. Even so, we decided to stop at this campsite, as it was supposed to be beautiful, and our bodies needed some time to get moving again after a few good days in Wellington.
    Baca lagi

  • Paparekiki - Wellington

    9–14 Dis, New Zealand ⋅ 🌬 21 °C

    Jeg forlod Paparekiki for at gå Escarpment Track, som er en kysttur. Selvom der kun var 21 grader, var solen brændende, specielt når der ikke var mulighed for at gå i skyggen.

    Da jeg senere ankom til Pukerua Bay, valgte jeg at tage toget nogle stop videre mod hovedstaden Wellington, som er sidste stop på Nordøen. Her havde jeg planlagt fem dages hviledage, da min krop virkelig havde brug for en masse ordentlig søvn og en god omgang massage!

    Dagen efter ankom Svea til Wellington, som jeg har fulgtes en del med de seneste uger, da hun også havde skippet nogle km. mod Wellington. Vi besluttede os dagen efter for at gå de sidste 12 km. mod det sydligste punkt af Te Araroa-ruten, hvor der står en sten, som markerer slutpunktet for Nordøen. På vejen så vi mange kākā fugle, som er papegøjer, jeg har hørt meget, men endnu ikke set før nu.

    IKEA er lige startet op i New Zealand, og der er pop-up-butikker over det hele, hvor man bl.a. kan få gratis hotdogs, så det blev udnyttet.

    Den sidste dag i Wellington sluttede vi af på et specialbryggeri med en god afsked til Nordøen!

    2,5 måneder på Nordøen, fyldt med mange op og nedture samt utallige oplevelser, er nu slut. Nu begynder et helt andet slags eventyr på Sydøen, omgivet af fantastisk natur og forhåbentlig mindre vej og mudder!

    ————

    I left Paparekiki to hike the Escarpment Track, a coastal trail. Even though it was only 21 degrees, the sun was intense, especially where there was no shade to walk in.

    When I later arrived in Pukerua Bay, I chose to take the train a few stops further towards the capital, Wellington, which is the final stop on the North Island. Here, I had planned five rest days, as my body truly needed plenty of proper sleep and a good massage!

    The following day, Svea arrived in Wellington. I’ve walked with her quite a lot over the past few weeks, as she had also skipped a few kilometres on the way to Wellington. The day after, we decided to walk the final 12 km to the southernmost point of the Te Araroa route, where a stone marks the end of the North Island section. Along the way, we saw many kākā birds, native parrots that I had heard a lot about but never seen until now.

    IKEA has just launched in New Zealand, and there are pop-up stores everywhere where you can, among other things, get free hot dogs, which we took advantage of.

    On our last day in Wellington, we finished with a visit to a craft brewery, giving the North Island a proper farewell!

    Two and a half months on the North Island, filled with ups and downs and countless experiences, have now come to an end. A completely different kind of adventure now begins on the South Island, surrounded by stunning nature and, hopefully, less road and mud!
    Baca lagi

  • Makahika - Levin - Paekakariki

    7–9 Dis, New Zealand ⋅ 🌬 19 °C

    Man kunne fortsætte 3–6 dage videre ind i Tararua-skoven, som ville føre ud i åbne landskaber og over bjergtoppe. Men da jeg vågnede om morgenen med migræne, valgte jeg i stedet at tage ind til byen Levin og få noget god mad, og derfra tog jeg bussen videre mod Waikanae, hvor jeg fik en lækker pizza.

    Jeg ville spontant have besøgt Kapiti-øen dagen efter, som består af masser af fugle, og hvor chancen for at se kiwifugle om natten er relativt stor. Jeg var dog lidt for spontan og kunne ikke få plads på færgen. Jeg besluttede mig derfor for at tage videre til Paekakariki, hvor jeg gik langs stranden og endte på en god campingplads, hvor jeg fik vasket tøj. Samtidig var der en sauna, hvor de lavede saunagus kl. 19, som jeg nåede at deltage i. Efter omstændighederne endte det med at blive nogle gode dage.

    ————

    You could continue for another 3–6 days deeper into the Tararua Forest, which would lead out into open landscapes and over mountain tops. But when I woke up in the morning with a migraine, I chose instead to head into the town of Levin to get some good food, and from there I took the bus on to Waikanae, where I got a delicious pizza.

    I had spontaneously planned to visit Kapiti Island the following day, which is home to many bird species and where the chances of seeing kiwi birds at night are relatively high. However, I was a bit too spontaneous and couldn’t get a spot on the ferry. I therefore decided to continue on to Paekakariki where I walked along the beach and ended up at a nice campsite, did some laundry, and even found a sauna offering a guided sauna session at 7 p.m., which I managed to join. Given the circumstances, it turned into a couple of really good days.
    Baca lagi

  • Ian & Franks hut - Makahika

    6–7 Dis, New Zealand ⋅ ☁️ 18 °C

    I dag blev en dag, hvor jeg var utrolig glad for at have nogen i nærheden til at hjælpe mig med at befri mig ud af mudderet.

    Vi kom senere afsted, end vi ville, da jeg ikke kunne finde min ske om morgenen, som er rimelig uundværlig! Men jeg fandt den - jeg havde glemt den nede ved floden, da jeg vaskede den og hentede vand.

    Med det kom der dog en kæmpe overraskelse et par km. senere ned ad en grusvej, inden vi gik ind i buskadset igen. En lille blå bil stoppede foran os og spurgte, om vi ville have bananbrød, hvilket vi i stor iver takkede ja tak til.

    Ellers bød dagen på en del mudder og en længere pause i mudderet, hvor jeg stod godt fast! Heldigvis havde vi vores små skovle med, så jeg kunne komme fri. Det var en kæmpe lettelse at komme ud af buskadset, ud i lyset og ud af mudderet!

    Vores oprindelige plan var at slå teltene op, da vi kom ud på den anden side, men eftersom vi var godt mudrede ind, lokkede det med et varmt bad 7 km længere fremme, hvilket var meget tiltrængt!

    ————

    Today turned into a day where I was incredibly grateful to have someone nearby to help me get out of the mud.

    We set off later than planned because I couldn’t find my spoon in the morning, which is fairly essential! But I did find it - I had forgotten it down by the river when I washed it and collected water.

    Then, a couple of kilometres later along a gravel road, just before entering the bush again, came a huge surprise. A small blue car stopped in front of us and asked if we would like some banana bread, which we eagerly accepted.

    Otherwise, the day involved a lot of mud and a long pause stuck in it, where I was well and truly wedged! Luckily, we had our small shovels with us, so I was able to free myself. It was a huge relief to get out of the bush, into the light, and out of the mud!

    Our original plan was to pitch our tents once we came out on the other side, but since we were completely covered in mud, the temptation of a hot shower 7 km further on was too strong and very much needed!
    Baca lagi

  • Moturimu whare - Ian & Franks hut

    5–6 Dis, New Zealand ⋅ 🌬 18 °C

    Dagen bød på 15 km videre ind i buskadset, som blev mere mudret. Vi kunne forvente nogle flotte udsigter i dag, men desværre ville vejret noget andet, og det blev i stedet til en del grå skyer at kigge på, når der var udkigssteder. Ellers består buskadset af en masse forskellige fugle, som man en gang imellem er heldig at spotte.

    Vi krydsede en masse små vandløb i dag samt træer, som var væltet. Nogle træer var nemmere end andre at passere, når man en gang imellem glemmer, at man har en rygsæk på ryggen.

    ————

    The day offered 15 km further into the bush, which became increasingly muddy. We had expected some great views today, but unfortunately the weather had other plans, and instead there were mostly grey clouds to look at whenever we reached viewpoints. Otherwise, the bush is full of many different birds, which you’re lucky to spot every now and then.

    We crossed a lot of small streams today, as well as fallen trees. Some trees were easier to get past than others, especially when you occasionally forget that you’re carrying a backpack.
    Baca lagi

  • Palmerston - Moturimu whare

    4–5 Dis, New Zealand ⋅ ☀️ 17 °C

    Afsted gik det mod starten af Tararua Forest Park, som vi skal igennem de kommende dage. Det var hårdt for kroppen at komme i gang igen! Men vi kom igennem de 26 km grusvej/skovstier.

    Vi vidste, at halvvejsskiltet skulle dukke op på et tidspunkt i dag, og det var et kæmpe højdepunkt, da vi så det! Kort efter holdt vi pause ved et bord/bænkesæt, men tog hurtigt videre, da vinden blæste alt væk, man tog ud af tasken.

    Da vi ankom til campstedet, var der ingen, der ville sove indenfor i hytten/skuret, og vi tog derfor glædeligt plads indenfor, da det senere skulle regne. Senere dukkede, til min overraskelse, et newzealandsk par op, som jeg gik Timber Trail med, men som jeg ikke har set siden.

    ————

    Off we went towards the start of Tararua Forest Park, which we will be crossing over the coming days. It was tough for the body to get going again! But we made it through the 26 km of gravel road and forest trails.

    We knew that the halfway sign was supposed to appear at some point today, and it was a huge highlight when we finally saw it! Shortly after, we took a break at a picnic table, but quickly moved on again, as the wind blew everything out of our bags.

    When we arrived at the campsite, no one wanted to sleep inside the hut/shelter, so we gladly took a spot indoors, as it was going to rain later. Later on, to my surprise, a New Zealand couple showed up who I had walked the Timber Trail with, but whom I hadn’t seen since.
    Baca lagi

  • Whanganui - Palmerston North

    1–4 Dis, New Zealand ⋅ ⛅ 18 °C

    Fra Whanganui tog vi, lidt lugtende, bussen videre til Palmerston North, da de efterfølgende 100 km hovedsageligt består af motorvej og en lille smule strand. Efter at have været mange dage undervejs uden en reel hviledag, var det meget tiltrængt! Jeg havde derfor booket et motelværelse med en dejlig seng og varmt bad, hvilket var yderst tiltrængt; trods et par badninger i floden forsvandt flodlugten ikke bare lige.

    Den oprindelige plan var bare to overnatninger, men vejrudsigten sagde meget dårligt vejr om onsdagen, og jeg besluttede mig derfor for en ekstra dag, hvilket var en helt igennem god beslutning, da det konstant har regnet og en gang imellem tordnet.

    Hviledagene bød på en masse mad, indkøb til den kommende lange strækning, en masse søvn, vask af tøj og alt andet, der kunne vaskes eller få fjernet lugt, samt en tur på go-kart-bane!

    ————

    From Whanganui, we took the slightly smelly bus on to Palmerston North, as the next 100 km mostly consist of highway and a small stretch of beach. After many days on the trail without a real rest day, it was very much needed! I had therefore booked a motel room with a lovely bed and a hot shower, which was extremely necessary; despite a couple of dips in the river, the river smell didn’t just disappear.

    The original plan was only two nights, but the weather forecast predicted very bad weather on Wednesday, so I decided on an extra day — which turned out to be an excellent decision, as it has been raining constantly and occasionally thundering.

    The rest days offered plenty of food, shopping for the upcoming long stretch, lots of sleep, laundry for clothes and everything else that could be washed or have its smell removed, and a trip to the go-kart track!
    Baca lagi

  • Whakahoro - Whanganui river

    27 Nov–1 Dis, New Zealand ⋅ ☁️ 22 °C

    Dag 1: Whakahoro – John Coull Campsite (32 km)

    Dem, vi havde lejet kanuerne af, var punkteret på vejen, og vi måtte derfor vente et par ekstra timer på at komme afsted. Så snart folk havde pakket deres kanu, tog de afsted, og jeg tog afsted med de to, jeg havde vandret med de seneste dage, med forventning om nogle sjove dage. Vi ville ikke sidde tre i en kanu, så planen var skiftevis at sejle i kajak.

    Inden for 2 min. sejlede vi ind i den eneste sten, der var, og et par sekunder senere sejlede vi baglæns ind i en busk, og min kaptajn fik et mentalt sammenbrud, som ikke kunne reddes. Vi skiftede derfor placeringer, så jeg nu styrede båden, og foran mig havde jeg én, der havde en rigtig dårlig mental dag, og som græd de efterfølgende 1,5 time. Det var op ad bakke!!
    Vi skiftede derfor senere, så hun i stedet kunne sejle kajak. Men eftersom dette heller ikke lykkedes specielt godt, endte vi med at bytte endnu en gang, og jeg endte i kajakken med over 20 km igen. Gennemblødt af vand, der ramte kajakken, gjorde det ikke den store forskel, da jeg et kort øjeblik faldt i vandet. Jeg fik vendt kajakken og padlede videre.

    En time før vi ankom til vores campsted, begyndte det at regne, hvilket gjorde dagen endnu mere træls. Vi ankom og konstaterede, at vi ikke ville fortsætte på denne måde, og sagde, at de andre måtte tage vores ikke så paddlende person med de resterende dage, da vi var fuldstændig tømt for kræfter og ikke havde haft en specielt god dag. Vi havde ikke fået spist meget i løbet af dagen, og det kunne bestemt mærkes, samtidig med, at vi var gennemblødte.

    Dag 2: John Coull Campsite – Ngaporo Campsite (45 km)

    Efter et mindre krisemøde aftenen forinden kunne vi se frem til en bedre dag uden at skulle slæbe en tredje person med igennem dagen, da hun nu skulle sejle med nogle andre. Om morgenen regnede det stadig ret meget, og der var en del tordenvejr, så alt var efterhånden ved at være godt vådt, hvilket vi fik tørret senere, da solen endelig kom frem. Vi var begge ret trætte efter dagen i går samt den megen regn, som bankede på vores telte i løbet af natten.

    Vi så på et tidspunkt et skilt, hvor der stod lodge and bar, hvilket lød meget lokkende! Desværre viste det sig at være et sted, som ikke havde været i brug i mange år. Skuffede sejlede vi videre.

    Vi besluttede os for at slå lejr 10 km før den campsite, som vi oprindeligt havde booket, og som ellers bød på varmt bad, men vi mistede fuldstændig koncentrationen og var ved at kæntre flere gange i de rapids (strømfald), vi skulle igennem. Det viste sig at være et skønt sted, udover en død ged, som lå og lugtede i vandkanten.

    Her var der også to andre personer, som var på roadtrip med et lille afbræk af en kanotur. Eftersom jeg ikke havde mere toiletpapir, blev jeg meget glad, da de tilbød mig en hel rulle, som de havde til overs! Solen skinnede, alt blev tørt, og vi mærkede en lille feriestemning et øjeblik.

    Dag 3: Ngaporo Campsite – Otumaire Campsite (48 km)

    Efter en rigtig god, lang søvn padlede vi videre og havde hørt fra de andre, at der skulle komme en café 28 km længere nede ad floden, hvilket vi så enormt meget frem til. Eftersom der ikke var et skilt nede ved floden, missede de andre caféen, som skulle ligge længere oppe gennem noget buskads. For ikke at misse den stoppede vi ved hver mulighed og tjekkede, om det kunne være her, hvilket vi gjorde i omkring fem kilometer.

    Vi fandt den, og ejeren var meget begejstret for at se os og spurgte, hvor mange der kom. Til hendes ærgrelse måtte vi sige, at de andre havde misset den, og at det kun var os. Vi fik en salat samt gratis limonade ad libitum og fik gratis suppe, som vi kunne spise om aftenen.

    Da de andre hørte, at vi havde været på caféen, var de en smule misundelige!

    Vi skulle igennem mange store rapids, som vi på magisk vis kom igennem uden at kæntre. Vi var blevet advaret om, at det var 50/50, om man kæntrede eller ej.

    Dag 4: Otumaire – Hiponga Park (25 km)

    Endelig en kortere dag, men dagen føltes lang, da meget af den var i modvind, og der ikke var så mange rapids, så det hele gik langsommere i dag.

    Vi ville på et tidspunkt åbne en af vores tønder for at spise nogle snacks, men låget til tønden blev i et hurtigt øjeblik taget af vinden, og det fløj i vandet. Da vi havde ret meget modvind, drev låget ikke ned ad floden, men opad. Vi brugte noget tid på at finde det igen, men det lykkedes!

    Da vi ankom til vores campsted, nåede vi netop at sætte vores telt op, inden det begyndte at regne igen.

    Dag 5: Hiponga Park – Whanganui (20 km)

    Vi tog afsted ved 9-tiden, så det passede med tidevandet, der kom ind fra Whanganui. Det var en kort dag, men en meget kedelig dag, da der ikke var en eneste rapid, og udover den første time var der overskyet og meget modvind. Vi endte med at padle længere end planlagt, da vinden tog os og drev os bagud.

    Det var derfor meget tiltrængt efter nogle til dels hårde dage at ankomme til Whanganui og afslutte kanueventyret.

    ————

    Day 1: Whakahoro – John Coull Campsite (32 km)

    The people we had rented the canoes from had gotten a flat tire on the way, so we had to wait a couple of extra hours before setting off. As soon as everyone had packed their canoe, they left, and I set off with the two people I had been hiking with for the past days, expecting some fun days ahead. We didn’t want three people in one canoe, so the plan was to take turns using the kayak.

    Within 2 minutes we hit the only rock in the river, and a few seconds later we drifted backwards into a bush, and my captain had a mental breakdown that couldn’t be saved. So we switched places, meaning I was now steering the boat, with someone in front of me who was having a really bad mental day and cried for the next 1.5 hours. It was rough!!
    Later we switched again so she could paddle the kayak instead. But since that didn’t work very well either, we ended up switching once more, and I ended up in the kayak with more than 20 km to go. Soaked from all the water splashing onto the kayak, it didn’t make much difference when I briefly fell into the river as well. I righted the kayak and kept paddling.

    About an hour before reaching our campsite, it started raining, making the day even more miserable. When we arrived, we decided we couldn’t continue like this and told the others they would need to take our non-paddling person for the remaining days, as we were completely drained and had not had a good day at all. We hadn’t eaten much throughout the day, which we really felt – especially being soaked to the skin.

    Day 2: John Coull Campsite – Ngaporo Campsite (45 km)

    After a small crisis meeting the night before, we could look forward to a better day without dragging a third person along, as she would now paddle with others. In the morning, it was still raining heavily, with thunderstorms as well, so everything was soaked, but we managed to dry it later when the sun finally came out. We were both exhausted from the previous day and the rain that had hammered on our tents all night.

    At one point we saw a sign saying lodge and bar, which sounded very tempting! Sadly, it turned out to be a place that hadn’t been used in many years. Disappointed, we paddled on.

    We decided to camp 10 km before the site we had originally booked, which would have had hot showers, but we completely lost concentration and almost capsized several times in the rapids. The place we stopped, however, turned out to be lovely – aside from a dead goat lying and smelling on the riverbank.

    There were also two other people there on a road trip with a short canoe break. Since I had run out of toilet paper, I was very happy when they offered me a full roll they didn’t need! The sun came out, everything dried, and for a moment it almost felt like a holiday.

    Day 3: Ngaporo Campsite – Otumaire Campsite (48 km)

    After a really good, long sleep, we continued paddling and had heard from the others that there would be a café 28 km further down the river, something we were really looking forward to. Since there was no sign by the river, the others missed it, as it was hidden further up through some bushes. To avoid missing it, we stopped at every possible opening, checking if it might be there, doing this for about five kilometres.

    We found it, and the owner was thrilled to see us. She asked how many were coming, and to her disappointment we had to tell her that the others had missed it and it was only us. We were given a salad and unlimited lemonade and she even gave us free soup for dinner.

    When the others found out we’d been to the café, they were a bit jealous!

    We passed several big rapids, which we magically managed to navigate without capsizing. We’d been warned that it was 50/50 whether you would capsize or not.

    Day 4: Otumaire – Hiponga Park (25 km)

    Finally a shorter day, but it still felt long because much of it was against the wind, and there weren’t many rapids, so everything went slower.

    At one point we wanted to open one of our barrels for snacks, but the lid was caught by the wind in a split second and flew into the water. Because of the strong headwind, the lid didn’t drift downstream but upstream. It took us a while to find it again, but we managed!

    When we arrived at our campsite, we had just enough time to set up our tent before it started raining again.

    Day 5: Hiponga Park – Whanganui (20 km)

    We left around 9, so it would match the incoming tide from Whanganui. It was a short day, but a very boring one, as there wasn’t a single rapid, and after the first hour it was overcast and very windy. We ended up paddling farther than planned because the wind kept pushing us backwards.

    So after several tough days, it was very welcome to finally arrive in Whanganui and finish the canoe adventure.
    Baca lagi

  • Trailhost - Whakahoro

    26–27 Nov, New Zealand ⋅ ⛅ 24 °C

    Endnu en dag med vej og grusvej, 26 km. Grusvejen blev benyttet af en del lastbiler, hvilket efterlod os en del støvede efterfølgende, når de kørte forbi.

    Vi ankom relativt tidligt til vores campsted og så, at der lå en lille café i nærheden, og gik derhen. Skuffelsen var stor, da vi så, at den ikke havde åbent om onsdagen, men åbnede igen dagen efter.

    De kommende fem dage byder på kanotur, hvilket bliver godt med en afveksling for benene!

    ————

    Another day with road and gravel road, 26 km. The gravel road was used by quite a few trucks, which left us covered in dust every time they passed.

    We arrived fairly early at our campsite and saw that there was a small café nearby, so we walked over. The disappointment was big when we realised that it wasn’t open on Wednesdays, but would open again the next day.

    The coming five days will be a canoe trip, which will be a great change of pace for the legs!
    Baca lagi

  • Waimarino - Trailhost

    25–26 Nov, New Zealand ⋅ ☁️ 18 °C

    28 km grusvej hele vejen til vores trailhost med forskellige dyr langs vejen. En meget stille og rolig dag.

    Ved vores trailhost var der varmt bad, gratis toastbrød med smør, en lille “butik” med cola, chokolade og andre gode sager til en god pris, samt et par søde hunde og kattekillinger. En god opladning, inden vi de kommende dage skal på kanotur ned ad Whanganui-floden. Dem på det sidste billede er alle dem, jeg sejler ned ad floden med.

    ————

    28 km of gravel road all the way to our trail host, with various animals along the way. A very calm and easy day.

    At our trail host, there was a hot shower, free toast with butter, a small “shop” with cola, chocolate, and other treats at a good price, as well as a couple of sweet dogs and kittens. A great recharge before the coming days, when we’ll be going on a canoe trip down the Whanganui River. The people in the last photo are all the ones I’ll be paddling down the river with.
    Baca lagi

  • Whakapapa- Waimarino

    24–25 Nov, New Zealand ⋅ ☁️ 18 °C

    I dag var bl.a. 15 km mudderland, som var udfordrende, men til dels også sjovt, da jeg var undervejs med en fra Hongkong.
    Jeg havde et mindre uheld, hvor jeg pludselig gled og slog hovedet ind i en busk, men heldigvis ikke noget alvorligt.

    Efter endt mudderland ventede der 7 km motorvej, som vi hitchhikede til Waimarino, hvor vi kørte med en hollænder, som var på roadtrip, imens hans kæreste var begyndt at vandre Te Araroa på Nordøen.

    ———-

    Today included 15 km of mud terrain, which was challenging but also partly fun, as I was hiking with someone from Hong Kong.
    I had a small accident where I suddenly slipped and hit my head on a bush, but fortunately nothing serious.

    After finishing the mud section, there were 7 km of highway ahead, and we hitchhiked to Waimarino, getting a ride from a Dutch guy who was on a road trip while his girlfriend had started hiking the Te Araroa on the North Island.
    Baca lagi

  • Otuere hut - Whakapapa

    23–24 Nov, New Zealand ⋅ ☁️ 14 °C

    Endnu en dag i vulkansk landskab. Jeg gik videre fra Otuere Hut mod Whakapapa, hvilket bød på en del nedstigninger det meste af dagen.

    I Whakapapa havde jeg booket et værelse sammen med to andre på et såkaldt Skotel fra 70’erne, som ikke var blevet renoveret siden. Et gammelt skihotel. Meget autentisk!

    ————

    Another day in volcanic landscape. I continued from Otuere Hut towards Whakapapa, which involved quite a lot of descents for most of the day.

    In Whakapapa, I had booked a room together with two others at a so-called Skotel from the 1970s, which hasn’t been renovated since. An old ski hotel, very authentic!
    Baca lagi

  • Tongario Holiday Park - Oturere Hut

    22–23 Nov, New Zealand ⋅ ⛅ 18 °C

    Indtil nu den værste nat. Jeg har lyttet til “possums” som har skreget og løbet frem og tilbage imellem træerne op ad mit telt. Selvom jeg havde pakket min mad dybt ned i min rygsæk, frygtede jeg alligevel, at de ville komme ind til min taske, hvilket de heldigvis ikke gjorde!

    De næste to dage går turen over Nordøens højdepunkt, Tongariro Alpine Crossing, hvor jeg går nord om. Turen går gennem vulkansk landskab med floder, gamle lavafloder, søer og varme kilder (der lugter lidt af rådne æg).

    Vi tog med en shuttlebus om morgenen til starten af turen, som egentlig er det oprindelige slutsted for dem, der krydser ruten fra den anden side.

    Det gik en del op ad i dag, men i meget flotte omgivelser! Solen var dog ekstremt hård i dag, og der var undervejs de første tre timer rigtig mange turister. Derefter blev det bedre, da jeg gik en anden vej end dem.

    ————

    So far, the worst night. I listened to possums screaming and running back and forth between the trees next to my tent. Even though I had packed my food deep inside my backpack, I still feared they would get into my bag, luckily, they didn’t!

    For the next two days, the trail goes over the North Island’s highlight, the Tongariro Alpine Crossing, where I am taking the northern route. The trail passes through volcanic landscape with rivers, old lava flows, lakes, and hot springs (which smell a bit like rotten eggs).

    In the morning, we took a shuttle bus to the start of the trail, which is actually the original endpoint for those crossing from the other side.

    Today involved quite a bit of uphill walking, but in very beautiful surroundings! The sun was extremely harsh today, and during the first three hours there were a lot of tourists. After that, it got better as I took a different route than they did.
    Baca lagi

  • Wild River Camp - Tongario Holiday Park

    21–22 Nov, New Zealand ⋅ ☀️ 21 °C

    Jeg lærte en vigtig ting til morgen omkring at campere vildt, at det altid er en god idé at have gravet et hul til ens toiletbesøg aftenen forinden! Jeg havde fået spist noget, som måske havde haft bedre af at komme i køleskabet, og fik travlt med at komme ud af mit telt til morgen - jeg nåede det!

    Derefter startede dagen ud med at krydse den flod, som jeg overnattede ved siden af.

    Senere skulle jeg ned ad en bakke og krydse en større flod. På vejen kunne jeg høre, at der kom en ATV, og jeg ventede på, at den skulle køre forbi. Det viste sig dog at være 12 ATV’er, hvoraf to sad fast, og jeg blev derfor nødt til at vente med at gå videre, indtil de var kommet fri. Imellemtiden var der kommet en jæger fra den modsatte retning, og det hele blev lidt kaotisk, imens sad jeg på en træstamme og ventede på, at de fandt ud af det.

    Da jægeren skulle den samme vej og krydse floden, fik jeg et lift over floden og sad derfor på ATV’en sammen med jægeren, hunden og et dødt rådyr bagpå!

    Da jeg næsten var for enden af 42 Traverse-stien, mødte jeg to andre jægere og fik et lift af dem langs vejen ned til Tongariro Holiday Park.

    Her erfarede jeg, efter to dage uden net, at jeg havde modtaget en mail fra min professor omkring min beståede bacheloropgave, og jeg er nu endelig færdiguddannet!! Kæmpe wuhu!

    ————

    I learned an important lesson this morning about wild camping, it’s always a good idea to dig a hole for your toilet visit the evening before! I had eaten something that probably would have been better off in a fridge, and I was in quite a hurry to get out of my tent this morning - but I made it!

    After that, the day began with crossing the river I had camped beside.

    Later, I had to walk down a hill and cross a larger river. On the way, I could hear an ATV approaching, and I waited for it to pass. It turned out to be 12 ATVs, two of which were stuck, so I had to wait before continuing until they were freed. In the meantime, a hunter appeared from the opposite direction, and things got a bit chaotic while I sat on a log waiting for them to sort it out.

    Since the hunter was heading the same way and also needed to cross the river, I got a lift across and ended up sitting on the ATV along with the hunter, the dog, and a dead deer on the back!

    When I was almost at the end of the 42 Traverse trail, I met two other hunters who gave me a ride along the road down to Tongariro Holiday Park.

    There, after two days without reception, I found out that I had received an email from my professor about my passed bachelor thesis and I am finally graduated!! Big wuhu!
    Baca lagi

  • Taumarunui - wild River Camp

    20–21 Nov, New Zealand ⋅ ☁️ 19 °C

    Med mad pakket til de kommende syv dage og fem dages mad afleveret til Kanu virksomheden, gik turen afsted ind i buskadset på 42 Traverse.

    Om morgenen var jeg til Kanu “briefing”, og derefter var de så søde at køre os 20 km ned ad vejen til starten af 42 Traverse. Herefter gik det to dage ind i buskads, men af stier som hovedsageligt blev brugt af ATVer, så de var forholdsvis gode at gå.

    Vi overnattede ved floden, som vi dagen efter skulle krydse, da der ikke var mange egnede campsites på vejen.

    ————

    With food packed for the coming seven days, and five days’ worth of food delivered to the canoe company, we set off into the scrub of the 42 Traverse.

    In the morning, I attended the canoe “briefing”, and afterwards they were kind enough to drive us 20 km down the road to the start of the 42 Traverse. From there, we spent two days heading into the bush, mostly on trails used by ATVs, which made them relatively easy to walk.

    We camped by the river that we would have to cross the next day, as there were not many suitable campsites along the way.
    Baca lagi

  • Ongarue - Taumarunui

    18–20 Nov, New Zealand ⋅ 🌧 23 °C

    Det sidste stykke langs grusvej og vej blev gået til Taumarunui. Jeg tog afsted tidligt om morgenen kl. 06, da vejrudsigten viste regn til middag. Der gik dog ikke særlig lang tid, inden den første byge ramte.

    Jeg havde hviledag i Taumarunui, hvor jeg skulle have planlagt de næste 11 dage, som byder på Tongariro-vulkanvandring i en nationalpark den, som til dels brændte ned for noget tid siden – og en fem dages kanotur ned ad Whanganui-floden. Jeg fik også hentet mine nye sko, som heldigvis passede, men som jeg lige skal vende mig til at gå i, da de er lidt anderledes.

    Da jeg handlede ind til de kommende dage, mødte jeg til min store overraskelse Ana, som jeg startede 90 Mile Beach med i sin tid, men som jeg ikke har set siden Kerikeri.

    Og ja, det blev til en del snacks! Men kanofirmaet har fået de fem dages mad, som de opbevarer, indtil jeg starter. Resten skal snackes de resterende dage.

    ————

    The last stretch along gravel road and road was walked to Taumarunui. I left early in the morning at 6 a.m., as the weather forecast showed rain around noon. However, it didn’t take long before the first shower hit.

    I had a rest day in Taumarunui, where I needed to plan the next 11 days, which include the Tongariro volcanic hike in a national park, the one that partially burned down some time ago and a five-day canoe trip down the Whanganui River. I also picked up my new shoes, which luckily fit, though I’ll need to get used to walking in them, as they’re a bit different.

    When I went shopping for the coming days, I was very surprised to meet Ana, whom I originally started 90 Mile Beach with, but haven’t seen since Kerikeri.

    And yes, I did end up with quite a lot of snacks! But the canoe company has received the five days of food, which they will store until I start. The rest will have to be snacked over the remaining days.
    Baca lagi

  • #10 campsite- Ongarue

    17–18 Nov, New Zealand ⋅ ☀️ 23 °C

    I dag blev det sidste stykke af Timber Trail gået, og det gik mest ned ad bakke i dag.

    Efter ikke at have haft mobildækning de seneste tre dage holdt jeg en længere pause ved skiltet, da det vitterligt kun var inden for to meter af skiltet, at der var dækning. Her erfarede jeg, at mit danske Visa-kort var blevet spærret, fordi jeg til forveksling var kommet til at bruge det en enkelt gang, og Nets spærrede det. Så det skal jeg have genåbnet, når jeg når ind til byen i morgen.

    ————

    Today, the final section of the Timber Trail was completed, and most of the day was downhill.

    After not having mobile reception for the past three days, I took a longer break by the sign, as there was literally only reception within two meters of it. There, I learned that my Danish Visa card had been blocked, because I had accidentally used it once, and Nets had blocked it. So I’ll need to have it reopened when I reach the town tomorrow.
    Baca lagi