Hamilton Hut - Powerhouse lodge
20.–21. jan., New Zealand ⋅ ☁️ 12 °C
Det var endnu en kold morgen, og vanterne blev endnu en gang fundet frem. Efter 10 min. startede vi ud med at krydse Harper-floden, som var godt grumset af sand. Det var derfor meget svært at se, hvor man kunne krydse floden, da man ikke kunne se, hvor dyb den var.
Vi fandt et sted, og vandet var noget af det koldeste, vi har krydset hidtil (jeg bliver aldrig en vinterbader!). Efterfølgende kunne fødderne ikke mærkes, og det tog noget tid, inden følelsen vendte tilbage, inden floden skulle krydses endnu en gang.
Vi endte med at krydse den 8–10 gange og gik mange hundrede meter op og ned for at finde et egnet sted at krydse over, da strømmen også var stærk. Nogle gange lignede det et godt sted at krydse, men når vandrestaven blev sat i for at vise dybden, var det nogle gange overraskende dybt, og et bedre sted blev derfor søgt.
Da vi ankom til enden af en grusvej, kunne vi enten vælge at slå vores telte op i nærheden eller håbe på, at der tilfældigvis i ingenmandsland ville komme en bil forbi, som skulle samme vej som os (30 km ud ad en grusvej), hvilket ville spare os en dags vandring.
Til vores held kom der efter fem minutter en rød bil kørende. Han ville have camperet samme sted som os i nærheden, men fandt det for ujævnt og valgte i stedet at køre til Powerhouse Lodge, hvor vi også skulle hen.
Ved Powerhouse Lodge kunne man få pomfritter og belgiske vafler med is, hvilket vi selvfølgelig sagde ja tak til! Som velkomst fik vi gratis cookies og cola!
————
It was another cold morning, and once again the gloves came out. After 10 minutes, we started by crossing the Harper River, which was heavily clouded with sand. It was therefore very difficult to see where to cross, as it was impossible to judge how deep the water was.
We found a spot, and the water was some of the coldest we have crossed so far (I will never become a winter swimmer!). Afterwards, our feet were completely numb, and it took some time for the feeling to return before we had to cross the river once again.
In total, we ended up crossing it 8–10 times and walked many hundreds of meters up and down to find suitable crossing points, as the current was also strong. Sometimes a spot looked good, but when the trekking pole was placed in the water to check the depth, it turned out to be surprisingly deep, and we had to look for a better place.
When we reached the end of a gravel road, we could either choose to pitch our tents nearby or hope that, by chance, a car would pass through the middle of nowhere heading in the same direction as us (30 km along a gravel road), which would save us a full day of hiking.
Luckily, after five minutes, a red car came by. He had planned to camp near the same spot as us but found the ground too uneven and instead decided to drive to Powerhouse Lodge.
At Powerhouse Lodge, you could get fries and Belgian waffles with ice cream, which we of course happily said yes to! Upon arrival, we were also treated to free cookies and cola.Læs mere
























Rejsende
Det må være super dejligt at I møder så mange rare og venlige mennesker og at de tænker på jer🥰
RejsendeFantastiske flotte landskaber og hvor er I seje😅
Rejsende
Du er modig. ❤️