• Boundary Hut - Mavora Lake

    11–12 Şub, Yeni Zelanda ⋅ ☀️ 20 °C

    Jeg sov længe og var stadig ikke helt på toppen, men vidste, at de kommende 16 km gik langs en 4WD-sporet vej og mest af alt ligeud. Målet var derfor at komme til den næste hytte to timer længere fremme, og derfra ville jeg se, hvordan jeg havde det. Her holdt jeg pause, hvor jeg mødte en NOBO, en nordgående vandrer, som jeg faldt i snak med i en times tid, inden jeg bestemte mig for at gå videre mod Mavora Lake. Det gik bedre end forventet, men solen gav sig til kende uden meget skygge på vejen, og det lille spot, jeg fandt ved et koldt vandløb ved en større busk, blev til en tiltrængt pause i skyggen.

    Da jeg endelig ankom til Mavora Lake ved 17-tiden, fandt jeg hurtigt en plads og slog mit telt op og nød udsigten.

    Jeg havde på forhånd bestemt mig for at hitche de kommende 40 km grusvej og tage videre til Te Anau for at have nogle hviledage, og eftersom jeg var ankommet senere på dagen, var der ingen campere eller biler, som kørte væk fra søen denne dag, og det passede mig fint at vente til næste morgen.

    ————

    I slept in and still wasn’t quite feeling my best, but I knew that the next 16 km followed a 4WD track and were mostly flat and straight. The goal was therefore to reach the next hut two hours further ahead, and from there I would see how I felt. I took a break there and met a NOBO, a northbound hiker and we ended up chatting for about an hour before I decided to continue on towards Mavora Lake. It went better than expected, but the sun made itself known with very little shade along the way, and the small spot I found by a cold stream next to a larger bush turned into a much-needed break in the shade.

    When I finally arrived at Mavora Lake around 5 p.m., I quickly found a spot, pitched my tent, and enjoyed the view.

    I had already decided in advance to hitch the upcoming 40 km of gravel road and continue on to Te Anau to take a few rest days. Since I had arrived later in the day, there were no campers or cars leaving the lake that day, which suited me perfectly, as I could simply wait until the next morning.
    Okumaya devam et