Atur ulang pencarian
Eventyr i New Zealand
Sedang bepergian
  • Gitte Jensen

Eventyr i New Zealand

Sebuah petualangan yang berakhiran terbuka oleh Gitte Baca selengkapnya
IkutiRingkasanKalenderBagikanBagikanDaftar bucket
Terlama lebih dulu
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    Hostel i Kaitaia
    Hostel med masser af regn1Med bus mod KerikeriUdsigten fra min søde Trail host sted

    Kaitaia - Kerikeri

    1–9 Okt, Selandia Baru ⋅ 🌬 20 °C

    Da de andre var ved, at gøre klar til at skulle i gennem The Northland Forest og mentalt forberede sig på mudder op til knæene. Blev jeg nød til at blive tilbage og tage en ekstra overnatning i Kaitaia og give mit knæ ro, da det var blevet ret så hævet. Det var mega frustrerende, at se de andre tage afsted. Forhåbentlig møder jeg nogle af dem igen senere.

    Jeg håbede på, at det var bedre dagen efter, men desværre ikke. Da det de efterfølgende dage skulle regne ret så meget i skoven, ville jeg ikke risikere at forværre mit knæ. Jeg besluttede mig derfor for, at tage direkte til Kerikeri med bus, men den kørte først to dage senere, fredag…

    Imellem tiden mødte jeg en far og søn fra New Zealand, men oprindelig fra Colorado (USA), som havde store problemer med deres fødder efter 90 mile Beach og som også valgte at skippe skoven og tage til Kerikeri om fredagen. Jeg bookede derfor overnatning sammen med dem ved en sød Trail Angel i Kerikeri.

    I Kerikeri har jeg set en fysioterapeut som anbefalede ro den næste uges tid, så det bliver en lang uge! Men heldigvis er jeg nu ved en sød ældre dame, den næste uges tid.
    Forhåbentlig, er jeg snart klar til at tage rygsækken på ryggen igen og vandre derudaf!

    ————

    While the others were getting ready to go through The Northland Forest and mentally preparing themselves for mud up to their knees, I had to stay behind and spend an extra night in Kaitaia to rest my knee, as it had become quite swollen. It was incredibly frustrating to watch the others leave. Hopefully, I’ll meet some of them again later.

    I hoped it would be better the next day, but unfortunately it wasn’t. Since it was supposed to rain quite a lot in the forest over the following days, I didn’t want to risk making my knee worse. I therefore decided to go straight to Kerikeri by bus, but it wouldn’t leave until two days later, on Friday…

    In the meantime, I met a father and son from New Zealand, originally from Colorado (USA), who had major problems with their feet after 90 Mile Beach. They also decided to skip the forest and head to Kerikeri on Friday. I therefore booked accommodation together with them at a kind Trail Angel’s place in Kerikeri.

    In Kerikeri, I saw a physiotherapist who recommended rest for the next week, so it’s going to be a long week! But luckily, I’m now staying with a sweet elderly lady for the coming week. Hopefully, I’ll soon be ready to put my backpack on again and get back out hiking!    Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    1100 km ned langs 90 mile Beach overstået
    1De sidste meter strandEt rigtig måltid!Dem jeg har fulgtes med langs stranden

    Ngapae Holiday Park - Kaitaia

    30 Sep–1 Okt, Selandia Baru ⋅ ⛅ 17 °C

    Endelig de sidste 15 km ned langs 90 mile Beach! I dag var det ikke solen jeg skulle være opmærksom på, men at holde mig tør i det konstante regnvejr. Motivationen i dag var, at få fisch and Chips i Ahipara for enden af de 100 km strand.

    De sidste 5 km mod Ahipara, var ret så hårde, da jeg begyndte at få problemer med mit ene knæ, hvilket sikkert skyldes en overbelastning fra at bære rundt på en tung rygsæk og gå i sandet, som har været ekstremt hårdt for fødderne.

    Da jeg ankom til Ahipara ventede en anden vandre på mig og overbragte den dårlige nyhed at alle caféer og restauranter først åbnede i morgen den 01 oktober… Vi måtte derfor vente lidt endnu med at “fejre” at stranden var overstået. Vi valgte at hitchike indtil Kaitaia, da det ellers ville have været 15 km langs motorvej, men som nu mere er en mindre hovedvej. Den første bil stoppede for os, og vi fik et lift til Kaitaia. Hvor vi endte med en omgang kebab! I Kaitaia mødtes vi med de andre vandrer som startede den samme dag som os.

    Herfra går turen ind i The Northland Forest, som byder på en masse regn og mudder.

    ————

    Finally, the last 15 km down along 90 Mile Beach! Today it wasn’t the sun I had to watch out for, but trying to stay dry in the constant rain. The motivation today was to get fish and chips in Ahipara at the end of the 100 km beach.

    The last 5 km towards Ahipara were quite tough, as I started having problems with one of my knees, probably due to overstrain from carrying a heavy backpack and walking in the sand, which has been extremely hard on my feet.

    When I arrived in Ahipara, another hiker was waiting for me and brought the bad news that all cafés and restaurants would only open tomorrow, October 1st… So we had to wait a bit longer before “celebrating” that the beach was done. We decided to hitchhike to Kaitaia, as it would otherwise have been 15 km along a highway, which is now more of a minor main road. The first car stopped for us, and we got a ride to Kaitaia, where we ended up having kebab! In Kaitaia, we met up with the other hikers who had started the same day as us.

    From here, the trail heads into the Northland Forest, which offers plenty of rain and mud.    Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    SolopgangEn druknet bil3

    Hukatere Lodge - Ngapae Holiday Park

    29–30 Sep, Selandia Baru ⋅ ☁️ 19 °C

    Turen i dag var på 18 km ned langs stranden. En mere overskuelig tur end dagen før. I dag brændte solen igennem og det kunne tydelig mærkes, da der ikke var nogen mulighed for pause i skyggen.

    Er ved at være godt grundig træt af, at se det samme og gå i det samme trælse sand, men i morgen er 90 mile Beach et afsluttet kapitel.

    Da jeg kom frem til mit overnatningssted, var der endelig rigelig med tid til at snakke med de andre og høre deres planer for den kommende uge.

    ————

    Today’s hike was 18 km along the beach. A more manageable trip than the day before. Today the sun really broke through, and it was clearly felt since there was no possibility of taking a break in the shade.

    I’m getting thoroughly tired of seeing the same thing and walking in the same annoying sand, but tomorrow 90 Mile Beach will finally be a closed chapter.

    When I arrived at my accommodation, there was at last plenty of time to talk with the others and hear about their plans for the coming week.    Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    Solopgang
    190 mile beach90 mile beach2En strand uden ende

    Maunganui Bluff - Hukatere Lodge

    28–29 Sep, Selandia Baru ⋅ ☁️ 18 °C

    Turen gik afsted mod Hokatere Lodge 30 km længer nede af 90 mile Beach. Tidevandet var væsentlig lavere i dag, men fødderne blev alligevel våde ved hyppige bække som løb i havet. Jeg skiftede derfor hver femte kilometer imellem birkenstock og mine våde sko. Da bare tæer hurtig blev brændt af i solen, av av.

    Dagen bød derudover på en omgang migræne, da vi gik til sommertid og oveni jetlag, var det ikke den rette kombi.

    Jeg var meget langsom undervejs i dag, men det spillede bare ikke i dag. Så det blev 11 timer langs en kedelig strand, hvor måger pludselig kan blive spændende at iagttage.

    ——-

    The journey continued towards Hokatere Lodge, 30 km further down 90 Mile Beach. The tide was much lower today, but my feet still got wet from the frequent streams running into the sea. So, every five kilometers I switched between Birkenstocks and my wet shoes. Going barefoot wasn’t an option for long, as the sun quickly burned my feet, ouch

    On top of that, the day brought a migraine. With the switch to daylight saving time combined with jet lag, it was not the right mix.

    I was very slow along the way today, it just wasn’t working out. So it turned into 11 hours along a boring beach, where suddenly even seagulls can become exciting to observe.    Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    Solopgang fra Twilight Camp
    De første par km. var i flotte grønne omgivelser90 mile beachTidevand

    Twilight Beach Camp - Maunganui Bluff

    27–28 Sep, Selandia Baru ⋅ 🌬 17 °C

    Dagen startede med en solopgang fra teltet og en konstatering af at det sted jeg havde slået mit telt op ikke havde været optimalt på grund af regn, der sivede lige ned mod mit telt. Men heldigvis forblev det tørt indvendigt.

    28 km langs 90 mile beach, som til at starte med ikke lød så slemt, men da turen bød på høj tidevand blev det en meget våd omgang karbad for fødderne i 9,5 time. De sidste fem km til Bluff Camp føltes utrolig lange, da alt i fødderne var gået i opløsning og gjorde ondt.

    ———

    The day started with a sunrise from the tent and the realisation that the spot I had chosen for pitching it hadn’t been ideal because of rain seeping straight down toward my tent. Luckily, the inside stayed dry.

    28 km along 90 Mile Beach, which at first didn’t sound too bad, but since the hike coincided with high tide, it turned into a very wet foot bath for 9.5 hours. The last five kilometers to Bluff Camp felt incredibly long, as everything in my feet had fallen apart and was hurting.    Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    Blik på 90 mile Beach
    1Mere strand1Orange skilt = Te Araroa rute11

    Cape Reinga - Twilight Beach Camp

    26–27 Sep, Selandia Baru ⋅ ☁️ 17 °C

    Fra Cape Reinga gik turen afsted mod Twilight Beach Camp, en 12 km. vandre tur.

    Første Etappe ned langs 90 mile Beach.

    Vi kom ret sent afsted fra Cape Reinga, men med lidt fart på, håbede vi at nå det, inden der blev mørkt. Turen var blandet af klipper, klitter og strand og bare fantastisk smuk natur!
    Det gik rigtig godt de første mange km., men at gå langs en strand med tidevand som den første vandretur er ret hård ved fødderne! Mit tempo blev derfor langsommere og langsommere og pludselig blev der slukket for lyset og jeg fik tændt min pandelappe og fundet campen. Her mødte jeg en masse andre søde vandrere, som jegkommer til at følges med/eller se de næste mange uger.

    En hurtig erfaring fra første dagen var, at det hele bliver lidt sværere når det er mørkt, specielt at navigere en Camp og finde vand og toilet.

    ————

    From Cape Reinga, the journey continued towards Twilight Beach Camp, a 12 km hike.

    The first stage went down along 90 Mile Beach.

    We left Cape Reinga quite late, but with a bit of pace, we hoped to make it before it got dark. The hike was a mix of cliffs, dunes, and beach, just very beautiful nature! Things went really well for the first many kilometers, but walking along a beach with the tide as the very first hike is pretty tough on the feet! My pace therefore got slower and slower, and suddenly the lights went out. I turned on my headlamp and found the camp. Here I met lots of other sweet hikers, whom I’ll be walking with or bumping into over the next many weeks.

    A quick lesson from the first day was that everything gets a bit harder when it’s dark, especially navigating a camp and finding water and the toilet    Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    2Cape Reinga Lighthouse- start1Cape Reinga Lighthouse1Tasmanske hav og Stillehavet møder hinanden

    Kerikeri - Cape Reinga

    26 September, Selandia Baru ⋅ 🌬 17 °C

    Efter en dag i Kerikeri besluttede jeg mig for at hitchhike til Cape Reinga sammen med en af dem jeg mødte dagen før, da det er relativ svært at komme til toppen hvis ikke man har bil eller betaler for et dyrt shuttle. (Nej, jeg hitchhiker ikke alene!)
    En 190 km køretur!

    7 lift senere, hvor vi mødte en masse søde Kiwis og knapp 7 timer senere, ankom vi til Cape Reinga og kunne starte vores 12 km. Vandretur mod Twilight Beach Camp.

    —————

    After a day in Kerikeri, I decided to hitchhike to Cape Reinga together with one of the people I met the day before, since it’s quite difficult to get to the top if you don’t have a car or pay for an expensive shuttle. (No, I don’t hitchhike alone!)
    A 190 km drive!

    Seven rides later, after meeting lots of kind Kiwis and nearly 7 hours later, we arrived at Cape Reinga and could start our 12 km hike towards Twilight Beach Camp.    Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    Bacheloropgaven er afleveret!
    Min første steak cheese pieTe Araroa pakken som jeg afhentede i Auckland1Vægten på min rygsæk

    Auckland - Kerikeri

    24–25 Sep, Selandia Baru ⋅ 🌧 18 °C

    I går onsdag skete der noget vanvittigt!

    Jeg fik afleveret min bacheloropgave kæmpe wuhuu 🎉🎉
    Så forhåbentlig kan jeg lige om lidt sige at jeg har en tysk professionsbachelor i Betriebswirtschaft (erhversøkonomi)!

    Så i dag kunne jeg med god samvittighed tage den fem timers lange bustur fra Auckland til Kerikeri. Da jeg stod af bussen mødte jeg to andre Te Araroa vandrer 🥾(England samt Australien), som overnatter det samme sted som jeg gør i nat. Vi købte ind til de kommende fire dage og rygsæksvægten gik gevaldigt op!

    I morgen går turen videre til Cape Reinga og så starter vandreeventyret! Den første del er langs 90 Mile Beach, hvor de første 100 km er langs stranden - så det bliver nogle laaaange dage 🌊☀️    Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    Sky Tower
    13

    Jetlag i Auckland

    19–24 Sep, Selandia Baru ⋅ ☁️ 17 °C

    Efter en meget lang flyvetur, hvor alt er gået fint! Tager jeg et par rolige dage i Auckland.

    Her står den på sightseeing de kommende dage.

    Samtidig skal jeg have ordnet nogle praktiske ting: købt en adapter (da jeg selvfølgelig glemte den jeg havde, så hurra for powerbanks), planlagt turen mod Cape Reinga og købt diverse ting.Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    Kort over Te Araroa

    Trailkort over Te Araroa

    19 September, Selandia Baru ⋅ ☁️ 18 °C

    Jeg starter på nord øen, hvor jeg bliver i Auckland et par dage inden jeg begynder at bevæge mig nord på mod byen Kaitaia. Derefter går turen videre til Cape Reinga Lighthouse, som er et af de nordligste punkter på New Zealand. Fra Cape Reinga starter hele vandre eventyret.

    Lidt fakta omkring Te Araroa:
    - Ruten på nordøen er omkring 1.600 km lang og ruten på sydøen er omkring 1.400 km.
    - Det tager ca. 4 mdr. at gå hele Te Araroa, hvis man gennemsnitligt går 25 km. om dagen.
    - Jeg har dog planer om at opleve en masse ved siden af stierne, så en komplet Te Araroa rute bliver det ikke.    Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
  • Gitte JensenEventyr i New ZealandPelancong
    1Mellemlanding i Houston
    Velankommet til Auckland lufthavn

    Rejse til Auckland

    17 September, Jerman ⋅ ☁️ 18 °C

    Jeg flyver fra München den 17.09.25 kl. 12.20 hvorefter der venter en 11,15 timers flyvetur mod Houston (USA, -7 timer i tidsforskel). I Houston har jeg en mellemlanding på ca. 5 timer. Derefter går turen videre med en 14,35 timers flyvetur til Auckland (New Zealand).

    Jeg lander i Auckland den 19.09.25 om morgenen.

    I New Zealand er der en tidsforskel på + 10 timer.    Baca selengkapnya

    Lihat terjemahan
    Awal trip
    17 September 2025
  • 2025© FindPenguins
  • Beranda
  • Tentang kami
  • Penelusuran Kelompok
  • Pers
  • Ketentuan
  • Privasi & Cookies
  • Pusat Bantuan
  • Jejak