• Gitte Jensen
Atual
  • Gitte Jensen

Eventyr i New Zealand

Uma aventura indeterminada pela Gitte Leia mais
  • Black rock - Davies Bay

    18–19 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☁️ 19 °C

    Sidste dag på Queen Charlotte Track, og hvilken fantastisk start på Sydøen! Jeg vågnede til en flot solopgang fra teltet, og derfra fortsatte de smukke udsigter endnu en gang.

    Vi havde planlagt en længere dag, da vi gerne ville have mest muligt ud af Queen Charlotte Track og dens smukke campsteder. Da vi ankom til Davies Camp, tog vi derfor en dukkert i havet efter at have sat vores telte op og nød egentlig bare udsigten.

    ————

    Last day on the Queen Charlotte Track, and what a fantastic start to the South Island! I woke up to a beautiful sunrise seen from the tent, and from there the stunning views continued once again.

    We had planned a longer day because we wanted to get the most out of the Queen Charlotte Track and its beautiful campsites. When we arrived at Davies Camp, we took a swim in the sea after setting up our tents and simply enjoyed the view.
    Leia mais

  • Camp Bay - Black rock Camp

    17–18 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☁️ 15 °C

    Efter en nat med weka fugle, som var yderst aktive, vågnede vi op til en flot dag med god udsigt.

    Herfra gik det lidt op og ned i løbet af dagen, hvor vi mødte en del turister, som kun går Queen Charlotte Track. De overnatter som regel på nogle finere steder, end vi gør, som både har swimmingpool og sauna (en smule misundelig!)

    Nu hvor solen skinnede, kunne man endelig se de smukke udsigter til de forskellige bugter. Fra vores campsted på toppen var der en fantastisk udsigt, og på den anden side kunne man bl.a. se Nordøen.

    I Wellington opgraderede jeg mit kogegrej til at bestå af mere end bare en bøtte og en ske. Nu kan jeg koge vand, og det føles, som om jeg kan vælge imellem alverdens ting at spise. Kartoffelmos er dog stadig favoritten på grund af vægten, men det smager nu bedre, når det er varmt og sammen med sovs!!

    ————

    After a night with very active weka birds, we woke up to a beautiful day with great views.

    From here, the day went a bit up and down, and we met quite a few tourists who only walk the Queen Charlotte Track. They usually stay in much nicer places than we do, with both swimming pools and saunas (a little bit jealous).

    Now that the sun was shining, we could finally see the beautiful views of the different bays. From our campsite on the ridge, there was a stunning view, and on the other side, you could even see the North Island.

    In Wellington, I upgraded my cooking gear to consist of more than just a container and a spoon. Now I can boil water, and it feels like I can choose from all kinds of meals. Mashed potatoes are still my favorite because of the weight, but they taste much better when hot and served with gravy!!
    Leia mais

  • Schoolhouse Bay - Camp Bay

    16–17 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ 🌬 17 °C

    Efter en meget blæsende nat og morgen startede vi ud i fire timers regn! Vejrudsigten havde sagt overskyet vejr, men ikke noget om regn, så vi håbede, at det hurtigt ville gå over, hvilket det ikke gjorde. Telefonen og alt andet, der ikke kunne tåle vand, blev derfor gemt godt væk!

    Inden vi kom til et lille sheltersted, var vi allerede godt våde. Vi ventede i ly, indtil det stoppede med at regne, og fortsatte derefter videre.

    Kun fem minutter fra det sted, vi camperede, lå der et resort, hvor man bl.a. kunne købe pizza, og de sparede ikke på osten!

    Ved campstedet mødte vi også mange weka-fugle, som ikke kan flyve, men som er hurtige og kan hoppe. De findes kun på Sydøen. De er utrolig nysgerrige, og et øjebliks uopmærksomhed, så har de snuppet din ske, dit affald eller hvad ellers der ligger løst.

    ————

    After a very windy night and morning, we started the day with four hours of rain! The weather forecast had predicted cloudy weather but said nothing about rain, so we hoped it would pass quickly, which it didn’t. Phones and everything else that couldn’t handle water were therefore packed away safely!

    Before we reached a small shelter, we were already completely soaked. We waited there in cover until the rain stopped and then continued on.

    Just five minutes from where we camped, there was a resort where you could buy pizza and they didn’t hold back on the cheese!

    At the campsite, we also met many weka birds, which can’t fly but are fast and can hop. They are only found on the South Island. They are incredibly curious, and a moment of inattention is enough for them to steal your spoon, your trash, or anything else left lying around.
    Leia mais

  • Wellington- Picton- Ship cove

    14–16 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☁️ 19 °C

    Vi tog færgen fra Wellington mod Picton om morgenen, hvilket tog omkring 3,5 timer. Pludselig var vi havnet på Sydøen, og allerede fra færgen var der flotte landskaber. Glæden og forventningerne steg med det samme til det nye ø eventyr.

    På færgeoverfarten fik vi et opkald om, at vores vandtaxi fra Picton til Ship Cove var blevet aflyst, og vi blev nødt til hurtigt at finde en ny afgang, som vi kunne tage dagen efter.

    Da vi ankom til Picton, gik vi lidt rundt og fandt bl.a. en minigolfbane, hvor jeg havde modvind og tabte snævert! Derefter fandt vi den lokale pub og fik noget at spise, hvorefter vi slappede af på vores hostel.

    Om morgenen tog vi med vandtaxaen i 1,5 time og ankom til Ship Cove, hvorfra Queen Charlotte Track starter, som jeg går de kommende fire dage. Det skulle eftersigende være en flot introduktion til Sydøen.

    Vi havde valgt at starte meget roligt ud med 6 km, da vores oprindelige vandtaxi først sejlede sent om eftermiddagen. Vi valgte dog stadig at stoppe ved dette campsted, da det skulle være flot, og kroppen lige skulle i gang igen efter nogle gode dage i Wellington.

    ————

    We took the ferry from Wellington to Picton in the morning, which took about 3.5 hours. Suddenly, we found ourselves on the South Island, and already from the ferry there were stunning landscapes. The excitement and anticipation immediately rose for this new island adventure.

    During the ferry crossing, we received a call saying that our water taxi from Picton to Ship Cove had been cancelled, and we quickly had to find a new departure we could take the following day.

    When we arrived in Picton, we walked around a bit and found, among other things, a mini-golf course, where I had a headwind and narrowly lost! Afterwards, we found the local pub and had something to eat, before relaxing at our hostel.

    In the morning, we took the water taxi for 1.5 hours and arrived at Ship Cove, where the Queen Charlotte Track begins a trail I will be walking over the next four days. It is said to be a beautiful introduction to the South Island.

    We had chosen to start very slowly with just 6 km, as our original water taxi was scheduled to depart late in the afternoon. Even so, we decided to stop at this campsite, as it was supposed to be beautiful, and our bodies needed some time to get moving again after a few good days in Wellington.
    Leia mais

  • Paparekiki - Wellington

    9–14 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ 🌬 21 °C

    Jeg forlod Paparekiki for at gå Escarpment Track, som er en kysttur. Selvom der kun var 21 grader, var solen brændende, specielt når der ikke var mulighed for at gå i skyggen.

    Da jeg senere ankom til Pukerua Bay, valgte jeg at tage toget nogle stop videre mod hovedstaden Wellington, som er sidste stop på Nordøen. Her havde jeg planlagt fem dages hviledage, da min krop virkelig havde brug for en masse ordentlig søvn og en god omgang massage!

    Dagen efter ankom Svea til Wellington, som jeg har fulgtes en del med de seneste uger, da hun også havde skippet nogle km. mod Wellington. Vi besluttede os dagen efter for at gå de sidste 12 km. mod det sydligste punkt af Te Araroa-ruten, hvor der står en sten, som markerer slutpunktet for Nordøen. På vejen så vi mange kākā fugle, som er papegøjer, jeg har hørt meget, men endnu ikke set før nu.

    IKEA er lige startet op i New Zealand, og der er pop-up-butikker over det hele, hvor man bl.a. kan få gratis hotdogs, så det blev udnyttet.

    Den sidste dag i Wellington sluttede vi af på et specialbryggeri med en god afsked til Nordøen!

    2,5 måneder på Nordøen, fyldt med mange op og nedture samt utallige oplevelser, er nu slut. Nu begynder et helt andet slags eventyr på Sydøen, omgivet af fantastisk natur og forhåbentlig mindre vej og mudder!

    ————

    I left Paparekiki to hike the Escarpment Track, a coastal trail. Even though it was only 21 degrees, the sun was intense, especially where there was no shade to walk in.

    When I later arrived in Pukerua Bay, I chose to take the train a few stops further towards the capital, Wellington, which is the final stop on the North Island. Here, I had planned five rest days, as my body truly needed plenty of proper sleep and a good massage!

    The following day, Svea arrived in Wellington. I’ve walked with her quite a lot over the past few weeks, as she had also skipped a few kilometres on the way to Wellington. The day after, we decided to walk the final 12 km to the southernmost point of the Te Araroa route, where a stone marks the end of the North Island section. Along the way, we saw many kākā birds, native parrots that I had heard a lot about but never seen until now.

    IKEA has just launched in New Zealand, and there are pop-up stores everywhere where you can, among other things, get free hot dogs, which we took advantage of.

    On our last day in Wellington, we finished with a visit to a craft brewery, giving the North Island a proper farewell!

    Two and a half months on the North Island, filled with ups and downs and countless experiences, have now come to an end. A completely different kind of adventure now begins on the South Island, surrounded by stunning nature and, hopefully, less road and mud!
    Leia mais

  • Makahika - Levin - Paekakariki

    7–9 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ 🌬 19 °C

    Man kunne fortsætte 3–6 dage videre ind i Tararua-skoven, som ville føre ud i åbne landskaber og over bjergtoppe. Men da jeg vågnede om morgenen med migræne, valgte jeg i stedet at tage ind til byen Levin og få noget god mad, og derfra tog jeg bussen videre mod Waikanae, hvor jeg fik en lækker pizza.

    Jeg ville spontant have besøgt Kapiti-øen dagen efter, som består af masser af fugle, og hvor chancen for at se kiwifugle om natten er relativt stor. Jeg var dog lidt for spontan og kunne ikke få plads på færgen. Jeg besluttede mig derfor for at tage videre til Paekakariki, hvor jeg gik langs stranden og endte på en god campingplads, hvor jeg fik vasket tøj. Samtidig var der en sauna, hvor de lavede saunagus kl. 19, som jeg nåede at deltage i. Efter omstændighederne endte det med at blive nogle gode dage.

    ————

    You could continue for another 3–6 days deeper into the Tararua Forest, which would lead out into open landscapes and over mountain tops. But when I woke up in the morning with a migraine, I chose instead to head into the town of Levin to get some good food, and from there I took the bus on to Waikanae, where I got a delicious pizza.

    I had spontaneously planned to visit Kapiti Island the following day, which is home to many bird species and where the chances of seeing kiwi birds at night are relatively high. However, I was a bit too spontaneous and couldn’t get a spot on the ferry. I therefore decided to continue on to Paekakariki where I walked along the beach and ended up at a nice campsite, did some laundry, and even found a sauna offering a guided sauna session at 7 p.m., which I managed to join. Given the circumstances, it turned into a couple of really good days.
    Leia mais

  • Ian & Franks hut - Makahika

    6–7 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☁️ 18 °C

    I dag blev en dag, hvor jeg var utrolig glad for at have nogen i nærheden til at hjælpe mig med at befri mig ud af mudderet.

    Vi kom senere afsted, end vi ville, da jeg ikke kunne finde min ske om morgenen, som er rimelig uundværlig! Men jeg fandt den - jeg havde glemt den nede ved floden, da jeg vaskede den og hentede vand.

    Med det kom der dog en kæmpe overraskelse et par km. senere ned ad en grusvej, inden vi gik ind i buskadset igen. En lille blå bil stoppede foran os og spurgte, om vi ville have bananbrød, hvilket vi i stor iver takkede ja tak til.

    Ellers bød dagen på en del mudder og en længere pause i mudderet, hvor jeg stod godt fast! Heldigvis havde vi vores små skovle med, så jeg kunne komme fri. Det var en kæmpe lettelse at komme ud af buskadset, ud i lyset og ud af mudderet!

    Vores oprindelige plan var at slå teltene op, da vi kom ud på den anden side, men eftersom vi var godt mudrede ind, lokkede det med et varmt bad 7 km længere fremme, hvilket var meget tiltrængt!

    ————

    Today turned into a day where I was incredibly grateful to have someone nearby to help me get out of the mud.

    We set off later than planned because I couldn’t find my spoon in the morning, which is fairly essential! But I did find it - I had forgotten it down by the river when I washed it and collected water.

    Then, a couple of kilometres later along a gravel road, just before entering the bush again, came a huge surprise. A small blue car stopped in front of us and asked if we would like some banana bread, which we eagerly accepted.

    Otherwise, the day involved a lot of mud and a long pause stuck in it, where I was well and truly wedged! Luckily, we had our small shovels with us, so I was able to free myself. It was a huge relief to get out of the bush, into the light, and out of the mud!

    Our original plan was to pitch our tents once we came out on the other side, but since we were completely covered in mud, the temptation of a hot shower 7 km further on was too strong and very much needed!
    Leia mais

  • Moturimu whare - Ian & Franks hut

    5–6 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ 🌬 18 °C

    Dagen bød på 15 km videre ind i buskadset, som blev mere mudret. Vi kunne forvente nogle flotte udsigter i dag, men desværre ville vejret noget andet, og det blev i stedet til en del grå skyer at kigge på, når der var udkigssteder. Ellers består buskadset af en masse forskellige fugle, som man en gang imellem er heldig at spotte.

    Vi krydsede en masse små vandløb i dag samt træer, som var væltet. Nogle træer var nemmere end andre at passere, når man en gang imellem glemmer, at man har en rygsæk på ryggen.

    ————

    The day offered 15 km further into the bush, which became increasingly muddy. We had expected some great views today, but unfortunately the weather had other plans, and instead there were mostly grey clouds to look at whenever we reached viewpoints. Otherwise, the bush is full of many different birds, which you’re lucky to spot every now and then.

    We crossed a lot of small streams today, as well as fallen trees. Some trees were easier to get past than others, especially when you occasionally forget that you’re carrying a backpack.
    Leia mais

  • Palmerston - Moturimu whare

    4–5 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☀️ 17 °C

    Afsted gik det mod starten af Tararua Forest Park, som vi skal igennem de kommende dage. Det var hårdt for kroppen at komme i gang igen! Men vi kom igennem de 26 km grusvej/skovstier.

    Vi vidste, at halvvejsskiltet skulle dukke op på et tidspunkt i dag, og det var et kæmpe højdepunkt, da vi så det! Kort efter holdt vi pause ved et bord/bænkesæt, men tog hurtigt videre, da vinden blæste alt væk, man tog ud af tasken.

    Da vi ankom til campstedet, var der ingen, der ville sove indenfor i hytten/skuret, og vi tog derfor glædeligt plads indenfor, da det senere skulle regne. Senere dukkede, til min overraskelse, et newzealandsk par op, som jeg gik Timber Trail med, men som jeg ikke har set siden.

    ————

    Off we went towards the start of Tararua Forest Park, which we will be crossing over the coming days. It was tough for the body to get going again! But we made it through the 26 km of gravel road and forest trails.

    We knew that the halfway sign was supposed to appear at some point today, and it was a huge highlight when we finally saw it! Shortly after, we took a break at a picnic table, but quickly moved on again, as the wind blew everything out of our bags.

    When we arrived at the campsite, no one wanted to sleep inside the hut/shelter, so we gladly took a spot indoors, as it was going to rain later. Later on, to my surprise, a New Zealand couple showed up who I had walked the Timber Trail with, but whom I hadn’t seen since.
    Leia mais

  • Whanganui - Palmerston North

    1–4 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ ⛅ 18 °C

    Fra Whanganui tog vi, lidt lugtende, bussen videre til Palmerston North, da de efterfølgende 100 km hovedsageligt består af motorvej og en lille smule strand. Efter at have været mange dage undervejs uden en reel hviledag, var det meget tiltrængt! Jeg havde derfor booket et motelværelse med en dejlig seng og varmt bad, hvilket var yderst tiltrængt; trods et par badninger i floden forsvandt flodlugten ikke bare lige.

    Den oprindelige plan var bare to overnatninger, men vejrudsigten sagde meget dårligt vejr om onsdagen, og jeg besluttede mig derfor for en ekstra dag, hvilket var en helt igennem god beslutning, da det konstant har regnet og en gang imellem tordnet.

    Hviledagene bød på en masse mad, indkøb til den kommende lange strækning, en masse søvn, vask af tøj og alt andet, der kunne vaskes eller få fjernet lugt, samt en tur på go-kart-bane!

    ————

    From Whanganui, we took the slightly smelly bus on to Palmerston North, as the next 100 km mostly consist of highway and a small stretch of beach. After many days on the trail without a real rest day, it was very much needed! I had therefore booked a motel room with a lovely bed and a hot shower, which was extremely necessary; despite a couple of dips in the river, the river smell didn’t just disappear.

    The original plan was only two nights, but the weather forecast predicted very bad weather on Wednesday, so I decided on an extra day — which turned out to be an excellent decision, as it has been raining constantly and occasionally thundering.

    The rest days offered plenty of food, shopping for the upcoming long stretch, lots of sleep, laundry for clothes and everything else that could be washed or have its smell removed, and a trip to the go-kart track!
    Leia mais

  • Whakahoro - Whanganui river

    27 de nov.–1 de dez. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☁️ 22 °C

    Dag 1: Whakahoro – John Coull Campsite (32 km)

    Dem, vi havde lejet kanuerne af, var punkteret på vejen, og vi måtte derfor vente et par ekstra timer på at komme afsted. Så snart folk havde pakket deres kanu, tog de afsted, og jeg tog afsted med de to, jeg havde vandret med de seneste dage, med forventning om nogle sjove dage. Vi ville ikke sidde tre i en kanu, så planen var skiftevis at sejle i kajak.

    Inden for 2 min. sejlede vi ind i den eneste sten, der var, og et par sekunder senere sejlede vi baglæns ind i en busk, og min kaptajn fik et mentalt sammenbrud, som ikke kunne reddes. Vi skiftede derfor placeringer, så jeg nu styrede båden, og foran mig havde jeg én, der havde en rigtig dårlig mental dag, og som græd de efterfølgende 1,5 time. Det var op ad bakke!!
    Vi skiftede derfor senere, så hun i stedet kunne sejle kajak. Men eftersom dette heller ikke lykkedes specielt godt, endte vi med at bytte endnu en gang, og jeg endte i kajakken med over 20 km igen. Gennemblødt af vand, der ramte kajakken, gjorde det ikke den store forskel, da jeg et kort øjeblik faldt i vandet. Jeg fik vendt kajakken og padlede videre.

    En time før vi ankom til vores campsted, begyndte det at regne, hvilket gjorde dagen endnu mere træls. Vi ankom og konstaterede, at vi ikke ville fortsætte på denne måde, og sagde, at de andre måtte tage vores ikke så paddlende person med de resterende dage, da vi var fuldstændig tømt for kræfter og ikke havde haft en specielt god dag. Vi havde ikke fået spist meget i løbet af dagen, og det kunne bestemt mærkes, samtidig med, at vi var gennemblødte.

    Dag 2: John Coull Campsite – Ngaporo Campsite (45 km)

    Efter et mindre krisemøde aftenen forinden kunne vi se frem til en bedre dag uden at skulle slæbe en tredje person med igennem dagen, da hun nu skulle sejle med nogle andre. Om morgenen regnede det stadig ret meget, og der var en del tordenvejr, så alt var efterhånden ved at være godt vådt, hvilket vi fik tørret senere, da solen endelig kom frem. Vi var begge ret trætte efter dagen i går samt den megen regn, som bankede på vores telte i løbet af natten.

    Vi så på et tidspunkt et skilt, hvor der stod lodge and bar, hvilket lød meget lokkende! Desværre viste det sig at være et sted, som ikke havde været i brug i mange år. Skuffede sejlede vi videre.

    Vi besluttede os for at slå lejr 10 km før den campsite, som vi oprindeligt havde booket, og som ellers bød på varmt bad, men vi mistede fuldstændig koncentrationen og var ved at kæntre flere gange i de rapids (strømfald), vi skulle igennem. Det viste sig at være et skønt sted, udover en død ged, som lå og lugtede i vandkanten.

    Her var der også to andre personer, som var på roadtrip med et lille afbræk af en kanotur. Eftersom jeg ikke havde mere toiletpapir, blev jeg meget glad, da de tilbød mig en hel rulle, som de havde til overs! Solen skinnede, alt blev tørt, og vi mærkede en lille feriestemning et øjeblik.

    Dag 3: Ngaporo Campsite – Otumaire Campsite (48 km)

    Efter en rigtig god, lang søvn padlede vi videre og havde hørt fra de andre, at der skulle komme en café 28 km længere nede ad floden, hvilket vi så enormt meget frem til. Eftersom der ikke var et skilt nede ved floden, missede de andre caféen, som skulle ligge længere oppe gennem noget buskads. For ikke at misse den stoppede vi ved hver mulighed og tjekkede, om det kunne være her, hvilket vi gjorde i omkring fem kilometer.

    Vi fandt den, og ejeren var meget begejstret for at se os og spurgte, hvor mange der kom. Til hendes ærgrelse måtte vi sige, at de andre havde misset den, og at det kun var os. Vi fik en salat samt gratis limonade ad libitum og fik gratis suppe, som vi kunne spise om aftenen.

    Da de andre hørte, at vi havde været på caféen, var de en smule misundelige!

    Vi skulle igennem mange store rapids, som vi på magisk vis kom igennem uden at kæntre. Vi var blevet advaret om, at det var 50/50, om man kæntrede eller ej.

    Dag 4: Otumaire – Hiponga Park (25 km)

    Endelig en kortere dag, men dagen føltes lang, da meget af den var i modvind, og der ikke var så mange rapids, så det hele gik langsommere i dag.

    Vi ville på et tidspunkt åbne en af vores tønder for at spise nogle snacks, men låget til tønden blev i et hurtigt øjeblik taget af vinden, og det fløj i vandet. Da vi havde ret meget modvind, drev låget ikke ned ad floden, men opad. Vi brugte noget tid på at finde det igen, men det lykkedes!

    Da vi ankom til vores campsted, nåede vi netop at sætte vores telt op, inden det begyndte at regne igen.

    Dag 5: Hiponga Park – Whanganui (20 km)

    Vi tog afsted ved 9-tiden, så det passede med tidevandet, der kom ind fra Whanganui. Det var en kort dag, men en meget kedelig dag, da der ikke var en eneste rapid, og udover den første time var der overskyet og meget modvind. Vi endte med at padle længere end planlagt, da vinden tog os og drev os bagud.

    Det var derfor meget tiltrængt efter nogle til dels hårde dage at ankomme til Whanganui og afslutte kanueventyret.

    ————

    Day 1: Whakahoro – John Coull Campsite (32 km)

    The people we had rented the canoes from had gotten a flat tire on the way, so we had to wait a couple of extra hours before setting off. As soon as everyone had packed their canoe, they left, and I set off with the two people I had been hiking with for the past days, expecting some fun days ahead. We didn’t want three people in one canoe, so the plan was to take turns using the kayak.

    Within 2 minutes we hit the only rock in the river, and a few seconds later we drifted backwards into a bush, and my captain had a mental breakdown that couldn’t be saved. So we switched places, meaning I was now steering the boat, with someone in front of me who was having a really bad mental day and cried for the next 1.5 hours. It was rough!!
    Later we switched again so she could paddle the kayak instead. But since that didn’t work very well either, we ended up switching once more, and I ended up in the kayak with more than 20 km to go. Soaked from all the water splashing onto the kayak, it didn’t make much difference when I briefly fell into the river as well. I righted the kayak and kept paddling.

    About an hour before reaching our campsite, it started raining, making the day even more miserable. When we arrived, we decided we couldn’t continue like this and told the others they would need to take our non-paddling person for the remaining days, as we were completely drained and had not had a good day at all. We hadn’t eaten much throughout the day, which we really felt – especially being soaked to the skin.

    Day 2: John Coull Campsite – Ngaporo Campsite (45 km)

    After a small crisis meeting the night before, we could look forward to a better day without dragging a third person along, as she would now paddle with others. In the morning, it was still raining heavily, with thunderstorms as well, so everything was soaked, but we managed to dry it later when the sun finally came out. We were both exhausted from the previous day and the rain that had hammered on our tents all night.

    At one point we saw a sign saying lodge and bar, which sounded very tempting! Sadly, it turned out to be a place that hadn’t been used in many years. Disappointed, we paddled on.

    We decided to camp 10 km before the site we had originally booked, which would have had hot showers, but we completely lost concentration and almost capsized several times in the rapids. The place we stopped, however, turned out to be lovely – aside from a dead goat lying and smelling on the riverbank.

    There were also two other people there on a road trip with a short canoe break. Since I had run out of toilet paper, I was very happy when they offered me a full roll they didn’t need! The sun came out, everything dried, and for a moment it almost felt like a holiday.

    Day 3: Ngaporo Campsite – Otumaire Campsite (48 km)

    After a really good, long sleep, we continued paddling and had heard from the others that there would be a café 28 km further down the river, something we were really looking forward to. Since there was no sign by the river, the others missed it, as it was hidden further up through some bushes. To avoid missing it, we stopped at every possible opening, checking if it might be there, doing this for about five kilometres.

    We found it, and the owner was thrilled to see us. She asked how many were coming, and to her disappointment we had to tell her that the others had missed it and it was only us. We were given a salad and unlimited lemonade and she even gave us free soup for dinner.

    When the others found out we’d been to the café, they were a bit jealous!

    We passed several big rapids, which we magically managed to navigate without capsizing. We’d been warned that it was 50/50 whether you would capsize or not.

    Day 4: Otumaire – Hiponga Park (25 km)

    Finally a shorter day, but it still felt long because much of it was against the wind, and there weren’t many rapids, so everything went slower.

    At one point we wanted to open one of our barrels for snacks, but the lid was caught by the wind in a split second and flew into the water. Because of the strong headwind, the lid didn’t drift downstream but upstream. It took us a while to find it again, but we managed!

    When we arrived at our campsite, we had just enough time to set up our tent before it started raining again.

    Day 5: Hiponga Park – Whanganui (20 km)

    We left around 9, so it would match the incoming tide from Whanganui. It was a short day, but a very boring one, as there wasn’t a single rapid, and after the first hour it was overcast and very windy. We ended up paddling farther than planned because the wind kept pushing us backwards.

    So after several tough days, it was very welcome to finally arrive in Whanganui and finish the canoe adventure.
    Leia mais

  • Trailhost - Whakahoro

    26–27 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ⛅ 24 °C

    Endnu en dag med vej og grusvej, 26 km. Grusvejen blev benyttet af en del lastbiler, hvilket efterlod os en del støvede efterfølgende, når de kørte forbi.

    Vi ankom relativt tidligt til vores campsted og så, at der lå en lille café i nærheden, og gik derhen. Skuffelsen var stor, da vi så, at den ikke havde åbent om onsdagen, men åbnede igen dagen efter.

    De kommende fem dage byder på kanotur, hvilket bliver godt med en afveksling for benene!

    ————

    Another day with road and gravel road, 26 km. The gravel road was used by quite a few trucks, which left us covered in dust every time they passed.

    We arrived fairly early at our campsite and saw that there was a small café nearby, so we walked over. The disappointment was big when we realised that it wasn’t open on Wednesdays, but would open again the next day.

    The coming five days will be a canoe trip, which will be a great change of pace for the legs!
    Leia mais

  • Waimarino - Trailhost

    25–26 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☁️ 18 °C

    28 km grusvej hele vejen til vores trailhost med forskellige dyr langs vejen. En meget stille og rolig dag.

    Ved vores trailhost var der varmt bad, gratis toastbrød med smør, en lille “butik” med cola, chokolade og andre gode sager til en god pris, samt et par søde hunde og kattekillinger. En god opladning, inden vi de kommende dage skal på kanotur ned ad Whanganui-floden. Dem på det sidste billede er alle dem, jeg sejler ned ad floden med.

    ————

    28 km of gravel road all the way to our trail host, with various animals along the way. A very calm and easy day.

    At our trail host, there was a hot shower, free toast with butter, a small “shop” with cola, chocolate, and other treats at a good price, as well as a couple of sweet dogs and kittens. A great recharge before the coming days, when we’ll be going on a canoe trip down the Whanganui River. The people in the last photo are all the ones I’ll be paddling down the river with.
    Leia mais

  • Whakapapa- Waimarino

    24–25 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☁️ 18 °C

    I dag var bl.a. 15 km mudderland, som var udfordrende, men til dels også sjovt, da jeg var undervejs med en fra Hongkong.
    Jeg havde et mindre uheld, hvor jeg pludselig gled og slog hovedet ind i en busk, men heldigvis ikke noget alvorligt.

    Efter endt mudderland ventede der 7 km motorvej, som vi hitchhikede til Waimarino, hvor vi kørte med en hollænder, som var på roadtrip, imens hans kæreste var begyndt at vandre Te Araroa på Nordøen.

    ———-

    Today included 15 km of mud terrain, which was challenging but also partly fun, as I was hiking with someone from Hong Kong.
    I had a small accident where I suddenly slipped and hit my head on a bush, but fortunately nothing serious.

    After finishing the mud section, there were 7 km of highway ahead, and we hitchhiked to Waimarino, getting a ride from a Dutch guy who was on a road trip while his girlfriend had started hiking the Te Araroa on the North Island.
    Leia mais

  • Otuere hut - Whakapapa

    23–24 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☁️ 14 °C

    Endnu en dag i vulkansk landskab. Jeg gik videre fra Otuere Hut mod Whakapapa, hvilket bød på en del nedstigninger det meste af dagen.

    I Whakapapa havde jeg booket et værelse sammen med to andre på et såkaldt Skotel fra 70’erne, som ikke var blevet renoveret siden. Et gammelt skihotel. Meget autentisk!

    ————

    Another day in volcanic landscape. I continued from Otuere Hut towards Whakapapa, which involved quite a lot of descents for most of the day.

    In Whakapapa, I had booked a room together with two others at a so-called Skotel from the 1970s, which hasn’t been renovated since. An old ski hotel, very authentic!
    Leia mais

  • Tongario Holiday Park - Oturere Hut

    22–23 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ⛅ 18 °C

    Indtil nu den værste nat. Jeg har lyttet til “possums” som har skreget og løbet frem og tilbage imellem træerne op ad mit telt. Selvom jeg havde pakket min mad dybt ned i min rygsæk, frygtede jeg alligevel, at de ville komme ind til min taske, hvilket de heldigvis ikke gjorde!

    De næste to dage går turen over Nordøens højdepunkt, Tongariro Alpine Crossing, hvor jeg går nord om. Turen går gennem vulkansk landskab med floder, gamle lavafloder, søer og varme kilder (der lugter lidt af rådne æg).

    Vi tog med en shuttlebus om morgenen til starten af turen, som egentlig er det oprindelige slutsted for dem, der krydser ruten fra den anden side.

    Det gik en del op ad i dag, men i meget flotte omgivelser! Solen var dog ekstremt hård i dag, og der var undervejs de første tre timer rigtig mange turister. Derefter blev det bedre, da jeg gik en anden vej end dem.

    ————

    So far, the worst night. I listened to possums screaming and running back and forth between the trees next to my tent. Even though I had packed my food deep inside my backpack, I still feared they would get into my bag, luckily, they didn’t!

    For the next two days, the trail goes over the North Island’s highlight, the Tongariro Alpine Crossing, where I am taking the northern route. The trail passes through volcanic landscape with rivers, old lava flows, lakes, and hot springs (which smell a bit like rotten eggs).

    In the morning, we took a shuttle bus to the start of the trail, which is actually the original endpoint for those crossing from the other side.

    Today involved quite a bit of uphill walking, but in very beautiful surroundings! The sun was extremely harsh today, and during the first three hours there were a lot of tourists. After that, it got better as I took a different route than they did.
    Leia mais

  • Wild River Camp - Tongario Holiday Park

    21–22 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☀️ 21 °C

    Jeg lærte en vigtig ting til morgen omkring at campere vildt, at det altid er en god idé at have gravet et hul til ens toiletbesøg aftenen forinden! Jeg havde fået spist noget, som måske havde haft bedre af at komme i køleskabet, og fik travlt med at komme ud af mit telt til morgen - jeg nåede det!

    Derefter startede dagen ud med at krydse den flod, som jeg overnattede ved siden af.

    Senere skulle jeg ned ad en bakke og krydse en større flod. På vejen kunne jeg høre, at der kom en ATV, og jeg ventede på, at den skulle køre forbi. Det viste sig dog at være 12 ATV’er, hvoraf to sad fast, og jeg blev derfor nødt til at vente med at gå videre, indtil de var kommet fri. Imellemtiden var der kommet en jæger fra den modsatte retning, og det hele blev lidt kaotisk, imens sad jeg på en træstamme og ventede på, at de fandt ud af det.

    Da jægeren skulle den samme vej og krydse floden, fik jeg et lift over floden og sad derfor på ATV’en sammen med jægeren, hunden og et dødt rådyr bagpå!

    Da jeg næsten var for enden af 42 Traverse-stien, mødte jeg to andre jægere og fik et lift af dem langs vejen ned til Tongariro Holiday Park.

    Her erfarede jeg, efter to dage uden net, at jeg havde modtaget en mail fra min professor omkring min beståede bacheloropgave, og jeg er nu endelig færdiguddannet!! Kæmpe wuhu!

    ————

    I learned an important lesson this morning about wild camping, it’s always a good idea to dig a hole for your toilet visit the evening before! I had eaten something that probably would have been better off in a fridge, and I was in quite a hurry to get out of my tent this morning - but I made it!

    After that, the day began with crossing the river I had camped beside.

    Later, I had to walk down a hill and cross a larger river. On the way, I could hear an ATV approaching, and I waited for it to pass. It turned out to be 12 ATVs, two of which were stuck, so I had to wait before continuing until they were freed. In the meantime, a hunter appeared from the opposite direction, and things got a bit chaotic while I sat on a log waiting for them to sort it out.

    Since the hunter was heading the same way and also needed to cross the river, I got a lift across and ended up sitting on the ATV along with the hunter, the dog, and a dead deer on the back!

    When I was almost at the end of the 42 Traverse trail, I met two other hunters who gave me a ride along the road down to Tongariro Holiday Park.

    There, after two days without reception, I found out that I had received an email from my professor about my passed bachelor thesis and I am finally graduated!! Big wuhu!
    Leia mais

  • Taumarunui - wild River Camp

    20–21 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☁️ 19 °C

    Med mad pakket til de kommende syv dage og fem dages mad afleveret til Kanu virksomheden, gik turen afsted ind i buskadset på 42 Traverse.

    Om morgenen var jeg til Kanu “briefing”, og derefter var de så søde at køre os 20 km ned ad vejen til starten af 42 Traverse. Herefter gik det to dage ind i buskads, men af stier som hovedsageligt blev brugt af ATVer, så de var forholdsvis gode at gå.

    Vi overnattede ved floden, som vi dagen efter skulle krydse, da der ikke var mange egnede campsites på vejen.

    ————

    With food packed for the coming seven days, and five days’ worth of food delivered to the canoe company, we set off into the scrub of the 42 Traverse.

    In the morning, I attended the canoe “briefing”, and afterwards they were kind enough to drive us 20 km down the road to the start of the 42 Traverse. From there, we spent two days heading into the bush, mostly on trails used by ATVs, which made them relatively easy to walk.

    We camped by the river that we would have to cross the next day, as there were not many suitable campsites along the way.
    Leia mais

  • Ongarue - Taumarunui

    18–20 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ 🌧 23 °C

    Det sidste stykke langs grusvej og vej blev gået til Taumarunui. Jeg tog afsted tidligt om morgenen kl. 06, da vejrudsigten viste regn til middag. Der gik dog ikke særlig lang tid, inden den første byge ramte.

    Jeg havde hviledag i Taumarunui, hvor jeg skulle have planlagt de næste 11 dage, som byder på Tongariro-vulkanvandring i en nationalpark den, som til dels brændte ned for noget tid siden – og en fem dages kanotur ned ad Whanganui-floden. Jeg fik også hentet mine nye sko, som heldigvis passede, men som jeg lige skal vende mig til at gå i, da de er lidt anderledes.

    Da jeg handlede ind til de kommende dage, mødte jeg til min store overraskelse Ana, som jeg startede 90 Mile Beach med i sin tid, men som jeg ikke har set siden Kerikeri.

    Og ja, det blev til en del snacks! Men kanofirmaet har fået de fem dages mad, som de opbevarer, indtil jeg starter. Resten skal snackes de resterende dage.

    ————

    The last stretch along gravel road and road was walked to Taumarunui. I left early in the morning at 6 a.m., as the weather forecast showed rain around noon. However, it didn’t take long before the first shower hit.

    I had a rest day in Taumarunui, where I needed to plan the next 11 days, which include the Tongariro volcanic hike in a national park, the one that partially burned down some time ago and a five-day canoe trip down the Whanganui River. I also picked up my new shoes, which luckily fit, though I’ll need to get used to walking in them, as they’re a bit different.

    When I went shopping for the coming days, I was very surprised to meet Ana, whom I originally started 90 Mile Beach with, but haven’t seen since Kerikeri.

    And yes, I did end up with quite a lot of snacks! But the canoe company has received the five days of food, which they will store until I start. The rest will have to be snacked over the remaining days.
    Leia mais

  • #10 campsite- Ongarue

    17–18 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☀️ 23 °C

    I dag blev det sidste stykke af Timber Trail gået, og det gik mest ned ad bakke i dag.

    Efter ikke at have haft mobildækning de seneste tre dage holdt jeg en længere pause ved skiltet, da det vitterligt kun var inden for to meter af skiltet, at der var dækning. Her erfarede jeg, at mit danske Visa-kort var blevet spærret, fordi jeg til forveksling var kommet til at bruge det en enkelt gang, og Nets spærrede det. Så det skal jeg have genåbnet, når jeg når ind til byen i morgen.

    ————

    Today, the final section of the Timber Trail was completed, and most of the day was downhill.

    After not having mobile reception for the past three days, I took a longer break by the sign, as there was literally only reception within two meters of it. There, I learned that my Danish Visa card had been blocked, because I had accidentally used it once, and Nets had blocked it. So I’ll need to have it reopened when I reach the town tomorrow.
    Leia mais

  • Piropiro Camp - #10 campsite

    16–17 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ⛅ 19 °C

    I nat var den hidtil koldeste, med kun 2 grader! Det var lige på grænsen til, at jeg kunne holde varmen. Jeg ventede derfor, til at solen var kommet frem, inden jeg gik videre.

    Det gik endnu en gang over en masse broer, hvoraf den længste var 141 m.

    Jeg mødte på vejen en større gruppe af mountainbikere, og heriblandt en pige på omkring 10 år, som råbte op ad bakken bagfra: “Highfive!” – hun fik en kæmpe highfive. Senere havde de pause, og jeg overhalede dem og fik en kæmpe highfive igen senere!

    Da jeg kom frem til mit campsted, fik jeg set en flot solnedgang, og da det blev mørkt, gik jeg lidt længere ned ad vejen for at gå på en sti med høje klipper på hver sin side, men desværre var der ingen glowworms at se.

    ————

    Last night was the coldest so far, with only 2 degrees! It was just on the edge of what I could handle in terms of staying warm. I therefore waited until the sun had come out before I continued.

    Once again, the trail crossed a lot of bridges, the longest of which was 141 m.

    On the way, I met a larger group of mountain bikers, including a girl of about 10 years old who shouted from behind while riding up the hill: “High five!”, she got a huge high five. Later, they took a break, I passed them, and I got another huge high five afterwards!

    When I arrived at my campsite, I got to see a beautiful sunset, and when it turned dark, I walked a bit further down the road to go onto a trail with tall cliffs on each side, but unfortunately there were no glowworms to be seen.
    Leia mais

  • Bog Inn Hut - Piropiro Camp

    15–16 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ⛅ 15 °C

    Det regnede det meste af natten samt om morgenen, så jeg ventede med at tage afsted til kl. 10 sammen med en anden. Vi spillede forskellige spil, indtil vi forlod hytten, som efterhånden var blevet ret så kold.

    Vi krydsede i dag en masse broer!

    Dagens højdepunkt var at komme frem inden kl. 16.30 til et sted, hvor man kunne købe pizza. Det var så tiltrængt! Derefter fortsatte vi til vores campsted.

    ————

    It rained most of the night and also in the morning, so I waited to leave until 10 a.m. together with someone else. We played various games until we left the hut, which had gradually become quite cold.

    Today, we crossed a lot of bridges!

    The highlight of the day was arriving before 4:30 p.m. at a place where you could buy pizza. It was so needed! Afterwards, we continued on to our campsite.
    Leia mais

  • Te Kūiti - Ngaherenga Camp - Bog Inn Hut

    13–15 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ⛅ 16 °C

    Vores trailhost havde kørt os til starten af Timber Trail ved Ngaherenga Campsite. Timber Trail kan man enten vælge at cykle med mountainbike eller selvfølgelig gå den. Hvis man vælger at cykle, tager det to dage, og vælger man at gå, tager det fire dage. Jeg valgte at gå, eftersom jeg gerne vil have nogle lette km i benene efter at være startet igen for en uges tid siden, og denne sektion i skoven er på lette stier. På Timber Trail kan man opleve mange forskellige fugle, herunder papegøjer som jeg dog kun hørte.

    Dagen efter gik det afsted, og jeg valgte at tage en smuttur over Pureora-bjerget, hvilket ikke bød på en så smuk udsigt som håbet, grundet skyer og regn. På vejen op mødte jeg to newzealændere, og vi fulgtes ad, indtil vi ankom til hytten. Vi fik taget den forkerte vej ned ad bjerget, så vi gik i lidt udfordrende terræn midt i regnen.

    I Bog Inn-hytten var der plads til fire, men vi fik gjort plads til os fem, som havde valgt at gå turen i stedet for at cykle. Det var en meget hyggelig lille hytte! Men meget dybt inde i en skov!

    ————

    Our trail host had driven us to the start of the Timber Trail at the Ngaherenga Campsite. On the Timber Trail, you can choose either to bike it on a mountain bike or, of course, to walk it. If you choose to bike, it takes two days, and if you choose to walk, it takes four days. I chose to walk, as I wanted to get some easy kilometres into my legs after starting up again about a week ago, and this forest section is on easy trails. On the Timber Trail, you can experience many different birds, including parrots although I only heard them.

    The next day, we set off, and I chose to take a small detour over Mount Pureora, which did not offer as beautiful a view as hoped due to clouds and rain. On the way up, I met two New Zealanders, and we walked together until we arrived at the hut. We had taken the wrong path down the mountain, so we ended up walking through some slightly challenging terrain.

    At the Bog Inn Hut, there was space for four, but we made room for the five of us who had chosen to walk the trail instead of biking it. It was a very cosy little hut!
    Leia mais

  • Waitomo - Te Kūiti

    11–13 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ⛅ 20 °C

    I dag gik det over marker samt meget glatte stier i skove. Efter at have gledet to gange, kort tid efter hinanden, indså jeg, at det bare var en af de dage, hvor det går mindre godt, og jeg satte tempoet gevaldigt ned.

    Det, som skulle have været en relativt nem dag, blev bare lidt af en øv dag. Senere på dagen fik jeg migræne, hvorefter det hele gav mening.

    Jeg overnattede i Te Kūiti hos en Trail Angel i hans garage og havde planlagt en hviledag dagen efter, hvilket passede ret godt, eftersom det skulle regne en del om aftenen samt om natten.

    Dagen efter fik jeg vasket tøj og købt ind til de kommende fem dage. Derudover ankom otte andre, som også skulle overnatte der og søgte ly for det dårlige vejr. Jeg mødte til min overraskelse Felix, som jeg havde gået med i halvanden uges tid, inden jeg tog på roadtrip med Aviaja.

    Den sti/vej, vi skulle være gået af, da vi skulle gå fra Te Kūiti, fulgte bl.a. en flod. Men eftersom det havde regnet en del, var den gået over sine bredder, og vores søde Trail-host kørte os i stedet hen til starten af Timber Trail, 40 minutters køretid. Vi kæmpede lidt med at få plads til vores tasker i bilen, men det lykkedes!

    ————

    Today the route went across fields and very slippery forest trails. After slipping twice, shortly after each other, I realized it was just one of those days where things don’t go so well, and I slowed the pace down considerably.

    What was supposed to be a relatively easy day turned into a bit of a “meh” day. Later in the afternoon I got a migraine, which suddenly made everything make sense.

    I stayed in Te Kūiti with a Trail Angel in his garage and had planned a rest day the following day, which turned out to be a good decision since it was supposed to rain quite a lot in the evening and during the night.

    The next day I did my laundry and bought food for the upcoming five days. Later, eight other hikers arrived who were also staying there and seeking shelter from the bad weather. To my surprise, I met Felix, whom I had been hiking with for about a week and a half before I went on a road trip with Aviaja.

    The trail/road we were supposed to take when leaving Te Kūiti followed a river, among other things. But since it had rained a lot, the river had overflowed, and our kind trail host drove us to the start of the Timber Trail instead — a 40 minute drive. We struggled a bit to fit all our bags into the car, but we made it!
    Leia mais

  • Jo’s funny farm - Waitomo

    10–11 de nov. 2025, Nova Zelândia ⋅ ☁️ 22 °C

    Den længste dag hidtil, samt det mest varierende landskab! 11,5 timer blev det til i dag og 38 km.

    Det startede ud i regnvejr og nogle km langs en grusvej, efterfulgt af græs, skov, carbon-free plantet skov samt mere skov med en lille flodkrydsning med små stigninger her og der. For derefter endelig at ende ved en låge ud til en grusvej, den bedste følelse fra hele dagen. At vide, at der endelig var ved at være en ende på dagen. Derefter var jeg igen i Waitomo, dog med mindre regn denne gang end da vi var på roadtrip.

    I løbet af dagen så jeg mange fasaner og vilde geder og en enkelt, jeg nåede at filme. Da jeg kom til floden, som jeg skulle krydse, stod der to rådyr og drak vand. De forsvandt dog hurtigt, da de fik øje på mig.

    ————

    The longest day so far, and the most varied landscape! Today ended up being 11.5 hours and 38 km.

    It started out in the rain, with a few kilometers along a gravel road, followed by grass, forest, carbon-free planted forest, and more forest with a small river crossing, with gentle climbs here and there. Eventually, I reached a gate leading out to a gravel road, the best feeling of the whole day. Knowing that the end of the day was finally near. After that, I was back in Waitomo, though with less rain this time than when we were on our road trip.

    During the day, I saw many pheasants and wild goats and managed to film one of them. When I reached the river I had to cross, two deer were standing there drinking water. They quickly disappeared when they spotted me.
    Leia mais