MV stort indtryk

Udover de mange kors fra tidligere, så gjorde denne tekst indtryk:

MELLEM HÅB OG RÆDSEL

Mudderet holdt dem nede. Gassen forgiftede dem. Granaterne smadrede dem i stumper og stykker, så deres lig aldrig blev fundet. Dette var soldaternes lod. Hvordan "holdt mændene ud" ved Verdun? Hvorfor blev de ikke overvældet af frygten for død, glemsel og lidelse? Der er ingen tvivl om, at hver mand havde sit eget personlige svar på spørgsmålet, et svar, der var flygtigt og mystisk. Et par skrøbelige genstande, de bar tæt på deres hjerter, viser, hvad de satte deres håb til.

På slagmarken gav dødens nærhed minderne om deres kære en helt særlig betydning, og det åndelige liv fik en ny dimension. Soldaterne forsøgte at finde mening i det absurde ved et slag, hvor tusindvis af mænd døde, mens de erobrede eller mistede et par meter land. Ønsket om at se deres familier igen gav mange soldater den styrke, de havde brug for. Og uanset om de var tyske eller franske, katolikker eller protestanter, talte de til Gud. Mange af dem udtrykte hengivenhed til Det Hellige Hjerte. Soldater fra kolonierne bad til Allah. I andre tilfælde førte rædslerne ved Verdun til en afvisning af religion, og mange soldater håbede bare på "held og lykke", det held, som alle tror, ​​de har, når alt går godt.

Alle kombattanters sidste håb var dog fred eller, for at være mere præcis, "afslutning", kampenes ophør. Skøre rygter cirkulerede regelmæssigt gennem rækkerne, der antydede afslutningen på fjendtlighederne i den allernærmeste fremtid. Alle var enige om at "holde fast" bare lidt mere, så længe håbet om "afslutningen" kunne holdes i live.Read more