Lørdag d. 29.6.

Apalachicola efterlod vi kl. 9.00, og snuden blev rettet mod vest på Florida panhandle. Undervejs var vi på små uforstyrrede palmeøer, som virkede som om de var blev glemt. Den ene var delvist State Park, og skulle betale for at komme ind.

Vi gik en tur på de flotte stranden, og nød at det var blæsende og overskuet (stadig 28 grader, så vi frøs ikke). Området var præget af fred og store huse på pæle

Derfra begyndte det hele at vende. De næste 50 km så alting skrækkeligt ud. Ødelagte huse, lukkede butikker og bunker af rod. Efter et stykke tid gik de op for os at en orkan, havde været på spil. En hel stribe af byer, var nærmest blevet jævnet med jorden, og træer i tusindvis var knækket. Orkanen Michael havde raset i oktober 2018. Det var et deprimerende syn, og det har virkelig gjort ondt på indbyggerne på denne strækning. Av for den....

På linket er et lille indslag om tiden et halvt år efter.

https://miami.cbslocal.com/video/4097422-slamme…

Frokosten blev taget i en “westernby”. Det er vildt sjov at de har anlagt deres byer på denne måde.

Fra det ene øjeblik til det andet, forsvandt orkanens spor og en bade-helvede-by dukkede op. Vi anede overhovedet ikke, at det var sådan et sted vi havde planlagt at overnatte. Hvide sandstrande og hoteller så langt øjet rækkede - i begge retninger. Åh nej for pokker.... til gengæld var værelse det mindste, dyreste og med dårligste udsigt indtil videre. Stedet kaldes også “Redneck Rivieria”.

Jeg fik lov til at bade, imens chefen holdte vagt på stranden. Det var helt omvendt og synd for chefen. Vandet var virkelig dejligt, men det turde jeg ikke fortælle hende.Læs mere