Roadtrip - Fort Lauderdale, Naples, New Orleans, Memphis, Nashville og New York Read more
  • 27footprints
  • 1countries
  • 28days
  • 233photos
  • 0videos
  • 3.5kkilometers
  • 1.2kkilometers
  • Day 2

    Lørdag d. 22.6.

    June 22, 2019 in the United States ⋅ ☁️ 29 °C

    Endelig kom dagen!

    Hele turen gik egentlig meget fint, selvom vi ikke lavede andet end stå i kø og sidde i fly. Jeg tror faktisk at dagen bød på flere køer end en gennemsnitlig Tivolitur. Men det gjorde nu ikke så meget, for vi brugte bare tiden til at lære hinanden bedre at kende 🤣

    På flyveturen fra NY til Fort Lauderdale fløj vi ovenpå et solidt tordenvejr. Det var flot, og en smule uhyggeligt. Ved ankomst til hotellet havde vi (næsten) været vågne 24 timer. Det var vel blevet til én times søvn fordelt på 3-4 forsøg. Vores krop og psyke råbte vredt af hinanden.

    Men nu kom vi da i gang 🙂

    Temperaturen? Det var sauna-agtigt og 29 grader kl. 23.00 da vi landede. Chefen tog det forbavsende roligt!
    Read more

  • Day 3

    Søndag d. 23.6.

    June 23, 2019 in the United States ⋅ ☁️ 32 °C

    Vi skulle have sovet tungt og indhentet det fortabte, men det skete overhovedet ikke. Den tidligere lejer af værelset, havde bland andet været så flink, at stille vækkeuret til kl. 6.00, og så var det slut med søvn. 4,5 urolige timer fik vi dog.

    Efter morgenmaden tog vi til Gold Coast i Fort Lauderdale, og stranden var endnu ikke fyldt af mennesker. Hold nu kæft, hvor var det fedt!!

    I vandet svømmede en rokke (ca 80 cm) lige ved siden af os, og på vores gåtur så vi en grøn øgle (mindst 1 mere) luske ind i en busk. Det var sgu mere natur, end vi plejer at opleve.

    Vejret var brutalt 35 grader og en luftfugtighed som var tung. Årets hidtil varmeste dag i Florida. Selv de indfødte klynkede, men chefen var cool.

    De har aircon alle steder, og det virker som om de kører på max. Kontrasten mellem ude og inde er stor. Vores aircon larmer vildsomt, men 28 grader om natten giver os ikke noget valg.

    Vi shoppede i Sawgrass Mills Outlet, men jeg må indrømme, at vi ikke rigtig shoppe-genet længere. Måske er det for vi ikke rigtig mangler noget.

    Til eftermiddag fik vi en tiltræng lur!, og derefter en tur i hotellet pool, som var i stykker. Vandet var karbads-agtig varmt. Ingen nedkøling der.

    Til aften - beers n’ burgers 🇺🇸
    Read more

  • Day 4

    Mandag d. 24.6.

    June 24, 2019 in the United States ⋅ 🌙 32 °C

    Sikke en dag.

    Travl trafik ud af Fort Lauderdale, men da travlheden lettede, cuisede vi bare derudaf i vores “truck” med country i højtalerne og palmer i vejsiden. What’s not to like?

    Da vi kom til Shark Valley i Everglades skulle vi cykle en rute på 24 km rundt i sumpene. Temperatuen var over 30 grader, og vi skulle cykle en rute helt uden skygge! Det var lidt tosset, men vi fik både set store og små alligators, skildpader, ørne og oversized græshopper. Fed og frygtelig varm oplevelse, men mega sejt (og lidt farligt) at se alligators i det fri, kun få meter fra os.

    Efter frokost på en indiansk restaurant, kørte vi mod Naples på vestkysten.

    På vejen tog vi en tour med airboat i mangrove-labyrinten. Det var sgu sjov, selvom vi ikke så alligators. Vores kaptain Keith fortalte at vi ikke ville se nogle. “They just dont like the heat”, sagde han med den ondeste amerikanske accent. Chefen kæmpede sig igennem endnu en seance i 35 grader.

    Køreturen fra Shark Valley til Naples bød på 4 roadkills i vejsiden. I DK er det mest katte og rådyr. I everglades er det alligators! Det er altså vanvittigt at se døde alligators i vejsiden.

    I Naples var vi kommet til de riges by. Det var stort set kun perfekte palæer og palmer. Åh ja, og så selvfølgelig en hvid sandstrand ved den mexicanske golf. Vi var selvfølgelig forbi, og tog en tur i vandet. Chefen var mega skuffet. Ikke over omgivelserne, men vandet var vel 30 grader varmt. Aldrig har jeg badet i så varmt havvand.

    På turen ud på Naples Pier så vi pelicaner dykke efter fisk.

    Poolen på hotellet (som i øvrigt var alt for flot til os) blev prøvet, inden vi tog ud og spiste på crapcake på fiskerestaurant.

    Gad vide hvad vi har gjort, for at fortjene det her? Det var absolut verdens bedste mandag. ALT var godt, men vejret var måske endda lidt for godt.
    Read more

  • Day 5

    Tirsdag d. 25.6.

    June 25, 2019 in the United States ⋅ 🌙 32 °C

    Vi forlod de rige i Naples, og kørte nordpå mod Tampa. Vi valgte motorvejen fra, og tog i stedet landevejen. Det tog længere tid, men vi fik os et par sjove oplevelser undervejs.

    Midt på eftermiddagen landede vi på Anna Maria Island. Den ligger meget godt (prøv selv at google). Der var ikke så meget at se, men strandene var dejlige og vandet var en anelse køligere end ved Naples. Flere små områder på stranden var indhegnet fordi havskildpadderne havde lagt æg i sandet.

    Vores værelse var rigtig hyggeligt, og vi havde området for os selv. Vejret var endnu engang 35 grader, og vi var glade for bilens aircon.

    Aftensmaden fik vi på en fiskerestaurant som lå på strandens krid-hvide sand. Jeg fik smagt Jambalaya (wow, det er kraftigt i smagen) og cornbread (det er jo kage) - jeg er fan. Det eneste minus er, at vi faktisk savner Rasmus og Albert lidt allerede.

    På vej hjem gik vi i mørket i strandkanten, og så natfiskerne sætter deres fiskestænger op.

    Da vi nåede motellet tog vi en godnatdukkert i poolen.
    Read more

  • Day 6

    Onsdag d. 26.6.

    June 26, 2019 in the United States ⋅ ☁️ 35 °C

    Vi sov fantastisk og vågnede op til en skøn morgen på den lille tropeagtige ø.

    Næste stop Crystal River mod nord.

    På vejen gennem den tætte trafik omkring Tampa, måtte jeg (med chefens godkendelse. naturligvis) kører til Tampa Bay Buccaneers hjemmebane. Vi kunne desværre ikke komme på stafionrundvisning, da vores timing var uheldig. Pokkers! Men jeg fik da set det udefra. På dette stadion vandt Steelers Super Bowl over Cardinals i 2009. Legendarisk kamp.

    Vi nåede Crystal River ved middagstid, det var en sjov oplevelse. Det var gammelt, men total autentisk. Vores lejlighed lå på kanten af floden, og der var en stemning som i serien “Ozark”.

    Bedst som alt åndede fred og og ro (og nye fede oplevelser) snublede chefen ned af de sidste to trin på trappen, og faldt uheldigt og ret uatletisk på asfalten. For helvede da.... hun ømmede sig og måtte holde hovedet mellem benene for ikke at besvime (det er helt normalt for chefen). Efter en lille time i aircon på værelset, måtte vi køre på sygehuset. Hun blev røngtenfotograferet, og for at gøre en forholdsvis lang ventetid kort, var dommen en brækket knogle i albuen. Hun blev udstyret med en midlertidig anordning, med en besked om at søge en ortopæd indenfor et par dage til at lægge gips på.

    Chefen havde meget ondt, og den lykkelige ferie blev lige sat på pause på ubestemt tid.

    For helvede da osse..... jeg skulle aldrig have skrevet hvor godt det hele gik!
    Read more

  • Day 7

    Torsdag d. 27.6

    June 27, 2019 in the United States ⋅ ☁️ 32 °C

    Dagen blev en ufrivillig rolig dag.

    Gårsdagens dialog med ortopæd-fabrikken som skulle lægge gips på chefen, gik lidt “gebrokken”, så vi besluttede os at køre til fabrikken og tale med dem face to face. Det gik meget bedre, men det gavnede ikke udfaldet. Chefen kunne først få tid tirsdag (om 5 dage), men det kan simpelthen ikke lade sig gøre med vores tidsplan - så når vi sgu ikke flyet i Nashville om 14 dage.

    Vi havde dog kontakt med forsikringsselskabet 3-4 gange, og telefonisk lægekontakt 2 gange. Rigtig fin service, faktisk.

    Efter ortopæd-klinikken kørte vi tilbage til sygehuset og fik røngtenbillederne på cd. De ville ikke printe dem ud (noget med følsomme data-agtigt). Vi foreslog selv et bibliotek, og det synes de var en fin idé. På biblioteket sagde de, den er ikke noget problem... men det var det åbenbart, så vi måtte tage et billede af skærmen med vores mobil. Disse billeder blev så sendt til en læge i DK (lidt molbo-agtigt). Han kunne umiddelbart konstatere at DK var enige i diagnosen, og ville i første omgang tillade at den midlertidige forbinding/skinne blev siddende. Det kan ændre sig senere, men så må vi forsøge at få lagt gips på i en anden by.

    Undervejs på vores tur rundt i medicinal-landskabet fik vi oplevet forskellige nieghborhoods, og det var vildt sjov oplevelse. Det er jo ligesom på film..... Den sætning siger vi faktisk tit :)

    Humøret er på vej i den rigtige retning, og chefen havde ikke så mange smerter. Hun skal dog have hjælp med, bildøren, opsætning af hår, vask, klargøring af toiletpapir, påklædning og alt muligt andet.

    Da vi var i et supermarked kiggede en dame på os og sagde: I know you two! Jeg nåede at tænke, åh nej..... genkendt igen!, inden hun sagde: you are the couple from the hospital.

    Vi smilede og listede stille af. Heldigvis ikke en som kendte mig rigtigt.

    Ellers har vi lært, at dounuts smager utroligt godt, og er desværre alt for billige.

    Alt i alt er nogenlunde i god behold i Crystal River. Florida er for fed. Over and out.
    Read more

  • Day 8

    Fredag d. 28.6

    June 28, 2019 in the United States ⋅ 🌙 28 °C

    Jeg havde sovet lidt uroligt ved tanken om at jeg skulle snorkle med Manatees (søkøer), så da vækkeuret ringede kl 6.00 var jeg langt fra udhvilet. Turen på Crystal River gjorde mig hurtig vågen, og kaptajnen sagde: bare rolig, der er ingen alligators i floden......... hajerne har ædt dem!

    Det var mægtig sjov at snorkle, og udover en sød manatee, fik jeg en tur ud over hovedekildens udspring. Fedt :)

    På vej ind, så vi ørne og springfisk.

    Vi efterlod hotellet som “Elvis The King Presley” himself havde boet på. Turen gik nordpå, og det var som om at vi kom længere og længere ud på landet. Lange lige highways og små slidte byer, prægede oplevelserne det meste af turen. Vi fik også ugens første regndråber.

    Endestationen var Apalachicola (helt umuligt at udtale for chefen) hvor vi fandt et motel. Amerikanerne er temmelig gammeldags i deres indretning, og det er sjovt og på sin vis chamerende at opleve.

    Endnu en læge ringede til chefen og fortalte, at det var OK at nøjes med den skinne hun havde på. Om to uger kan hun endda tage den af (hvis jeg tør!). Slyngen skal dog beholdes på i længere tid. Gode nyheder.

    Vi var begge glade for at det ikke var mig som brækkede armen. Det havde været noget værre klynkeri, og jeg var garanteret blevet både hysterisk og ynkelig. Heldigvis for os begge blev det chefen ;-)

    Apalachicola havde faktisk en bymidte, som mindede om en westernby. Vildt sjov.

    Vi spiste seafood, (for jeg elsker nemlig fisk) på en mega fed restaurant med college football vimpler, nummerplader og kølergrille på væggene. Jeg ved godt det lyder fuldstændig åndsvagt, med det virkede helt perfekt når man var der :)
    Read more

  • Day 9

    Lørdag d. 29.6.

    June 29, 2019 in the United States ⋅ ☁️ 26 °C

    Apalachicola efterlod vi kl. 9.00, og snuden blev rettet mod vest på Florida panhandle. Undervejs var vi på små uforstyrrede palmeøer, som virkede som om de var blev glemt. Den ene var delvist State Park, og skulle betale for at komme ind.

    Vi gik en tur på de flotte stranden, og nød at det var blæsende og overskuet (stadig 28 grader, så vi frøs ikke). Området var præget af fred og store huse på pæle

    Derfra begyndte det hele at vende. De næste 50 km så alting skrækkeligt ud. Ødelagte huse, lukkede butikker og bunker af rod. Efter et stykke tid gik de op for os at en orkan, havde været på spil. En hel stribe af byer, var nærmest blevet jævnet med jorden, og træer i tusindvis var knækket. Orkanen Michael havde raset i oktober 2018. Det var et deprimerende syn, og det har virkelig gjort ondt på indbyggerne på denne strækning. Av for den....

    På linket er et lille indslag om tiden et halvt år efter.

    https://miami.cbslocal.com/video/4097422-slamme…

    Frokosten blev taget i en “westernby”. Det er vildt sjov at de har anlagt deres byer på denne måde.

    Fra det ene øjeblik til det andet, forsvandt orkanens spor og en bade-helvede-by dukkede op. Vi anede overhovedet ikke, at det var sådan et sted vi havde planlagt at overnatte. Hvide sandstrande og hoteller så langt øjet rækkede - i begge retninger. Åh nej for pokker.... til gengæld var værelse det mindste, dyreste og med dårligste udsigt indtil videre. Stedet kaldes også “Redneck Rivieria”.

    Jeg fik lov til at bade, imens chefen holdte vagt på stranden. Det var helt omvendt og synd for chefen. Vandet var virkelig dejligt, men det turde jeg ikke fortælle hende.
    Read more

  • Day 10

    Søndag d. 30.6.

    June 30, 2019 in the United States ⋅ 🌧 30 °C

    Det var ikke vemodigt at forlade Panama City Beach. Det bliver nok ikke et gensyn foreløbigt. Det var vist lidt for Ibiza-agtigt til os.

    Ikke langt væk lå Seaside, som er en helt anden historie. Seaside er amerikansk byplanlægning af værste/bedste skuffe. Byen har lagt rigtig mange lokationer til “plastikuniverset” The Truman Show. Alle huse og gader er “perfekte”, og der er ikke overladt noget til tilfældigheder. Meget amerikansk! Ikke desto mindre var det en vild sjov oplevelse, og det synes alle de andre turister garanteret også. Chefen var klar på at booke en overnatning med det samme. Vi så selvfølgelig The Truman House. “Goodmorning, In case I don't see ya, good afternoon, good evening and goodnight” :)

    Næste by på listen var Greyton Beach, som var lidt af en modsætning. Der var mere surfer-dude-stemning over den. Dejlig strand - endnu engang.

    Vi kørte mod Destin, og besluttede os for at besøge et outletcenter. Det var sandsynligvis indenfor i kulden - not! Men det gjorde nu ikke så meget, for jeg fandt for en gang skyld nogle gode tilbud.

    Dagens overnatning blev en lidt utraditionel én af slagsen. En husbåd i Fort Walton Beach udenfor Destin. Hold nu kæft...... det var grimt, varmt, gyngende og ret peberet.

    Man kan spørge sig selv hvorfor vi altid skal rode os ud i sådan nogle skøre ting.

    Chefen lider af søsyge, og bakser rundt med en øm brækket arm. Men hun skulle alligevel vælge en husbåd i havnen..... altså.....
    Read more

  • Day 11

    Mandag d. 1.7.

    July 1, 2019 in the United States ⋅ 🌩️ 30 °C

    Bye bye Fort Walton og husbåd. Vi red afsted omkring 8.00. Natten gik over al forventning. God søvn fra 21.30 til 5.45 til trods bølger og andre maritime små-udfordringer.

    Første stop var Pensacola Beach, og hvad der var den sidste hvide sandstrand og azurblåt vand i denne omgang. Vi gik på fishing pier, hvor de.... fiskede! Jeg er jo mega fiskeinteresseret, og var voldsomt imponeret over, at se definerne springe, og en moth.. f...ing haj! Hvor sejt var det lige?

    I Pensacola City så vi det gamle historiske kvarter med boliger fra 1800 tallet. Der i blandt var flere værthuse, som præcist lignede det man har set i westernfilm. Fantastisk. Temperaturen var omkring 70 grader, og jeg var lige ved at gå kold.... eller varm.

    Vi ramte storbyen New Orleans centrum omkring 17.00, og det var sgu en lidt anden oplevelse.

    Mor og far gik i byen i New Orleans. Drengene ville have været stolte... NOT. Jomfru Ane Gade, gå hjem og læg dig. Bourbon Street i New Orleans er for vild. Det var det afsindigt morsomt, men gik naturligvis tidligt hjem. Ingen grund til at overdrive :)

    Det er som om, at alt vi har set af USA (på films og TV) er sandt. Det er simpelthen så sjov at se :)

    Ellers kan det lige siges, at vi ankom til et fint og billigt hotel, hvor chefen endelig kunne få et tiltrængt karbad. Jeg udførte (under stærk protest) en barbering af hendes armhule! Hvor meget skal man egentlig finde sig i?
    Read more