Torsdag d. 15.10.

Vi sov længe (næsten 7.30!) og kom sent til morgenmaden. Vi stod med mundbind bag en glasrude, og fortalte den søde dame med mundbind og handsker på den anden side af glasruden, hvad vi skulle have. Det er altså helt særligt, og hvis vi synes at danskerne er forsigtige, skulle I bare opleve livet i Polen. Morgenmaden var dog rigtig god, og personlig betjening gør altså en forskel, når man får lyst til den femte croissant. Så bliver det lidt flovt ;)
Vi gik 12 km gennem Stettins gader i mega-kedeligt efterårsvejr. Kontrasten mellem de fine indkøbscentre og byens katastrofale æstetik er stor. Der ser forfærdeligt beton-kommunistisk ud. 80% af byen blev bombet under 2. verdenskrig, og det er tydeligvis sovjetunionen som har bygget den op igen. Det er simpelthen rædselsfuldt!
Vi forsøgte at købe ind i supermarkeder flere gange, men mellem kl. 10.00 og 12.00 er var det kun 60+ der måtte handle. Vi fik derfor en blank afvisning - selv chefen!
Hvis man finde de rette steder indendørs, kan man virkelig få fede oplevelser. Vi var på to bryggerier (surprise), som lå i de fedeste omgivelse. Pludselig virker polakkerne rige og moderne. De kan endda tale engelsk.Baca selengkapnya