Onsdag d. 28.6.

Omgivelserne er perfekte men sengen var overdrevet blød. Det er altså ikke prinsessen på ærten som ligger ved siden af mig. Vores rygge var mærkede af natten, og vi må konstatere at vi er nogle gamle skrøbelige fjolser. Hård men retfærdig erkendelse.
Mogenturen til River Grande (og grænsen til Mexico) hjalp en smule på stivheden. Chefen var lidt tilbageholden, for det var min idé. Men hun gjorde det.
Vi kørte en formiddagstur i den vestlige del af parken. Det var en fed oplevelse, og selvom vi fik lyst til at vandre i månelandskabet, fik tanken om klapperslanger, fugleedderkopper og andet kryb os til at blive i nærheden af bilen. Det er i øvrigt ret strenge regler omkring vandring i disse områder. Det er efter sigende lige fire mennesker som er døde på vandreture i Big Bend, og varmen på vandreruterne kan blive op til 10 grader varmere end det som måles.
Vi fik klaret vasketøjet denne dag, og vejret var perfekt til tørring. Langt bedre end det fugtige vejr vi kommer fra.
Det er stort set ingen mennesker på hotellet og i resten af området. Det er den varmeste ørken i nordamerika, og sommerens temperaturer skræmmer folk væk. Om foråret og efteråret er her fyldt med mennesker, men nu har vi det hele for os selv. Kyllinger…
Jeg har dagen igennem forsøgt at få øje på en klapperslange - men (heldigvis) forgæves. Det er et skræmmende dyr, og jeg er både fascineret og skrækslagen.Read more