Glacier Nationalpark, Logan Pass

Vi stod op kl 05.00 for at slå de andre turister på den populære “Going to the sun road”. Næsen blev dog rekord-lang, da vi fik at vide at det krævede en tidsbestilling. Så vi måtte køre næsten to timer til den østlige indgang. Pyt… vi var jo allerede tidligt på fære alligevel.
Turen var fyldt med smukke udsigtspunkter, selvom vi snart er svære at imponere. Desværre så vi hverken grizzly eller en moos, så chefen skulle trøstes lidt.
På toppen ved Logan Pass var vi mega heldige at få en af de få p-pladser, så vi kunne vandre videre op i snelandskabet. Hvis min kiropraktor så, at jeg gik op og ned af sneen, er jeg sikker på at han aldrig ville behandle mig igen. Det er vist ikke terræn for folk som er tæt på en diskusprolaps. Dumdristigt.
Vi var ret tæt på grænsen til Alberta, Canada. Nu går turen snart sydpå.
BBQ på vores porch. Hvor hyggeligt kan det lige blive?
Alt er godt - selvom vi begynder at savne drengene og deres kærester.Okumaya devam et