Blue Lake - Wild Camp
8–9 de jan., Nova Zelândia ⋅ ⛅ 17 °C
I dag blev den hidtil flotteste dag på hele turen, ubeskriveligt landskab!
Vi tog som de sidste afsted fra Blue Lake, så vi havde resten af dagen helt for os selv, hvilket var meget specielt. I dag skulle vi op ad turens næsthøjeste bjerg, Waiau Pass (1.861 hm). Inden da gik det dog først op mod Lake Constance, hvilket også gav en fantastisk udsigt. Vi gik et lille stykke oppefra med udsigt til søen, hvorefter det gik stejlt og langsomt nedad. Herefter havde vi et mere åbent og fladt stykke langs floden, hvilket var dejligt med en afveksling. Her holdt vi en kort pause med en lille nedkøling i vandet, inden det gik 500 hm. opad, hvilket føltes som lige op.
Efter lidt over to timer var jeg endelig kommet til toppen, og Svea ventede på mig, da vi sammen ville gå nedad, som var beskrevet som til dels meget stejl. Hvilket igen var noget, vi havde prøvet før, men denne gang passede beskrivelsen overhovedet ikke til de første 100 meter nedad, da det ikke havde noget med vandring at gøre, men mere fri klatring!
På toppen havde vi set en helikopter lande og flyve væk længere nede fra bjerget, og vi vidste derfor, at en af dem, der kort tid forinden var gået nedad, var blevet hentet med helikopter og fløjet ud. Det gjorde os derfor begge lidt ekstra nervøse for, hvad der ventede os. Senere fandt vi dog ud af, at det heldigvis ikke havde været så slemt, men “blot” et knæproblem.
Vi bevægede os derfor meget langsomt ned ad bjerget, og det var en kæmpe lettelse, da vi begge var kommet ned til floden og kunne holde en pause, inden det gik videre mod vores lille campsted, hvor vi kunne slå teltene op.
————
Today turned out to be the most beautiful day of the entire trip so far, an indescribable landscape!
We were the last to leave Blue Lake, which meant we had the rest of the day completely to ourselves, making it a very special experience. Today we were heading up the second-highest mountain of the trip, Waiau Pass (1,861 m). Before that, however, the trail first climbed toward Lake Constance, which already offered stunning views. We walked a short section above the lake with views down to it, before descending steeply and slowly.
After that, we had a more open and flatter section along the river, which was a welcome change. Here we took a short break and cooled off in the water before starting a 500-meter climb that felt almost vertical. After just over two hours, I finally reached the top, where Svea was waiting for me, as we planned to descend together. The descent was described as partly very steep something we had experienced many times before, but this time the description did not match the first 100 meters at all, as it had nothing to do with hiking and was more like free climbing!
At the top, we had seen a helicopter land and then fly away from further down the mountain, so we knew that someone who had descended shortly before us had been picked up and flown out. This made us both a bit more nervous about what lay ahead. Later, however, we found out that it fortunately hadn’t been too serious, but “just” a knee problem.
We therefore moved very slowly down the mountain, and it was a huge relief when we both reached the river and could take a break before continuing on to our small campsite, where we pitched our tents.Leia mais




























Viajante
Sikke en tur godt i kom godt ned, det må være hårdt for kroppen
Viajante
🙈
Viajante
Wowwww!!!