Auckland

En update fra de seneste lidt kaotiske dage i New Zealand.

I Invercargill besøgte jeg et par, jeg havde mødt på nordøen og fulgtes lidt med der, og det var ret hyggeligt at mødes med dem igen. Dagen efter skulle de køre mig til lufthavnen, hvorfra jeg skulle flyve til Auckland og derfra videre til München med mellemlanding i Melbourne samt Dubai. Jeg gik dog i seng med en breaking nyhed om urolighederne i Mellemøsten og havde på fornemmelsen, at min flyafgang ville blive påvirket. Jeg vågnede næste morgen med aflyst fly - jeg var dog glad for, at jeg ikke var kommet afsted med en afgang tidligere, da de efter otte timer blev nødt til at vende om og landede tilbage i Auckland efter 16 timer.

Jeg fik derfor travlt med at ordne praktiske ting, da jeg ikke var forberedt på at blive længere i New Zealand. Jeg skulle derfor have genaktiveret mit newzealandske simkort, så jeg kunne ringe diverse steder og have mobildata igen. Samtidig skulle jeg have fat i en ny forsikring, da jeg ikke længere var dækket på min rejse, hvilket har været ret svært, da mange ikke vil dække én, når man allerede er ude at rejse eller de er først gældende efter et par dage. Jeg skulle finde et sted at være i Auckland på en dag-til-dag-situation, og lige pludselig hobede der sig mange ting op. Tidsforskellen har dog gjort, at det hele har været lidt mere besværligt i forhold til at få en forsikring igennem hurtigst muligt.

Jeg fik ombooket mit fly fra Invercargill til dagen efter, da jeg simpelthen ikke kunne overskue det hele, og da jeg på daværende tidspunkt kun havde to timer til, at jeg skulle flyve - fik jeg det ombooket. Derefter fik jeg aktiveret mit simkort, og jeg kunne begynde at ringe til Emirates, hvilket var en større tålmodighedsopgave. Derfra er jeg blevet ombooket til en ny afgang, som er blevet aflyst gang på gang.

Hver gang har jeg skullet ringe til Emirates for at blive booket på næste fly – nogle dage har jeg ringet omkring 20 gange for at komme igennem til køen, hvor man efter en times tid kunne snakke med en. Der har dog ikke været meget information omkring aflysningerne, men heldigvis har Auckland Airports hjemmeside opdateret deres flyafgange, og der kunne jeg se, at de var aflyste.

De seneste dage har jeg forsøgt at finde en anden vej hjem og fulgt nøje med i udviklingen af prisen på flybilletterne, som er steget ret meget. Efter fem dage havde jeg fået nok og så en relativ billig flybillet hjem. Jeg havde dog i det øjeblik ikke mit pas på mig og skyndte mig hjem, og omkring en time senere var billetten blevet tre gange så dyr. Jeg købte den i ren panik!

Så nu flyver jeg hjem den 8. marts over Australien samt Canada, hvilket bliver omkring en 40 timers tur. Jeg havde søgt mange andre muligheder, men havde ikke lyst til at have mellemlandinger i USA, Indien, Pakistan eller Tyrkiet, så jeg tager den anden vej rundt. De mere direkte ruter over Asien bliver meget hurtigt udsolgt!

I mellemtiden er jeg hos en sød ældre dame i udkanten af Auckland, kun 15 minutter fra stranden, hvor solen skinner. Den første aften tog hun mig med ned ad vejen, hvor et hus om aftenen skulle køres til en anden by med lastbil, hvilket var ret fascinerende at se!

Min krop er ret træt efter hele vandreeventyret, men lige så træt er jeg mentalt lige nu efter de seneste dage. Jeg er mere end klar til at komme hjem nu!

————

An update from the last few slightly chaotic days in New Zealand.

In Invercargill I visited a couple I had met on the North Island and had hiked with for a bit there, and it was really nice to see them again. The next day they were supposed to drive me to the airport, from where I would fly to Auckland and then continue to Munich with stopovers in Melbourne and Dubai.

However, I went to bed after hearing breaking news about the unrest in the Middle East, and I had a feeling that my flight might be affected. The next morning I woke up to a cancelled flight. I was actually relieved that I hadn’t left on an earlier departure, as that flight had to turn around after eight hours and landed back in Auckland after 16 hours.

I suddenly had a lot of practical things to sort out, as I hadn’t planned to stay longer in New Zealand. I had to reactivate my New Zealand SIM card so I could make calls and have mobile data again. At the same time, I needed to find new travel insurance because I was no longer covered on my trip, which turned out to be quite difficult since many companies won’t insure you once you are already travelling.

I also had to find a place to stay in Auckland on a day-to-day basis, and suddenly many things piled up at once. The time difference made everything a bit more complicated when trying to get insurance sorted as quickly as possible.

I rebooked my flight from Invercargill to the following day because I simply couldn’t deal with everything at once, especially since I only had two hours left before my original departure. After that I reactivated my SIM card and started calling Emirates, which required quite a bit of patience. I kept getting rebooked on new flights that were then cancelled again and again.

Every time I had to call Emirates to be rebooked onto the next flight. Some days I had to call around 20 times just to get through to the queue, and after about an hour of waiting I could finally speak with someone. There was very little information about the cancellations, but fortunately the website of Auckland Airport kept updating their departures, so I could at least see when the flights had been cancelled.

Over the past few days I’ve been trying to find another way home and closely watching the prices of flights, which have increased quite a lot. After five days I had had enough and saw a relatively cheap ticket home. At that moment I didn’t have my passport with me, so I rushed home, and about an hour later the ticket had become three times as expensive. I bought it in pure panic.

So now I’m flying home on March 8 via Australia and Canada, which will be around a 40-hour journey. I looked at many other options, but I didn’t want stopovers in the US, India, Pakistan, or Turkey, so I’m basically going the other way around the world.

In the meantime I’m staying with a sweet elderly lady on the outskirts of Auckland, only 15 minutes from the beach, where the sun is shining. On the first evening she took me down the road where a house was being transported to another town during the night – it was quite fascinating to watch.

My body is very tired after the whole hiking adventure, but mentally I’m just as exhausted after the past few days. I’m more than ready to come home now.Read more