Valloire

Der var blå himmel til den ene side, men tåge i dalen til den anden side - den vej som vi skulle, i morges. Det kan nu også være rigtig flot at vandre af sted i tåge, især hvis man har en formodning om, at man vil komme ud af den, og det vil klare op! Det er en helt anden fornemmelse, end hvis man vandrer i god sigtbarhed, men kan se tågen/skyerne krybe længere og længere ned omkring en. Vi skulle godt 700 meter op, og da vi var kommet ca halvdelen, begyndte bjergtoppene omkring os, at dukke ud af tågen. Turen op går gennem klipper og sten, hvor mange er i nuancer af gult og brunt pga. stort jernindhold, og det gav et virkelig flot farvespil mod den blå himmel, og de hvide skyer der også kom.

Mont Thabor er et populært bjerg at bestige i denne del af Alperne, og selvom det ikke var så klart omkring os, at vi kunne se til Mont Blanc og mange af de andre toppe, var det en meget flot udsigt med drivende skyer omkring os og det rå landskab omkring selve toppen. Og så havde vi gået så hurtigt, at vi havde toppen næsten for os selv, dog sammen med en stenbuk der lå og solede sig et stykke nede af bjergsiden.

Vi gik stille og roligt ned igen, forbi refugiet og videre ned gennem dalen. På det sidste stykke gennem skov, havde Jacky, da vi gik op, snakket om en hytte, han havde overnattet i som 15 årig, med en skolekammerat fra Modane. Nu da vi gik ned, ville han lige spørge, hvis vi mødte nogen. Så da der kom en mand kørende i en jeep, spurgte han om han kendte skolekammeratens navn. Jo, ham havde han da gået i skole med! Ja, så havde Jacky og ham jo også gået i skole sammen, og så kunne de også kende hinanden! Så vi sad lige lidt på deres terrasse (ved deres renoverede stenhus), og der blev udvekslet 50 år gamle minder, og nyt om hvor de forskellige kammerater var nu! Det blev en fin afslutning på 2 gode dage.

Se vandreture på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/mont-thabo…Okumaya devam et