Familietræf

04.10, 05.10 og 06.10
Fredag formiddag gjorde vi Passepartout klar og kørte så et lille stykke af vejen fra Nice lufthavn op mod Digne og parkerede på en stor parkeringsplads ved et supermarked, hvor vi havde aftalt at mødes med Jackys tre børn og deres familie. De landede i Nice ved middagstid, og skulle så lige have tre udlejningsbiler og ud af trafikken omkring lufthavnen. Det var sjovt at se dem alle samlet her i Sydfrankrig; Patrick ser vi normalt kun i Narsaq (Sydgrønland), Noëlle og Melanie i henholdsvis Brædstrup og Aalborg.

Nu kørte vi så afsted på den snoede vej op mod Digne, fire biler på række, gennem landsbyer, et par små pas og en gorge (bjergslugt med en flod i bunden) hist og pist. Vi lavede det første stop ved den lange sø Lac de Castillon, inden vi fortsatte til Peyruis, hvor alle blev indkvarteret hos Jackys søstre og vi spiste aftensmad sammen.

Lørdag formiddag var vi sammen med Martine (Jackys lillesøster), der bor i det hus deres forældre fik bygget i Peyruis, og vi gik derfra alle en tur forbi Jackys fars grav, hvor vi satte en potte med lyngplanter i den fineste oktobersol.

Om eftermiddagen blev det til et besøg på den lokale brandstation, hvor Martine arbejder som frivillig. Der er jo en brandstation i hver eneste lille by her i Provence, med adskillige store, terrængående brandbiler, der kan rykke ud i tilfælde af skov/naturbrande. Men det er ganske få personer, der er fuldtidsansatte brandmænd her i Frankrig. Langt de fleste er frivillige, og det er ikke kun som brandmand, men også som medhjælper til al logistikken omkring slukningen af en skovbrand. Martine, der er sygeplejerske, kører også med ambulancen, som trods alt er det køretøj, der bliver brugt mest. Som frivillig får man et mikroskopisk beløb for den tid man har vagt (som jo ofte er weekender og aftener, hvis man ellers har et fuldtidsarbejde), men lidt mere betaling, når der er rigtig brand. Det er dog ikke for lønnens skyld, at der er så mange frivillige, men en tradition i de her landsbyer for at alle bidrager, og en vis stolthed over at være med i det lokale brandkorps. Det var også et hit for børnebørnene, at komme op i de store brandbiler, og prøve brandhjelme mm.

Om aftenen blev vi alle så samlet i et lejet forsamlingshus. Det var så Jackys tre søstre og deres børn og børnebørn og mænd, koner, kærester. I alt ca 40 stk. Alle havde taget mad og drikke med, som blev sat frem på et bord, og børnene fandt meget hurtigt ud af, at man ikke behøver at kunne snakke sammen for at lege, og fik i løbet af nogle timer deres bedste venner!

Søndag morgen var vi forbi markedet i Saint-Auban inden vi mødtes ved forsamlingshuset igen, spiste rester, tog billeder, ryddede op og derefter afsked med de fleste. Vi kørte op til klosteret Ganagobie på klippetoppen, hvor vi plejer at vandre op hvert år, og så fik de andre også lige set udsigten deroppefra og rørt sig lidt, inden det sidste aftensmåltid hos Jeanine.

Alt i alt nogle vellykkede, hyggelige og intensive dage, hvor mange ikke havde set hinanden i over 20 år, og for grandfætre og -kusiners vedkommende var det jo første gang, men også mange af de franske fætre/kusiner har ikke mødtes alle på én gang i mange år!Read more