Efterårs-eventyr 2024

Det er ikke så tit, at vi bliver positivt overrasket af en by. Det gjorde vi altså i dag af Regensburg!

Igen cyklede vi ind til byen, og denne gang langs med Donau. Donau er jo Europas anden længste flod, og sikkert meget forskelligartet i dens løb fra Schwarzwald, hvor den springer ud, til Sortehavet, hvor den ender. På det lille stykke vi har fulgt den, er den meget idyllisk. Den virker ren, og det er et meget grønt og frodigt landskab den løber igennem.

På vej ind til Regensburg cyklede vi langs med små grønsagsmarker. Porer, selleri, kartofler og salat. Nærmere byen dukkede der udendørs fitness faciliteter op i skyggen af de store træer, og legepladser til børnene. Og pludselig var vi ved et skønt grønt område, lige ved den gamle bro og indfaldsvejen til den gamle bydel.

Regensburg har eksisteret siden Romertiden, og gennemgået mange forandringer og udvikling gennem tiden. Den blev bombet under 2. Verdenskrig, men er genopbygget nænsomt, og står flot med en masse kirker, tårne og farvestrålende facader. Den er udnævnt som UNESCO-site, men ikke spoleret af en masse souvenirkiosker og caféer. På vores vandring gennem byen denne søndag formiddag, blev vi i stedet bombarderet af lyde og synsindtryk: gudstjeneste i domkirken, gadeteater med gøgl og musik og glade mennesker i gaderne. Vi kunne ikke rigtig løsrive os, men købte nogle stykker pizza vi kunne sidde på trapperne ved floden og nyde til frokost, inden vi langsomt cyklede tilbage til Passepartout, nu på den anden side af floden, og igen igennem et fredeligt mylder af mennesker; gamle og unge, enlige og familier, der alle var ude og nyde den måske sidste sommerdag, langs den grønne Donau.

Sidst på eftermiddagen kørte vi til nabobyen Kelheim, hvor vi nåede endnu en cykeltur ud til det berømte Weltenburg kloster, denne gang ikke kun fladt langs med floden, men også lidt op og ned gennem en skov!Read more