Apalachicola

Jeg havde sovet lidt uroligt ved tanken om at jeg skulle snorkle med Manatees (søkøer), så da vækkeuret ringede kl 6.00 var jeg langt fra udhvilet. Turen på Crystal River gjorde mig hurtig vågen, og kaptajnen sagde: bare rolig, der er ingen alligators i floden......... hajerne har ædt dem!

Det var mægtig sjov at snorkle, og udover en sød manatee, fik jeg en tur ud over hovedekildens udspring. Fedt :)

På vej ind, så vi ørne og springfisk.

Vi efterlod hotellet som “Elvis The King Presley” himself havde boet på. Turen gik nordpå, og det var som om at vi kom længere og længere ud på landet. Lange lige highways og små slidte byer, prægede oplevelserne det meste af turen. Vi fik også ugens første regndråber.

Endestationen var Apalachicola (helt umuligt at udtale for chefen) hvor vi fandt et motel. Amerikanerne er temmelig gammeldags i deres indretning, og det er sjovt og på sin vis chamerende at opleve.

Endnu en læge ringede til chefen og fortalte, at det var OK at nøjes med den skinne hun havde på. Om to uger kan hun endda tage den af (hvis jeg tør!). Slyngen skal dog beholdes på i længere tid. Gode nyheder.

Vi var begge glade for at det ikke var mig som brækkede armen. Det havde været noget værre klynkeri, og jeg var garanteret blevet både hysterisk og ynkelig. Heldigvis for os begge blev det chefen ;-)

Apalachicola havde faktisk en bymidte, som mindede om en westernby. Vildt sjov.

Vi spiste seafood, (for jeg elsker nemlig fisk) på en mega fed restaurant med college football vimpler, nummerplader og kølergrille på væggene. Jeg ved godt det lyder fuldstændig åndsvagt, med det virkede helt perfekt når man var der :)Weiterlesen