Tirsdag d. 2.7.

Vi sov en time længere, for lige at fordøje Bourbon Street aftenen før ;)

Da vi blev klar, gik vi til det franske kvarter. Her fik vi os én på opleveren. Det var et rigtig charmerende område, med meget karakteristiske gamle franske huse, markeder og jazzmusik.

New Orleans er virkelig en by med mange facetter. Upside er, musik på gaderne, humør, farverige fede butikker med alt muligt sjovt, meget løssluppen stemning, stoltheden af historien, Bourbon Street og selvforståelsen af at være anderledes “end de andre”.

Downside er mange hjemløse, tiggere, utryghed når man kommer lidt væk fra turistområderne, flest mord pr. indbygger.

Jeg er virkelig fan, men med forbehold......

Om formiddagen gik vi 12 km, og så blev chefen træt i slyngen og ryggen. Hun hvilede på hotelværelset, imens jeg spadserede til Superdome (indendørs NFL-arena), i håb om at få en tour. Desværre var det ikke muligt pga musikfestival. Til gengæld blev jeg angrebet at en vred regnbyge. Jeg var lige ved at skrive Katrina-agtig, men den slags joker man vist ikke med på disse kanter!

Vi forsøgte at besøge kirkegården hvor voodoo præstinden Marie Laveau ligger begravet. Den slags går de enormt meget op i på disse kanter. Voodoo, død, alkohol og Jazz :)

Deres kirkegårde er meget andeledes, fordi de ikke kan begrave deres døde i den fugtige jord. Derfor er det slidte “tombs” som står ovenpå jorden. “Desværre” var kirkegården lukket. Den var virkelig.... virkelig uhyggelig, og jeg skulle ikke nyde noget af deres arrangerede natlige spøgelsesudflugter. Shit....

Aftensmaden blev på Hard Rock Café, da vores søgen efter mexikansk gik i kludder.

Et sidste tirsdagsindtryk. Hold nu kæft hvor bliver der røget meget hash i New Orleans. Amsterdam har svært ved at følge med.Read more