Onsdag d. 3.7.

Ved middagstid skulle vi på swamp tour, så vi gik på morgemadsrestaurant for at få et solidt morgemåltid. Og det fik vi! Det var måske det mest fedtede morgenmåltid jeg nogensinde har fået. Smeltet cheddar, smør, jalapeno og æg i stride strømme. Stemningen var helt perfekt, og som taget ud af en film. Den sorte waitress kaldte os både honey og darling :)

Næste stop var Dr. Wagners Honey Island Swamp Tours. Det var en alletiders tur. Vi så masser af alligators, som svømmede helt hen til båden. Vi blev advaret om at holde ben og arme indenbords, fordi at alligatorene kunne finde på at springe op af båden. Min plads var helt op af bådens kant, og jeg kunne ikke trække mig væk. Det var derfor lidt for spændende, når bæsterne svømmede direkte mod os.

Vi nåede også at se vaskebjørne, vildsvin, eksotiske fugle, en grib og en slange. Endnu en kæmpe oplevelse. Vi er snart overstimulerede!

Sidst på eftermiddagen gik vi en tur ned af Magazin Street, for at opleve de flotte gamle huse. Varmen var dog for voldsom, og vi havnede i Tea Witch Café, for at få en kold forfriskning. Pudsigt sted.

Selv de indfødte lider under fugtigheden. Vores alligator-guide fortalte at vejarbejdere arbejder om natten eller tidlig om morgenen, for at undgå varmen midt på dagen - selvom de er indfødte. Chefen klarer det faktisk utrolig flot.

Vi gik til til Bourbon Street en sidste gang, og hørte noget trut- og jazmusik på gaden. Bourbon Street er USAs partygade nummer 1. I Resten af USA må man ikke drikke alkohol på gaden (open container law). Den gælder - af en eller anden årsag - ikke i New Orleans, så det stikker helt af. Allerede fra middagstid. Stemningen er helt utrolig, men senere på aftenen blev det lidt utrygt for et par blege skandinaver. Så vi fik selvføgelig hjem inden 21.30.

Der er rigtig mange black people i New Orleans, altså næsten alle sammen. Det fleste af dem er så cool, at de får os andre til at ligne nogle kejtede blege starutter, som er fuldstændig blottet for rytme, balance og swag. Vi skal faktisk være glade for at vi kan holde os oprejstBaca lagi