Tirsdag d. 11.7.

Sidste lange køredag fra Galveston til Fort Worth Stockyards - 500 km. Det var en vild tur. Fra vi startede i udkanten af Houston, til vi nåede ud af deres mortorvejsnet gik der 1,5 time. Det var virkelig hektisk og vi kørte lidt forkert. Det var nærmest uundgåeligt. Houston er den fjerde største by med 2,1 mil indbyggere, og med forstæder tælles der 6,3 mill. Jeg behøver ikke køre igennem den slags storbyer igen. Texanerne kører ikke forsigtigt. Shit….
Lastbilerne undervejs kørte som død og helvede, og overhalede indenom med sindsyg hastighed, selvom de kører med bred last. Det var vanvittigt. Heldigvis nåede vi frem, men 5.300 km på 3,5 uge er helt klart i overkanten. Det er bare svært at lave om på geografien i Texas.
På vejen kørte vi forbi universitetsbyen Bryan, som huser Texas A&M. Deres football stadion til 110.000 tilskuere kunne vi desværre kun se udefra. Pokkers.
Hotellet var hovedgaden er fantastisk. Der er som at træde ind i en anden tidsalder. På gaderne spiller de min ynglingsmusik, og selvom området er til turister, synes vi det er fantastisk.
På vej videre i byen satte vi os i hotellets hyggelige bar og drak et par store øl hver. Da vi skulle til at betale og gå, spørger den ældre herre ved siden os - hvor er I fra? Da han hører vi er fra Danmark, blev han helt forbavset, og fortæller at han har været i DK fem gange om året de sidste 18 år, og om få minutter kom der danske gæster i baren. Han nikkede til bartenderen, og hun nægtede dermed at skrive de fire øl på vores værelses regning. Vi talte lidt med de danske gæster kort tid efter, takkede den ældre herre mange gange - og grinede resten af aftenen. Virkelig skør oplevelse.
Den slags oplevelser får man bare ikke på en badeø med 90% mexicanere - som South Padre Island. Oh well…
Vi spiste senere på en alt for dyr steak-restaurant. Lidt urutineret af os, men til gengæld hørte vi dejlig musik på “The White Elephant”.Читать далее