Holland rundt - næsten

Efter dejlige dage i Amsterdam i godt selskab med et par hyggelige naboer hjemmefra gik turen videre mod Harlem, Gouda og tilbage til den hyggelige by Utrecht, hvor vi får besøg hjemmefra af min mor, søster og svoger. En lille tur på små 200 km.
Byen Harlem er en helt vidunderlig by, mange smalle gader, flotte møller, broer der åbner efter lidt tålmodighed, og mange specialbutikker og næsten ingen af de kendte stangbutikker. Genbrug går de også ind for i stor stil - selv fængslet har de genbrugt som universitet.
Gouda var knap så indbydende og så alligevel. Her er det ostens fødested og der var mange bittesmå ostebutikker med masser af smagsprøver. Vi guffede ost i lange baner med tilhørende Goudavafler (kiks), så frokosten desværre måtte springes over.
Tilbage mod Utrecht sejlede vi ad så smalle kanaler, at Susåen nærmest ligner en flod. Der var nogle steder så smalt, at vi ikke kunne mødes med andre skibe og vi mødte da også ganske få. I en af sluserne var vi to både, og der kunne absolut ikke være så meget som en centimeter mere. Vand under kølen var der heller ikke meget af, nogle steder viste måleren blot 20 centimeter. Det var en fantastisk smuk tur på små 45 km. Rasmine synes at tænke - hvad laver jeg her - jeg er en sejlbåd og ikke en flodpram.
Vi har mødt mange søde og hjælpsomme hollændere - deres talende sprog er helt uforståeligt, men mange englændere tror vi nemt kan tale og forstå hollandsk, da de synes vores sprog ligner hollandsk til forveksling.
Hollænderne, de cykler i stor stil. Der er parkeringshuse i flere etager mange steder, altså til cyklerne forstås. De er alle vegne og der cykles bare til. Absolut ingen har cykelhjelm på og børn fragtes blot på bagagebæreren - ja de står sågar op bag på og holder kærligt om far eller mor. Næsten alle har også en "Arlakasse" foran på cyklen, men her findes de i alle regnbuens farver, og er et festligt indslag.
Vi ligger nu i Utrecht igen og her har de kirker, store som små spredt rundhåndet omkring byen. Det de til gengæld ikke har, er at synkronisere kirkeurenes slag og klokkespil. Først starter en af de store kirke med timeslag og klokkespil. Herefter istemmer de omkringliggende mindre kirker med slag og toner, så det kan strække sig i adskillige minutter. Flere er endog udstyret med både hele, halve og sågar kvarterslag - og det foregår altså også om natten. En af kirkerne har et klokkespil der får mig til at tænke på " jeg ved en lærkerede" og den har nu bidt sig fast ,så jeg nynner melodien hele dagen og noget af natten med.
Mange hollændere har en flagstang stikkende skråt ud fra deres huse/lejligheder. Ofte flages der også, men vi har flere gange undres os over, at der hænger rygsække på flagstangen. Det mysterium er nu opklaret - det er de unge , der er blevet færdige med deres skoleuddannelse, der fejrer dette ved at hænge skoletasken ud på flagstangen.
Jeg har fået egen urtehave. Har investeret i en altanlignende tingest, der kan indeholde 3 planter, så her dyrket vi nu persille, basilikum og timian - meget hyggeligt og så dufter det herligt.
Turen går efter besøg nu mod syd - Mastricht - hvor børnebørnene (Alma og Vega) og deres familie kommer på ferie, det bliver nu dejligt.
God sommer til alle.
Billede 1 - smalt gadekig
Billede 2 - mølle i Harlem
Billede 3 - genbrug af fængsel
Billede 4 - ostebutik i Gouda
Billede 5 - smal kanal mod Utrecht
Billede 6 - fejring af skoleafslutningRead more