- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 722
- 9 Haziran 2019 Pazar
- ☀️ 15 °C
- Yükseklik: 6 m
DanimarkaBagenkop54°45’8” N 10°40’21” E
Hjemme igen
9 Haziran 2019, Danimarka ⋅ ☀️ 15 °C
Kom til Danmark for en lille uges tid siden. Fra sidste beretning sejlede vi først til Travemünde og dernæst Heiligenhafen, hvorfra turen gik for motor over Østersøen til Bagenkop på Langeland. Vejret var ok, men garneret med lidt gammel sø fra forrige dages blæsevejr.
Vi må desværre konstatere, at Frida ikke er af sømandstypen- hun blev dårlig og kastede op flere gange og rystede indimellem som et espeløv. Øv, men mindre end ti sekunder efter vi har lagt til kaj er hun frække Frida igen - let på alle fire poter, logrer med halen, ja tak til en godbid og gø kan hun også. Hun befinder sig rigtig godt på HENDES BÅD , og elsker at sejle når vi er landfast - ingen tvivl om hvem der er kaptajnen. Vi må se tiden an.
I Bagenkop væltede det ind med både - havnefogeden sagde at der var omkring 150 betalende både, heraf vi var 2 danske og 1 norsk båd, guten tag, guten tag, ja resten var tyske. Vi troede ærlig talt at vi endnu ikke havde forladt Tyskland.
Mærkeligt og lidt stressende at komme til de store havne, kan bedst lide de små eller alenelivet på en god plads langs bredden af en hyggelig kanal.
Fra Bagenkop gik turen til Søby på Ærø, hvor vi hyggede et par dage med gode venner fra de franske kanaler og på Thurø fik vi et dejligt gensyn med vore “gamle” sejlervenner. God afslutning på en dejlig rejse.
Vi er nu på det sidste stræk - har lige været inde og hilse på Omø for at tisse - altså det var Frida selvfølgelig - og ja det er en mærkelig fornemmelse at være på slut, men som skrevet tidligere, så venter der nye oplevelser.
Vi er glade og taknemmelige for, at vi har haft muligheden for at tage denne tur på fire sæsoner og er sikre på, at vi kan leve længe på på alle oplevelserne.
Det blev kun til små seks uger i denne omgang - vi havde regner med lidt længere rejse, men vejret har ikke lige været med os, kolde dage og nætter og hjem skulle vi jo alligevel😀
Tak fordi I har givet jer tid til at være med på vores rejse og tak for jeres likes og dejlige kommentarer.
God sommer til jer - håber snart vi ses her på siden igen - det er bestemt ikke sidste gang vi er på kanalerne.
Lidt fakta fra rejsen:
Sømil 3186 som svarer til 5900 km og et par hundrede meter
Havnepenge, kanalafgifter, diesel, antal passerede broer og sluser vi er sluset op eller ned må jeg regne på, på et senere tidspunkt😀
Kærlige hilsner fra
Leif, Birgit og Frida på
RASMINEOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 700
- 18 Mayıs 2019 Cumartesi 12:11
- ☀️ 18 °C
- Yükseklik: 27 m
AlmanyaMühlenteich53°51’41” N 10°41’9” E
De sidste sluser og kanaler
18 Mayıs 2019, Almanya ⋅ ☀️ 18 °C
Er krøbet op i hjørnet i styrbords side i cockpittet, regnen siler ned trods udsigt til nul regn i følge både YR og DR. Ruderne dugger og varmeapparatet kører lystigt og lapper i sig af dieselen - her er hyggeligt.
Vi ligger lige nu i en lille havn “Stetiner Yacht” ca. 5-6 km nord for Lübeck. Dagens højdepunkt - masten er hejst - og Rasmine kan nu atter skue langt ud i horisonten.
Inden vi nåede hertil måtte vi en tur ad Elbe Seite kanal - en sejltur på små 120 km - og hvilke (kedelige) kilometer. Det fik os mange gange til at tænke på den “standhaftige tinsoldats” rejse, der også måtte en tur ud i rendestenen. Det var faktisk som at sejle i en rendesten, der var ingenting at se ud over de skrå sider og det var meget småt med liggesteder for natten.
Da vi forlod Elbe Seite kanalen kom vi ud på floden Elben, og så kom der lidt mere fart på. Lige fremme ligger Lauenburg, og her havde vi et par gode overliggerdage - det er en lille by med en meget smuk Alt Stadt. Fik handlet ind til nogle dage i Lidl og her fik jeg et “ drømmesyn” lige midt i butikken. Næsten alt kød i denne del af Tyskland er marineret i en grillpaprika/olie eller noget lignende og det gælder både koteletter, mørbrad, schnitzel og lignende køduddkæringer. Det er sikkert godt til lejligheden, men altså bare ikke lige mig. Pludselig får jeg øje på en ensom bleg pakke - jo sørme, de lækreste flæskeskiver, som kunne blive til stegt flæsk med persillesovs og det hele. Der er dog lige et aber derbai - det er ikke blandt Leifs ynglingsretter. Men når nøden er størst er hjælpen ofte lige i nærheden. Lige ved siden af den blege pakke ligger 2 bøffer (selvfølgelig marinerede) til en pris på minus 30 procent, dem nupper jeg og Leif bliver glad, jeg scorer nemme point og får mit stegt flæsk med det hele.
Efter Lauenburg fortsætter vi af Elbe Lübeck kanal , som er ca 65 km lang. Her havde vi heldigvis udsigt til skov og marker.
Så er det slut med sluser på vores dejlige rejse. På denne sidste del af rejsen passerer vi en stor sluse " Uelzen"
og " Scharnebeck Schiffshebewerk" (det største hæveværk i Tyskland med 38 meter) og hertil yderligere fem små sluser. Det er jo ikke noget at snakke om eller være nervøs for, når man kan sit kram😉😉
På Elbe Lübeck kanalen fandt vi en hel fantastisk lille motorbådshavn “Moellen”, hvor vi blev et par dage. Vi blev taget imod med fagter og store armbevægelser af selve havnemesteren Helmuth. Han pegede ofte mod styrbord ved pladsanvisningen, men må have ment bagbord, da vi ellers havde sejlet på land, men på plads kom vi. En super velfungerende lilleputhavn, der blev styret af Helmuth og hans søde kone, begge er de over 80, som var det deres eget hjem. Da jeg skulle i bad næste morgen, var der tændt op i gasovnen, som om det var sauna. Vasketøjet og tørretumblingen styrede fru Helmuth og hun ønskede ingen indblanding, men smilede bare og sagde, at nu var tøjet klar. Da vi forlod havnen stod de begge og vinkede farvel og vi måtte love at komme igen. Det var et hyggeligt besøg.
Efter endnu et par dages sejllads nåede vi Lübeck. En spændende by, lå lige i centrum og nød livet på tæt hold.
Frække Frida er ikke så fræk endda - vi er spændt på sejlturen over Østersøen og I hører nærmere.
Det regner, og regner og regner.
Bedste hilsner fra os
RASMINE
PS. I Lübeck har de rettet ind, pigerne i lyskrydsene er røde og drengene er grønne - das problem ist gelost!Okumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 693
- 11 Mayıs 2019 Cumartesi
- ⛅ 9 °C
- Yükseklik: 67 m
AlmanyaAue52°54’20” N 10°36’59” E
RASMINE - på vej mod nord
11 Mayıs 2019, Almanya ⋅ ⛅ 9 °C
Tænk, nu er der allerede gået 14 dage siden vi genså Rasmine i hendes vinterhavn Heidanger.
Dejligt at have en søster og svoger, der helt frivilligt kørte os og alt vores habengut herned. Nød et par gode dage sammen og så var vi så heldige at blive inviteret til hele to 1. maj fester. Den første (aftenhygge den 30. april) til en lokal grillfest i den lille havn, hvor den smukke majstang blev hejst, grillen tændt og mange “prost” fulgte.
Næste dag - altså 1. maj var der inviteret til fest i Bortfeldt, som er en hyggelig lille landsby med eget parkanlæg, sådan ca på størrelse med en dansk parcelhusgræsplæne, og selvfølgelig med kirken som nærmeste nabo. Her var der, som altid i de sidste 75 år gjort stads - boder, scene, flag, borde og bænke og alt var parat til at den flotte majstang kunne hejses. Det “freivillige feuerwerker” var mødt taltstærkt op (der skal nemlig gode armmuskler til at hejse den tunge og meget høje majstang), øllet var klar til at løbe i glassene og pølserne, brødet og gurken ( syltet agurker) var parat til de flere hundrede fremmødte lokale borgere. Hatten af for de lokale, store som små, sikken en opbakning.
Majstangen blev hejst under akkompagnement af det lokale 10 mands blæsehornsorkester, herefter holdt
den nydelige borgmester tale, efterfulgt af “kulturministeren for museet”, der takkede for enhver donation til det nye stråtag på det gamle museum, som nedbrændte forrige år. Et dejligt indslag var også det lokale børnekirkekor - så herligt. Dejlig dag i solskin og varme.
Nu skulle Rasmine så gøres klar til hjemrejsen. Spørg ikke om humøret - det er bestemt ikke det samme, som da vi var for udadgående. Ingen sommerfugle i maven, vi er på vej hjem - I kender sikkert følelsen. Men vi kunne jo dreje til venstre ad Mittellandskanalen og snuppe et gensyn med Paris foreslog jeg, men nej vi må vente lidt med gensynet. Det er nu 4. sæson på Europas floder og kanaler, og det har været pragtfuldt, men der venter også andre eventyr.
Sammen med humøret faldt varmegraderne ligeså hurtigt og ekstra dyner fandt vej til agterkahytten, men den "forbandede hoste” fandt ny næring i kulden. Vi hoster om kap, men Leifs er værre (siger han).
I Tyskland er det lige nu højsæson for hvide asparges - dem har vi allerede spist os mætte i flere gange. De er så lækre og kan bruges som tilbehør til næsten alt. De skal bare skrælles og koges i 7 (syv minutter), så er de perfekte.
Den 10. maj slipper vi fortøjningerne og siger på gensyn til Heidanger og vores søde tyske venner - Frida synes ikke helt tilfreds, nu gik det jo lige så godt i Heidanger, synes hun at sige. Hun har fundet mange nye venner, både de to- og firebenede.
Vi drejer altså til højre (mod nord) og turen går nu mod Lübeck, hvor Rasmine skal have sin mast på og igen blive en rigtig sejlbåd.
Kærlig hilsen osOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 450
- 10 Eylül 2018 Pazartesi 14:23
- ⛅ 23 °C
- Yükseklik: 69 m
AlmanyaWedtlenstedt52°16’42” N 10°24’2” E
RASMINE - i vinterhi
10 Eylül 2018, Almanya ⋅ ⛅ 23 °C
Så er vi i vinterhavn - her skal Rasmine ligge i ca 8 måneder og drømme om flere nye eventyr.
“Heidanger” hedder havnen, og den ligger 4 km ned af en stikkanal mod Salzgitter. Havnen er oprindelig en gammel lergrav og blev i 1983 lavet om til en lille havn. I dag er den en oase - smuk med palmer og mange blomster, som bliver plejet og passer af havnens ejer, som også driver en smuk og unik restaurant, hvor ALT er efter tysk grundigheit.
De sidste par hundrede kilometer ad Mittellandskanalen foregik stille og roligt. Vi besøgte undervejs et par små havne og et par gratis liggepladser, hvis det var muligt.
Vejret, ja det blev pludselig efterårsagtig - solen og vinden ændrede sig, dog kun en smule, men nok til at vi må indse, at efteråret nu har indtaget førertrøjen.
Vi sagde på gensyn og tak for hyggelige timer til gode sejlervenner - Bodil og Alf, som skulle videre ad Weserkanalen og hjem til Sønderborg.
Vel ankommet til Heidanger - fik vi en dejlig overraskelse. Janne og Kaj, som vi mødte første gang i Belgien for to år siden og fulgtes med til Frankrig stod lige pludselig og sagde “hej med jer”. De var på tur sydpå i deres camper og havde fundet vej til os via en sejler GPS. Det blev til et par hyggelige dage sammen. Der var flere gode overraskelser i ærmet - to andre både fra Næstved med Finn og Joyce, Mette og Tage ankom med et par dages mellemrum, så der blev rigtig hygget i havnen.
Nu er det altså Rasmines tur til at blive forkælet. Alt ude og inde skal pudses og poleres, tøj skal vaskes og pakkes ned i lufttætte poser og motoren skal vinterklargøres plus et par hundrede andre gøremål. Det blev også til et besøg på den lokale genbrugsstation, hvor cyklen blev lavet om til et pakæsel. Det er et stort arbejde at vinterklargøre Rasmine, men vi har heldigvis masser af tid - også til cykelture med madpakke og Frida. Et lille minus - trykvandspumpen afgik ved døden dag to, og det betød farvel til koldt og varmt vand ombord incl. brusebadet, og at alt vand nu skulle hentes i spande, koges hvis nødvendigt, så rengøringen og madlavningen blev en smule mere besværlig. Nå, men jeg ved hvad der kunne have været værre.
Nu må vi hjemad efter en hel fantastisk tur. Det blev til 2132 km denne sommer med ca 10 km i gennemsnitsfart. Vi har set og oplevet en masse og mødt mange dejlige mennesker på vores (vand)vej og så kan vi bruge de kolde vinterdage til at tænke tilbage på alle oplevelserne og glæde os til alle de nye, som venter forude.
Tak for at I har kigget og “snakket” med - glæder mig til at vi “snakkes” ved til næste forår.
De bedste sejlerhilsner fra
Birgit, Leif og skibshunden Frida
PS. ICE/TGV toget afgår i morgen kl. 9.57 til Paris og derfra videre til Nevers, hvor bilen forhåbentlig holder og venter. Holder vejret, skal vi smugkigge lidt på Normandiet, og så er det hjemad til et dejligt og kærligt gensyn med familie og venner.Okumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 431
- 22 Ağustos 2018 Çarşamba
- ⛅ 27 °C
- Yükseklik: 39 m
AlmanyaDüte52°20’25” N 7°57’14” E
RASMINE - på vej til vinterhi
22 Ağustos 2018, Almanya ⋅ ⛅ 27 °C
Mosel - den kan man bare ikke få nok af. Ustandselig udbryder vi “ih og åh” og “nej, se der”, “nej der”. Vi har nydt hver en dråbe af Mosel og set den ene smukke by efter den anden. Bindingsværker, vinranker, kirker, weinkeller, bierstuben, ja alles. Lad mig blot nævne et par små perler - måske jeres vej falder forbi: Bernkastel-Kues, Zell, Traben- Trabach, Cochem, jo jeg kan blive ved.
I Cochem fik vi besøg hjemmefra af min søster og svoger - dejligt gensyn og hyggelige dage og Poul Erik (Leifs bowlingven) og hans kone Jonna kiggede forbi, da deres hotelskib lagde til lige foran os og de bød på herlig vin på weinstube Hexenkeller.
Nu nærmer floden Mosel sig floden Rhein og der løber mange historier og myter om farlig strøm og sejlads på hende. Vi havde planlagt at bruge en uges tid på Rhinen - her passerer vi jo både Koblenz, Bonn, Køln og Dusseldorf og det skal selvfølgelig undersøges nærmere. Som jeg tidligere har fortalt, er der vandmangel på mange franske floder og kanaler og det samme gentager sig her. Kæmpe fragtbåds (op til 180 meter lange) kan kun sejle med halv last og deres sejlladsområde er meget indskrænket på Rhinen, alle skal selvfølgelig sejle på den dybeste del, hvilket ikke rækker dybere end 2,5-3 meter mod normalt 5-7 meter Dag 1 måtte vi sejle 90 km før vi fandt en havn vi kunne overnatte i og dag 2 måtte vi sejle 130 km. Det var et par spændende dage på Rhinen med stærk trafik, bl.a sik-sakkede vi dag to mellem 120 store fragtbåde og gik på grund et par gange i forsøg på at komme i havn, så Bonn, Køln og Dusseldorf måtte vi nøjes med at vinke til og se udefra - dem har vi så heldigvis tilgode til en anden gang.
Endelig kom vi ind på Rhein Herne kanal, stille vand og trafik til at overse. Her møder vi igen de store sluser, og her måtte jeg se sandheden dybt i øjnene. Lidt forklaring - jeg har et elektronisk redskab - en elendig badevægt, som jeg for flere måneder siden har lagt på is. Den er både utroværdig og hensynsløs. Den er fortsat ombord, men glemt og gemt væk langt nede i dybet af Rasmine.
Når vi skal sluse i de store sluser, kræver de, at vi har redningsveste på, hvilket jo er sund fornuft. Det er jo snart længe siden vi har sluset i “giganterne”, så på med vesten. Hvad er nu det, er det mon min vest, har jeg taget den forkert på eller er remmene snoet????- nej, den “utroværdige vægt” har taget hævn og ja, indrømmet, der manglede lige et par centimeter i, at den kunne lukkes. Øv, nu gik det lige så godt, nu er dagen ødelagt, og jeg må droppe den gode mad og vin og kun leve af vand og brød. Det lover jeg mig selv højt og helligt, (men altså først når jeg kommer hjem).😉
Nu nærmer vi os vores vinterhavn Heidanger om ca 200 km - en lille oase på en stikkanal mod Salzgitter. Vi har bestilt togbilletter til Paris/Nevers den 11. september. Her venter vores bil og gensynet med vores gode ven Christian, og planen er at opleve lidt af Normandiet inden vi vender blikket mod nord og Karrebæksminde.
Bedste hilsner fra os
tre på RASMIN,Okumaya devam et

Det skarn af en badevægt 😂😂 gør ligesom jeg, smid den i skralde bøtten 😂😋😋 god vind hjem 😍😍
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 415
- 6 Ağustos 2018 Pazartesi 19:01
- ☀️ 32 °C
- Yükseklik: 71 m
AlmanyaSchachwald50°1’24” N 7°10’54” E
RASMINE - farvel og på gensyn Frankrig
6 Ağustos 2018, Almanya ⋅ ☀️ 32 °C
Der er egenligt ikke det helt store at berette om siden sidst, men der betyder bestemt ikke, at vi keder os.
Omvendt er jeg næsten heller ikke i stand til st udtrykke mig, for undermunden hænger godt nedad og det af benovelse over alt det smukke vi ser og oplever her på Mosel. Men I skal nu alligevel ikke snydes for en kort beskrivelse af turen fra sidste beretning.
Efter at Camilla, Jens, Alma, Vega og Holly havde sagt farvel i Nancy, sejlede vi igen af snoede kanaler og fandt en hyggelig havn i Port-a-Mousson. Dejlig havn og så var der ovenikøbet gratis vask og tumling, så der øjnede jeg lige chancen og drog afsted med vaskeposen. Alt gik efter planen, der var kun een vaskemaskine - og den var ledig (trods mange både i havnen og campere på pladsen). Ind med tøjet, nu skulle der vaskes - ak og ve, der gik næsten fem timer før jeg kunne vriste tøjet ud af maskinen igen - tænker nok der var andre, der vidste bedre om den maskine.
Vi sejlede videre til byen Metz - endnu en spændende by i rækken af mange. Dejlig park til Frida med gode fund af pinde og en aften oplevede vi et helt fantastisk lysshow i parken. I følge Leif - der personligt havde talt med havnefogeden på fransk - skulle det løbe af stablen kl. 21.00, så i rigtig god tid bevægede vi os derhen for det er jo altid rart med en god plads. Klokken blev langt om længe 21, nå men vi er jo i Frankrig, så lidt tålmodighed må man have. Da klokken passerede 22 fik jeg kontakt med sidekammeraten og efter lidt sprogforviklinger gik det op for os, at vi pænt måtte vente til i hvertfald 22.30. Forestillingen varede 20 minutter, men det var værd at vente på og vi har jo masser af tid
Byen Thionville - flot navn, også det eneste den kunne byde på. Lå i havnen, hvor der lige over os løb to broer, der krydsede over hinanden. Den ene en jernbanebro, den anden en motorvej. Hertil kom på højre side en meget befærdet hovedvej. Nu ved vi, hvordan det føles, at “blive kørt over” at et rangerende tog fire, fem gange i timen hele natten. Trætte sejlede vi videre næste dag, sagde farvel og tak til Frankrig for denne gang og fandt en hyggelig havn i Luxembourg, nær Schengen, som vi selvfølgelig måtte opleve. Vi indgik en ny Schengenaftale, der går ud på at gense Frankrig i båd, når vi bliver gamle😉
Bare en oplysning til alle de bynavne jeg remser op, og som I nok ikke kender allesammen, så er vores dagssejlladser på mellem 25-35 km.
Vi er nu på Mosel, den gudeskønne flod. Vorherre har været meget rundhåndet her, floden snor sig som en ål, og på det ene højdedrag efter det andet ses flotte grønne vinmarker så langt øjet rækker og flere dage frem. Jeg synes, at vinstokkene ligner små balletdansere med armene over hovedet, opstillet i lange rækker og geledder lige parat til et hop. Der må være millioner af dem. Og ikke at forglemme gudedrikken, en skøn afkølet Moselvin. Det kniber dog lidt med det afkølede, her er meget varmt. Dagligt sniger temperaturen sig op på 38-40 grader og der er ingen vind - lidt i overkanten for os og ditto for køleskabet. Det er desværre også begyndt at knibe med vandet i floder og kanaler, og vandet er nogle steder så varmt at fiskene dør. Sikke en sommer!
Trier - Tysklands ældste by - måtte opleves og vi pakkede cyklerne og Frida og havde en hyggelig dag, men men, der er bestemt andre tyske byer, der kan måle sig med den.
Den videre sejlplan er Koblenz, ca 130 km nord på. Herefter går vi på Rhinen ca 200 km, før vi drejer til højre ind på Rhein Herne kanal, vistnok - efter pålidelig kilde - en kedelig en af slagsen.
De bedste hilsner og fortsat god sommer til jer alle fra
RASMINEOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 398
- 20 Temmuz 2018 Cuma 13:41
- ⛅ 29 °C
- Yükseklik: 174 m
FransaPont-à-Mousson48°54’3” N 6°3’47” E
Bonjour - RASMINE
20 Temmuz 2018, Fransa ⋅ ⛅ 29 °C
For de fleste falder det let at sige goddag, hej og eller byde velkommen, men til gengæld falder det oftest svært for os at sige farvel og på gensyn.
Har lige kysset vores børnebørn farvel og det gør lidt ondt indeni - der er to måneder til, før vi ses igen og vi savner dem allerede blot få minutter ude af syne. 10 dage blev det til - første store krammer var i Strassbourg og herefter en uge på “søen” og i Nancy - en kæmpe krammer og på gensyn.
Nu vi taler om goddag og farvel er der lige en ting jeg beundrer og misunder franskmændene - nemlig “bonjour”. Vi har og bliver mødt mange gange med “bonjour” efterfulgt af et nik og et smil og mine "Damer og Herrer", det er “bonjour” der siges af såvel børn, unge, og dem på vores alder og ældre - alle siger de “bonjour” og hold da op, sikke et godt humør det bringer en i. Til sammenligning kan vi f.eks gå på klinten derhjemme og møder vi et par eller to og vi siger goddag/godaften, ja så er det næsten en fornærmelse at have brudt stilheden og deres stirren ned i jorden.
Lad os tage den gode franske skik til os og hilse på hinanden, gerne suppleret med et lille nik og smil - prøv det selv og se hvad der sker.
Efter 10 dage dejlige dage i Strassbourg, hvor vi ventede med længsel på besøg af Camilla (mor), Jens (far) Alma, Vega og hunden Holly, blev det tid til at indtage Canal de la Marne au Rhine. På vejen passerede vi EU parlamentet og skal lige hilse og sige at det er et glashus af dimensioner - håber at kommissærerne kender ordsproget "om ikke at kaste med sten......".
Vores mål er by en Nancy 150 km mod vest. Lyder ikke af så meget, men for at komme dertil skal vi bestige et bjerg, sejle under jorden og hæves og sænkes. Mere præcist skal vi sluse 60 gange, sejle gennem 2 tunneller på hhv. 2,5 km og 0,5 km og hæves 45 meter i et badekar.
I starten bød kanalen ikke på de helt store oplevelser, men vejret var dejligt. Lå i byen Saverne da franskmændene slog Belgien i fodbold og hold da op, da brød krigen ud i form af en blinken, dytten og båtten, så man ikke kunnne lukke et øje den ganske nat - alle var glade og det franske flag blafrer lystigt endnu.
Efter fire dage forlod far og mor Rasmine for et par dage og nu skulle vi rigtig hygge og nyde Alma og Vega og selvfølgelig skulle livretterne på bordet, slik skulle indkøbes samt diverse andet kalorieholdigt føde. Vi sejler videre til en havn La Garda, hvor der efter pålidelig kilde skulle være mulighed for indkøb. Til oplysning er den følgende dag lørdag og tillige Bastilledagen og efter lørdag kommer søndag og al handel er hermed indstillet. Vel ankommet til La Garda (laaangt ude på landet) erfarer vi, at der til nærmeste supermarked er der såmænd kun en times kørsel i bil i fransk raketfart. Vi nåede at hamstre en frossen pakke med 10 hamburgere hos en bager (forøvrigt den anden sidste på hylden), så det blev til madpandekager fredag, bøf med løg lørdag og brasede kartofler med spejlæg søndag. Pigerne tog det heldigvis rigtig fint. Rødvinen slap desværre op allerede fredag.
Et brag af et tordenvejr kom over os - sjældent at vi har oplevet det så kraftigt.
Det blev heldigvis mandag og så blev der handlet ind og mor og far vendte tilbage efter et par gode dage helt for dem selv.
Nu er vi så igen alene og båden er sejlklar igen. Turen går nu mod nord, hvor vi skal på Moselle (Mosel på tysk).
Vejret - ja, her er meget varmt, men I har jo også selv et vidunderligt vejr.
PS. Husk at notere, at I i dette liv skal nå at se og opleve Strassbourg - virkelig en perle.
De allerbedste hilsner fra
Leif, Birgit og FridaOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 380
- 2 Temmuz 2018 Pazartesi 14:21
- ⛅ 28 °C
- Yükseklik: 134 m
FransaPetit Rhin48°34’25” N 7°46’31” E
RASMINE - fra Basel til Strassbourg
2 Temmuz 2018, Fransa ⋅ ⛅ 28 °C
For en kort bemærkning sagde vi på gensyn til Frankrig og sejlede fra Mulhouse til Basel i Schweiz med et par overnatninger undervejs i skønne omgivelser.
Basel var en smule skuffende - eller måske var vores forventninger for høje. Den gamle bydel er ikke længere så gammel, idet nye og kønsløse bygninger har fået lov til at klemme sig ind og overtage det oprindelige bybillede - ærgeligt!
Basel er byen hvor tre lande støder sammen - Schweiz, Tysklandog Frankrig. Leif skulle en dag ud og handle og da han kom tilbage, spurgte jeg hvor han havde handlet. Hos Lidl - altså i Tyskland, svarede han grinende.
For at komme til Basel med båd, skal man på Rhinen. Rhinen løber fra syd mod nord og strømmen kan være barsk. Inde i selve Basel er strømmen stærk, men det betyder ikke noget for en svømmegal schweizer. De smider tøjet, putter det i en vandtæt pose og kaster sig ud i den rivende flod - van(d)vittigt.
Farvel til Basel og nu er kursen igen nordlig. Vi er jo på Rhinen og indimellem sejler vi afsted i "susende" fart, ofte over det dobbelte af hvad vi plejer. Grænsen mellem Tyskland, på den højre side og Frankrig på den venstre side, løber lige midt i Rhinen, så det ene øjeblik er vi der og det andet her. Der er meget få steder at overnatte på Rhinen, så det skal lige planlægges inden afgang. Første stop blev Breisach og det blev til et par hyggelige dage. Byen har som alle andre byer selvfølgelig også en kirke, en af den helt store af slagsen. Denne kirke var dedikeret en helgen, som efter sigende elskede hunde, så Frida var meget velkommen og fik lov til at komme med ind i kirken - i andre kirker er det forbudt for hunde.
Byen Colmar (til venstre), som ligger 25 km oppe på en lille, men meget smuk kanal skulle besøges. Hele vejen langs med kanalen var der en endeløs veksling mellem vilde kirsebær, blomme - og valnøddetræer. Var der et hul i "hækken" sås den flotteste udsigt til bjergene i flotte duseblå farver. Byen Colmar er en virkelig eventyrby, men det betyder (desværre) også, at der er mange turister. Ikke bådturister - som vanlig var vi den eneste gæstebåd i havnen, men til gengæld holdt der 50-60 store campere på parkeringspladsen.
Nu havde vi fået nok af byer og mennesker, så ud på kanalen igen, hvor vi fandt en dejlig bro, hvor vi blev et par dage og her var vi helt alene. Frida nød at være på græs hele dagen, legede og snuste i et væk. Men da jeg så en slange i vandet, ja så havde jeg fået nok af naturen og mente, at det var tid til at komme lidt videre. Næste stop blev denne gang til højre, en lille havn med navnet Lahr. Et skønt sted og det blev til flere lange cykelture og et par løbeture. Løb forøvrigt en morgen en lille omvej til Frankrig😊, men ellers blev det til flotte løbeture langs Rhinen.
Rhinen var en smuk oplevelse, meget ren og iklædt en flot smaragdgrøn farve og så var den ofte stille og rolig. På dage i modvind (og strømmen med sig) kan det være en barsk affære og mødet med de store pinischer laver også en hel del ridser i vandet. Rhinen er heldigvis reguleret af 12 vandkraftværker og 8 kæmpe sluseanlæg fra Basel i syd til Lauterbourg i nord, en strækning på ca 200 km. Der produceres årligt 8 milliarder kWH strøm - ikke lige indenfor min fatteevne.
Drejede skarpt til venstre for her ligger Strassburg, lige rundt om hjørnet inde bag en lille sluse. Ligger nu i en havn tæt på centrum og venter på besøg hjemmefra om 8 dage. Camilla, Jens og pigerne kommer. Vi glæder os bare så meget til at hygge med dem alle - har savnet dem så meget.
Vi har lige rundet lidt af den indre by (Petit France) på cykel og den ser bare så spændende ud - den glæder vi os til at udforske.
For øvrigt er de allerede begyndt at høste hernede - uha, det går stærkt.
De bedste hilsner
fra os og RASMINEOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 366
- 18 Haziran 2018 Pazartesi 18:51
- ☀️ 21 °C
- Yükseklik: 245 m
İsviçreRheinhafen Kleinhüningen47°35’10” N 7°35’17” E
RASMINE - på vej mod Schweiz
18 Haziran 2018, İsviçre ⋅ ☀️ 21 °C
Nu er vi ved slutningen af canal Rhône au Rhin mod øst - og foreløbig har vi også fået nok af at sluse op og ned - 112 er det blevet til af slagsen.
VNF - hedder den franske organisation, en statslig institution af de store, som har ansvaret for floder, kanaler og alle sluser - dem skulle der være 3000 af. Selve sluserne, små som kæmpe sluser, kanaler, tusindvis af kilometer af stier langs med alle kanalerne mm. skal vedligeholdes, og på mange strækninger følger en eller flere slusemænd/kvinder os i dagevis for at styre sluser op og ned samt åbne broer på vores vej. De sidste 50 km på denne strækning blev vi således fulgt af to slusefolk i tre dage. Vi skulle bare give besked til VNF senest dagen før om tidspunktet for videre sejlads, så var de på pletten (sådan ca, det er fransk tid, hvilket betyder ca. 20 min forsinkelse). Sluserne ligger herefter åbne for RASMINE, lige til at sejle ind i, dørene lukkes og vi suser nedad. Kommer der en bro forbi, er den hejst, så vi kan sejle igennem og vi ser de lange køer af biler, der utålmodigt venter på, at vi passerer. Vi føler os en smule kongelige, og da vi sejlede ind til Mulhouse, stoppede en hel skoleklasse, jublede og klappede i hændernea, ja så var den kongelige følelse fuldendt.
Mange af sluserne er meget gamle og det hænder desværre også, at der sker alvorlige nedbrud, som tager lang tid, ja år for at reparere. Vi oplevede selv sidste år et nedbrud i en tunnel, som betød en omvej på flere hundrede kilometer gennem Belgien.
For at sejle på de franske floder og kanaler skal man betale en afgift, afhængig af bådens størrelse og perioden for sejladsen. Vi har betalt ca 2200 kr. for et år, og vi synes, at vi får meget service for pengene.
Lige nu ligger vi fortøjret i lystbådehavnen i Mulhouse, næsten midt inde i byen. Der er ikke så megen larm fra biler og mennesker, men til gengæld er vi plaget døgnet rundt af en kæmpe udsugningskanal fra den centrale jernbanestation - føler vi ligger lige bag motoren på en Boeing 747. Ja, det må så være prisen for at ligge så smukt.
Mulhouse er også en spændende by med mange gamle og flotte bygninger, hyggelige gader og torve med restauranter og liv. Vi fandt forøvrigt en super sød trimmer til Frida og hun blev bare så fin.
Nu er det jo også, som I selv kender det - at alt ikke er endeløse fornøjelser.
Vi bor på et relativt lille område, RASMINE er ca 11 m lang og 3,40 m bred og støvet, vasketøjet, indkøbene, rengøring mm holder ikke ferie.
Vi skal også hele tiden tænke lidt ud i fremtiden både mht indkøb og andet og det går ikke an at sige “det køber eller gør vi da bare i morgen” for det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre i morgen Der skal også tankes vand og diesel, når lejlighed byder sig, og når der er vand, så skal der håndvaskes tøj, og sidegevinsten er et herligt bad ombord. Vi har håndbruser og koldt og varmt vand om bord. Vand er noget af det bedste, men al drikkevand skal købes og bæres hjem. Er vi heldige at få 220v, så skal støvsugeren frem og sådan veksler fornøjelse og dagligdags gøremål hele tiden. Når der dukker en rigtig vaskemaskine op - hvilket hører til sjældenhederne, betyder det som regel en ekstra overliggerdag, men så bliver skabene til gengæld igen fyldt op af velduftende sengelinned mm.
Jeg er også dagligt i haven for at “luge” og vande. Det er hyggeligt at have lidt blomster og være selvforsynende med grønt til æggemaden.
Alle “strabadsere” er det hele værd.
Næste stop Basel.
De bedste hilsner fra os på
RASMINEOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 358
- 10 Haziran 2018 Pazar 21:00
- ⛅ 23 °C
- Yükseklik: 327 m
FransaAllenjoie47°31’40” N 6°53’46” E
RASMINE - vi drejer mod øst
10 Haziran 2018, Fransa ⋅ ⛅ 23 °C
Så er jeg tilbage igen.
Siden sidst er vores Rasmine drejet mod øst ad Canal Rhône- au- Rhin.
Det er en kanal på 237 km med 112 sluser - 71 op og 41 ned. Kanalen ender i Mulhouse, hvor vi fortsætter via floden Rhin og videre østover til Basel i Schweiz.
Nå, vi er nu slet ikke nået så langt. Vi hygger os med besøg i skønne byer og de fine sejladser. Canal Rhône- au-Rhin er nu ikke en kanal i bogstaveligt forstand, vi veksler nemlig konstant med at sejle på floden Le Doubs, og så de gravede kanaler. Det er en meget, meget smuk tur med udsigt til de flotteste Jurabjerge og ja, jeg ved godt, at jeg har sagt noget lignende tidligere, men det passer - altså.
Vi har bl.a besøgt byen Dole, en meget spændende by, lov mig, at besøge den hvis du kommer i nærheden. Vi har også besøgt byen Becancon - hold da op, den er gudesmuk. Besteg bjerget for at besøge citadellet, og opdagede efter flere hundrede trappetrin og stejle stier, at jeg havde glemt min pung til indgangsbilletten. Pyt, jeg fik set en masse alligevel.
Nu blev det byen Montbiliards tur, men den sprang jeg lidt let over og hoppede i stedet på cyklen og kørte til Belfort - en cykeltur på omkring 60 km. I Belfort skulle jeg nemlig møde “KÆMPE LØVEN” og den aftale ville jeg ikke gå glip af. Cykle, cykle langs med floden og kanaler, men øv, jeg kunne desværre ikke finde løven. Turistkontoret havde lukket og ingen forstod helt, hvad jeg spurgte efter. I stedet fandt jeg en by i nærmest militær undtagelsestilstand - masser af politi, militærpoliti med automatvåben, overvågning af broer, omdirigering af al trafik og mennesker, der så lidt forvirrede ud. Kunne ikke få en forklaring på, hvad der skete, så jeg foretog en hurtig tilbagetrækning til cykelstien langs kanalen, så LØVEN må vente på mig til en anden gang. Det blev til en masse kilometer og en øm bagdel, nej nærmest en følelsesløs en af slagsen, men bestemt en dejlig cykeltur alligevel.
Øv, at verden er blevet sådan. Leif og Frida nød til gengæld de flotte parker i Montbiliard.
Et glas kølig hvidvin ved hjemkomsten hjalp dog gevaldigt på humøret og cykelbenene.
Vi har nu sejlet på denne “flodkanal” siden den 29. maj og vi mangler fortsat ca. 75 km. I tænker sikkert “sikken en fart de to skyder” og ja, det går stærkt derudaf😀.
Vejret er dejligt, nok ikke helt de varmegrader I har hjemme, men her er til gengæld overhovedet ingen vind, så 24-26 grader bliver hurtigt til 30 eller mere. Torden og lynild har vi haft hver dag de sidste uger og regnskyllene kan være voldsomme. De kommer sidst på eftermiddagen/aften, men er et dejligt køligt indslag på varme dage.
I dag den 10. juni har vi været på farten i to måneder. Vi kan slet ikke forstå det.
To måneder er bare forduftet - ja selv mit indre tv ur er stået af - hjemme ved jeg helt instinktivt at klokken er TVa - tid , omkring klokken 18.27, hernede er uret helt ude af drift. Vi har tv ombord, men i de tre år vi har sejlet, har det kun været tændt et par gange - gad vide om det i det hele taget dur mere.
Frida, vores lille, kloge og og dejlige hundebarn er en sand fornøjelse at have med. Hun er nu seks en halv måned og har vist sig at være en super dejlig skibshund. Hun klarer strabadsere så flot, er lydig, kærlig, sød og sjov og kan nu gå helt uden snor. Når vi sluser opad og har sejler et par timer, løfter vi lige Frida af inden vi sejler ud af slusen og så ved hun, at der skal der tisses og det bliver der. Forøvrigt kan hun godt lide at bestemme ombord. Vi fortryder bestemt ikke, at vi tog en hvalp ombord.
Tak for jeres likes og kommentarer - det er jeg bare så glad for. Men bare I læser det, så er det i orden.
Lige nu ligger vi fortøjret til et rækværk under en lille bro. I morgen skal vi sluses opad igen i sluse nr. 8 og det kræver, at der er en slusemand med - gad vide hvorfor?
Jeg skal lige fortælle jer en ting mere. Vi undres - tænk der er dage hvor vi ikke møder en eneste båd. I dag mødte vi dog en af slagsen - den lignede dog mere en ombygger campingvogn med en lille påhængsmotor bagpå , men ellers hører vi kun fuglefløjt og frøkvækken.Det er ren svir at sejle rundt i det sydfranske.
Håber at møde en vaskemaskine i Dannemarie, som er næste stoppested.
Mange hilsner fra
RASMINE
Sendt fra min iPhoneOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 344
- 27 Mayıs 2018 Pazar 10:22
- ⛅ 21 °C
- Yükseklik: 182 m
FransaSeurre47°0’1” N 5°8’36” E
"Rasmine" - 180 grader nord
27 Mayıs 2018, Fransa ⋅ ⛅ 21 °C
Nu har vi vendt det gode skib "Rasmine" 180 grader og går nu opstrøms i Saône.
Saône viser sig dog - modsat nedstrøms - fra sin allerbedste side, hun er nu både blid og smuk. Hvad vi ikke fik set på vejen ud, får vi nu set i det smukkeste og klareste lys. Nu ses både bjerge og de store vinmarker i horisonten i de flotteste nuancer.
Vi ligger til igen i Macon, den by kan vi ikke sejle forbi og det samme gælder Tournys, hvor vi blev et par dage. Frem med cyklerne og vand til hund og kølig vin til os i flaskerne. Hvor skal vi cykle hen - jo, lad os tage op til slusen ca 8 km mod nord og hjem på den anden side af floden, det må være en passende cykeltur i varmen. Frida nyder at sidde foran i sin cykelkurv, og hun vil gerne føre an og indimellem får hun også jorden under poterne at mærke. Nu er vejskilte i Frankrig ikke altid helt så lette at forstå - nogle gange peger de lige op i himlen eller vender retningspilen direkte mod jorden. Dette må også have været tilfældet denne dag, for turen endte med at blive omkring 40 kilometer på de mest elendige veje langt ude på landet, men en dejlig dag var det bestemt. Øm bagi - ja, men det var først dagen efter.
En særlig oplevelse var det, da vi en dag kom sejlende og passerede en lille ø med maser af store træer. Vi så en stork, så så vi to, men pludselig var der mange i luften. Ved nærmere eftersyn så vi en hel koloni af storke og talte ikke mindre en ti storkereder i trækronerne og de endda med unger - sikke et syn - fantastisk!
Når vi ikke besøger byerne langs med Saône, overnatter vi gerne på såkaldte Halter, som er flydebroer, der kan hæve og sænke sig alt efter vandstanden. Disse er næsten altid gratis og det er bestemt en dejlig sidegevinst. Nogle endda med strøm og vand. En dag vi lå ved en sådan, skulle Frida på en luftetur sammen med Leif, og for at slå to fluer med et smæk kunne de lige tage skraldet med. Skraldet bestod af et tomt (vin) karton og det kan Frida slet ikke stå for. Alt af denne slags skal bare ruskes. Hun kunne slet ikke koncentrere sig om at gå på broen, kiggede konstant op og ville lege og plump sagde det, og hun røg i - og plump sagde det igen, og Leif hoppede efter. Op kom Frida med et snuptag og mig hen og få fat i hende og så stod jeg der og syntes det var så synd for min lille Frida og glemte helt at hjælpe Leif op. Heldigvis kom der en kvik mand springende fra en anden båd og hjalp Leif op - Leif havde en stor fleecetrøje på, så han vejede godt til. To knæ, der så ud som efter et par større knæoperationer blev dagens udbytte. Fridas første vandgang og hun tog det blot som en oplevelse mere.
En tredje by som vi skulle gense, var Chalon sur Saône. Dette af to årsager - byen er helt bestemt et genbesøg værd og så skal vi have opdateret iCloud på mobiltelefoner og Ipad. Tro mig, denne mulighed er en sjældenhed i Frankrig. De fleste havne reklamerer højt og flot om gratis wifi, men ikke en gang et besøg hos havnemesteren (på skødet ) kan afhjælpe mangelen. Det lykkedes denne gang af få opdateret - det er kun anden gang på halvanden måned - men ærgerligt hvis vi mister billeder mm.
I Chalon er der tre gange om ugen marked, og vi var på pletten søndag formiddag. Hold da op, det viste sig at være i hele den indre by, hyggelig stemning og så blev der bare handlet og puttet i kurve. Alt grønt, kød, ost, fisk og brød og meget mere kan købes. En stor sammenblanding af duft, smagsprøver, farver og "kaos" på den gode måde.
Vi er ikke så langt fra at gå på kanaler igen og det glæder vi os til. På kanalerne kan du lægge dig på den plet du synes bedst om - eller “hvad med der ovre, det ser da bedre ud”? Floderne er også fine, men her skal der lidt mere planlægning til mht overnatningsmuligheder.
Vi snakkes ved. Nej, glemte lige at fortælle om en sjov oplevelse. I går ankom vi til Verdun sur Doubs. En meget stille lille by, ikke et sjæl eller øje at se. Gik en tur og pludselig var der liv. Det viste sig, at den årlige afslutning på gymnastik, hip hop, dans mm løb af stablen i det lokale forsamlingshus og vi var så heldige at blive inviteret med indenfor. En sjov oplevelse med masser af dejlige unger.
Mange hilsner fra os på
RASMINEOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 336
- 19 Mayıs 2018 Cumartesi 21:02
- ⛅ 19 °C
- Yükseklik: 160 m
FransaSainte-Foy-lès-Lyon45°44’35” N 4°48’57” E
Lyon - goddag og på gensyn
19 Mayıs 2018, Fransa ⋅ ⛅ 19 °C
Tiden i Charlon Sur Saône var ren afslapning. Byen og øen midt i Saônen, “Ille Saint Laurent”, blev gennemtravet på kryds og tværs. Vi cyklede en dejlig tur i et helt fantastisk golf - og sportsområde med bakker, træer, rosenbede og et edderkoppespind af cykel - og gangstier. Tror, at vi cyklede omkring 15 km. En bænk, lidt brød, vin og lækker solskin var vores førstepræmie.
Indrømmet, vi er nok blevet en smule behagelige, måske nærmere betegnet lidt dovne. Vi tager gerne en overliggerdag mere her og der, og sejlturene er vi hurtige enige om ikke skal strække sig meget længere end til omkring frokosttid. Og her vil jeg lige rose franskmændene - nemlig, de siger og understreger - du har PLIGT til at holde frokost, min. 1 times tid.
Eftermiddagen tager hurtig fart, Leif mener, at det er en menneskeret at blunde en halv og gerne en hel times tid, og så samles vi omkring et krus kaffe og hertil en efterfølgende gåtur til Fridas store begejstring.
Lige nu sidder vi jo lange nede i Frankrig og tænker ofte på, hvor priviligerede vi er.
Ind i mellem synger vi “I Danmark er jeg født” og griner lidt af hinanden. Frida kigger underligt på os og lægger ørene bagud - hun tænker sikkert, at de er lidt småtossede, de der forældre.
Vi har nu sejlet små 200 km ned ad Saône - og besøgt bl.a byen Macon, en flot gammel by. Her blev der også travet og kigget på. Det blev lørdag, og der skulle handles ind, men hvor? Spurgte en kvindelig politibetjent om vej til nærmeste supermarked, ak og ve sagde hun, der er langt på gåben.
Imidlertid øjnede jeg et ægtepar med et par indkøbsposer under armen, og lagde mig i slipstrømmwn på dem. Og hvad skete der, de førte mig til det mest fantastiske marked med alt hvad hjertet begærer, blot et par husblokke derfra. Vejrede lige markedsstemningen og kopierede de franske “madammer”. Blev dog lige forvist ( høfligt, men dog bestemt) til køens start ved slagterboden, der dog viste sig at være meget lang - troede faktisk de stod i kø til både bager og pandekagemanden. En venlig franskmand oplyste mig senere, at netop denne slagter var markedets “superior”.
Vejret har været dårligt den sidste uges tid - har misundt jer det danske vejr. Vi har så til gengæld haft megen regn og kulde, ja et par dage med blot ni til ti grader. Håber, I har nydt det gode vejr hjemme.
Vi er nu kommet til Lyon - en flot by. Saônen løber lige gennem byen og det er en flot oplevelse at sejle igennem. Saônen er pt meget strømfyldt pga rigelig mængder regn, men flot at skue.
Lyon er byen, hvor vi sætter komma for turen og vender snuden mod nord. Det har hele tiden været vores mening at stoppe det sydlige træk her, men nu føles det underligt. Planen et nu i store vendinger Schweiz, Koblens, Luxemborg, Kassel, en vinterhavn?, og så hjem til næste år.
Jeg har forresten en hemmelig jeg gerne vil dele med jer - altså på en betingelse - at I lover aldrig at sige det til nogen - er det en aftale? Godt.
Når man sejler i andre lande et det høfligt at vise vedkommende lands flag som gæsteflag. Og det gør vi selvfølgelig også i de lande vi besøger, såsnart vi passerer grænserne. Til disse lejligheder har vi medbragt passene flag med hjemmefra.
Nu er der bare det, at nogle flag til forveksling ligner hinanden i farve og form og eventuelle sygdomme som farveblindhed mm ikke kan undskylde en eventuel forveksling. For at sige det meget kort, ja så har vi sejlet med det franske gæsteflag i Holland og det hollandske i det franske - farverne er ens, men vendt på “hovedet” - meget pinligt. Husk nu - sig det ikke til nogen.
Flaget er nu vendt.
Vi har nydt Lyon, travet, cyklet en masse og løbet en “lille smule”. Byen har virkelig overrasket os positivt. Her er meget at se og opleve, og de lokale Lyoner er meget venlige og nysgerrige.
Vi har nu været her i 4 dage og vender stævnen mod nord i morgen.
De bedste hilsner
RASMINEOkumaya devam et

Skønt at høre fra jer. Ja, selv om, at man står på hovedet, for at gøre det rigtige, så er det svært, at få alt til at lykkes 👍 Rigtig god tur nordpå - pas godt på jer selv.
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 325
- 8 Mayıs 2018 Salı 10:18
- ☀️ 28 °C
- Yükseklik: 174 m
FransaChalon-sur-Saône46°46’39” N 4°51’42” E
"Rasmine" på de franske kanaler
8 Mayıs 2018, Fransa ⋅ ☀️ 28 °C
Efter en uge i vinterhavnen Nevers med klargøring og hyggestunder sammen med dejlige sejlervenner, sagde vi
på gensyn til en dejlig by. Vender tilbage sidst på sommeren og henter vores bil.
Vores plan er at sejle til Decize, en by ca 35 km med håb om at der findes en kran og mulighed for at få Rasmine op.
Det lykkedes dagen efter vi ankom. Det må dog siges at være en af de dyreste adgangsbilletter til en tur i luftgyngerne - 250 euro og så kunne vi desværre alligevel ikke reparere den irriterende lyd fra stævnrøret. Fik dog konstateret, at der ikke var noget alvorligt galt. Til gengæld fik vi hende spulet rent i 65 graders varmt vand, og hun så ud til at nyde et dejligt bad.
Efter sådan en “tivolitur” er det med at komme hurtigt ud til de gratis overnatninger og mere rolige omgivelser - herligt.
Selvfølgelig skal vi også besøge nogle af de små byer langs med kanalerne, og når man nu frivilligt vælger at lægge til kaj midt i byen, ja så må man også tage del i livet. Vi besøgte byen Digoin, stille by, alt åndede fred og ro, indtil aftenstilheden blev brudt af de lokale unge. Og så skal jeg love for, at vi blev “budt indenfor “ til åbningfest af det lokale diskotek, lige på den anden side af kanalen og her “festede” vi så til den allerlyseste morgen. Gud, hvor var vi trætte.
Men på kanalerne - her er der stille - tænker en gang imellem om verden er holdt op med at eksistere. Der er dage hvor vi ikke møder en eneste båd. Men alt ånder fred og ro, og det håber vi også gælder resten af verden.
Vi sejler på to kanaler, Canal lateral la Loire og Canal de Centre. Vi pejler på floden Saône. Inden vi når så langt skal vi passere 99 sluser på en strækning på små 200 kilometer. De første 63 sluser skal vi op, og vi når 309 meter o.h. De resterende sluser går det nedad, de er de nemmeste, men de er nu fredsommelige alle sammen. En del af sluserne er betjente og andre klarer vi selv.
De der slusefolk er lidt specielle, flinke jo vist, men de smækker så hårdt med “dørene”(sluseportene). Heldigvis smiler de meget og der lyder aldrig et ondt ord (eller vi kan ihvertfald ikke forstå det). Et mærkeligt liv, tænker jeg. Far, mor og børn i et lille slusehus langt væk fra alfavej, der lever de livet året rundt, kun afbrudt af en turist eller to, når vejen falder forbi. Slusehuset tæller dog ofte andre familiemedlemmer såsom hund, hønsehold, et får eller to, ja sågar et æsel. Familien smiler og vinker, så livet leves helt sikkert som de ønsker det.
Landskabet er meget smukt. Store vidder med bakket terræn. Vi ser den ene kvægbesætning efter den anden - hvide Charolais køer i kontrasten til alt det grønne, så smukke går de bare der med deres små kalve og græsser, tygger drøv og nyder livet. De enorme græsarealer er på flotteste vis inddelt i små firkanter, omkranset af levende hegn - bare så smukt. Duften, kan jeg selvfølgelig ikke gengive, men forestil jer er en blanding af hvidtjørn, syren og vilde blomster - snus gerne ind.
Nu fortæller jeg jo mest om alt det pæne vi ser og oplever, men helt ærligt - der er jo også nogle grimme ting der dukker op, men lad os aftale, at tale om det en anden gang.
Vi er nu kommet til Chalon Sur Saône - en smuk by ved floden Saône. Her slapper vi af nogle dage inden turen går syd på til Macon og Lyon.Okumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 305
- 18 Nisan 2018 Çarşamba 13:55
- ☀️ 24 °C
- Yükseklik: 164 m
FransaNièvre46°58’45” N 3°10’2” E
2018 - nye eventyr med Rasmine
18 Nisan 2018, Fransa ⋅ ☀️ 24 °C
Så - endelig oprandt dagen, dagens hvor vi endelig kunne pakke bilen og os selv og drage ud til nye og spændene oplevelser. Første stop hos dejlige venner på Thurø, hvor vi hyggede og fik snakket en masse og hertil lækker mad og vin.
Vi fortsatte turen til Holland, hvor vi håbede på at se en masse tulipan - og hyacintmarker, men foråret har også ladet vente på sig i Holland. Nød dog at se dem, der allerede var kommet i forårshumør.
Vi nåede Nevers efter 5 dage og 1950 fantastiske km. uden brug af motorveje.
Frida, vores nye familiemedlem og skibshund (en dværgschnauzer på nu 4 1/2 måned) har klaret alle strabadsere så flot - 3 hotelovernatninger (dog med tisseprøver på gulvtæpperne) hertil diverse restaurantionsbesøg og nu en fast flydende bolig rundt om i Frankrig (med ukendte postnumre) i de næste 5-6 måneder. Hun er selvfølgelig en meget klog og dejlig hund - og dygtig er hun jo også - tænk bare, hun kan gø på både dansk, tysk, hollandsk, belgisk og fransk - og så helt flydende, men dog behersket.
Nu jeg nævner Belgien - ja, så ser det ud på landjorden som på vandvejene - plastic, papir, dåser og alt muligt andet møg. Jeg havde håbet på, at Flandern var en bedre vogter for miljøet end Vallonien, men nej. Jeg tror desværre at Belgien er et dybt forarmet land, meget bærer præg af stort forfald.
Og vejret - ja, nu vi taler om det, det er bare i top. De hvide arme og ven bliver luftet i shorts og florlette bluser, gad vide hvornår de antager blot en smule farve - det ville bestemt klæde dem. Men træer, buske og blomster viser sig fra deres bedste side og i perfekte farvenuancer og vi nyder det hele.
Rasmine har klarer vinteren flot, hun er beskidt ude, men hyggelig som vanlig under dæk. Regner med at vi drejer stævnen mod syd i løbet af en uges tid, når vi har gjort klar skib. Vi skal have båden op, da vi har lidt problemer med vores stævnrørsleje, og håber på at møde en havn med en kran, der kan løfte os op af vandet, men lur mig, ting tager tid her i Frankrig og alt er ikke lige om hjørnet - og det er jo også lige det, der gør det spændende at rejse.
På gensyn - à son tour
Pas godt på jer.Okumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 78
- 3 Eylül 2017 Pazar 19:39
- ⛅ 20 °C
- Yükseklik: 164 m
FransaNièvre46°58’45” N 3°10’2” E
Madame og vinterhavn
3 Eylül 2017, Fransa ⋅ ⛅ 20 °C
Jeg har tit undret mig og tænkt på, hvad mon "Madame" laver i weekenden.
De fleste franskmænd - altså dem af hankøn - ses ofte ude med snøren - i dette tilfælde dog fiskesnøren. De sidder i hobetal langs kanaler og floder, dog i tilpas afstand fra hinanden, gerne med siden eller ryggen til, således at al kommunikation med sidemanden er udelukket. Udstyr går de ikke ned på. Det syntes, at standardudstyret består af 4-5 fiskestænger (af de store lange) med tilhørende "opsatsholder" hertil en kæmpe ruse til opbevaring af drømmefangsten, spande, stole, carmoflagetelt, grill mm. Tænker om der i det hele taget er en fisk til dem alle - vi ser næsten aldrig at der fanges bare en lille bitte fisk. Pyt - de hygger sig og det gør Madame helt sikkert også.
Det var nu ikke det jeg ville skrive og fortælle om, men at vi nu fundet en dejlig vinterhavn i byen Nevers. Byen ligger ca 250 km syd for Paris og vi har haft nogle fantastiske sejladser hertil. Blot for at nævne et par af højdepunkterne besøgte vi Montargis - en by med mange kanaler på kryds og tværs - følte os helt hensat til Venedig, hertil byen Saint Mammes hvor Alfred Sisley valgte at slå sig ned og her ses mange af hans værker gengivet som store vægmalerier på byens gavle mm. Der var forøvrigt sang, musik og dans på den lille rådhusplads lørdag aften - endnu en hyggelig aften. En stor oplevelse var det at sejle over Briare-akvædukten i nærheden af Chatillon-sur-Loire. Det ses tydeligt, at Gustave Eiffel har haft en finger med i konstruktionen af denne - så helt fantastisk og smuk. Den var i lang tid den længste stålkanalakvædukt i verden med sine 662 meter, men mistede sin titel til Magdeburg Water Bridge, der krydser Elben og er 918 meter lang.
Vi har som vanlig overnattet på de skønneste stille og smukke steder af Frankrig, spist dejlig mad og nydt de varme solskinsdage. Nu er det ved at være slut for i år, Frankrig har også taget hul på efteråret, vejret er dog for det meste vidunderligt , men efteråret er ikke til at komme udenom. Lyset og duften forandrer sig.
Vi skal pakke sammen, rydde op, vaske inde og ude, ja tusind ting skal klares til næste sæson. Vi skal dog lige have kigget Nevers efter i sømmene og udforsket området langs Loirefloden på vores mountainbikes inden turen går hjemad.
Tusind tak for alle jeres likes og kommentarer, dem er jeg rigtig glade for og så glæder jeg mig til vi "snakkes" ved til næste år. Pas på jer.
Kærlig hilsen Birgit og mange hilsner fra kaptajnen.Okumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 63
- 19 Ağustos 2017 Cumartesi 15:45
- ⛅ 20 °C
- Yükseklik: 41 m
FransaCanal du Loing48°22’42” N 2°49’5” E
PARIS
19 Ağustos 2017, Fransa ⋅ ⛅ 20 °C
Tænk - så nåede vi det. Lige det vi har drømt om i mange år - Paris i egen båd, helt uvirkeligt.
Nu er vi her PARIS!
Efter ca 3000 km sejllads (lidt ad omveje ligger vi fortøjret i Port de Arsenal, kun få hundrede meter fra Bastille pladsen. Vejret er med os det meste af tiden, sol, varme og blå himmel. Havnen rummer plads til ca 300 både, og mod forventning er der mange ledige pladser. Havnen er dyr at ligge i, men sammenligner vi med hotelpriser, kan vi ikke klage. Vi bruger dagene på at se, vandre, spise, snuse og føle Paris igen, igen. En af dagene gik turen til Mont Martre - en tur på 20,3 km. dog incl. hyggepauser og en lækker frokost bestående af muslinger, pommes frites og kold hvidvin, men efter hjemkomst og et koldt fodbad gik jeg altså i seng sammen med solen. På fodtur rundt i Paris kunne vi desværre konstatere, at terroreren har et fast greb i byen. Overalt hvor der er turister i større antal, er der spækket med politi med skarpladte maskinpistoler, vejafspærringer og kontrol. Man skal lige vænne dig til at spise en god middag i selskab med det franske politikorps.
Paris er jo mange ting, men også lydene hører med til byen, men der er ingen knap man kan skrue ned for om nødvendigt. Nu har vi jo vænnet os til stille dage og aftener langs floder og kanaler, så efter en "forlænget weekend" stikker vi atter næsen mod syd.
Inden vi forlod Paris tog vi Rasmine med en tur på Seinen og oplevede og genså byens fantastiske bygninger. Det er altså bare specielt at sejle i eget "hus" gennem Paris - en fantastisk lykkefølelse.
Sammen med vores dejlige venner, Janne og Kaj fra Køge på jagt efter en vinterhavn til vores både. Måske ikke lige så let som vi troede. Har undersøgt et par muligheder, men alt har været optaget. Spurgte forresten lige i Port de Arsenal (Paris) om prisen for en vinterplads - 32.000 kr. for 7 måneder - "men alt er desværre optaget Madame " - hvortil jeg svarede " det var sørme da ærgeligt".
Nå, vi finder nok nogle gode pladser et andet sted.
Sendt fra min iPhoneOkumaya devam et

Ser fantastisk ud og dejligt I hygger jer i den fantastiske by, har I været helt oppe i Eiffeltårnet, hvilket virkelig er et besøg hver. Kan I forsat havene dejlig tur, vi ses. Kh Keld 😊

Hvor er det dejligt at følge jer på turen. Flere af stederne kan jeg genkende fra vores egen kanaltur. Så genoplever vi lige vores tur i 2005. Tak for dejlige, velskrevne rejseberetninger og skønne fotos. Fortsat god tur! Kh Lisbeth (og Ralph)

Det er skønt at høre fra jer,- og jeres oplevelser. Vi ønsker jer god tur til"vinterhavn" - og på gensyn i Næstved. Kh. Jonna og Poul Erik.
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 56
- 12 Ağustos 2017 Cumartesi 17:17
- ⛅ 19 °C
- Yükseklik: 56 m
FransaMéry-sur-Marne48°58’11” N 3°12’28” E
Nyt fra Frankrig
12 Ağustos 2017, Fransa ⋅ ⛅ 19 °C
Vi har nu forladt Sant- Quentin (ikke at forveksle med det berygtede fængsel) efter et par overliggedage (læs vaske- og rengøringsdage).
Sluser op og ned, ned og op er nu blevet en hel naturlig rutine i vores hverdag. Indrømmet - jeg har dog gode og mindre gode dage med min "lasso", hvor jeg prøver at indfange en passende pullert i slusen. Nedad i sluserne er nu det nemmeste, men vores "Rasmine" har også sin egen mening om placeringen i slusen. Tillægning i styrbords side passer ikke "damen", så hellere ligge på tværs til stor ærgelse og irritation for Leif.
Efter dagens strabadser, ligger vi ofte ind langs med kanalen for natten. Vi ligger de dejligste steder i fred og ro, og så er det ganske gratis. Vand kan vi desuden få i flere af sluserne, som i øvrigt også sælger diverse varianter af grøntsager.
På Rasmine har vi eget "bad"og strøm ombord og kan sagtens klare os i flere dage uden brug af civilisationen. Badet består alene af en lille håndbruser, dog med både koldt og varmt vand - og badet kan nydes på siden af båden eller på landjorden - ingen undskyldning, selvom det skal foregår i det fri. Kigger dog lige over skulderen - bare der ikke er nogen der kigger.
Franske er vi næsten også blevet og det på ganske kort tid - vi spiser sent og gerne ude (på græsset) - og vi kan hilse "Bounjour" tilpasset til såvel morgen, middag og aften og franskmændene hilser gerne igen og hertil tillige et nik og smil.
Har nu sagt på gensyn til vores dejlige venner fra Læsø. Efter de sidste hyggelige dage i Reims måtte vores veje skilles - de drog mod syd og vi to andre både drog mod vest (Paris).
Lige nu er vi på floden Marne - her er bare så smukt. På vej mod floden fra Reims (34 km) skulle vi passere 15 sluser og en tunnel på 2,4 km - men så har vi også klaret en god dags arbejde og fortjener gerne et køligt glas hvidvin eller måske en gin og tonic.
Marnefloden snor sig som en vild klapperslange, men er ellers en af de rolige af slagsen. Ved hver drejning af floden ses bakkedrag med små landsbyer med egen kirke omkranset af endeløse smukke rækker af vinmarker eller store skovområder - grønt, grønt og atter grønt.
Ved udsejlingen til Marne var der ca 120 km til Paris i fugleflugtslinie, men 185 km via Marne - jo, man må sno sig.
Vi besøgte forøvrigt et champagnehus forleden og fik en rigtig god oplevelse om champagnens tilblivelse samt husets indretning. Det er dejligt at blive lidt klogere og smagsprøven på den lidt tørre art af husets champagnen smagte rigtig godt.
Vi "ses" i Paris.
PS. Vejret de sidste dage kunne være bedre - det har småregnet og er overskyet, men temperaturen er ok.
Pas. Bemærk det sidste billede: James Bonds ynglingchampagne - Dom Perignon 67 - please!
PS. Vejret 🌦kunne godt være lidt bedre - skyet og småregner ind i mellem, men temperaturen ok.
Sendt fra min iPhoneOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 46
- 2 Ağustos 2017 Çarşamba 18:52
- ☁️ 22 °C
- Yükseklik: 59 m
FransaJussy49°42’43” N 3°15’36” E
Åh Frankrig
2 Ağustos 2017, Fransa ⋅ ☁️ 22 °C
Så nåede vi Namur og herfra skulle turen være gået stik syd mod Givet og Dinant over Ardennerne, men nu er det, at den franske kultur og livsstil folder sig ud.
En sluse ved Givet er gået i stykker og første melding lyder på " i morgen", næste melding "om to dage", "om en uge", "muligvis hvis alt går vel om to uger", så mange både incl. os valgte omvejen på 200 km. Har hørt om en tunnel, der faldt sammen i 2006 og den var lovet færdig i 2013, men endnu er den ikke sejlbar.
Vi måtte derfor gå lidt nord på igen til Charleroi - og tro mig, en ganske rædselsfuld by og endnu værre, her bor mennesker, ja selv børn. Svær og tung industri, grimme huse, støv og møg. Da vi kom ud fra slusen sejlede vi lige igennem et kæmpe forbrændingsanlæg, der spyede støv og møg ud over os alle sammen. Kanalerne er også fyldt med masser af "sejlende" affald, plasticflasker, diverse plasticgenstande, ja hele skraldesække, lort an masse (undskyld mit sprog).
Kom til byen Mons med havn af de lidt bedre, og knap så meget affald, men havnemesteren var taget på ferie, så bad blev det ikke til denne gang. Til gengæld fik vi besøg af vores dejlige børnebørn med far og mor lige ankommet fra ferie i Paris og det var en glæde. Vi havde dejlige dage med løbeture med Alma og Vega , spil, pandekager og masser af snak og hygge. Savner dem ofte.
En lille detalje - på vej mod Mons skulle vi sluses 73 meter nedad via et hejseværk - her skal du ikke lide af højdeskræk..
Nu skulle Belgien bare overstås - det har været et sørgeligt syn - en kulsort plet i EU.
Min "depression" over denne del af Belgien kunne jeg ikke slippe og så gjorde jeg DET - jeg skrev min frustration til den Belgiske Ambassade. Fik et meget venligt svar og en opfordring til at videresende mine tanker og billeder til den Waloniske "regering" (miljø), så nu venter jeg i spændning på svar. Jeg ved jo godt at det ikke rykker noget, men den sejllads i en losseplads på de indre vandveje, det var altså virkelig så deprimerende.
Så blev flaget hejst - altså det franske 🇫🇷- en milepæl er nået. Det med affaldet blev dog ikke så mærkbart anderledes, men alligevel kunne vi se og mærke forandringer til det bedre.
På vores vej møder vi mange dejlige mennesker og lige nu nyder vi samværet med to andre danske både - hyggelige og søde ægtepar fra hhv. Køge og Læsø. Mennesker vi nok aldrig havde mødt på vores vej, som nu er en kanal - og det er en super gevinst.
Vi sluser sammen i et utal af sluser, ja forleden blev det til hele 16 af slagsen og en tunnel på hhv. 5,6 km og 1,5 km. Den første blev vi trukket igennem efter først at blive bundet sammen med fem andre både. 2x30 meter tovværk var navlesnoren til båden foran. Det gik smertefrit, men der var mange sommerfugle i maven. Vi hygger os ofte sammen efter dagens strabadser - snakker, griner meget, synger med hjælp fra Leif og harmonikaen, så ja, vi hygger os.
Vi har ca. 160 km til Paris og glæder os meget til gensynet - denne gang dog fra søsiden, anderledes og spændende.
Vejret, ja det har været lidt omskiftelig de seneste uger, men temperaturen er fortsat i den gode ende. Solen er fremme hver dag, men skyer og lidt småregn er også gæster - men pyt, vi nyder det hele.
Vi har fødselsdag i dag i nabobåden og nu skal der spises og hygges.
Også god dag til jer, vi snakkes ved.
I må også ha' en rigtig dejlig dag og vi snakkes vi ved.
Sendt fra min iPhoneOkumaya devam et

Godt at dig og leif er gode til udfordringer 😃 dejligt og følge jeres historier. Glæder mig til I kommer hjem til Danmark igen ⚘⚘

Hej med jer, dejlig læsning dog ærgerligt at Belgien opleves dårligt, vi har oplevet Dinant og området der som rigtig lækkert og fedt. Forsat god tur til jer, vi ses. ⛵️👍😊 kh Birgitte & Keld
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 34
- 21 Temmuz 2017 Cuma
- ⛅ 21 °C
- Yükseklik: 72 m
BelçikaJambes50°27’22” N 4°51’53” E
Fra Holland mod Frankrig
21 Temmuz 2017, Belçika ⋅ ⛅ 21 °C
Vi skulle bare lige se og opleve Holland for en kortere stund, men det blev til 6 spændende og oplevelsesrige uger.
Selvfølgelig skal Amsterdam opleves, men jeg kan varmt anbefale, Utrecht, Harlem og Maastricht til forlængede weekendophold.
Efter dejligt familiebesøg i Utrecht vendte vi stævnen mod syd - Maastricht - hvor vores børnebørn Alma og Vega med familie ville komme på ferie.
Vi nåede dog ikke så langt før første forhindring indtraf - en baksille af ukendt navn havde taget ophold i min mave, så slemt at jeg måtte sygemeldte mig en 4-5 dage og først to uger efter behagede det selvsamme baksille at finde et andet opholdssted - det positive ved den oplevelse var et minustab på vægten (dog kun for en kortere periode).
Næste "forhindring" var i byen 'S Hertogenbosch. Vi skulle i 2. sluse ud af 13 på en strækning af ca. 80 km., det var fredag eftermiddag, men ak og ve, borgmesteren havde besluttet, at der kun skulle sluses mandag og onsdag kl. 11, selvom øvrige broer og 11 sluser på selvsamme kanal var åbne. Så tålmodighed er en dyd - vi ventede til mandag, hvor det endelig behagede slusemesteren at sluse os videre, dog først kl. 11.30, men vejret og byen var hele ventetiden værd.
Nu synes jeg jo selv, at jeg er blevet verdensmester i at sluse og så fik vi en af de grimme oplevelser. Vi ligger og venter på at komme ind i en sluse - vi skal 11 meter op - sammen med en del andre både. Det går langsomt med at komme ind i slusen og på plads og vi er sidste båd i rækken, der har fået grønt lys. Ligger halvt inde ved de store 11 meter høje sluseporte (og ca 1 meter tykke) og nu vil en af bådene foran os ikke give plads og pludselig begynder portene at lukke i. Leif kan ikke forstå hvad jeg skriger, så højt er mit stemmeleje og efterfølgende kan jeg se et stort udslag på pulsmåleren på mit ur. Vi får bakket ud i et fart med hjertet uden på sommerblusen. Føj for en oplevelse - en af de værre. Der da efterfølgende blev givet grønt lys til næste slusning, blev der via højtaleren sagt, af den danske båd skulle have første prioritet til at gå ind - vi tog det som en undskyldning.
Super dejligt at se Alma, Vega og familie i Maastricht. Vi har savnet dem. Fandt en dejlig havn ca 1 km. fra centrum med swimmingpool mm. og havde hyggelige og varme dage sammen. Maastricht er en fantastisk by.
Holland er et dejligt land, men lidt malurt er der også. De har ingen pant på almindelige plastflasker og dåser og det ses overalt - sørgeligt.
Maastricht ligger kun et stenkast fra grænsen til Belgien. Du vil sikkert ikke tro det, men alt forandrer sig næsten lige, når du passerer grænsen. Landskabet går fra fladt til høje klippevægge, ingen taler og forstår engelsk længere, bilerne er skiftet ud til franske modeller og arkitekturen kunne være en by i Rusland. Denne del af Belgien er meget trist og kedelig. Liege er en by uden sjæl. Byens byggestil minder om russiske forstæder - grimme farveløse højhuse, og findes der endeligt et pænt gammelt hus, ja så ligger det indeklemt mellem disse. Jeg havde glædet mig til Liege i Vallonien - begge meget flotte navne - men det er en skuffelse. Her er desværre også rigtig mange hjemløse sølle stakler og andre mindre indtagende personer - det er faktisk første gang at vi har følt os lidt utrygge ind i mellem.
I dag ligger vi i en lille havn i Huy. Altid hyggeligt med et glas koldt hvidvin efter dagens sejlads og i dag blev den indtaget kun få hundrede meter fra et atomkraftværk - nu glæder vi os til at komme til Frankrig på landet.
Turen går nu videre mod Namur, og Givet, hvor vi igen får besøg af vores lille familie, der i mellemtiden har været en tur i Paris.
Selv regner vi med at nå Paris om ca 2 uger, men hvem ved - vi har tiden for os.
Pas på jer og jeg ønsker jer dejligt sommervejr. Vejret har indtil nu været dejligt med gode temperaturer og kun lidt regn. Det blæser næsten aldrig.
Sendt fra min iPadOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 14
- 1 Temmuz 2017 Cumartesi 16:51
- ⛅ 19 °C
- Yükseklik: 12 m
HollandaUtrecht52°5’10” N 5°7’4” E
Holland rundt - næsten
1 Temmuz 2017, Hollanda ⋅ ⛅ 19 °C
Efter dejlige dage i Amsterdam i godt selskab med et par hyggelige naboer hjemmefra gik turen videre mod Harlem, Gouda og tilbage til den hyggelige by Utrecht, hvor vi får besøg hjemmefra af min mor, søster og svoger. En lille tur på små 200 km.
Byen Harlem er en helt vidunderlig by, mange smalle gader, flotte møller, broer der åbner efter lidt tålmodighed, og mange specialbutikker og næsten ingen af de kendte stangbutikker. Genbrug går de også ind for i stor stil - selv fængslet har de genbrugt som universitet.
Gouda var knap så indbydende og så alligevel. Her er det ostens fødested og der var mange bittesmå ostebutikker med masser af smagsprøver. Vi guffede ost i lange baner med tilhørende Goudavafler (kiks), så frokosten desværre måtte springes over.
Tilbage mod Utrecht sejlede vi ad så smalle kanaler, at Susåen nærmest ligner en flod. Der var nogle steder så smalt, at vi ikke kunne mødes med andre skibe og vi mødte da også ganske få. I en af sluserne var vi to både, og der kunne absolut ikke være så meget som en centimeter mere. Vand under kølen var der heller ikke meget af, nogle steder viste måleren blot 20 centimeter. Det var en fantastisk smuk tur på små 45 km. Rasmine synes at tænke - hvad laver jeg her - jeg er en sejlbåd og ikke en flodpram.
Vi har mødt mange søde og hjælpsomme hollændere - deres talende sprog er helt uforståeligt, men mange englændere tror vi nemt kan tale og forstå hollandsk, da de synes vores sprog ligner hollandsk til forveksling.
Hollænderne, de cykler i stor stil. Der er parkeringshuse i flere etager mange steder, altså til cyklerne forstås. De er alle vegne og der cykles bare til. Absolut ingen har cykelhjelm på og børn fragtes blot på bagagebæreren - ja de står sågar op bag på og holder kærligt om far eller mor. Næsten alle har også en "Arlakasse" foran på cyklen, men her findes de i alle regnbuens farver, og er et festligt indslag.
Vi ligger nu i Utrecht igen og her har de kirker, store som små spredt rundhåndet omkring byen. Det de til gengæld ikke har, er at synkronisere kirkeurenes slag og klokkespil. Først starter en af de store kirke med timeslag og klokkespil. Herefter istemmer de omkringliggende mindre kirker med slag og toner, så det kan strække sig i adskillige minutter. Flere er endog udstyret med både hele, halve og sågar kvarterslag - og det foregår altså også om natten. En af kirkerne har et klokkespil der får mig til at tænke på " jeg ved en lærkerede" og den har nu bidt sig fast ,så jeg nynner melodien hele dagen og noget af natten med.
Mange hollændere har en flagstang stikkende skråt ud fra deres huse/lejligheder. Ofte flages der også, men vi har flere gange undres os over, at der hænger rygsække på flagstangen. Det mysterium er nu opklaret - det er de unge , der er blevet færdige med deres skoleuddannelse, der fejrer dette ved at hænge skoletasken ud på flagstangen.
Jeg har fået egen urtehave. Har investeret i en altanlignende tingest, der kan indeholde 3 planter, så her dyrket vi nu persille, basilikum og timian - meget hyggeligt og så dufter det herligt.
Turen går efter besøg nu mod syd - Mastricht - hvor børnebørnene (Alma og Vega) og deres familie kommer på ferie, det bliver nu dejligt.
God sommer til alle.
Billede 1 - smalt gadekig
Billede 2 - mølle i Harlem
Billede 3 - genbrug af fængsel
Billede 4 - ostebutik i Gouda
Billede 5 - smal kanal mod Utrecht
Billede 6 - fejring af skoleafslutningOkumaya devam et
- Geziyi göster
- Yapılacaklar listesine ekleYapılacaklar listesinden çıkar
- Paylaş
- Gün 1
- 18 Haziran 2017 Pazar
- ☀️ 24 °C
- Yükseklik: Deniz seviyesi
HollandaHet IJ52°22’58” N 4°54’23” E
Nu er vi kommet til Holland
18 Haziran 2017, Hollanda ⋅ ☀️ 24 °C
Sidst da vi "snakkede sammen" var vi i Minden, Tyskland. Længe siden snart, men har vi problemer med netdækning i Danmark, så er det intet i forhold til tyskerne og hollænderne.
Fra Minden gik det fortsat videre ad Mittellandskanalen til Hannover, en lille afstikker via en sidekanal til Osnabruck, som viste sig at være en hyggelig by. Et af billederne viser blå ringe i en gade, det er optisk bedrag, det er malede striber på kirke og huse.
Slut med Mittellandskanalen. Goddag til Dortmund Ems Kanalen og derefter Wessel Datteln Kanalen - den førstnævnte kanel er ikke værd at skrive om, så det vil jeg undlade. Her er som tidligere beskrevet for det meste meget smukt at sejle, men det grimme og triste undgår vi jo ikke - måske husker vi derfor bedre det smukke. Jeg har vedhæftet et billede af de mildt sagt mindre skønne oplevelser.
Så er det slut med Tyskland - Friedrichsfeld sluse - er den sidste i rækken af sluser i Tyskland - men der kommer mange flere. I mange af sluserne har vi været alene i de kæmpe store sluser, men dem er jeg blevet helt gode venner med. Så gælder det Rhinen. Vi har hørt og læst mange skrækscenarier om "hende den altid farlige Rhein" men hun var blid som et lam og vi nød de ca. 70 kilometer i "hæsblæsende" tempo. Da vi forlod slusen loggede vi omkring 9,5 km/t og da vi mødte "Frau Rhin" speedede vi op på nul komma fem til 17 km/t, men som sagt, alt gik helt fint.
Så blev det Holland, da vi drejede til højre og ind på Pannendesh kanal. Klokken var 09.10 - altså morgentid - det var lidt tidligt at skåle, at vi var vel ankommet til Holland, med vi gjorde det nu alligevel. Har ellers en husbådsregel om, at det tidligst kan ske efter klokken 10, men nogle begivenheder falder jo ikke altid inden for rammerne, og det kan vi jo ikke bebrejdes.
Første stop i Holland var i byen Arnhem - som næsten blev lagt i ruiner undet krigen. Besøgte en fantastisk kirke i byen - Eusebius kirke - og hold da op, det var bestemt de 12 euro værd. I følge brochuren om kirken står der at læse, at det er Europas højeste kirketårn med elevator, 80 meter op i en der er lavet i glas, uha, men udsigten var smuk. I et kapel bygget til kirken tabte jeg næsten vejret. Højt, højt oppe hang mange skulpturer af faldskærmssoldater, der symboliserede et slag fra krigen over Arnhem - har prøvet at tage et billede af det.
Vi ser storke på reder med unger, vilde heste, kvæg og frilandsgrise, der nyder livet på digerne langs de Hollandske kanaler.
Har ligget et par dage i byen Utrecht - den kan jeg varmt anbefale, en gammel hyggelig by med smalle kanaler, der skal besejles med tungen lige i munden, masser af blomster og super hygge. I går ankom vi til Amsterdam - ligger i Sixhaven lige overfor banegården og centrum - der er gratis færge, som sejler hele tiden. Det er varmt - temperaturen nærmer sig de 30 grader, og det er rigeligt.
Pas på jer.
Sendt fra min iPadOkumaya devam et



































































































































































