RASMINE PÅ FLODER OG KANALER

June 2017 - March 2024
An open-ended adventure by Birgit
Currently traveling
  • 21footprints
  • 6countries
  • 2,476days
  • 160photos
  • 1videos
  • 2.4kkilometers
  • Day 1

    Nu er vi kommet til Holland

    June 18, 2017 in the Netherlands ⋅ ☀️ 24 °C

    Sidst da vi "snakkede sammen" var vi i Minden, Tyskland. Længe siden snart, men har vi problemer med netdækning i Danmark, så er det intet i forhold til tyskerne og hollænderne.
    Fra Minden gik det fortsat videre ad Mittellandskanalen til Hannover, en lille afstikker via en sidekanal til Osnabruck, som viste sig at være en hyggelig by. Et af billederne viser blå ringe i en gade, det er optisk bedrag, det er malede striber på kirke og huse.
    Slut med Mittellandskanalen. Goddag til Dortmund Ems Kanalen og derefter Wessel Datteln Kanalen - den førstnævnte kanel er ikke værd at skrive om, så det vil jeg undlade. Her er som tidligere beskrevet for det meste meget smukt at sejle, men det grimme og triste undgår vi jo ikke - måske husker vi derfor bedre det smukke. Jeg har vedhæftet et billede af de mildt sagt mindre skønne oplevelser.
    Så er det slut med Tyskland - Friedrichsfeld sluse - er den sidste i rækken af sluser i Tyskland - men der kommer mange flere. I mange af sluserne har vi været alene i de kæmpe store sluser, men dem er jeg blevet helt gode venner med. Så gælder det Rhinen. Vi har hørt og læst mange skrækscenarier om "hende den altid farlige Rhein" men hun var blid som et lam og vi nød de ca. 70 kilometer i "hæsblæsende" tempo. Da vi forlod slusen loggede vi omkring 9,5 km/t og da vi mødte "Frau Rhin" speedede vi op på nul komma fem til 17 km/t, men som sagt, alt gik helt fint.
    Så blev det Holland, da vi drejede til højre og ind på Pannendesh kanal. Klokken var 09.10 - altså morgentid - det var lidt tidligt at skåle, at vi var vel ankommet til Holland, med vi gjorde det nu alligevel. Har ellers en husbådsregel om, at det tidligst kan ske efter klokken 10, men nogle begivenheder falder jo ikke altid inden for rammerne, og det kan vi jo ikke bebrejdes.
    Første stop i Holland var i byen Arnhem - som næsten blev lagt i ruiner undet krigen. Besøgte en fantastisk kirke i byen - Eusebius kirke - og hold da op, det var bestemt de 12 euro værd. I følge brochuren om kirken står der at læse, at det er Europas højeste kirketårn med elevator, 80 meter op i en der er lavet i glas, uha, men udsigten var smuk. I et kapel bygget til kirken tabte jeg næsten vejret. Højt, højt oppe hang mange skulpturer af faldskærmssoldater, der symboliserede et slag fra krigen over Arnhem - har prøvet at tage et billede af det.
    Vi ser storke på reder med unger, vilde heste, kvæg og frilandsgrise, der nyder livet på digerne langs de Hollandske kanaler.
    Har ligget et par dage i byen Utrecht - den kan jeg varmt anbefale, en gammel hyggelig by med smalle kanaler, der skal besejles med tungen lige i munden, masser af blomster og super hygge. I går ankom vi til Amsterdam - ligger i Sixhaven lige overfor banegården og centrum - der er gratis færge, som sejler hele tiden. Det er varmt - temperaturen nærmer sig de 30 grader, og det er rigeligt.
    Pas på jer.

    Sendt fra min iPad
    Read more

  • Day 14

    Holland rundt - næsten

    July 1, 2017 in the Netherlands ⋅ ⛅ 19 °C

    Efter dejlige dage i Amsterdam i godt selskab med et par hyggelige naboer hjemmefra gik turen videre mod Harlem, Gouda og tilbage til den hyggelige by Utrecht, hvor vi får besøg hjemmefra af min mor, søster og svoger. En lille tur på små 200 km.
    Byen Harlem er en helt vidunderlig by, mange smalle gader, flotte møller, broer der åbner efter lidt tålmodighed, og mange specialbutikker og næsten ingen af de kendte stangbutikker. Genbrug går de også ind for i stor stil - selv fængslet har de genbrugt som universitet.
    Gouda var knap så indbydende og så alligevel. Her er det ostens fødested og der var mange bittesmå ostebutikker med masser af smagsprøver. Vi guffede ost i lange baner med tilhørende Goudavafler (kiks), så frokosten desværre måtte springes over.
    Tilbage mod Utrecht sejlede vi ad så smalle kanaler, at Susåen nærmest ligner en flod. Der var nogle steder så smalt, at vi ikke kunne mødes med andre skibe og vi mødte da også ganske få. I en af sluserne var vi to både, og der kunne absolut ikke være så meget som en centimeter mere. Vand under kølen var der heller ikke meget af, nogle steder viste måleren blot 20 centimeter. Det var en fantastisk smuk tur på små 45 km. Rasmine synes at tænke - hvad laver jeg her - jeg er en sejlbåd og ikke en flodpram.
    Vi har mødt mange søde og hjælpsomme hollændere - deres talende sprog er helt uforståeligt, men mange englændere tror vi nemt kan tale og forstå hollandsk, da de synes vores sprog ligner hollandsk til forveksling.
    Hollænderne, de cykler i stor stil. Der er parkeringshuse i flere etager mange steder, altså til cyklerne forstås. De er alle vegne og der cykles bare til. Absolut ingen har cykelhjelm på og børn fragtes blot på bagagebæreren - ja de står sågar op bag på og holder kærligt om far eller mor. Næsten alle har også en "Arlakasse" foran på cyklen, men her findes de i alle regnbuens farver, og er et festligt indslag.
    Vi ligger nu i Utrecht igen og her har de kirker, store som små spredt rundhåndet omkring byen. Det de til gengæld ikke har, er at synkronisere kirkeurenes slag og klokkespil. Først starter en af de store kirke med timeslag og klokkespil. Herefter istemmer de omkringliggende mindre kirker med slag og toner, så det kan strække sig i adskillige minutter. Flere er endog udstyret med både hele, halve og sågar kvarterslag - og det foregår altså også om natten. En af kirkerne har et klokkespil der får mig til at tænke på " jeg ved en lærkerede" og den har nu bidt sig fast ,så jeg nynner melodien hele dagen og noget af natten med.
    Mange hollændere har en flagstang stikkende skråt ud fra deres huse/lejligheder. Ofte flages der også, men vi har flere gange undres os over, at der hænger rygsække på flagstangen. Det mysterium er nu opklaret - det er de unge , der er blevet færdige med deres skoleuddannelse, der fejrer dette ved at hænge skoletasken ud på flagstangen.
    Jeg har fået egen urtehave. Har investeret i en altanlignende tingest, der kan indeholde 3 planter, så her dyrket vi nu persille, basilikum og timian - meget hyggeligt og så dufter det herligt.
    Turen går efter besøg nu mod syd - Mastricht - hvor børnebørnene (Alma og Vega) og deres familie kommer på ferie, det bliver nu dejligt.
    God sommer til alle.
    Billede 1 - smalt gadekig
    Billede 2 - mølle i Harlem
    Billede 3 - genbrug af fængsel
    Billede 4 - ostebutik i Gouda
    Billede 5 - smal kanal mod Utrecht
    Billede 6 - fejring af skoleafslutning
    Read more

  • Day 34

    Fra Holland mod Frankrig

    July 21, 2017 in Belgium ⋅ ⛅ 21 °C

    Vi skulle bare lige se og opleve Holland for en kortere stund, men det blev til 6 spændende og oplevelsesrige uger.
    Selvfølgelig skal Amsterdam opleves, men jeg kan varmt anbefale, Utrecht, Harlem og Maastricht til forlængede weekendophold.
    Efter dejligt familiebesøg i Utrecht vendte vi stævnen mod syd - Maastricht - hvor vores børnebørn Alma og Vega med familie ville komme på ferie.
    Vi nåede dog ikke så langt før første forhindring indtraf - en baksille af ukendt navn havde taget ophold i min mave, så slemt at jeg måtte sygemeldte mig en 4-5 dage og først to uger efter behagede det selvsamme baksille at finde et andet opholdssted - det positive ved den oplevelse var et minustab på vægten (dog kun for en kortere periode).
    Næste "forhindring" var i byen 'S Hertogenbosch. Vi skulle i 2. sluse ud af 13 på en strækning af ca. 80 km., det var fredag eftermiddag, men ak og ve, borgmesteren havde besluttet, at der kun skulle sluses mandag og onsdag kl. 11, selvom øvrige broer og 11 sluser på selvsamme kanal var åbne. Så tålmodighed er en dyd - vi ventede til mandag, hvor det endelig behagede slusemesteren at sluse os videre, dog først kl. 11.30, men vejret og byen var hele ventetiden værd.
    Nu synes jeg jo selv, at jeg er blevet verdensmester i at sluse og så fik vi en af de grimme oplevelser. Vi ligger og venter på at komme ind i en sluse - vi skal 11 meter op - sammen med en del andre både. Det går langsomt med at komme ind i slusen og på plads og vi er sidste båd i rækken, der har fået grønt lys. Ligger halvt inde ved de store 11 meter høje sluseporte (og ca 1 meter tykke) og nu vil en af bådene foran os ikke give plads og pludselig begynder portene at lukke i. Leif kan ikke forstå hvad jeg skriger, så højt er mit stemmeleje og efterfølgende kan jeg se et stort udslag på pulsmåleren på mit ur. Vi får bakket ud i et fart med hjertet uden på sommerblusen. Føj for en oplevelse - en af de værre. Der da efterfølgende blev givet grønt lys til næste slusning, blev der via højtaleren sagt, af den danske båd skulle have første prioritet til at gå ind - vi tog det som en undskyldning.
    Super dejligt at se Alma, Vega og familie i Maastricht. Vi har savnet dem. Fandt en dejlig havn ca 1 km. fra centrum med swimmingpool mm. og havde hyggelige og varme dage sammen. Maastricht er en fantastisk by.
    Holland er et dejligt land, men lidt malurt er der også. De har ingen pant på almindelige plastflasker og dåser og det ses overalt - sørgeligt.
    Maastricht ligger kun et stenkast fra grænsen til Belgien. Du vil sikkert ikke tro det, men alt forandrer sig næsten lige, når du passerer grænsen. Landskabet går fra fladt til høje klippevægge, ingen taler og forstår engelsk længere, bilerne er skiftet ud til franske modeller og arkitekturen kunne være en by i Rusland. Denne del af Belgien er meget trist og kedelig. Liege er en by uden sjæl. Byens byggestil minder om russiske forstæder - grimme farveløse højhuse, og findes der endeligt et pænt gammelt hus, ja så ligger det indeklemt mellem disse. Jeg havde glædet mig til Liege i Vallonien - begge meget flotte navne - men det er en skuffelse. Her er desværre også rigtig mange hjemløse sølle stakler og andre mindre indtagende personer - det er faktisk første gang at vi har følt os lidt utrygge ind i mellem.
    I dag ligger vi i en lille havn i Huy. Altid hyggeligt med et glas koldt hvidvin efter dagens sejlads og i dag blev den indtaget kun få hundrede meter fra et atomkraftværk - nu glæder vi os til at komme til Frankrig på landet.
    Turen går nu videre mod Namur, og Givet, hvor vi igen får besøg af vores lille familie, der i mellemtiden har været en tur i Paris.
    Selv regner vi med at nå Paris om ca 2 uger, men hvem ved - vi har tiden for os.
    Pas på jer og jeg ønsker jer dejligt sommervejr. Vejret har indtil nu været dejligt med gode temperaturer og kun lidt regn. Det blæser næsten aldrig.

    Sendt fra min iPad
    Read more

  • Day 46

    Åh Frankrig

    August 2, 2017 in France ⋅ ☁️ 22 °C

    Så nåede vi Namur og herfra skulle turen være gået stik syd mod Givet og Dinant over Ardennerne, men nu er det, at den franske kultur og livsstil folder sig ud.
    En sluse ved Givet er gået i stykker og første melding lyder på " i morgen", næste melding "om to dage", "om en uge", "muligvis hvis alt går vel om to uger", så mange både incl. os valgte omvejen på 200 km. Har hørt om en tunnel, der faldt sammen i 2006 og den var lovet færdig i 2013, men endnu er den ikke sejlbar.
    Vi måtte derfor gå lidt nord på igen til Charleroi - og tro mig, en ganske rædselsfuld by og endnu værre, her bor mennesker, ja selv børn. Svær og tung industri, grimme huse, støv og møg. Da vi kom ud fra slusen sejlede vi lige igennem et kæmpe forbrændingsanlæg, der spyede støv og møg ud over os alle sammen. Kanalerne er også fyldt med masser af "sejlende" affald, plasticflasker, diverse plasticgenstande, ja hele skraldesække, lort an masse (undskyld mit sprog).
    Kom til byen Mons med havn af de lidt bedre, og knap så meget affald, men havnemesteren var taget på ferie, så bad blev det ikke til denne gang. Til gengæld fik vi besøg af vores dejlige børnebørn med far og mor lige ankommet fra ferie i Paris og det var en glæde. Vi havde dejlige dage med løbeture med Alma og Vega , spil, pandekager og masser af snak og hygge. Savner dem ofte.
    En lille detalje - på vej mod Mons skulle vi sluses 73 meter nedad via et hejseværk - her skal du ikke lide af højdeskræk..
    Nu skulle Belgien bare overstås - det har været et sørgeligt syn - en kulsort plet i EU.
    Min "depression" over denne del af Belgien kunne jeg ikke slippe og så gjorde jeg DET - jeg skrev min frustration til den Belgiske Ambassade. Fik et meget venligt svar og en opfordring til at videresende mine tanker og billeder til den Waloniske "regering" (miljø), så nu venter jeg i spændning på svar. Jeg ved jo godt at det ikke rykker noget, men den sejllads i en losseplads på de indre vandveje, det var altså virkelig så deprimerende.
    Så blev flaget hejst - altså det franske 🇫🇷- en milepæl er nået. Det med affaldet blev dog ikke så mærkbart anderledes, men alligevel kunne vi se og mærke forandringer til det bedre.
    På vores vej møder vi mange dejlige mennesker og lige nu nyder vi samværet med to andre danske både - hyggelige og søde ægtepar fra hhv. Køge og Læsø. Mennesker vi nok aldrig havde mødt på vores vej, som nu er en kanal - og det er en super gevinst.
    Vi sluser sammen i et utal af sluser, ja forleden blev det til hele 16 af slagsen og en tunnel på hhv. 5,6 km og 1,5 km. Den første blev vi trukket igennem efter først at blive bundet sammen med fem andre både. 2x30 meter tovværk var navlesnoren til båden foran. Det gik smertefrit, men der var mange sommerfugle i maven. Vi hygger os ofte sammen efter dagens strabadser - snakker, griner meget, synger med hjælp fra Leif og harmonikaen, så ja, vi hygger os.
    Vi har ca. 160 km til Paris og glæder os meget til gensynet - denne gang dog fra søsiden, anderledes og spændende.
    Vejret, ja det har været lidt omskiftelig de seneste uger, men temperaturen er fortsat i den gode ende. Solen er fremme hver dag, men skyer og lidt småregn er også gæster - men pyt, vi nyder det hele.
    Vi har fødselsdag i dag i nabobåden og nu skal der spises og hygges.
    Også god dag til jer, vi snakkes ved.
    I må også ha' en rigtig dejlig dag og vi snakkes vi ved.

    Sendt fra min iPhone
    Read more

  • Day 56

    Nyt fra Frankrig

    August 12, 2017 in France ⋅ ⛅ 19 °C

    Vi har nu forladt Sant- Quentin (ikke at forveksle med det berygtede fængsel) efter et par overliggedage (læs vaske- og rengøringsdage).
    Sluser op og ned, ned og op er nu blevet en hel naturlig rutine i vores hverdag. Indrømmet - jeg har dog gode og mindre gode dage med min "lasso", hvor jeg prøver at indfange en passende pullert i slusen. Nedad i sluserne er nu det nemmeste, men vores "Rasmine" har også sin egen mening om placeringen i slusen. Tillægning i styrbords side passer ikke "damen", så hellere ligge på tværs til stor ærgelse og irritation for Leif.
    Efter dagens strabadser, ligger vi ofte ind langs med kanalen for natten. Vi ligger de dejligste steder i fred og ro, og så er det ganske gratis. Vand kan vi desuden få i flere af sluserne, som i øvrigt også sælger diverse varianter af grøntsager.
    På Rasmine har vi eget "bad"og strøm ombord og kan sagtens klare os i flere dage uden brug af civilisationen. Badet består alene af en lille håndbruser, dog med både koldt og varmt vand - og badet kan nydes på siden af båden eller på landjorden - ingen undskyldning, selvom det skal foregår i det fri. Kigger dog lige over skulderen - bare der ikke er nogen der kigger.
    Franske er vi næsten også blevet og det på ganske kort tid - vi spiser sent og gerne ude (på græsset) - og vi kan hilse "Bounjour" tilpasset til såvel morgen, middag og aften og franskmændene hilser gerne igen og hertil tillige et nik og smil.
    Har nu sagt på gensyn til vores dejlige venner fra Læsø. Efter de sidste hyggelige dage i Reims måtte vores veje skilles - de drog mod syd og vi to andre både drog mod vest (Paris).
    Lige nu er vi på floden Marne - her er bare så smukt. På vej mod floden fra Reims (34 km) skulle vi passere 15 sluser og en tunnel på 2,4 km - men så har vi også klaret en god dags arbejde og fortjener gerne et køligt glas hvidvin eller måske en gin og tonic.
    Marnefloden snor sig som en vild klapperslange, men er ellers en af de rolige af slagsen. Ved hver drejning af floden ses bakkedrag med små landsbyer med egen kirke omkranset af endeløse smukke rækker af vinmarker eller store skovområder - grønt, grønt og atter grønt.
    Ved udsejlingen til Marne var der ca 120 km til Paris i fugleflugtslinie, men 185 km via Marne - jo, man må sno sig.
    Vi besøgte forøvrigt et champagnehus forleden og fik en rigtig god oplevelse om champagnens tilblivelse samt husets indretning. Det er dejligt at blive lidt klogere og smagsprøven på den lidt tørre art af husets champagnen smagte rigtig godt.
    Vi "ses" i Paris.
    PS. Vejret de sidste dage kunne være bedre - det har småregnet og er overskyet, men temperaturen er ok.
    Pas. Bemærk det sidste billede: James Bonds ynglingchampagne - Dom Perignon 67 - please!

    PS. Vejret 🌦kunne godt være lidt bedre - skyet og småregner ind i mellem, men temperaturen ok.

    Sendt fra min iPhone
    Read more

  • Day 63

    PARIS

    August 19, 2017 in France ⋅ ⛅ 20 °C

    Tænk - så nåede vi det. Lige det vi har drømt om i mange år - Paris i egen båd, helt uvirkeligt.
    Nu er vi her PARIS!
    Efter ca 3000 km sejllads (lidt ad omveje ligger vi fortøjret i Port de Arsenal, kun få hundrede meter fra Bastille pladsen. Vejret er med os det meste af tiden, sol, varme og blå himmel. Havnen rummer plads til ca 300 både, og mod forventning er der mange ledige pladser. Havnen er dyr at ligge i, men sammenligner vi med hotelpriser, kan vi ikke klage. Vi bruger dagene på at se, vandre, spise, snuse og føle Paris igen, igen. En af dagene gik turen til Mont Martre - en tur på 20,3 km. dog incl. hyggepauser og en lækker frokost bestående af muslinger, pommes frites og kold hvidvin, men efter hjemkomst og et koldt fodbad gik jeg altså i seng sammen med solen. På fodtur rundt i Paris kunne vi desværre konstatere, at terroreren har et fast greb i byen. Overalt hvor der er turister i større antal, er der spækket med politi med skarpladte maskinpistoler, vejafspærringer og kontrol. Man skal lige vænne dig til at spise en god middag i selskab med det franske politikorps.
    Paris er jo mange ting, men også lydene hører med til byen, men der er ingen knap man kan skrue ned for om nødvendigt. Nu har vi jo vænnet os til stille dage og aftener langs floder og kanaler, så efter en "forlænget weekend" stikker vi atter næsen mod syd.
    Inden vi forlod Paris tog vi Rasmine med en tur på Seinen og oplevede og genså byens fantastiske bygninger. Det er altså bare specielt at sejle i eget "hus" gennem Paris - en fantastisk lykkefølelse.
    Sammen med vores dejlige venner, Janne og Kaj fra Køge på jagt efter en vinterhavn til vores både. Måske ikke lige så let som vi troede. Har undersøgt et par muligheder, men alt har været optaget. Spurgte forresten lige i Port de Arsenal (Paris) om prisen for en vinterplads - 32.000 kr. for 7 måneder - "men alt er desværre optaget Madame " - hvortil jeg svarede " det var sørme da ærgeligt".
    Nå, vi finder nok nogle gode pladser et andet sted.

    Sendt fra min iPhone
    Read more

  • Day 78

    Madame og vinterhavn

    September 3, 2017 in France ⋅ ⛅ 20 °C

    Jeg har tit undret mig og tænkt på, hvad mon "Madame" laver i weekenden.
    De fleste franskmænd - altså dem af hankøn - ses ofte ude med snøren - i dette tilfælde dog fiskesnøren. De sidder i hobetal langs kanaler og floder, dog i tilpas afstand fra hinanden, gerne med siden eller ryggen til, således at al kommunikation med sidemanden er udelukket. Udstyr går de ikke ned på. Det syntes, at standardudstyret består af 4-5 fiskestænger (af de store lange) med tilhørende "opsatsholder" hertil en kæmpe ruse til opbevaring af drømmefangsten, spande, stole, carmoflagetelt, grill mm. Tænker om der i det hele taget er en fisk til dem alle - vi ser næsten aldrig at der fanges bare en lille bitte fisk. Pyt - de hygger sig og det gør Madame helt sikkert også.
    Det var nu ikke det jeg ville skrive og fortælle om, men at vi nu fundet en dejlig vinterhavn i byen Nevers. Byen ligger ca 250 km syd for Paris og vi har haft nogle fantastiske sejladser hertil. Blot for at nævne et par af højdepunkterne besøgte vi Montargis - en by med mange kanaler på kryds og tværs - følte os helt hensat til Venedig, hertil byen Saint Mammes hvor Alfred Sisley valgte at slå sig ned og her ses mange af hans værker gengivet som store vægmalerier på byens gavle mm. Der var forøvrigt sang, musik og dans på den lille rådhusplads lørdag aften - endnu en hyggelig aften. En stor oplevelse var det at sejle over Briare-akvædukten i nærheden af ​​Chatillon-sur-Loire. Det ses tydeligt, at Gustave Eiffel har haft en finger med i konstruktionen af denne - så helt fantastisk og smuk. Den var i lang tid den længste stålkanalakvædukt i verden med sine 662 meter, men mistede sin titel til Magdeburg Water Bridge, der krydser Elben og er 918 meter lang.
    Vi har som vanlig overnattet på de skønneste stille og smukke steder af Frankrig, spist dejlig mad og nydt de varme solskinsdage. Nu er det ved at være slut for i år, Frankrig har også taget hul på efteråret, vejret er dog for det meste vidunderligt , men efteråret er ikke til at komme udenom. Lyset og duften forandrer sig.
    Vi skal pakke sammen, rydde op, vaske inde og ude, ja tusind ting skal klares til næste sæson. Vi skal dog lige have kigget Nevers efter i sømmene og udforsket området langs Loirefloden på vores mountainbikes inden turen går hjemad.
    Tusind tak for alle jeres likes og kommentarer, dem er jeg rigtig glade for og så glæder jeg mig til vi "snakkes" ved til næste år. Pas på jer.
    Kærlig hilsen Birgit og mange hilsner fra kaptajnen.
    Read more

  • Day 305

    2018 - nye eventyr med Rasmine

    April 18, 2018 in France ⋅ ☀️ 24 °C

    Så - endelig oprandt dagen, dagens hvor vi endelig kunne pakke bilen og os selv og drage ud til nye og spændene oplevelser. Første stop hos dejlige venner på Thurø, hvor vi hyggede og fik snakket en masse og hertil lækker mad og vin.

    Vi fortsatte turen til Holland, hvor vi håbede på at se en masse tulipan - og hyacintmarker, men foråret har også ladet vente på sig i Holland. Nød dog at se dem, der allerede var kommet i forårshumør.

    Vi nåede Nevers efter 5 dage og 1950 fantastiske km. uden brug af motorveje.

    Frida, vores nye familiemedlem og skibshund (en dværgschnauzer på nu 4 1/2 måned) har klaret alle strabadsere så flot - 3 hotelovernatninger (dog med tisseprøver på gulvtæpperne) hertil diverse restaurantionsbesøg og nu en fast flydende bolig rundt om i Frankrig (med ukendte postnumre) i de næste 5-6 måneder. Hun er selvfølgelig en meget klog og dejlig hund - og dygtig er hun jo også - tænk bare, hun kan gø på både dansk, tysk, hollandsk, belgisk og fransk - og så helt flydende, men dog behersket.

    Nu jeg nævner Belgien - ja, så ser det ud på landjorden som på vandvejene - plastic, papir, dåser og alt muligt andet møg. Jeg havde håbet på, at Flandern var en bedre vogter for miljøet end Vallonien, men nej. Jeg tror desværre at Belgien er et dybt forarmet land, meget bærer præg af stort forfald.

    Og vejret - ja, nu vi taler om det, det er bare i top. De hvide arme og ven bliver luftet i shorts og florlette bluser, gad vide hvornår de antager blot en smule farve - det ville bestemt klæde dem. Men træer, buske og blomster viser sig fra deres bedste side og i perfekte farvenuancer og vi nyder det hele.

    Rasmine har klarer vinteren flot, hun er beskidt ude, men hyggelig som vanlig under dæk. Regner med at vi drejer stævnen mod syd i løbet af en uges tid, når vi har gjort klar skib. Vi skal have båden op, da vi har lidt problemer med vores stævnrørsleje, og håber på at møde en havn med en kran, der kan løfte os op af vandet, men lur mig, ting tager tid her i Frankrig og alt er ikke lige om hjørnet - og det er jo også lige det, der gør det spændende at rejse.

    På gensyn - à son tour

    Pas godt på jer.
    Read more

  • Day 325

    "Rasmine" på de franske kanaler

    May 8, 2018 in France ⋅ ☀️ 28 °C

    Efter en uge i vinterhavnen Nevers med klargøring og hyggestunder sammen med dejlige sejlervenner, sagde vi
    på gensyn til en dejlig by. Vender tilbage sidst på sommeren og henter vores bil.

    Vores plan er at sejle til Decize, en by ca 35 km med håb om at der findes en kran og mulighed for at få Rasmine op.
    Det lykkedes dagen efter vi ankom. Det må dog siges at være en af de dyreste adgangsbilletter til en tur i luftgyngerne - 250 euro og så kunne vi desværre alligevel ikke reparere den irriterende lyd fra stævnrøret. Fik dog konstateret, at der ikke var noget alvorligt galt. Til gengæld fik vi hende spulet rent i 65 graders varmt vand, og hun så ud til at nyde et dejligt bad.

    Efter sådan en “tivolitur” er det med at komme hurtigt ud til de gratis overnatninger og mere rolige omgivelser - herligt.
    Selvfølgelig skal vi også besøge nogle af de små byer langs med kanalerne, og når man nu frivilligt vælger at lægge til kaj midt i byen, ja så må man også tage del i livet. Vi besøgte byen Digoin, stille by, alt åndede fred og ro, indtil aftenstilheden blev brudt af de lokale unge. Og så skal jeg love for, at vi blev “budt indenfor “ til åbningfest af det lokale diskotek, lige på den anden side af kanalen og her “festede” vi så til den allerlyseste morgen. Gud, hvor var vi trætte.

    Men på kanalerne - her er der stille - tænker en gang imellem om verden er holdt op med at eksistere. Der er dage hvor vi ikke møder en eneste båd. Men alt ånder fred og ro, og det håber vi også gælder resten af verden.
    Vi sejler på to kanaler, Canal lateral la Loire og Canal de Centre. Vi pejler på floden Saône. Inden vi når så langt skal vi passere 99 sluser på en strækning på små 200 kilometer. De første 63 sluser skal vi op, og vi når 309 meter o.h. De resterende sluser går det nedad, de er de nemmeste, men de er nu fredsommelige alle sammen. En del af sluserne er betjente og andre klarer vi selv.

    De der slusefolk er lidt specielle, flinke jo vist, men de smækker så hårdt med “dørene”(sluseportene). Heldigvis smiler de meget og der lyder aldrig et ondt ord (eller vi kan ihvertfald ikke forstå det). Et mærkeligt liv, tænker jeg. Far, mor og børn i et lille slusehus langt væk fra alfavej, der lever de livet året rundt, kun afbrudt af en turist eller to, når vejen falder forbi. Slusehuset tæller dog ofte andre familiemedlemmer såsom hund, hønsehold, et får eller to, ja sågar et æsel. Familien smiler og vinker, så livet leves helt sikkert som de ønsker det.

    Landskabet er meget smukt. Store vidder med bakket terræn. Vi ser den ene kvægbesætning efter den anden - hvide Charolais køer i kontrasten til alt det grønne, så smukke går de bare der med deres små kalve og græsser, tygger drøv og nyder livet. De enorme græsarealer er på flotteste vis inddelt i små firkanter, omkranset af levende hegn - bare så smukt. Duften, kan jeg selvfølgelig ikke gengive, men forestil jer er en blanding af hvidtjørn, syren og vilde blomster - snus gerne ind.

    Nu fortæller jeg jo mest om alt det pæne vi ser og oplever, men helt ærligt - der er jo også nogle grimme ting der dukker op, men lad os aftale, at tale om det en anden gang.

    Vi er nu kommet til Chalon Sur Saône - en smuk by ved floden Saône. Her slapper vi af nogle dage inden turen går syd på til Macon og Lyon.
    Read more

  • Day 336

    Lyon - goddag og på gensyn

    May 19, 2018 in France ⋅ ⛅ 19 °C

    Tiden i Charlon Sur Saône var ren afslapning. Byen og øen midt i Saônen, “Ille Saint Laurent”, blev gennemtravet på kryds og tværs. Vi cyklede en dejlig tur i et helt fantastisk golf - og sportsområde med bakker, træer, rosenbede og et edderkoppespind af cykel - og gangstier. Tror, at vi cyklede omkring 15 km. En bænk, lidt brød, vin og lækker solskin var vores førstepræmie.
    Indrømmet, vi er nok blevet en smule behagelige, måske nærmere betegnet lidt dovne. Vi tager gerne en overliggerdag mere her og der, og sejlturene er vi hurtige enige om ikke skal strække sig meget længere end til omkring frokosttid. Og her vil jeg lige rose franskmændene - nemlig, de siger og understreger - du har PLIGT til at holde frokost, min. 1 times tid.
    Eftermiddagen tager hurtig fart, Leif mener, at det er en menneskeret at blunde en halv og gerne en hel times tid, og så samles vi omkring et krus kaffe og hertil en efterfølgende gåtur til Fridas store begejstring.
    Lige nu sidder vi jo lange nede i Frankrig og tænker ofte på, hvor priviligerede vi er.
    Ind i mellem synger vi “I Danmark er jeg født” og griner lidt af hinanden. Frida kigger underligt på os og lægger ørene bagud - hun tænker sikkert, at de er lidt småtossede, de der forældre.
    Vi har nu sejlet små 200 km ned ad Saône - og besøgt bl.a byen Macon, en flot gammel by. Her blev der også travet og kigget på. Det blev lørdag, og der skulle handles ind, men hvor? Spurgte en kvindelig politibetjent om vej til nærmeste supermarked, ak og ve sagde hun, der er langt på gåben.
    Imidlertid øjnede jeg et ægtepar med et par indkøbsposer under armen, og lagde mig i slipstrømmwn på dem. Og hvad skete der, de førte mig til det mest fantastiske marked med alt hvad hjertet begærer, blot et par husblokke derfra. Vejrede lige markedsstemningen og kopierede de franske “madammer”. Blev dog lige forvist ( høfligt, men dog bestemt) til køens start ved slagterboden, der dog viste sig at være meget lang - troede faktisk de stod i kø til både bager og pandekagemanden. En venlig franskmand oplyste mig senere, at netop denne slagter var markedets “superior”.
    Vejret har været dårligt den sidste uges tid - har misundt jer det danske vejr. Vi har så til gengæld haft megen regn og kulde, ja et par dage med blot ni til ti grader. Håber, I har nydt det gode vejr hjemme.
    Vi er nu kommet til Lyon - en flot by. Saônen løber lige gennem byen og det er en flot oplevelse at sejle igennem. Saônen er pt meget strømfyldt pga rigelig mængder regn, men flot at skue.
    Lyon er byen, hvor vi sætter komma for turen og vender snuden mod nord. Det har hele tiden været vores mening at stoppe det sydlige træk her, men nu føles det underligt. Planen et nu i store vendinger Schweiz, Koblens, Luxemborg, Kassel, en vinterhavn?, og så hjem til næste år.
    Jeg har forresten en hemmelig jeg gerne vil dele med jer - altså på en betingelse - at I lover aldrig at sige det til nogen - er det en aftale? Godt.
    Når man sejler i andre lande et det høfligt at vise vedkommende lands flag som gæsteflag. Og det gør vi selvfølgelig også i de lande vi besøger, såsnart vi passerer grænserne. Til disse lejligheder har vi medbragt passene flag med hjemmefra.
    Nu er der bare det, at nogle flag til forveksling ligner hinanden i farve og form og eventuelle sygdomme som farveblindhed mm ikke kan undskylde en eventuel forveksling. For at sige det meget kort, ja så har vi sejlet med det franske gæsteflag i Holland og det hollandske i det franske - farverne er ens, men vendt på “hovedet” - meget pinligt. Husk nu - sig det ikke til nogen.
    Flaget er nu vendt.
    Vi har nydt Lyon, travet, cyklet en masse og løbet en “lille smule”. Byen har virkelig overrasket os positivt. Her er meget at se og opleve, og de lokale Lyoner er meget venlige og nysgerrige.
    Vi har nu været her i 4 dage og vender stævnen mod nord i morgen.
    De bedste hilsner
    RASMINE
    Read more