Satellite
  • Day398

    Bonjour - RASMINE

    July 20, 2018 in France ⋅ ⛅ 29 °C

    For de fleste falder det let at sige goddag, hej og eller byde velkommen, men til gengæld falder det oftest svært for os at sige farvel og på gensyn.
    Har lige kysset vores børnebørn farvel og det gør lidt ondt indeni - der er to måneder til, før vi ses igen og vi savner dem allerede blot få minutter ude af syne. 10 dage blev det til - første store krammer var i Strassbourg og herefter en uge på “søen” og i Nancy - en kæmpe krammer og på gensyn.
    Nu vi taler om goddag og farvel er der lige en ting jeg beundrer og misunder franskmændene - nemlig “bonjour”. Vi har og bliver mødt mange gange med “bonjour” efterfulgt af et nik og et smil og mine "Damer og Herrer", det er “bonjour” der siges af såvel børn, unge, og dem på vores alder og ældre - alle siger de “bonjour” og hold da op, sikke et godt humør det bringer en i. Til sammenligning kan vi f.eks gå på klinten derhjemme og møder vi et par eller to og vi siger goddag/godaften, ja så er det næsten en fornærmelse at have brudt stilheden og deres stirren ned i jorden.
    Lad os tage den gode franske skik til os og hilse på hinanden, gerne suppleret med et lille nik og smil - prøv det selv og se hvad der sker.
    Efter 10 dage dejlige dage i Strassbourg, hvor vi ventede med længsel på besøg af Camilla (mor), Jens (far) Alma, Vega og hunden Holly, blev det tid til at indtage Canal de la Marne au Rhine. På vejen passerede vi EU parlamentet og skal lige hilse og sige at det er et glashus af dimensioner - håber at kommissærerne kender ordsproget "om ikke at kaste med sten......".
    Vores mål er by en Nancy 150 km mod vest. Lyder ikke af så meget, men for at komme dertil skal vi bestige et bjerg, sejle under jorden og hæves og sænkes. Mere præcist skal vi sluse 60 gange, sejle gennem 2 tunneller på hhv. 2,5 km og 0,5 km og hæves 45 meter i et badekar.
    I starten bød kanalen ikke på de helt store oplevelser, men vejret var dejligt. Lå i byen Saverne da franskmændene slog Belgien i fodbold og hold da op, da brød krigen ud i form af en blinken, dytten og båtten, så man ikke kunnne lukke et øje den ganske nat - alle var glade og det franske flag blafrer lystigt endnu.
    Efter fire dage forlod far og mor Rasmine for et par dage og nu skulle vi rigtig hygge og nyde Alma og Vega og selvfølgelig skulle livretterne på bordet, slik skulle indkøbes samt diverse andet kalorieholdigt føde. Vi sejler videre til en havn La Garda, hvor der efter pålidelig kilde skulle være mulighed for indkøb. Til oplysning er den følgende dag lørdag og tillige Bastilledagen og efter lørdag kommer søndag og al handel er hermed indstillet. Vel ankommet til La Garda (laaangt ude på landet) erfarer vi, at der til nærmeste supermarked er der såmænd kun en times kørsel i bil i fransk raketfart. Vi nåede at hamstre en frossen pakke med 10 hamburgere hos en bager (forøvrigt den anden sidste på hylden), så det blev til madpandekager fredag, bøf med løg lørdag og brasede kartofler med spejlæg søndag. Pigerne tog det heldigvis rigtig fint. Rødvinen slap desværre op allerede fredag.
    Et brag af et tordenvejr kom over os - sjældent at vi har oplevet det så kraftigt.
    Det blev heldigvis mandag og så blev der handlet ind og mor og far vendte tilbage efter et par gode dage helt for dem selv.
    Nu er vi så igen alene og båden er sejlklar igen. Turen går nu mod nord, hvor vi skal på Moselle (Mosel på tysk).
    Vejret - ja, her er meget varmt, men I har jo også selv et vidunderligt vejr.
    PS. Husk at notere, at I i dette liv skal nå at se og opleve Strassbourg - virkelig en perle.

    De allerbedste hilsner fra
    Leif, Birgit og Frida
    Read more

    💜💜💚💚💛💛🧡🧡💙💙

    7/21/18Reply