RASMINE - farvel og på gensyn Frankrig

Der er egenligt ikke det helt store at berette om siden sidst, men der betyder bestemt ikke, at vi keder os.
Omvendt er jeg næsten heller ikke i stand til st udtrykke mig, for undermunden hænger godt nedad og det af benovelse over alt det smukke vi ser og oplever her på Mosel. Men I skal nu alligevel ikke snydes for en kort beskrivelse af turen fra sidste beretning.
Efter at Camilla, Jens, Alma, Vega og Holly havde sagt farvel i Nancy, sejlede vi igen af snoede kanaler og fandt en hyggelig havn i Port-a-Mousson. Dejlig havn og så var der ovenikøbet gratis vask og tumling, så der øjnede jeg lige chancen og drog afsted med vaskeposen. Alt gik efter planen, der var kun een vaskemaskine - og den var ledig (trods mange både i havnen og campere på pladsen). Ind med tøjet, nu skulle der vaskes - ak og ve, der gik næsten fem timer før jeg kunne vriste tøjet ud af maskinen igen - tænker nok der var andre, der vidste bedre om den maskine.
Vi sejlede videre til byen Metz - endnu en spændende by i rækken af mange. Dejlig park til Frida med gode fund af pinde og en aften oplevede vi et helt fantastisk lysshow i parken. I følge Leif - der personligt havde talt med havnefogeden på fransk - skulle det løbe af stablen kl. 21.00, så i rigtig god tid bevægede vi os derhen for det er jo altid rart med en god plads. Klokken blev langt om længe 21, nå men vi er jo i Frankrig, så lidt tålmodighed må man have. Da klokken passerede 22 fik jeg kontakt med sidekammeraten og efter lidt sprogforviklinger gik det op for os, at vi pænt måtte vente til i hvertfald 22.30. Forestillingen varede 20 minutter, men det var værd at vente på og vi har jo masser af tid
Byen Thionville - flot navn, også det eneste den kunne byde på. Lå i havnen, hvor der lige over os løb to broer, der krydsede over hinanden. Den ene en jernbanebro, den anden en motorvej. Hertil kom på højre side en meget befærdet hovedvej. Nu ved vi, hvordan det føles, at “blive kørt over” at et rangerende tog fire, fem gange i timen hele natten. Trætte sejlede vi videre næste dag, sagde farvel og tak til Frankrig for denne gang og fandt en hyggelig havn i Luxembourg, nær Schengen, som vi selvfølgelig måtte opleve. Vi indgik en ny Schengenaftale, der går ud på at gense Frankrig i båd, når vi bliver gamle😉
Bare en oplysning til alle de bynavne jeg remser op, og som I nok ikke kender allesammen, så er vores dagssejlladser på mellem 25-35 km.
Vi er nu på Mosel, den gudeskønne flod. Vorherre har været meget rundhåndet her, floden snor sig som en ål, og på det ene højdedrag efter det andet ses flotte grønne vinmarker så langt øjet rækker og flere dage frem. Jeg synes, at vinstokkene ligner små balletdansere med armene over hovedet, opstillet i lange rækker og geledder lige parat til et hop. Der må være millioner af dem. Og ikke at forglemme gudedrikken, en skøn afkølet Moselvin. Det kniber dog lidt med det afkølede, her er meget varmt. Dagligt sniger temperaturen sig op på 38-40 grader og der er ingen vind - lidt i overkanten for os og ditto for køleskabet. Det er desværre også begyndt at knibe med vandet i floder og kanaler, og vandet er nogle steder så varmt at fiskene dør. Sikke en sommer!
Trier - Tysklands ældste by - måtte opleves og vi pakkede cyklerne og Frida og havde en hyggelig dag, men men, der er bestemt andre tyske byer, der kan måle sig med den.
Den videre sejlplan er Koblenz, ca 130 km nord på. Herefter går vi på Rhinen ca 200 km, før vi drejer til højre ind på Rhein Herne kanal, vistnok - efter pålidelig kilde - en kedelig en af slagsen.

De bedste hilsner og fortsat god sommer til jer alle fra
RASMINERead more