Ruisseau de la Combe de Madame

Det kan næsten virke som om dagene glider ud i et, når jeg sidder og kigger vores logbog igennem. Men det føles virkelig dejligt at være afsted, som vi er nu: køre fra sted til sted, overnatte, spise morgenmad, ud og vandre hele dagen, og mærke at kroppen helt har vænnet sig til op- og nedstigninger, og stenede vandrestier, og så videre til en ny overnatningsplads. Hver 4-5 dag et lille stop i en landsby, fylde vand på, købe ind, tjekke vejrudsigt og kort, og planlægge næste stop… Det er meget simpelt, men også afvekslende på sin egen måde. Jeg tænker tit på, om jeg mon kunne leve som fårehyrde? Jeg har altid syntes, det virkede meget eksotisk og eventyragtigt; at vandre i bjergene med sin fåreflok og sin hund som eneste selskab. Vi har jo mødt en del, og jeg tror, det i virkeligheden er meget ensformigt at være fårehyrde, og at man skal have virkelig meget tålmodighed. Nok mere end jeg har. Jeg nyder, at vi hele tiden er lidt på farten, og kommer igennem nye landskaber, mere end man ville gøre som fårehyrde!

Turen i dag gik til toppen Le Grand Charnier (2.562 m.) med lidt småklatring ligesom i går, sol på toppen, og skyer omkring os. Vi gik over Le Petit Charnier (2.181 m.) på vej tilbage og fortsatte videre ud af højderyggen med flere mindre toppe. Nede ved Passepartout på parkeringspladsen, havde vi fået en hund! En jagthund med GPS-halsbånd gik rundt og så lidt fortabt ud. Den fik vand og det sidste af vores danske spegepølse, som Jacky ikke har ville spise af, siden vi kom til Frankrig! Da der ikke dukkede nogle ejere op, ringede vi til det telefonnummer der stod på dens halsbånd, og lagde en besked, og ca 1/2 time senere dukkede ejeren op i sin bil. Han havde været på jagt om morgenen over i en nabodal, og GPS-signalet var ikke stærkt nok, til at han havde kunne følge det. Nå, men vi er så kørt ned til Allevard igen og videre ind i en anden dal, uden hund, men klar til endnu en vandretur i morgen!

Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/le-grand-c…Read more