Mellem Lot og Dodogne

Vi cykler lidt langs floden Lot og kommer til et stykke af en gammel sti, som i sin tid blev brugt af heste og muldyr, som trak flodpramme op mod strømmen. Stien er flere steder hugget ind i kalkklipperne, og med morgentågen over floden, er det meget stemningsfuldt. Derefter sætter vi GPS’en på landsbyen Rocamadour, og lader den bestemme vejen! Nogle gange lokker den os ud på grusveje, og finder underlige, små genveje, som vi ikke kan køre på, men i dag leder den os af nogle af de smukkeste små veje, vi har kørt på endnu. Ikke drabelige og storslåede bjergveje som i Alperne eller Mercantour, men smalle veje med stendiger langs siden og efterårsgyldne lave egetræer. De fører os gennem et tørt og undseeligt landskab, hvor man engang lige akkurat har overlevet med lidt geder, får, kastanjer, valnødder og hvad man ellers har kunne få til at gro! Måske er det også fordi solen er kommet frem, med en efterårsblå himmel, at det hele ser så idyllisk ud?! Og landsbyerne fortsætter som i går. Blege kalkstenshuse med mørkebrune tegltage. Små kviste på tagene, som de kalder for dueslag. Og duerne har sikkert også været et bidrag til overlevelsen her i gamle dage. Rocamadour er en gammel pilgrimsby med en kirke og et slot der ligger højt oppe, klinet op af den stejle bjergskråning. Efter en vandretur til toppen, fortsætter vi nordpå mod floden Dodogne. Vi når den ved landsbyen Carennac, og fortsætter så et lille stykke langs floden mod vest, til vi finder en parkeringsplads ved flodbredden. Solen står lavt, og det har været endnu en flot oktoberdag.Read more