Refuge Mont Thabor

Vi overnattede i går ved skisportsstedet Valfrejus, hvor vi også efterlod Passepartout på parkeringspladsen. Sidste år kørte vi af grusvej op til den lille samling af huse (Le Lavoir), men den vej var sådan lige på grænsen af, hvad vi kan køre, så nu ville vi gå stykket i stedet for, når vi nu heller ikke skulle frem og tilbage på samme dag. Vi gik også en lidt anden rute (fra Lavoir via Fontaine Froide) end vi havde gået sidste år. Det er sådan en flot dal, et gammelt sæterlandskab, med restaurerede stenhuse, og også stadig nogle i ruiner. Tyskerne flygtede i 1944 fra de allierede gennem dalen ind i Italien, og brændte alle huse af efter dem, for at gøre det sværere for forfølgerne. Så alle huse er genopbygget siden da, og det bliver virkelig gjort godt. Vi snakkede med et par ved et af husene, som havde brugt 4-5 år på at renovere deres stenhus, som de også først havde brugt nogle år på at finde ud af, hvem som ejede, så de kunne købe det (som ruin), og derefter søge om tilladelse til at renovere det.

Nå, men vi kom så frem til Refugie Mont Thabor. De franske refugier er jo kendt for deres gode mad og vin, set i forhold til at de tit ligger langt oppe i bjergene, og ikke har daglige forsyninger af friske varer. Det var skam også en fin 5 retters menu (suppe, salat, hovedret, ost og kage) vi fik, samt et glas rødvin på terrassen. Refugierne er også kendt for deres køjesenge og sovesale, og her må vi bare sige, at vi er godt forvænt med vores seng i Passepartout, som vi har helt for os selv, og næsten altid i fred og ro! Men det var nu fint nok også lige at opleve stemningen på et refugie.Читать далее