Øen Sant'Antioco

Den lille ø Sant’Antioco er forbundet med Sardinien via en lang landtange (som romerne byggede) og en lille bro, så den er let at komme over på. Romerne havde også bygget en flot bro af sten til øen, men den er der kun lidt rester tilbage af i dag.

Vi kørte over på øen, og gik først lidt rundt i den største by, der også hedder Sant’Antioco, inden vi kørte op til nordøen og den lille by Calasetta, som især var meget smuk og søvnig på en gang! Der var siestastemning. Både den daglige siesta fra klokken et til fire-fem stykker, men også en sæson-siestastemning, da der nok er noget mere liv og travlhed i turistsæsonen end her i november måned. Men det var en rigtig hyggelig sløvhed, og det var mildt, solskin og vindstille. Og så fik vi for første gang også lidt indtryk af hav, fiskeri og småbåde. Det er lidt underligt, at rejse rundt på en ø, og være så meget i kystområder uden at der er den her “marine” stemning, som vi f.eks. er vant til fra Bretagne og Normandiet. Men her på Sant’Antioco har de haft tradition for tunfiskeri, og i dag fisker de mest fra små træjoller efter blæksprutter og småfisk, og det er meget beskedent, men det giver alligevel et andet liv, med måger og fiskenet og flotte farvestrålende både og duft af tang, som hører sig til i kystområder.

Vi er blevet over på øen for i nat, og holder ved en lille bugt, næsten i strandkanten.Baca lagi