An open-ended adventure by Passepartout
Currently traveling
  • Day31

    Sigoyer

    September 28 in France ⋅ 🌧 7 °C

    26.09, 27.09 og 28.09
    Vi er kørt til Sigoyer og holder hos Pierre og Francoise, som vi altid besøger, når vi er hernede. Hygger os, slapper af og lader lidt op, går en lille tur op på Petit Ceuse, og ser billeder og kigger på kort over Sardinien, hvor de kørte rundt med deres campervan i 2 måneder her i foråret! Vi planlægger jo at køre den vej, når vi er færdig med at vandre hernede. Her er dejligt som altid, og d. 28. September fejrer vi Jackys fødselsdag på den nye cafe i Sigoyer; Croc & Roll.Read more

  • Day28

    Lac Serre Poncon

    September 25 in France ⋅ ⛅ 14 °C

    Søndag aften holder vi i den lille bugt Chanteloube ved søen Lac Serre Poncon. Man kan godt se, det har været en tør sommer i Frankrig i år! Vandstanden er nok 20 meter lavere end da vi var forbi for to år siden, og svømmede i søen en eftermiddag. Og den gamle jernebanebro, der normalt ender halvvejs ude i vandet, er nu tørlagt helt, og man kan gå på den over til den anden side! Efter flere regnbyger klarer det op til aften, og det er dejligt at mærke solen igen.Read more

  • Day27

    Weekend i Ceillac

    September 24 in France ⋅ 🌧 7 °C

    Det regner stille i løbet af natten og også om morgenen. Sidste år havde vi også en nat på den kommunale campingplads i Ceillac, som er ret hyggelig, billig og ligger så fint lige uden for landsbyen. Vi får ladet lidt op med strøm, nu det er overskyet, og vi skal spare på vores gas.

    Vi har udsigt til de får, der er kommet ned fra de omkringliggende bjerge de sidste dage, og som græsser i midlertid opstillede folde på markerne lige udenfor landsbyen. Om eftermiddagen er der lidt boder og telte, hvor en beslagsmed bl.a. viser hvordan han sætter sko på en hest! Og om aftenen er der fællesspisning i forsamlingshuset, hvor vi får meldt os til.

    Det er sjovt at opleve sådan en aften. Det kunne på mange måder, lige så godt have været et sted i Danmark. Vi er samlet 130 mennesker, en blanding af lokale, tilflyttere og turister ved lange borde i et gammeldags forsamlingshus. Det er en lokal restaurant der har lavet maden, men en forening af frivillige der har arrangeret det. Vi sidder ved et bord med 6 “lokale”, der dog også er tilflyttere fra forskellige steder i Frankrig, og jeg tænker, at det ligeså godt kunne have været i Hårbølle på Møn! Det er hyggeligt og vi får en fin menu - selvfølgelig med lokalt lam og kartofler. Vi får også snakket lidt om Grønland, med dem vi sidder sammen med, og det slår mig, som så ofte når man på rejser møder helt fremmede mennesker, hvor ens vi også er, og hvor meget man har tilfælles, med nogle man slet ikke kender!

    Søndag morgen klarer det op. Regnen er faldet som sne på de bjergtoppe der dukker op af skyerne! Der er marked i Ceillaq, med bedømning/dyreskue af får og lam. Der er boder med værktøj, kobjælder i alle størrelser, (ikke dem til turister, men de rigtige til dyrene!), uld- og trævarer, ost og mad. Vi handler lidt, gør så klar og kører langs floden Guil ned fra Ceillac.

    Vejen ned til Guillestre er en af dem, der var problemer med i gamle dage. Den blev ofte skyllet væk og raseret af stenskred, og gjorde at forbindelsen til Queyras var så begrænset og besværlig. Vi kan se, på store bunker af grus og sten langs siderne i hårnålesvingene, at det stadig kræver noget oprydning en gang i mellem. 1957 var et katastrofeår for hele Queyras, med store oversvømmelser og mange omkomne i flere af dalene og landsbyerne. Marker blev dækket af et tykt sten- og gruslag, og der var indsamlinger i hele Frankrig, og frivillige rejste også til Queyras, for at hjælpe med oprydningen.

    Jeg har virkelig fået et specielt forhold til Queyras, og ser allerede frem til at komme tilbage til næste år. Ligesom jeg har fået det til Mauriennedalen, og ligesom vi har haft det med Mercantour i flere år. Hvor er det dejligt, med et hus på hjul, så man kan flytte sig rundt mellem de forskellige steder man holder af!
    Read more

  • Day26

    Col Fromage og Crete des Chambrettes

    September 23 in France ⋅ ☁️ 9 °C

    En meget fin og varieret dagstur fra den hyggelige landsby Ceillac. Fra passet Col Fromage er der ikke langt over til det næste pas, og ned til Saint-Veran, og før de fine bilveje blev bygget i Queyras, forgik rigtig meget transport og handel via de små bjergpas.

    Men vi fortsatte fra passet og op ad bjergryggen Crete des Chambrettes. På dens højeste punkt ligger en lille stenhytte, der for 100 år siden, blev benyttet som signalpost. I Aussois i Savoie har vi tidligere været forbi en signalpost fra Napoleonstiden, men denne her er altså ikke helt så gammel! Man havde ellers opfundet den elektriske telegraf og morsealfabetet, men på øde steder supplerede man (den franske hær) med enten brevduer eller optisk telegraf som denne, hvor det er et system af spejle, der sender budskabet videre til næste signalpost. Vi kunne faktisk med kikkert se over til den næste på linjen, ved Tete de Girardin, hvor vi var sidste år, men i perioder var den næsten væk i tåge fra dalen, så det forekommer mig, at det ikke har været det mest sikre kommunikationsmiddel her i Alperne. Ikke desto mindre står der, at man kunne sende en besked fra Geneve til Nice på 3 minutter! Hm, der skal så ikke være nogle, der falder i søvn på sin post!

    Vi gik hele dagen igennem de flotteste efterårsfarver, med nærmest bordeaux-røde bjergskråninger, røde hyben og rønnebær, og bjergtoppe blandet med små tågeskyer i horisonten. Lærketræerne er stadig grønne, kun de øverste toppe er ved at blive gule, af den nattefrost vi nu har haft i et par dage.

    Nede ved Ceillac kom vi forbi den gamle kirke, der ligger for sig selv lidt udenfor byen. Her gik vi en tur ind på kirkegården, og fandt tilfældigt gravstenen for Philippe Lamour, som var borgmester i Ceillac fra 1965-83, hvor han var manden bag en samling af Queyras og dannelsen af den regionale naturpark, og udviklingen af turisme for hele området. Jacky læste en bog om hele Queyras’ historie sidste år, og der bliver han fremhævet som lidt af en helt for hele området.

    Nå, men i dag var måske den sidste dag i denne omgang med det smukke og relativt lune septembervejr. Der er lovet regn i nat og de næste par dage, men i morgen (og søndag) er der også et lokalt marked med optræden og demonstration af gamle traditioner, og får der kommer ned fra sæterne her i Ceillac. Så vi bliver lige og ser tiden an!
    Read more

  • Day25

    Pic de Chateau Renard. 2.989 m.

    September 22 in France ⋅ ⛅ 9 °C

    Jacky vandrede alene i dag op til toppen Pic de Chateau Renard og stjerneobservatoriet med samme navn. Det er et højt og langstrakt bjergmassiv, der fra Saint-Veran-siden er beklædt med græs, og ikke så stejlt, så jeg tænker det også må være et virkelig spændende langrend/turski-område. Det er der en del af her i Queyras.

    Jacky beretter om 1000-vis af Edelweiss på bjergskråningen! Flere end han nogensinde har set i hele Savoie! Og så kunne han kigge ned i dalen med passet Col d’Agnel, der går til Italien, og hvor vi vandrede og overnattede sidste år, og han kunne også kigge ind i den dal fra Saint-Veran, hvor vi ellers havde snakket om at tage på tur i dag, men som jeg var for træt og sløv til i morges!

    Stjerneobservatoriet er i sin tid blevet bygget af lokale amatører fra Queyras, men den perfekte placering højt, og i et område (Queyras) med ikke ret meget lysforurening, gør at det i dag, er velbesøgt af folk fra hele Europa.

    Inden vi forlod Saint-Veran, var vi også lige en tur på det lille museum “du Soum”, som er byens ældst bevarede hus fra 1641. De har deres helt egen byggestil i Queyras, med nogle virkelig store huse, hvor grundmurene er af sten, men overbygningerne og terrasser/altaner og tage er af træ. Hovedrummet i huset var til både mennesker og dyr (køer og høns), hvor alt foregik! Man sov, spiste, malkede køer, forarbejdede uld, arbejde med træ og levede her hele vinteren! Korn, hø og brænde blev tørret på de overdækkede altaner. Jeg kunne skrive meget om Queyras’ spændende, og også barske historie!

    Vi har nu bevæget os ned til den sydligste dal og landsbyen Ceillac, hvor vi også var sidste år. I år har vi brugt lidt mere tid, og både genset steder og udforsket nye, og jeg synes stadig virkelig godt om området, og kunne sagtens forestille mig at tilbringe mere tid her, forår/efterår såvel som vinter.
    Read more

  • Day24

    La Mait d'Amunt. 2.804 m.

    September 21 in France ⋅ ⛅ 10 °C

    “La nebbia” er sådan en italiensk tåge, der dannes på Po-sletten, og stiger op over bjergene ind mod Frankrig. Den ledsages af en isnende kold og kraftig vind, og efter flere dage med lunt og klart vejr, blev det i dag, vi skulle opleve den. På forunderlig vis går tågen i opløsning, når den kommer ind over Frankrig, så vi gik opad i sol og med fin udsigt, men efterhånden som vi nærmede os passet Col d’Urine, og grænsen til Italien, blev vinden kraftigere og koldere og tågen væltede os i møde.

    Fra passet søgte vi op mod toppen la Mait d’Amunt. Dens bagside som ligger i Italien er mindst stejl, men her var det svært at se noget som helst. Når vi søgte ud mod den franske side, tyndede det ud i tågen, men til gengæld blev det mere stejlt! Vi fandt dog varden på toppen, men i dag var der ikke forhold til at sidde og nyde udsigten! Til gengæld fandt vi en alternativ rute ned fra toppen til nabodalen, så det blev en rigtig fin rundtur, med lidt off-piste vandring gennem blåbærkrat og enebær - næsten som i Grønland.

    Er nu kørt videre til landsbyen Saint-Veran, som er Frankrigs højest beliggende kommune (2.040 m.), så i nat er vi tilbage og overnatter i højden.
    Read more

  • Day23

    Crete de Gilly og sous la Tete du Peivas

    September 20 in France ⋅ ☀️ 11 °C

    Vi tog på endnu en vandretur fra den lille landsby Ristolas, men denne gang op på den anden side af dalen. Det var en flot opstigning mellem gamle terrasser, hvor man altid bliver så imponeret over det arbejde det har krævet, først at rydde de små jordlodder for sten, og bygge stendiger for at stabilisere skråningerne, senere at vedligeholde dem, men også bare at skulle op og arbejde på de øverste marker. Vi brugte godt 1 1/2 time på at komme op til de sidste terrasser, hvor vi dog så ikke skulle slå græs eller stakke hø, men kunne fortsætte op på en ryg, og videre op mod toppen Tete du Peivas. Der gik en lille sti næsten til toppen, men det allersidste stykke blev lidt for stejlt til almindelig vandring, så vi spiste frokost, nød udsigten, og fortsatte ned over en lang ryg - jeg er begyndt at tro at “crete-walk” er lidt en specialitet for Queyras - tilbage til Ristolas.

    Fra ryggen fik vi også øje på endnu en øde dal, med en yndig lille samling huse i bunden. Og vi besluttede at køre op i den (til Valpreveyre) og gå en tur i morgen, i stedet for det vi ellers havde planlagt. Det stabile vejr fortsætter et par dage endnu, og her til aftens har vi haft 1 1/2 time mere sol end de sidste to dage. Solen er først lige gået ned her kl. 19.00.
    Read more

  • Day22

    Le Sparveyre. 3.002 m.

    September 19 in France ⋅ ☀️ 15 °C

    Man skulle tro vi havde fået nok af lange dale, efter vores vandring gennem den lange dal ved Averole bag Bessans. Og man skulle også tro vi havde fået nok af skov, efter vores lille fejltrin for to dage siden, og lange retræte op og ned i skov. Men i dag valgte vi helt frivilligt at tage turen op igennem dalen Vallon de Segure, som er beklædt med skov de første godt 5 km og 500 højdemeter.

    Det var for at komme ind til søen Lac Lacroix og derfra op på den afrundede top Le Sparveyre. Og det var også for at gå i et område, hvor ikke ret mange andre kommer (de fleste gider nok ikke gå så langt op igennem en dal med skov?), men hvor der skulle være gode chancer for at se bouquetin, chamois og mouflon.

    I passet før toppen så vi bouquetin (stenbukke). En lille samling af yngre hanner.

    Og fra toppen var der ganske rigtig en fabelagtig udsigt. Vi var tæt på Mont Viso, Queyras’ imponerende vartegn på 3.841 meter. Vi kunne se Mont Blanc helt tydelig. Les Aiguilles d’Arves og Mont Thabor (vores yndlingstoppe i Savoie). Området ved Col d’Agnel hvor vi gik sidste år. Posletten og de sneklædte toppe ved Monte Rosa i Norditalien.

    Vi gik ned af den sydlige ryg, for at tage en alternativ rute ned, og kom igennem en græsryg fyldt med afblomstrede Edelweiss!

    Og da vi var næsten tilbage ved søen, opdagede vi en flok gemser (chamois). Nok mere end 30 stk i alt! De var samlet omkring et græsningsområde, hvor der nok har været får tidligere på sommeren, og måske også været lagt slikkestene/salt ud til fårene. Det kan gemserne også bruge, og gennem kikkerten så vi dem tydeligt; store hanner og hunner med unger. Vi forsøgte at snige os nærmere, men de er virkelig på vagt, og så utrolig hurtige til at flygte. Det er så flot at se når de stikker af, og springer afsted, ligemeget om det går op eller ned af bjerget. Og de er næsten aldrig i ro, og meget svære at fotografere, her hvor de ikke er vant til mennesker.

    Mens vi stod og så på den flygtende flok hørte vi en lyd bag os, og vendte os om. Der stod to små gemsekid, 10 meter væk, der nok var kommet på den forkerte side af os og deres mor, og stirrede forskrækket på os i et splitsekund - selvfølgelig ikke længe nok til at tage et billede - inden de stak af, og sprang i en bue udenom, og op til resten af flokken!

    Det var næsten som at have været på safari i Afrika og oplevet “the big five” efter sådan en tur!
    Read more

  • Day21

    Pic de L'Agrenier. 2.793 m. Søndagstur

    September 18 in France ⋅ ☀️ 15 °C

    I Queyras er der et utal af små landsbyer, der ligger ca. 1/3 oppe af bjergskråningerne. Der kan man køre op og parkere, og så gå den næste trediedel opad gennem skov, inden man kommer ud i et åbent græsklædt landskab. Herfra kan man så ofte fortsætte den sidste trediedel på en lang ryg (crete) og måske op på en stenet top!

    Det var sådan en tur vi gik i dag. Fra den lille landsby Hameau Meyries og op til Pic de l’Agrenier. Det var blevet lunt igen, med masser af sol og først lidt vind her hen på eftermiddagen. Og vejret lover godt for de næste dage, så vi er kørt ind i dalen, Vallee du Guil, til den lille landsby Ristolas, som er et af de steder, vi ikke var sidste år. Så her er der nyt terræn at udforske!
    Read more