Kurbad og bjergpas-kørsel

Vi er kørt igennem fire bjergpas i dag! Nr. 2; Col d’Agnes, var det flotteste. Nr. 3 var indhyldet i en sky, og i det sidste var det ved at blive mørkt, så her er vi blevet for natten.

Men det hele startede jo i morges i den lille kur-by Ax-Les-Thermes. Her syntes vi, at vi efter to lange vandredage havde fortjent lidt luksus, så kl.10 stod vi klar udenfor kurbadet Bains du Couloubret, hvor vi betalte for to timers ophold i diverse varme bassiner - vi blev i de udendørs - med bobler, strøm og små vandfald! Det er længe siden, vi har fået så langt og varmt et bad, og forunderligt nok var vi næsten de eneste her om formiddagen, så det var en meget behagelig start på dagen!

I byen Tarascon-sur-Ariege fik vi provianteret lidt for de næste dage, og så forlod vi den lidt større vej, til fordel for de små veje, og snart blev landskabet ret flot at køre igennem. Græsset er stadig grønt, men træerne er i efterårsfarver, og oven for træerne er der rødbrune bjergskråninger og så nøgne toppe et tak længere væk. I Col d’Agnes var der virkelig flot udsigt hele vejen rundt, og det lignede et sted med masser af flotte vandremuligheder, i et terræn der ikke er overrendt. Så her kunne vi godt vende tilbage engang!

Herefter begyndte landsbyerne at dukke op, den ene efter den anden, med rå stenhuse. Nogle gange er facaderne pudsede, men stadig bare i grå farver, og tagene er prydet med små, tynde, sorte skiffersten. Alle steder stiger røgen lystigt op fra skorstene, og brænde er stablet op langs med husmure. Efteråret er sat ind her.

Den lysegrå farve går igen i køerne på markerne. Det er den lokale race; Gasconne des Pyrénées, som er lysegrå - næsten hvide - med flotte, lange horn med sorte spidser. De bliver brugt til kødproduktion, og er med til at pleje det flotte åbne græsningslandskab, der er så karakteristisk for Pyrenæerne. Vi har også fået bekræftet, at alle hestene, der græsser overalt på bjergskråningerne, bliver opdrættet til slagtning, men det er mig stadig lidt af en gåde, for vi ser ikke rigtig hestekød til salg nogle steder, og dem vi snakker med (det var det samme i Baskerlandet for tre år siden), siger alle, at de ikke spiser hestekød! Vi må se om vi kan finde en lille landsby med en åben restaurant en aften, her på vores vej på langs af Pyrenæerne. Ikke nødvendigvis for at spise hestekød, men for at få et lille indblik i madkulturen også.Read more