Tête de la Cula. 3.121 m.

Dalen Cristillan og naturen bag Ceillac er bare den diametrale modsætning til området ved Col de Vars, hvor vi vandrede under skilifte for to dage siden!

I dag kørte vi de første 6 km. med Passepartout ind af dalen langs med elven Cristillan. Det er en lille vej, som vi tidligere har cyklet på, gennem en hyggelig dal med flere små sæterlandsbyer undervejs. I dag fortsatte vi så til fods, og vandreturen videre op gennem dalen var noget af det mest fredfyldte, man kan forestille sig. På sti i åben lærkeskov og til lyden af den rislende bæk. Og dalen fortsatte opad i flere etaper, over trægrænsen til store åbne græssletter, og videre op hvor sneen fra de sidste dage stadig lå som et fint drys. Sidste år læste vi en bog, skrevet af en fårehyrde, der havde passet får i netop denne dal i over 40 år, og i dag gik det op for os, hvor stort et område det er, og jeg kan godt forstå, at en flok på over 1000 får kan leve en hel sommer heroppe.

Vores mål var passet Col de la Cula og toppen med samme navn; Tete de la Cula. Fra passet kom vi til at gå lidt for langt, og kom først op på en lidt højere nabotop, men hvorfra der var en helt fantastisk udsigt hele vejen rundt. Vi kunne se hvor meget sne der er faldet på de høje alper og Mont Blanc de sidste dage. Vi kunne næsten røre ved den italienske top Mont Viso. Vi kunne se vores tre ynglingstoppe: des Aiguilles d’Arves oppe i Savoie. Turene vi gik i sidste uge ved Saint-Veran og forbi stjerneobservatoriet. Vi kunne kigge længselsfuldt ind i det uberørte Haute Ubaye. Skue ud over Po-sletten og selvfølgelig også til gletscherne ved Barre des Écrins.

Se den flotte tur på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/tete-de-la…

Det var noget af en fødselsdagsgave til Jacky! Vi spejdede efter stenbukke og gimser, men så kun murmeldyrene og en enkel rype. Og så kørte vi videre til Arvieux, hvor vi sørme også fandt en restaurant der havde åbent, og som tilmed var en meget hyggelig én, med rigtig god mad og stemning.Read more