Tilbage til Alperne 2025

02.11, 03.11 og 04.11
Vi fortsætter på motorvejen mod Paris om søndagen. Det er sidste dag i efterårsferien her i Frankrig, så der er en del ferietrafik, da vi nærmer os byen, men vi når frem til vores campingplads midt på eftermiddagen, så vi kan nå en vandretur gennem Boulogneskoven og et stykke langs med Seinen. Campingpladsen Camping de Paris er så fin og praktisk, når vi skal besøge nogle i Paris og rejser med autocamper. Det er nemt at køre hertil. Vi ligger fredeligt ud til Seinen og hører næsten ikke byen. Vi kan vandre og cykle i Boulogneskoven lige udenfor døren og tage bus og metro ind til byen.

03.11
Om mandagen tager vi for første gang cyklerne helt ind i hjertet af Paris. Der er jo kommet flere og flere cyklister i Paris i løbet af de sidste 10-15 år, selvom det stadig er ret begrænset i forhold til Danmark/København. Der er også kommet flere stier og vejbaner til cyklisterne og skiltning, men hvis man ikke er meget stedkendt, skal man stadigvæk godt nok koncentrere sig på de ofte ujævne og glatte brosten, gennem komplicerede lyskryds, på delte cykelstier hvor der også er modkørende cyklister samt el-løbehjul, og med de mange fodgængere der konsekvent går over for rødt!

Vi klarede det nu fint! Fandt ud af, at Jackys tjekkiske kort Mapy (det med vandre- og cykelruterne) også kunne tale og navigere en rute, og stemmen førte os fint på tværs af Boulogneskoven og videre af en stor brostensbelagt vej, og pludselig da vi kiggede op, opdagede vi at vi cyklede direkte mod triumfbuen! En tunnel, kun for cyklister, fører under den store rundkørsel og så fortsatte vi ellers af Champs-Élysées op til Concordepladsen, over Seinen og langs med denne til Ile de la Cité og Notre Dame katedralen.

Her bor Michel, når han er i Paris. Altså når han ikke er på sin lille sejlbåd i Saint-Malo. I en ældrebolig i latinerkvarteret et stenkast fra Notre Dame. Vi spiste frokost med ham og hyggede nogle timer, og kom til at snakke om Notre Dame, som jo netop er genåbnet i år ovenpå en fuldkommen renovering efter branden i 2019. Så Michel inviterede os med over og se kirken indvendigt. Han tog sin stok og mig under armen, Jacky ved siden af, og så gik han hen til en af sikkerhedsvagterne ved siden af den lange kø, og vi blev straks ledt igennem og kom ind i katedralen. Der skal være lidt fordele ved at være snart 98 år! Og som Michel siger; jeg har stået i kø lige siden krigen! Det skal jeg ikke mere!

Notre Dame er en smuk symfoni af alverdens kunstarter. Den indeholder kæmpe malerier, små forgyldte ikoner, skulpturer i sten, relieffer skåret i træ og skånsomt malet, glasmosaik, og vævede gobeliner. Michel siger, at den har aldrig været så flot som nu efter restaureringen, da kirkens vægge og søjler er så lyse. De gamle malerier var mørke og falmede før, nu står alt lyst og skarpt, og det var en virkelig fin oplevelse at se det hele.

Om aftenen mødtes vi og spiste med Abdelwahab (Jackys fætter), som vi også plejer at gøre. Han er nu gået på pension (han har undervist i jura på universitetet i Paris og Rouen), men har nu mere travlt end før! Med at sætte sin lejlighed i stand, mødes med venner og rejse. Har mange lande, han gerne vil besøge de næste år!

04.11
Dans Paris a vélo
On dépasse les autos
A vélo dans Paris
On dépasse les taxis

En lystig sang Jacky er kommet på af Joe Dassin her de sidste par dage! Det var vist sådan lidt en protestsang (fra 1972) over myldretrafikken i Paris, og som oversat betyder noget i stil med; at på cykel i Paris kører man både udenom bilerne og taxierne!
Link til sangen på Youtube: "dans paris a velo chanson" https://share.google/nBRcT22vv9keImCbm

Tirsdag formiddag tog vi endnu en cykeltur ind til byen. Det første stykke kender vi efterhånden godt nu. Vi havde tastet Montmartre og Sacré-Cœur ind på kortet, så i dag fik vi også lidt højdemeter med, og jeg fik faktisk lidt ondt af Tour de France rytterne, der i år sluttede løbet af på de stejle brosten i Montmartre-kvarteret. Men for os var det helt ok. Det var en mild og solrig novemberdag, og efter opstigningen kunne vi sidde på trappen ved foden af kirken, og kigge ud over Paris, og lytte til en gademusikant på violin, sammen med Paris’ duer og alle de andre turister fra hele verden.

Om aftenen mødtes vi med Eric fra sejlbåden Vagabond, som vi kender fra de sidste par somre i Grønland, og som vi var på tur med i sommers. Han kom med tog fra Brest, hvor Vagabond nu ligger, og hvor den skal på værft og friskes lidt op det næste års tid. Han havde nogle aftaler i Paris de næste par dage, så vi nåede lige et hurtigt gensyn. Sjovt at mødes med nogen, man ellers kun kender fra Grønland, på en café midt i Paris!

Og så nåede vi også lige at spise aftensmad med Michel på vegetarrestauranten; Le Grenier de Notre Dame, der ligger lige ved siden af hans bolig, og som er Frankrigs første rene vegetarrestaurant (fra 1978)! Det er ikke første gang, vi spiser der, og den kan virkelig anbefales!

I morgen skal vi så bare ud af byen igen. Vi har lagt en rute mod øst.Read more