Reset search
Tilbage til Alperne 2025
Currently traveling
  • Passepartout

Tilbage til Alperne 2025

An open-ended adventure by Passepartout Read more
FollowInsightsCalendarShareShareBucket list
Oldest first
  • Last seen in
    🇫🇷 Saint-Étienne-de-Tinée, Frankrig
    PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Landsbyen Saint-Dalmas-le-SelvageVandring op igennem min ynglingsskovLærketræerne er lige nu i gang med det store farvetrylleri!Ude af skoven. Næste stop Col de la BraïssaEfterår i MercantourCime Plate 2.770 m.Crête de la PlateCime de la Bonette er den brune top ude til højreSøen Lac des BraisetteSiesta!Åh, er der noget jeg skal forholde mig til?Kommer I denne vej?

    Gensyn med stenbukke

    Yesterday in France ⋅ ☁️ 10 °C

    Vi er taget tilbage her til Saint-Étienne området, for at få muligheden for at se lidt vilde dyr igen. Vi har da set både stenbukke og gimser i år, men som regel på god afstand, og ikke rigtig gamle stenbukke-hanner med de store flotte horn. I morges kørte vi op forbi landsbyen Saint-Dalmas-le-Selvage og videre til den lille holdeplads ved Sestrière Basse.

    Herfra går en af vores ynglingsture, som er så fin, at den kan gås igen og igen, men hvor der også er flere muligheder for at variere turen lidt undervejs. Vi starter op igennem den flotteste lærkeskov, på bløde grannåle og langs en rislende bæk. Jeg var lidt spændt på, om lærketræerne var begyndt at blive gule heroppe, for nede i dalen ved Saint-Étienne er de stadig grønne, men på vej op til passet Col de la Braïssa, fik vi alle farvenuancerne mellem gul, orange og lysegrøn.

    I passet besluttede vi at prøve lykken på bjergryggen der går over mod det næste pas; Col de Cime Plate. Man skal så over et par små toppe undervejs, men det giver også lidt større chancer for at se dyr, når man bevæger sig lidt væk fra stien. Og allerede på første top blev vi belønnet, ved mødet med en enkelt stenbukkehan på tæt hold. Han gik lige så forsigtigt rundt om os, og ned i stenene på den anden side. Vi fortsatte til toppen Tete de la Clape, hvor vi kunne sidde og spise frokost og kigge ned til det næste pas, hvor der lidt oppe af bjergsiden lå endnu en stenbuk med store horn, og hvilede sig i varmen i det sorte grus. Da vi kom ned til passet, blev han liggende, og vi måtte gå et lille smut udenom for ikke at forstyrre ham i hans siesta, og dog komme op på toppen Cime Plate. Herfra er der den fineste vandring ud over en flad crete (ryg) og ned til et par søer, hvor man bare kan se langt ud over Mercantour, til dale og toppe vi har været på gennem de sidste 6-7 år.

    Sidste del af turen går op igennem et lille pas på en fåresti, og så finder man selv sin vej ned til den gamle vej, der går over mod Col de la Bonette, og derfra på sti ned langs vejen til Passepartout.

    Det er én af de fineste rundture vi kender, og med variationen i dag blev den på 14 km og 1.030 højdemeter.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    På "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)
    På "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)På "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)På "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)Landsbyen SigoncePå "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)På "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)Landsbyen LursEfterårsfarverne har fået fat!Entrevaux

    Varme sommerdage i oktober

    October 11 in France ⋅ ☀️ 24 °C

    09.10, 10.10, 11.10 og 12.10
    Vi oplever lidt sommervarme i disse dage, men er også tilbage i Provence. Torsdag morgen havde Passepartout en aftale på Peugeot-værkstedet i Peyruis, og han kom tilbage sidst på eftermiddagen med nye bremser på forhjulene, en ny pære i den ene forlygte og AdBlue alarmen, som var dukket op i sidste uge, er forsvundet af sig selv! Så han er klar igen til flere eventyr!

    Imens slappede vi af, og Jacky fik sat endnu et myggenet op for et vindue hos Janine. Om sommeren kommer myggene frem på slaget fem om eftermiddagen, og det er ikke til at have vinduer åbne, hvis der ikke er myggenet for. Han har haft ordnet de øvrige vinduer de tidligere år, men der var ét tilbage. Her i disse sensommerdage, har vi heller ikke helt kunne undgå myggestik. Det er åbenbart en af betingelserne ved sommervarmen…

    Fredag 10.10 tager vi på cykeltur i Peyruis bagland. Mallefougasse, Cruis, Sigonce og Lurs er 4 små landsbyer der ligger lige bag ved Peyruis, men hvor vi aldrig har været forbi før. Det er en fin rundtur på ca 50 km på små veje, og op og ned. Landsbyerne ligner lidt hinanden, men de er alle virkelig hyggelige, meget Provence-agtige i stemning og farveskala, men helt uden den turistede side, som man støder på længere nede i det lidt mere kendte Provence. Så det er virkelig en rundtur vi kan anbefale. Man kan selvfølgelig også køre turen rundt i bil, men hvis man har cykler med sig, er det bare en meget tættere måde at opleve det hele på. Man får alle duftene og lydene med fra landskabet!

    Lørdag er igen en rolig dag med lidt familiebesøg, indkøb, en tur forbi Jackys fars grav med en krukke med lyng, og middag med alle hans søskende om aftenen hos Janine. Så er vi også blevet fyldt op med alle de lokale retter her de sidste par dage; Ratatouille, kanin i vinsovs med polenta, tærter, salater, beignets mm, plus vi har fået en masse mad med til de næste dage.

    Søndag 12.10 tager vi afsked med Jackys familie for denne gang, og kører tilbage til Mercantour. Vi stiler efter Saint-Etienne-de-Tinnée, og fra Peyruis er der stort set lige langt, om man kører mod nord via Barcelonette og Col de la Bonette, eller tager ruten fra Digne mod syd, ned mod Nice og op gennem Tinnée-dalen. Vi vælger det sidste denne gang, og mens vi kører afsted i varmen (25-26 grader), tænker jeg på, at én af forskellene på de maritime alper (som vi nu er på vej op i) og de nordligere alper (vi har været i indtil nu), er at når man kører ned fra bjergene, så kommer man direkte ned i middelhavsklimaet og -vegetationen her fra de maritime alper, hvor vi længere oppe (fra Maurienne-dalen eller Queyras), kommer ned i landbrugsland, der på mange måder minder om det danske. Så selvom bjergene minder ret meget om hinanden, er det dalene og lavlandet men kommer ned i, der er forskelligt.

    Vi når frem til Saint-Étienne-de-Tinnée lidt før kl. 18.00, og nyder et gensyn med den lille landsby og den lidt køligere men friske bjergluft.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Orpierre - og én af klipperne omkring byen
    Gaderne i OrpierreForbundet af arkaderOg landskabet omkring Orpierre

    Cykeltur omkring Orpierre

    October 8 in France ⋅ ☁️ 19 °C

    Der er et gammelt fransk udtryk der hedder: métro - boulot - dodo (metro på vej til arbejde, arbejde en hel dag, sove). Vi har omskrevet det lidt til: rando - dodo - vélo (vandre, sove, cykle)! Og det skal ikke forstås negativt, men at det er godt for os at veksle lidt mellem at vandre og cykle, så det gør vi!

    I dag kørte vi til den lille landsby Orpierre, som også er en lille seværdighed i sig selv. Den ligger klemt inde mellem nogle høje klippeskrænter, som bliver flittigt brugt af klatrere, og så har den et utal af små stejle gader og smøger, der er forbundet af arkader. Vi tog så også på en lille cykelrundtur i området; forbi endnu mindre landsbyer, der forunderligt nok ser ud til at være fulde af liv og helårsbeboet, op til det lille pas Col de Pierre Vesce, og gennem et landskab der får flere og flere efterårsfarver som dagene går.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Ved foden af Grand Ferrand (toppen til venstre)
    Landsbyen Saint-Baudille-et-PipetUdsigt over noget af Trieves-dalen omkring MensCykling med udsigt til Grande Tête de l'Obiou (til venstre) og Grand Ferrand (til højre)Landsbyen Le PercyKirketårnet i Monestier-du-PercyCykling med Mont Aiguille i baggrundenLandsbyen Le PerrierLe PerrierLe PerrierBro over floden HebronPause inden Col de MensLandsbyen Prébois

    Cykeltur i Trièves

    October 7 in France ⋅ 🌙 12 °C

    Vi havde allerede besluttet for et par dage siden, at vi ville bruge en dag på cykling rundt i den del af Trièves, der ligger som en stor, let kuperet, rund dal, med byen Mens som centrum, og ellers omgivet af Dévoluys højeste toppe på den ene side og Vercors' lange bjergkam og Mont Aiguille til den anden. Vi kunne endda se, at vi sidste år, da vi lavede en vandretur lidt øst for Mens, havde skrevet at hele det kuperede dalområde, ville være flot at komme tilbage og cykle i engang!

    Og i dag skulle være solrig, varmere og med mindre vind, så i morges kørte vi til Mens og parkerede Passepartout, spændte cyklerne af, og begav os afsted. Det var mindst lige så fantastisk at cykle rundt i, som vi havde forestillet os! For en gangs skyld var det muligt at lave en rundtur, hvor vi næsten udelukkende kørte på de mindste, asfalterede veje (dem som er hvide på kortet!). Der var stort set ingen trafik. Terrænet var småbakket, men det var korte og overkommelige opstigninger, og så vekslede det hele tiden mellem marker, skov, spredte små gårde og små landsbyer. Vi er kørt igennem dufte af: nyharvet jord, en enkelt blomstrende rapsmark (der stod som efterårsafgrøde), savværk og granskov og hele tiden med udsigt til enten Mont Aiguille, Grande Tête de l’Obiou eller Le Grand Ferrand. Stort set alle husene ligger med en fantastisk udsigt til disse toppe, men i et grønt og frodigt landskab.

    Vi lavede små stop i stort set alle landsbyerne, som vi kom igennem: La Petit Oriol, Sandon, Le Percy, Monestier-du-Percy, Prébois, Le Perrier, Tréminis og Saint-Baudille-et-Pipet. De er alle virkelig fine, med gamle gårde der er restaurerede, og velholdte haver, både med grøntsager og blomster. Klimaet minder nok lidt om i Danmark. Der er pæretræer, fritstående ege- og valnøddetræer. Der har været tradition for små selvforsynende landbrug. Vi snakkede med et ældre par i landsbyen Le Perrier, der havde boet der et par generationer. De havde lidt får, kaniner høns og duer, men flere steder er der også køer og fritgående grise, så der er virkelig basis for et varieret selvforsyningslandbrug her. Og så nogle meget flotte bjergtoppe, man kan drømme om at bevæge sig op i!

    Dagens cykeltur (kommer på Wikiloc senere): 50 km og 1000 højdemeter (flotte runde tal!)    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Mont Aiguille
    Udsigt over dalen med mindesmærket fra 2. Verdenskrig (i bunden af dalen bag hytten)Typisk landskab på Vercors' plateauSvært landskab at orientere sig i!Nogle steder virker det som om det har "regnet" med stenAndre steder som om nogen har samlet sten - og smidt dem ud til siden!Men der er udsigt langt omkring fra Vercors' plateauVi manglede bare lige et par store stenbukke (vi så to med kikkerten plus to gimser)

    Vandretur i Vercors

    October 6 in France ⋅ ☀️ 12 °C

    Eloïse havde fri, og hun foreslog en vandretur fra Richardiere og op i den sydlige del af Vercors’ plateau i området omkring Pas de l’Aiguille. Det var dejligt til en forandring at have en lokalkendt med på tur, og slet ikke behøve at tænke på hvilken vej vi skulle vælge og om vi var på rette vej! Det var også en meget flot og varieret tur: først op gennem passet Pas de l’Aiguille, derfra gennem et forunderligt landskab af kalksten, klipper, skrænter og indimellem grønne dale næsten uden sten. Overalt spredte fyrretræer uden at det blev til rigtig skov. Og når man kom op på en lille knold, var der udsigt både til Vercors toppe (Mont Aiguille og Grand Veymont) men også til Dévoluys; Tête de l’Oubiu og Grand Ferrand samt bjergområderne Les Écrins og Belledonne.

    Det var også spændende at høre lidt historie fra området. Der var en meget aktiv fransk modstandsbevægelse i Vercors og Trièves under 2. Verdenskrig. Op til D-dag og de allieredes invasion i Normandiet, havde de forberedt sig på en plan, hvor de allierede skulle komme op gennem Provence fra Middelhavet, og man ville benytte det store plateau ved Vercors til at kaste våben og faldskærmstropper ned, for derfra at kunne angribe tyskerne fra flere sider. Den franske modstandsbevægelse var derfor klar på plateauet i Vercors i begyndelsen af juni 1944. Men som bekendt kom invasionen oppe i Normandiet, og det var faktisk de tyske tropper, der senere endte med at benytte plateauet til at kaste ekstra tropper ned, og angribe alle de små pas, som franskmændene havde forskanset sig i. I Pas de l’Aiguille var der 27 franske modstandsfolk som kæmpede og endte med at trække sig over i nogle grotter i siden af passet, hvor de holdt stand i to dage. 18 af dem lykkedes at flygte om natten i tåge ned i dalen til byen Mens, og kæmpede videre derfra.

    I passet er der i dag bygget et mindesmærke, med tavler der fortæller historien om de 9 der omkom deroppe. Deres alder, hvor de kom fra, og hvordan tre af dem (bl.a. én på 19 år) som var såret og ikke kunne flygte ned, valgte at tage deres eget liv for ikke at falde i hænderne på tyskerne.

    Det er lidt specielt og rørende at tænke på, hvor mange af den slags små historier der er rundt omkring, og som snart er over en generation siden, og snart vil blive glemt af de fleste…    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Vercors. Le Grand Veymont er toppen i midten
    Lac de Monteynard-AvignonetPasserelle himalayenne de l'ÉbronOg bjergknolden Mont Aiguille kom pludselig fri af skyerne

    Mod nord til Vercors

    October 5 in France ⋅ ⛅ 5 °C

    Det er næsten en tradition, at vi hvert år også kommer forbi bjergområdet Vercors, og de sidste tre år, har det været en hyggelig anledning til at mødes med Eloïse, der bor i den lille Hameau les Petits Deux lige udenfor Gresse-en-Vercors, og som har arbejdet som kok to somre i Igaliku.

    I morges var det koldt og blæsende med en nordlig vind, da vi kørte op gennem dalen mod Grenoble. Så vores stop i dag blev en lille vandretur rundt i skoven ved den blå sø; Lac de Monteynard-Avignonet, hvor der var lidt læ, og hvor man bl.a. passerer over en hængebro, der er 180 m lang og som hænger over 50 meter over søen.

    Ved Gresse-en-Vercors nåede vi at gå en lille tur rundt for foden af Vercors bjergkam og toppen le Grand Veymont, inden det blev mørkt. Heroppe er der nu også faldet et fint drys sne på de højeste toppe, men det skulle gerne være lidt varmere de næste par dage…    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Landsbyen Lus-la-Croix-Haute
    Svampe der er blevet bestemt og navngivetUnderholdning med sang og lirekassemusikAdélie (Pierre og Francoise datter) tilbød ansigtsmalingSæbeboblerne var også populære

    Fête du champignon

    October 4 in France ⋅ 🌧 13 °C

    Der var svampe-festival i Lus-la-Croix-Haute i dag. Vi havde hørt det fra vores venner Pierre og Francoise, og vi mødte dem også i den lille landsby, hvor der var strålende solskin på trods af udsigt til skyer og regn. Der var boder med diverse husflid og mad og drikke, og ligesom på “æblernes dag” i Stege, kunne man komme med sine egne samlede svampe, og få at vide, fra eksperter, hvilke slags de var og om de kunne spises! Der var musik og optræden og udstillinger, og rigtig hyggelig stemning, så vi endte med at blive der det meste af dagen, og sluttede af med at se en dokumentarfilm på rådhuset om svampe og alle deres anvendelsesmuligheder.

    Først til allersidst kom regnen, og vi søgte læ i Passepartout, hvor vi dog ikke spiste svampe, men en rest fra aftensmaden, som vi havde fået med fra Janine (Jacky søster) den anden dag.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Landsbyen Verclause (den gamle bydel)
    Gaderne i den gamle bydel af RosansKirken i den lille landsby LempsOg udsigt fra LempsPå vejen mellem Lemps og Verclause - der er ikke så meget trafik!Og et dejligt fredeligt sted at holde ved Rosans en fredag aften

    Cykeltur omkring Rosans

    October 3 in France ⋅ ☁️ 14 °C

    Ud på formiddagen kørte vi tilbage mod Sisteron, og drejede derfra af vejen op mod Grenoble via passet Col de la Croix-Haute. Men allerede i Garde-Colombe drejede vi fra mod vest, og tog en lille vej over mod byen Rosans. Det er ikke altid lige nemt at finde områder, hvor det er muligt at lave en rundtur på cykel på nogle timer, hvor der både er noget at kigge på (gerne små landsbyer) og ikke alt for lange stræk opad eller nedad. Men vi synes området omkring Rosans så nogenlunde ud.

    Det var det også! Vi holdt ved Rosans, og kørte først afsted ud på eftermiddagen, men kom på en rigtig fin tur rundt forbi klosteret Abbaye de Rosans og landsbyerne Verclause og Lemps. Det er dejligt at cykle i varmen (i forhold til de sidste dage, hvor vi vandrede med sne og frost), vi mødte nærmest ingen biler på de små veje, som vi havde udset os, og der var sådan et fint aftenlys, nu da vi kom tilbage til Rosans, hvor vi blev holdende på en stor plads lige udenfor den gamle bydel. I alt 32 km og 680 højdemeter.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Æblerne er klar til at blive plukket
    Oliven-høst er først til november/decemberLa vie - c'est dur!Lavendelblå skodderVi var også forbi Delphine og købe honning

    Alpes-de-Hautes-Provence

    October 2 in France ⋅ 🌙 14 °C

    01.10 og 02.10
    Departementet Alpes-de-Hautes-Provence skiftede navn for 55 år siden. Tidligere hed det Basses-Alpes, og det tog 5 år med ophedet diskussion, inden man blev enige om det nye navn! Navnet skulle give mere positive associationer end det gamle (“de lave alper”), og det dækker også lidt bedre over hele områdets landskab og kultur.

    For departementet strækker sig helt op til byen Jausiers og de høje toppe i Ubaye, hvor vi var i sidste uge, og så til her omkring Peyruis, hvor vi er nu, og hvor Jackys søskende bor.

    Her er der æbleplantager, men også figentræer, citron- og valnøddetræer. Og der er især oliventræer. Her dufter stadig af sommer og nektar, når man cykler rundt i starten af oktober. Her er lavendelfarvede skodder på husene og æsler med lange ører! Med andre ord er det på mange måder også en del af Provence!    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    En lille arm af Lac de Serre-Ponçon
    Lac de Pelleautier ved Sigoyer. Plateau de Bure i baggrundenI køkkenet hos Pierre og FrancoiseUdsigt fra terrassen

    Haute Durance og Sigoyer

    September 30 in France ⋅ ⛅ 18 °C

    Floden Durance har sit udspring helt oppe ved Montgenevre nordøst for Briançon og tæt ved grænsen til Italien. Den starter altså oppe i Alperne, og løber så ned i den store sø Lac de Serre-Ponçon, og derfra videre gennem Provence, først i dalen med byerne Tallard, Sisteron, Peyruis og Manosque, og siden drejer den over mod Avignon, hvor den løber sammen med Rhonen.

    Når man kører langs med la Durance får man dermed en blid overgang mellem Alperne og det helt anderledes landskab i Provence. Længst oppe bidrager floden med vand til vandkraft (hele projektet omkring den store inddæmmede sø Lac de Serre-Ponçon) og længere nede giver den vand til landbrug og frugtavl i det tørre Provence.

    Vi kørte ned i dalen allerede i går aftes, og fandt en lille og fredelig vej, lige efter landsbyen Crots, der gik næsten ned til søen; Lac de Serre-Ponçon. Langt de fleste steder langs med søen er der ellers enten private veje eller hoteller/campingpladser, og ikke mulighed for bare at holde og overnatte, men her var der plads og fredfyldt.

    Og så tog vi en formiddag i Gap med indkøb, inden vi kørte op til Pierre og Francoise i Sigoyer om eftermiddagen, hvor vi som altid blev så hjerteligt modtaget og kunne nyde udsigten fra deres terrasse og en hyggelig aften sammen.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Les Granges de Furfande
    Hytter og lader i et frodigt områdeMen i stenede omgivelserMeget er bygget af træFarvel til Queyras for denne omgang

    Furfande

    September 29 in France ⋅ 🌙 10 °C

    I dag fik Passepartout sin første køretur i år op ad en stejl lille skovvej. Heldigvis var den belagt med cement i svingene, så han kunne stå fast, der hvor det var stejlest, og vi mødte ikke en eneste bil på de 5 km fra Arvieux og op til parkeringen Plan du Vallon.

    Det er efterhånden blevet en vane for os, at vi starter vores vandretur om morgenen i rimfrost. Her til morgens var det også til lyden af en kronhjorts brølen, som det også er højsæson for lige nu.

    Vi vandrede op til passet Col de Furfande, der er indfaldsvejen til det store sæterområde der hedder Les Granges des Furfande. En “grange” er en hølade, og plateauet ved Furfande er kendt for de utrolig mange hytter og lader, der ligger spredt ud over området. For nogle år siden, har vi spejdet med kikkert over på det, fra en top ved Ceillac, og syntes det så spændende ud med denne højslette med alle de små huse på. I år fandt vi så vej hertil, og vandrede en flot lille rundtur i området.

    Le Furfande er et af de få steder i Queyras, hvor det historisk set har kunne lade sig gøre at have et stort antal malkekøer, og dermed også lave oste. Plateauet er så frodigt (i forhold til det ellers meget tørre og stenede Queyras, hvor det mest er får der trives), at bønderne nede fra landsbyen Arvieux, tog op og lavede hø på plateauet. Det var kvinder og børn der flyttede herop om sommeren sammen med køerne. Malkede og høstede hø som blev lagret i alle de små hytter/lader. En gang om ugen kom mændene (der ellers arbejdede nede i dalen) op med forsyninger transporteret på æsler. Og sidst på sommeren tog de så hø med ned. Sådan foregik det indtil 1960erne. Nu til dags er det bare kvier og kalve der græsser om sommeren, og der bliver ikke bjerget hø. De fleste hytter er restaureret og bruges af familier fra Arvieux om sommeren. Man kan stadig kun vandre hertil, så området er ikke spoleret af biltrafik, og i dag, på en solskinsdag i slutningen af september, mødte vi ikke en eneste! Men det er bestemt et smukt og stemningsfuldt sted.

    Vi kørte så tilbage ned til Arvieux og ud af Queyras gennem passet Col d’Izoard, som vi også kørte ind af for godt en uge siden. Det er altid vemodigt at forlade et bjergområde, og Queyras er ét, som vi virkelig synes godt om, og dermed også gerne vil blive ved med at komme tilbage til.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Monte Viso (3.841 m top i Italien) - set fra Tete de la Cula
    Lærkeskov på vej opDen fredfyldte dal Vallée de CristillanÉn af de fine små hytter til fårehyrderne i dalenEnden af dalen og passet Col de la Cula (til højre for den grå top)Udsigt fra Col de la Cula mod Haute UbayeBemærk sneen i horisonten på de nordlige AlperSpejder efter dyrUdsigt fra Tête de la CulaTête de la Cula 3.121 m

    Tête de la Cula. 3.121 m.

    September 28 in France ⋅ ☁️ 10 °C

    Dalen Cristillan og naturen bag Ceillac er bare den diametrale modsætning til området ved Col de Vars, hvor vi vandrede under skilifte for to dage siden!

    I dag kørte vi de første 6 km. med Passepartout ind af dalen langs med elven Cristillan. Det er en lille vej, som vi tidligere har cyklet på, gennem en hyggelig dal med flere små sæterlandsbyer undervejs. I dag fortsatte vi så til fods, og vandreturen videre op gennem dalen var noget af det mest fredfyldte, man kan forestille sig. På sti i åben lærkeskov og til lyden af den rislende bæk. Og dalen fortsatte opad i flere etaper, over trægrænsen til store åbne græssletter, og videre op hvor sneen fra de sidste dage stadig lå som et fint drys. Sidste år læste vi en bog, skrevet af en fårehyrde, der havde passet får i netop denne dal i over 40 år, og i dag gik det op for os, hvor stort et område det er, og jeg kan godt forstå, at en flok på over 1000 får kan leve en hel sommer heroppe.

    Vores mål var passet Col de la Cula og toppen med samme navn; Tete de la Cula. Fra passet kom vi til at gå lidt for langt, og kom først op på en lidt højere nabotop, men hvorfra der var en helt fantastisk udsigt hele vejen rundt. Vi kunne se hvor meget sne der er faldet på de høje alper og Mont Blanc de sidste dage. Vi kunne næsten røre ved den italienske top Mont Viso. Vi kunne se vores tre ynglingstoppe: des Aiguilles d’Arves oppe i Savoie. Turene vi gik i sidste uge ved Saint-Veran og forbi stjerneobservatoriet. Vi kunne kigge længselsfuldt ind i det uberørte Haute Ubaye. Skue ud over Po-sletten og selvfølgelig også til gletscherne ved Barre des Écrins.

    Det var noget af en fødselsdagsgave til Jacky! Vi spejdede efter stenbukke og gimser, men så kun murmeldyrene og en enkel rype. Og så kørte vi videre til Arvieux, hvor vi sørme også fandt en restaurant der havde åbent, og som tilmed var en meget hyggelig én, med rigtig god mad og stemning.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Dalen; Vallée du Mélézet ved Ceillac
    Hovedrengøring i Passepartout!Cykeltur ind til enden af dalenKirken i CeillacOg et af de typiske gamle huse i Ceillac

    Hviledag i Ceillac

    September 27 in France ⋅ 🌙 5 °C

    Da solen endelig fik jaget skyerne væk ved 10-tiden i formiddag, var det virkelig dejligt at mærke dens varme igen, efter tre lidt kolde vandredage. Vi kørte ind på campingpladsen i Ceillac, og brugte formiddagen på at gøre hovedrent i Passepartout og nyde solen og udsigten til sneklædte toppe. Om eftermiddagen cyklede vi så ind til enden af dalen; Vallée du Mélézet, en flot tur der går jævnt opad hele vejen forbi græssende køer og får, og spredte lærketræer. Og ellers vandrede vi lidt rundt i den døsige landsby og ventede på at den eneste bar/café der har åbent på denne årstid, skulle åbne efter siesta, så vi kunne nyde en café au lait på terrassen! Ceillac er et fint sted - også at holde fri!Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Én af Jackys køer på vej op
    Den sparsommere udsigt på vej opOg fra toppen...Man skal ikke efterlade sig spor i naturen!Men hytten var åben, så vi kunne få tørt tøj på i læ!Og de her er skam ikke gået i hi endnu, på trods af kulden

    Pic de Chabrières. 2.746 m.

    September 26 in France ⋅ ⛅ 5 °C

    Vi har fået vores daglige træning i dag (13 km og knap 1000 højdemeter), og vi har fået frisk luft, men selve vandreturen er nok en af de få, måske den eneste jeg nogensinde har gået, som jeg ikke vil anbefale til andre! At vandre både op og ned på skipister er noget af det mest uinspirerende man kan gøre. Vi vidste godt vi skulle starte og slutte under skilifte, og det har vi også gjort før, men at HELE turen gik på tracerer og mountainbike-ruter havde vi ikke forestillet os.

    Det er som om, at der i tidernes morgen var en vandresti til toppen Pic de Chabrieres, men så kom skistationen Vars, og den ene lift tog den anden, og de kom tættere og tættere på toppen (også efter vores vandrekort blev trykt!), og pludselig var vandrestien blevet opslugt af pister og mountainbikespor, men man glemte at fjerne vandreskiltene, der stadig ind i mellem viser mod toppen.

    På toppen står et skilt, hvor man endda har skrevet, at husk: “Bjergene er også til at opleve om sommeren”! (De fleste der læser det, er nok lige kommet op med skiliften om vinteren!), og så står der også; “at man skal tage vare på naturen, og ikke efterlade sig spor” - Og så kigger man ellers ud over et landskab, der er fuldstændig overplastret med pister, lifte, snekanoner, master - og om vinteren små huse hvorfra der sælges drinks og snacks! Jeg tror ikke dem, der har sat skiltet op, har læst hvad der stod på det…

    Nå, men nu kan vi da advare andre :) Det skal også siges, at vi havde endnu en dag, hvor skyerne ikke ville lette rigtigt og det var koldt og fugtigt. Så havde der været en udsigt, kunne det jo være, at den trods alt havde været fin at skrive om. Jacky har taget i alt 6 billeder, og 4 af dem er af køer! Jeg har mest taget billede af skyerne. Men her kan I jo selv se :)

    Og så er vi kørt til Ceillac, efter at have provianteret lidt i Guillestre. Og Ceillac er jo et af vores ynglingssteder.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Tête de Paneyron 2.785 m.
    På vej op! Det er en af den slags toppe vi tit har lyst til at gå til, når vi kører forbiOmrådet på den anden side af Col du Vars ser skam også spændende udRim på græsset og sne på toppeneMen udsigten fra toppen var virkelig flot!

    Tête de Paneyron. 2.785 m.

    September 25 in France ⋅ ☁️ 5 °C

    Vi kører tilbage mod Col de Vars om morgenen. Det er stadig koldt, men solen skinner på sneen, der ligger omkring de højeste toppe. Vi gør et stop i passet, og vandrer op på toppen Tete de Paneyron. Turen op er ikke så afvekslende. Vi krydser opad på en sti over sparsomt græs og sort jord/klippe, men vi går med udsigt over mod Brec de Chamberon og de andre høje toppe i den øvre del af Ubaye. Og da vi kommer op på ryggen med toppen Paneyron er der pludselig virkelig flot udsigt også mod Queyras’ høje og nu sneklædte toppe, og længere mod nord Les Écrins gletschere.

    På vej ned vælger vi at gå udenfor sti af den anden ryg ned, og det er straks sjovere end turen op, når man skal finde sin vej selv. Køerne der har græsset her i sommers, er søgt længere ned mod dalene. Landskabet og luften er vinterlig, men når solen er fremme, minder den os om at vi trods alt stadig er i september, og at vi nogle år har vandret i varme til langt ind i oktober. Så måske kan varmen komme lidt tilbage?

    Vi bliver lidt neden for passet Col de Vars ved en lille sø for natten. Har besluttet at holde weekend i Queyras (i Ceillac), så vi har ikke travlt.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Snelandskab den 24. September
    Det var ellers grønt i morges da vi startede. Col du Boeuf er den lave saddel i midten (bagerst)GåsegribVenter pænt på at vi går forbi, så den kan spise viderePå vej op til Col du BoeufSå kom vi til passetMen snevejret fortsætter!Og så var der også lige dem her, der ikke havde regnet med at møde nogle vandrere i dag!Det begynder at klare en lille smule opOg så er det bare os, der er i farver. Resten af billedet er i sort-hvidOg nede ved hesten igen kom solen frem

    Snevejr!

    September 24 in France ⋅ ☁️ 5 °C

    Der er sol og blå himmel fra morgenstunden, men inden vi kommer afsted og op til passet Col de Larche, er det allerede blevet noget mere gråt. Vi starter ud på vandreturen op ad dalen mod Vallon de l’Orrenaye, og det er lidt koldere end det plejer at være, og skyerne kommer længere og længere ned, men vi bliver adspredt lidt af, at der pludselig er en hel flok gribbe omkring et ådsel, næsten lige ved vandrestien. Vi har aldrig været så tæt på dem før; ser hvordan de slås indbyrdes, og de letter og flyver tæt over vores hoveder, da vi går forbi! Det er gåsegribben, og der er nok 15-20 stk samlet. Det er et dødt får, de har kastet sig over, og der er også en lille flok får i en indhegning med to glade hyrdehunde og en hest lige ved siden af.

    Nå, vores mål hedder Col du Boeuf og ligger på grænsen til Italien, så det sigter vi efter på en lidt utydelig sti, mens det begynder at drysse med bløde hagl, der bliver liggende som sne på stien. Der er efterhånden ingen sigtbarhed, så da vi når til passet, er vi lidt i tvivl, om vi skal fortsætte. Vores kort (hverken det på papir eller det på telefonen) dækker ikke Italien, og vi skal en smule ned til en sø og så op til et andet pas, inden vi er tilbage i Frankrig! Men så længe det er sne, der falder, bliver vi ikke våde, som hvis det var regn, og vi kan stadig se en sti, så vi fortsætter!

    Det virker lidt skørt at vandre rundt i sådan et vejr, når man nærmest intet kan se, men vi kommer ned til søen og op til passet; Col des Monges, og videre på sti over til Col de la Gipere de l’Orrenaye (tilbage i Frankrig), og så klarer det faktisk lidt op, og vi vandrer gennem et fantastisk sort-hvidt landskab, hvor der pludselig dukker bjergtoppe og dalsider op, og et utroligt lys med sol og sne i luften, der opvejer alt det vi ikke har kunne se før. Og vi er næsten helt tørre og får spist vores madpakke, inden vi kommer tilbage til fårehytten og ådslet der nu er helt tømt, og bare ligger tilbage som uld og knogler.

    Og så er vi tilbage til Passepartout og varmen, og i Col de Larche har det ikke sneet, så vi køber lidt italienske delikatesser i grænsebutikken, og kører så ned til Jausier og tager endnu en nat her, inden vi finder på hvad vi skal i morgen.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Fra Fouillouse med udsigt til Brec de Chambeyron (toppen med sne)
    På cykel over Pont du ChâteletCykeltur i Vallée de l'UbayeGamle gårde med stålpladetage - typisk for Ubaye-områdetPå vej op mod Fouillouse - kig ned til landsbyerne Grand og Petit Serenne

    Sidste dag i Jausiers

    September 23 in France ⋅ 🌙 6 °C

    I dag fik Bodil og Peder “fri”, og de tog på en køretur til den store sø Lac de Serre-Ponçon, der ligger ca 40 km vest herfor, og forbi byen Barcelonette på vej tilbage.
    Jacky og mig tog på cykeltur; fra Saint-Paul-sur-Ubaye til først landsbyen Fouillouse, og bagefter ind i dalen til Maljasset. Så det gik lidt op og ned (i alt ca 800 højdemeter på totalt 34 km), men det var dejligt at opleve dalene fra cykel også. Det var faldet lidt sne på de højeste toppe (dem omkring 3000 m.) siden for et par dage siden, men når solen var fremme, var det dejligt vejr, og helt perfekt at cykle i.

    Vi hygger sammen den sidste aften i Jausiers. I morgen skilles vores veje, og Bodil og Peder kører gennem Col de Larche ind i Italien og nordpå mod Schweiz, hvor de besøger Anders på vej hjem, og vi tager nok på en vandretur oppe omkring Col de Larche, måske også med et smut ind i Italien - vi får se…    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Kig ned i Salso Moreno dalen oppe fra Col de Fourches
    Først på dagen var skyerne ikke helt lettetFlot samlet fåreflokEfter at den dygtige hyrdehund har været på arbejdeDet bliver altså det sidste billede af Marmotte i år! Men det er dem vi har været tættest på endnu

    Et smut ind i Mercantour

    September 22 in France ⋅ ☀️ 13 °C

    Det regnede og tordnede godt nok en del i nat, men kl. 8:00 i morges var det begyndt at klare op, så vi besluttede at tage det sidste bjergpas; Col de la Bonette, og dermed komme et smut ind i nationalparken Mercantour.

    Den lyseblå el-bil fik lov at køre turen op til passet, mens Passepartout blev på parkeringen nede i Jausiers (ikke helt tilfreds, men “de unge biler” skal jo også have lov! Det er jo ikke sikkert hun kommer på de kanter igen, og Passepartout kommer temmelig sikkert tilbage, så han gik med til det!)

    Vejen fra passet rundt om toppen Cime de la Bonette var lukket, så i stedet for at tage den lille vandretur op på toppen, foreslog vi at køre lidt ned af vejen mod Saint-Etienne, og så lave et stop ved Camp de Fourches og vandre hen til og ned i Salso Moreno dalen. Det er sådan en flot dal; både at kigge ned i og vandre rundt i. Med de bløde bakketoppe, sorte jordskråninger og det efterårsgule græs. Og i løbet af dagen blev himlen mere og mere blå, og vi fik en dejlig vandretur ud af det, med et afsluttende møde med en stor flok får, en fårehyrde og hans fire hunde, der lige demonstrerede deres evner til at drive og samle fårene. Det var et ret imponerende skue!

    Og på vej ned igen til Jausiers så vi da også lige et par stenbukke i det fjerne oppe på bjergryggen.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Kirken i Maljasset
    Et af de mere avancerede solure i UbayeLe Pont du Châtelet - som vi bare har været over én gang med Passepartout

    Col de Vars og Vallée de l'Ubaye

    September 21 in France ⋅ ☁️ 15 °C

    En rejsedag hvor vi har flyttet os fra Queyras og ned til Ubaye, som er et lille område der ligger syd for Queyras, helt ind mod den italienske grænse og lige nord for Mercantour. Hvis Queyras historisk har været fattigt og isoleret, gælder det i endnu højere grad for Ubaye-området. Jordloderne er små og stenede, husene lidt mere rå og ikke så pyntede, og tagene består ofte af rustne stålplader. Men bjergene er flotte og høje, og ligesom Queyras ikke er så kendt udenfor Frankrig, er dalen Vallée de l’Ubaye endnu mindre besøgt, og for os en lille skjult perle - også til vandreture.

    Så i dag på vejen ned fra Col de Vars mod byen Jausiers, drejede vi ind i dalen fra Saint-Paul-sur-Ubaye, og kørte forbi den gamle bro Pont du Châtelet, der går over til landsbyen Fouillouse, og videre ind til landsbyen Maljasset, hvor vejen ender. To steder vi også viste frem da Karin og Karin var hernede på besøg for to år siden.

    Vejret som ellers har været nådigt ved os de sidste mange dage, er nu - ganske som lovet - bukket under for tunge skyer og regn, så nu må vi se hvad de næste dage bringer.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Pic de Caramantran 3.025 m
    På afstand troede vi denne lille fyr var en stenbukunge, men det viste sig at være en stolt MarmotteHer er de rigtige - mor og barnPå vej mod toppenUdsigt ind i ItalienObservatoriet (den lille hvide prik i midten på bjergryggen)Vi måtte op og ned nogle gange udenfor sti for at komme dertilObservatoriet ved toppen Pic de Chateau RenardPå vej ned til Saint-Véran

    Vandring i Queyras

    September 20 in France ⋅ 🌙 13 °C

    Så fik Bodil og Peder også en 3000 meter top. Ja, det gjorde vi jo alle. Vi kørte op til passet Col Agnel, der danner grænse med Italien, og hvor man parkerer i ca 2.600 meters højde. Ganske tæt ved ligger der en fin top; Pic de Caranmatran, som er 3.025 m høj, nem at komme op på og med en rigtig flot udsigt hele vejen rundt. På vej op gik vi og spejdede efter stenbukke, da vi tidligere har set dem i området, men vi skulle helt op i passet; Col de Chamoussiere før vi så to. En mor med en unge der langsomt bevægede sig op ad bjergskråningen. Fint! Så har vi fået vist både Marmotte, Chamois og Bouquetin frem hernede!

    Turen var ikke så lang i dag, så det var planen at køre til nabobyen Saint-Véran om eftermiddagen, og kigge lidt på de typiske træhuse her i Queyras, men fra passet Col de Chamoussiere kan man også vandre ned til Saint-Véran, så det besluttede Jacky og mig at gøre, mens Bodil og Peder gik langsomt tilbage til bilen, for så at køre rundt om.

    Vi havde imidlertid også lidt kig på plateauet med stjerneobservatoriet, der ligger ovenfor Saint-Véran og lige under toppen Pic de Chateau Renard. Det så ud til at være muligt at gå lidt på skrå, fra hvor vi var, og ikke alt for meget ned, for at komme op igen til observatoriet. Jacky har været der engang før, så vi vidste at deroppe fra, er det rimelig nemt at gå ned til Saint-Véran, men turen derop var lidt mere strabadserende end vi havde forestillet os, med en masse vandring på skrå og op og ned udenfor sti. Det gik dog! Var en flot tur. Dejligt vejr, masser af afblomstrede Edelweiss, fire ryper og nogle efterårstykke murmeldyr!

    Og så var det dejligt at komme ned til Saint-Véran og nyde en is på caféen sammen med Bodil og Peder, der sad og ventede på os.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Kig mod nord fra Col du Galibier
    Frokoststop tæt ved Plan LachatEftermiddagsstop i Col de l'Izoard

    Bjergpas-kørsel

    September 19 in France ⋅ ⛅ 15 °C

    Det har rigtig været en dag efter Passepartouts hoved i dag. Ikke mindre end fire bjergpas på ca 165 km. Vi startede i morges, hvor vi lige måtte op forbi byen Aussois på vej til Modane, da den direkte vej er lukket pga reparationer. I Modane viste Jacky rundt omkring hans fødehjem, inden vi fortsatte ned af dalen til Saint-Michel-de-Maurienne, hvor vejen går op gennem det første pas; Col du Télégraphe til byen Valloire.

    Derfra går det videre op mod Col du Galibier gennem en meget flot dal, hvor vi har gået nogle rigtig flotte og lidt hårde vandreture for to år siden. Vi holdt ved broen lige efter Plan-Lachat og spiste frokost inden vi forcerede pas nr 2; Col du Galibier, og på vej ned “gratis” fik pas nr 3; Col du Lautaret med. Så går vejen mod Briançon - “Brian-kon” som Bodil og Peders GPS siger! Den kan ikke tale fransk! Og endelig kørte vi ind til landsbyen Cervières og op til pas nr 4; Col de l’Izoard, som er én af indgangene til Queyras.

    Bodil og Peder har fundet en lille lejlighed i den lille bitte landsby; Hameau de Coin. En hameau er mindre end en landsby. Vi holder lige udenfor døren med Passepartout. Her er hyggeligt, og vi har nye vandreture på programmet til i morgen!    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Vandring med udsigt til toppen; Dent Parrachée
    Guiden fra Savoie peger og fortæller!Sæter ved BellecombePointe de Lanserlia 2.909 m.Udsigt fra toppen til de tre søer - med hver sin farveDet er meget forskellige typer bjerge, der er udsigt til på rundturen ved BellecombeKajakkerne er byttet ud til vandrestave!

    Vandredage i Maurienne-dalen

    September 18 in France ⋅ 🌙 14 °C

    17.09 og 18.09
    Vi har haft to rigtig fine vandredage sammen her i Maurienne-dalen. Om onsdagen var der stadig lidt vind, men sol og klart, og vi kørte op til den blå sø; Lac du Mont Cenis, hvor Jacky og mig havde været for to dage siden, men hvor vi også var så betaget af farverne, at vi gerne ville tilbage. Vi gik en rundtur, op til passet Col de Sollieres, men på vej derop gik vi væk fra stien og over mod det område, hvor vi havde set gimser (chamois) den anden dag. Og ganske rigtig var flokken der endnu. Men gimser er jo sky, så det kræver kikkert eller kamera med zoom rigtig at se dem, inden de flygter op ad stenskrænterne. Det er jo ét af deres mest imponerende evner; at de kan forcere 1.000 højdemeter på 10 minutter! Murmeldyrene er lettere at se og fotografere!

    I dag torsdag var vejret så endnu bedre. Ren sol, varmt, næsten ingen vind og en meget blå himmel. Vi tog vejen fra Termignon op til Bellecombe, og vandrede derfra en rigtig flot rundtur i Vanoise Nationalpark. Op over toppen Pointe de Lanserlia (2.909 m), og med udsigter der ændrer sig på hele turen rundt. Vi går på kanten af forskellige dale, med masser af tidligere sætere, men også mange der stadig er i drift og landskabet er virkelig flot og varieret, og selvom det er et populært område, havde vi stien næsten for os selv på denne smukke dag.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Gensyn med Bonneval-sur-Arc
    Møde nedenfor Col de l'IseranHuset La Tanière i Lanslevillard

    Besøg fra nord

    September 16 in France ⋅ ☁️ 10 °C

    Vi tog en rolig formiddag og kørte så tilbage op af Maurienne-dalen til Bonneval, og lidt op af vejen mod passet Col de l’Iseran, til den lille dal La Lenta, hvor vi også havde holdt i solen den anden dag. Her ventede vi med smuk udsigt til alle sider på den “lille” lyseblå el-bil (i Passepartouts øjne), der kommer kørende fra nord med Bodil og Peder!
    De kom lige til kaffetid og blåbærtærte inden vi kørte sammen ned og gik tur i Bonneval-sur-Arc og derefter forbi Jackys ungdoms-skiområde (stenhuset La Tanière i Lanslevillard), og videre til Termignon, hvor de blev indkvarteret.

    Den næste uges tid skal vi vise nogle af de bjerge frem, som vi holder allermest af. Det bliver hyggeligt!    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Dagens farvepalet
    Vi startede med cyklerne ved kanten af søen; Lac du Mont CenisVandrede op mod denne top (højeste punkt ligger inde bag ved)På vej op kom søen til syne igenOg denne lille fyr sad midt i blåbærmarken!Andre spiste også blåbær!Udsigt over mod dalen vi gik i igår (bagved toppen i midten)Udsigt til søen fra toppen - den mest blå sø jeg kenderToppen af Signal du Petit Mont Cenis. 3.162 m.Udsigt over mod toppen Dent Parrachée, som er skjult i skyerneMaurienne-dalen helt ind til Bonneval-sur-ArcFrokoststop i læ af toppen

    Signal du Petit Mont Cenis. 3.162 m.

    September 15 in France ⋅ ☀️ 15 °C

    Endelig var vejret med os fra morgenstunden, så vi kørte med Passepartout op til søen Lac du Mont Cenis, hvor vi har holdt før. Og ligesom tidligere brugte vi cyklerne til at komme tættere på vandrestierne. Vi cyklede op til omkring Refuge du Petit Mont Cenis og vandrede derfra mod Col de Sollieres over grønne græsskråninger afbrudt af efterårsrøde blåbærmarker. Igen var der fyldt med blåbær, og det må virkelig have været et godt bær-år i år. Selv murmeldyrene gnaskede lystigt blåbær i sig, mens vi gik forbi.

    Fra passet Col de Sollieres var der stadig ca 500 højdemeter op til toppen, der deler lidt navn med Signalhøjen i Narsarsuaq. Den er bare noget højere! Hele bjergområdet viser jo tegn på, at det igennem tiden har været et strategisk vigtigt område. Der er masser af ruiner af gamle forter og militæranlæg på toppene rundt omkring. Nogle går tilbage til Napoleonstiden og flere har været brugt helt frem til 2. Verdenskrig, hvor der også var kampe mellem franskmænd og tyskere/italienere. Det er i hvert fald sikkert, at der fra toppen Signal du Petit Mont Cenis er en hel fantastisk udsigt 360 grader rundt. Man kan se rundt til alle de andre bjergpas i området, og det har dermed været en meget vigtig top at have kontrol over.

    Vi nød bare udsigten også til toppene endnu længere væk. Nogle er høje og for os uopnåelige, andre har vi allerede været på! I dag mødte vi bare tre andre vandrere på toppen (den ene havde vi også mødt i går!), og de var alle tre over de 70! Så det giver da også håb for de næste år! Og vi skal ikke klage for meget over stive kroppe nu i aften!

    Og så mødte vi de første gimser (chamois) i år. Eller rettere, vi kiggede ned på dem på vej ned fra toppen. Det var en lille flok på 20-30 stykker der græssede spredt ud over en grøn dal tilpas langt fra vandrestien. Dejligt at se dem igen.    Read more

    See translation
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Fin grøn sti gennem skov på første del af turen
    Og gamle sætre på vej ind i dalenDalen; Vallon d'EtacheLængere oppe var sæterne stadig i brugFor enden af dalen kom vi nærmere skyerneHertil kom vi. Skulle have gået videre op og over ude til højreMen vejen retur forbi denne gamle gletscher var også ret flotOg det småregnede flere gange på vej ned

    Vandring i Vallée d'Ambin

    September 14 in France ⋅ ☁️ 13 °C

    Dalen Vallée d’Ambin strækker sig mod øst fra den lille landsby Bramans. Det er én af de dale vi ikke havde udforsket før i dag, men det var et rigtigt fint bekendtskab. Det er også endnu en af de ret uberørte og autentiske sidedale, som der er så mange af her i Maurienne dalen, i modsætning til oppe i Tarentaise, hvor skisportsstederne sætter deres præg på landskabet næsten overalt. Her er der et par sætre undervejs, med geder, køer og får, og salg af oste samt andre hjemmelavede produkter. Ellers var der bare græssletter med murmeldyr, og længere oppe forrevne fjeldtoppe, blokmarker og små bjergpas videre ind mod Italien.

    Vi havde planlagt en rundtur fra hvor vi holdt (Le Planey), op igennem dalen Vallon de l’Etache, igennem nogle passager og ned på den anden side. Ruten var imidlertid nok lidt længere end vi lige havde regnet med. Vi kom først afsted ved 11-tiden, og vejret var heller ikke helt så fint, som vi troede det skulle være i går, da vi planlagde ruten. Hvorom alting er kom vi næsten alle højdemeterne op, og skulle have lidt sen frokost, da det begyndte at trække op til regnvejr. Og da vi ikke kendte til nedstigningen videre frem, og ruten ikke var meget tydelig markeret, besluttede vi at vende om og gå nedad den vej, som vi kendte.

    Det er ikke ret tit, at vi er vendt om på vores vandreture! Ganske få gange tilsammen både her i Alperne og i Grønland. Og man er altid lidt ærgelig i starten, men bliver heldigvis tit bekræftet i, at det var den rigtige beslutning. Og så fandt vi i dette tilfælde en alternativ tur tilbage, som faktisk var ret flot og anderledes, så det blev egentlig til en lille rundtur alligevel.

    Landskabet var flot, vi mødte kun en enkelt anden vandrer, vi fik gået en god lang tur med højdemeter, og vi har nu udforsket endnu et område, hvor vi godt kan vende tilbage en anden gang.    Read more

    See translation
  • 2025© FindPenguins
  • Home
  • About us
  • Group Tracking
  • Press
  • Terms
  • Privacy Policy & Cookies
  • Help Center
  • Legal notice