• Vandretur i Vercors

    6 października, Francja ⋅ ☀️ 12 °C

    Eloïse havde fri, og hun foreslog en vandretur fra Richardiere og op i den sydlige del af Vercors’ plateau i området omkring Pas de l’Aiguille. Det var dejligt til en forandring at have en lokalkendt med på tur, og slet ikke behøve at tænke på hvilken vej vi skulle vælge og om vi var på rette vej! Det var også en meget flot og varieret tur: først op gennem passet Pas de l’Aiguille, derfra gennem et forunderligt landskab af kalksten, klipper, skrænter og indimellem grønne dale næsten uden sten. Overalt spredte fyrretræer uden at det blev til rigtig skov. Og når man kom op på en lille knold, var der udsigt både til Vercors toppe (Mont Aiguille og Grand Veymont) men også til Dévoluys; Tête de l’Oubiu og Grand Ferrand samt bjergområderne Les Écrins og Belledonne.

    Det var også spændende at høre lidt historie fra området. Der var en meget aktiv fransk modstandsbevægelse i Vercors og Trièves under 2. Verdenskrig. Op til D-dag og de allieredes invasion i Normandiet, havde de forberedt sig på en plan, hvor de allierede skulle komme op gennem Provence fra Middelhavet, og man ville benytte det store plateau ved Vercors til at kaste våben og faldskærmstropper ned, for derfra at kunne angribe tyskerne fra flere sider. Den franske modstandsbevægelse var derfor klar på plateauet i Vercors i begyndelsen af juni 1944. Men som bekendt kom invasionen oppe i Normandiet, og det var faktisk de tyske tropper, der senere endte med at benytte plateauet til at kaste ekstra tropper ned, og angribe alle de små pas, som franskmændene havde forskanset sig i. I Pas de l’Aiguille var der 27 franske modstandsfolk som kæmpede og endte med at trække sig over i nogle grotter i siden af passet, hvor de holdt stand i to dage. 18 af dem lykkedes at flygte om natten i tåge ned i dalen til byen Mens, og kæmpede videre derfra.

    I passet er der i dag bygget et mindesmærke, med tavler der fortæller historien om de 9 der omkom deroppe. Deres alder, hvor de kom fra, og hvordan tre af dem (bl.a. én på 19 år) som var såret og ikke kunne flygte ned, valgte at tage deres eget liv for ikke at falde i hænderne på tyskerne.

    Det er lidt specielt og rørende at tænke på, hvor mange af den slags små historier der er rundt omkring, og som snart er over en generation siden, og snart vil blive glemt af de fleste…
    Czytaj więcej