Varme sommerdage i oktober

09.10, 10.10, 11.10 og 12.10
Vi oplever lidt sommervarme i disse dage, men er også tilbage i Provence. Torsdag morgen havde Passepartout en aftale på Peugeot-værkstedet i Peyruis, og han kom tilbage sidst på eftermiddagen med nye bremser på forhjulene, en ny pære i den ene forlygte og AdBlue alarmen, som var dukket op i sidste uge, er forsvundet af sig selv! Så han er klar igen til flere eventyr!

Imens slappede vi af, og Jacky fik sat endnu et myggenet op for et vindue hos Janine. Om sommeren kommer myggene frem på slaget fem om eftermiddagen, og det er ikke til at have vinduer åbne, hvis der ikke er myggenet for. Han har haft ordnet de øvrige vinduer de tidligere år, men der var ét tilbage. Her i disse sensommerdage, har vi heller ikke helt kunne undgå myggestik. Det er åbenbart en af betingelserne ved sommervarmen…

Fredag 10.10 tager vi på cykeltur i Peyruis bagland. Mallefougasse, Cruis, Sigonce og Lurs er 4 små landsbyer der ligger lige bag ved Peyruis, men hvor vi aldrig har været forbi før. Det er en fin rundtur på ca 50 km på små veje, og op og ned. Landsbyerne ligner lidt hinanden, men de er alle virkelig hyggelige, meget Provence-agtige i stemning og farveskala, men helt uden den turistede side, som man støder på længere nede i det lidt mere kendte Provence. Så det er virkelig en rundtur vi kan anbefale. Man kan selvfølgelig også køre turen rundt i bil, men hvis man har cykler med sig, er det bare en meget tættere måde at opleve det hele på. Man får alle duftene og lydene med fra landskabet!

Lørdag er igen en rolig dag med lidt familiebesøg, indkøb, en tur forbi Jackys fars grav med en krukke med lyng, og middag med alle hans søskende om aftenen hos Janine. Så er vi også blevet fyldt op med alle de lokale retter her de sidste par dage; Ratatouille, kanin i vinsovs med polenta, tærter, salater, beignets mm, plus vi har fået en masse mad med til de næste dage.

Søndag 12.10 tager vi afsked med Jackys familie for denne gang, og kører tilbage til Mercantour. Vi stiler efter Saint-Etienne-de-Tinnée, og fra Peyruis er der stort set lige langt, om man kører mod nord via Barcelonette og Col de la Bonette, eller tager ruten fra Digne mod syd, ned mod Nice og op gennem Tinnée-dalen. Vi vælger det sidste denne gang, og mens vi kører afsted i varmen (25-26 grader), tænker jeg på, at én af forskellene på de maritime alper (som vi nu er på vej op i) og de nordligere alper (vi har været i indtil nu), er at når man kører ned fra bjergene, så kommer man direkte ned i middelhavsklimaet og -vegetationen her fra de maritime alper, hvor vi længere oppe (fra Maurienne-dalen eller Queyras), kommer ned i landbrugsland, der på mange måder minder om det danske. Så selvom bjergene minder ret meget om hinanden, er det dalene og lavlandet men kommer ned i, der er forskelligt.

Vi når frem til Saint-Étienne-de-Tinnée lidt før kl. 18.00, og nyder et gensyn med den lille landsby og den lidt køligere men friske bjergluft.Baca lagi