L'Ouille Noire 3.357 m.

Vi sov i Col de l’Iseran i 2.764 meters højde, så det kan man vist kalde for højdetræning!
Toppen L’Ouille Noire på 3.357 m. er nok også den højeste vi har vandret op på endnu, og det var lidt specielt at kigge ned på de 3000 meter-toppe, som vi var på i går, og samtidig også se endnu højere toppe med sne og gletschere på hele vejen rundt omkring os!

Men L’Ouille Noire er let at komme op på, og den har et kæmpe plateau af en top, hvor der er plads til virkelig mange vandrere, hvis det skulle være, men der var kun os! Der var sol og næsten ingen vind, og vi kunne nyde udsigten i alle retninger længe. Turen op og ned går gennem et ørkenlandskab, der også hedder Le Pays Désert. Det består af flade sten i alle størrelser og alle tykkelser, helt fra papirstyndt til gode flade byggesten, og efter at have vandret her i dag, kan det ikke overraske så meget, hvordan alle hustagene her i den øvre del af Maurienne-dalen, er dækket med natur-skiffer. Der er i hvert fald rigeligt med sten af tage af! Og landskabet var nu ikke så ørkenagtigt, for når man kiggede ned, var der masser af små blomstertuer og mange forskellige, nu snart afblomstrede, blomster.

Vi kørte så tilbage mod Bonneval, men inden vi kom helt ned, gjorde vi et stop i den smukke dal La Lenta. Her parkerede vi tæt op af elven med bagdørene åbne, og så kunne vi tage udendørs bad i solen, men med varmt vand fra Passepartout! I aften har vi nemlig bestilt bord og skal ud og spise på den lille restaurant L’Auberge d’Oul i Bonneval.Read more