• Passepartout
Nuværende
  • Passepartout

Gensyn med de franske alper 2026

I går blev kaldt for årets sidste sommerdag, og i morgen starter vi vores efterårstur mod de franske alper... Vi drømmer om bjergtinder, sensommersol og møde med stenbukke, gimser og murmeldyr... Læs mere
  • I øjeblikket i
    🇫🇷 Aussois, Frankrig

    Lac du Génépy

    I går, Frankrig ⋅ ☀️ 20 °C

    Vi har tidligere gået to flotte ture oppe fra dæmningen og søerne Plan d’Aval og Plan d’Armont, men området bagved den høje top Dent Parrachée havde vi ikke været i endnu, så i dag satte vi kurs mod den lille sø med det fristende navn; Lac du Génépy!

    Måske hentyder navnet til at planten Génépy vokser rundt om søen? Det er svært at skelne de forskellige afblomstrede planter på nuværende tidspunkt. Jeg håber i hvert fald ikke navnet hentyder til indholdet af søen (drikken Génépy som brygges på planten, og drikkes både før og efter middagen), for søen var næsten tørlagt! Så der var ikke meget at komme efter der! Søen har tidligere fået sit vand fra gletscheren over den, men da denne gletscher nærmest er forsvundet, er der efter en tør sommer heller ikke noget vand tilbage i søen!

    Men fra søen var der et flot åbent og let tilgængeligt landskab, som det var helt perfekt at vandre videre i udenfor sti, på tværs hele vejen oppe på den øverste kant af dalen og ind til bunden, hvor en sti fører op til Col d’Aussois. Det var ligesom at være tilbage i Grønland, hvor vi næsten altid selv finder vores vej, og det er skønt at vandre på den måde til en forandring hernede. Vi gjorde det også i håb om at møde gemser eller stenbukke, for det plejer vi næsten altid at se, ligeså snart vi forlader stien lidt. Men i dag var der ikke nogen… Til gengæld så Jacky en hermelin, og vi mødte en masse søde Tarentaise- og Abundance-køer, og selvfølgelig murmeldyrene.
    Læs mere

  • Aussois

    19. september, Frankrig ⋅ ☀️ 18 °C

    I år er vejret så godt og stabilt, at der er sol selv på vores hviledage! Normalt holder vi vandrefri, når vejrudsigten lover regn, men i år bliver det bare ved med at være stabilt vejr. I dag har Jacky cyklet morgentur, jeg har skrevet dagbog. Senere kørte vi op til plateauet ved Aussois, hvor der er så fint at holde. Vi cyklede ned til landsbyen for at drikke kaffe, men fandt ikke en eneste café, der var åben! Så måtte vi jo drikke vores egen kaffe, og gik så en tur på skulptur-stien, der ligger i skoven her ovenfor Aussois. Så hermed en lille billedserie fra den!Læs mere

  • Vandring nedenfor Glaciers de la Vanoise

    18. september, Frankrig ⋅ ☁️ 19 °C

    Her til morges gjorde vi så det, som de fleste andre GR-vandrere ikke gør! De står tidligt op (den første kl. 5:00), og går tidligt, for måske at gå 2 eller 1 1/2 etape til næste refugie. Vi var de sidste der gik, men vi lod sovepose mm ligge, og gik med let rygsæk op til søen Lac de l’Arpont, der ligger lige under gletscheren; Glacier de l’Arpont. Det var lidt et sats, for tågen lå i dalen og var på vej op, og der var også skyer (men et tyndere lag) over vores hoveder. Men vi var heldige. På den lille time det tog at gå op til søen, bølgede tågen frem og tilbage, men da vi kom frem kunne vi se søen, og langsomt kunne vi også se mere og mere af gletscheren. Toppen le Dent Parrachee på 3.695 m. dukkede også kortvarigt op lige foran os! Landskabet omkring søen bærer tydeligt præg af, at gletscheren har været her for nylig (måske inden for de sidste 100 år), med morænevolde og grus hvor vegetationen endnu ikke har fået fat. Og de hvide klipper for enden af gletscheren, som man på afstand kan snydes til at tro er is! Og sådan er det med de fleste gletscherområder vi har været i her i Savoie.

    Nå, men tilbage ved refugiet fortsatte vi så på balkonstien, der går lidt op og lidt ned de næste mange kilometre. Det ændrede sig stadig hele tiden mellem tåge og sol. Det er utroligt så hurtigt det kan veksle mellem at være koldt og fugtigt og uden nogen sigtbarhed, og så hvor meget solen varmer, når den bare kommer lidt frem, og pludselig dukker der alle mulige landskaber op, man slet ikke kunne fornemme før. Vi gik også og snakkede om, at der kunne være masser af stenbukke og gemser lige ved siden af vandrestien, som vi slet ikke så!

    Men så fra kl. 12 begyndte solen at få mere fat, og mens vi sad og spiste frokost, kom netop en ung enlig stenbuk gående, stille og roligt nedefra og opad, forbi hvor vi lige havde gået. Han så os måske, men lod sig ikke mærke med det! Og derfra snoede stien sig videre mod nord, over elve der bliver fodret med smeltevand fra hele gletschermassivet; Glaciers de la Vanoise, op forbi søerne Lacs des Lozieres, og endelig nedad mod stedet hvor to store elve mødes; Torrent de la Leisse og Torrent de la Rocheure.

    Herfra måtte vi så opad igen på den anden side, og fange stien tilbage mod Bellecombe, lige i samme område, som vi gik med Bodil og Peder sidste år, da vi gik ned fra toppen Pointe de Lanserlia.

    Og murmeldyrene er vist blevet godt vant med mennesker her sidst på sæsonen i dette område, de gider næsten ikke flytte sig, når man kommer forbi!

    På l’Auberge de Bellecombe kunne vi så fortjent nyde en citronlimonade og et stykke blåbærtærte - standardserveringen på mange refugier her i Alperne - inden vi gjorde os klar til de 12 km nedad på cykel! Det gik heldigvis nedad næsten hele vejen, som vi havde beregnet, og vi kunne endda skyde en lille genvej på en markvej, så vi ikke behøvede helt ned til Termignon, og kun et ganske lille stykke op til hvor Passepartout heldigvis holdt endnu, på pladsen ved Pont du Chartelard!

    Dagens vandring kommer jo på Wikiloc senere; 20 km og 1.224 højdemeter.
    Læs mere

  • Refuge de l'Arpont

    17. september, Frankrig ⋅ ⛅ 20 °C

    Vi var lidt i tvivl i morges, om vi skulle holde fast i vores plan. Det er ikke altid helt til at stole på vejrudsigterne mht tåge og skyhøjde, og vandreturen vi havde planlagt var oppe på et plateau med udsigt til gletschere, og det havde vi ikke lyst til, hvis man slet ikke kunne se noget! Nede i dalen lå skyerne lavt, men vi kørte op til parkeringspladsen ved Bellecombe i 2300 meters højde, hvor vi havde planlagt at parkere cyklerne, og der var sol og skøn udsigt. Så vi tog en stille formiddag deroppe. Nød vejret, pakkede rygsækkene med sovepose, primus og mad, og lavede en aftale med de søde værter på l’Auberge de Bellecombe, om at vores cykler kunne holde trygt der til næste eftermiddag/aften. Så kørte vi ned i tågen igen til Termignon, og et lille stykke op langs elven Doron de Termignon, hvor vi parkerede Passepartout ved Pont du Chatelard.

    Herfra gik det så 900 højdemeter opad, på en sti forbi den ene sæterhytte efter den anden, alle som ruiner. Det er ikke et sted, hvor hytterne er blevet renoveret, men tydeligvis et sted hvor der har været sæterdrift i gamle dage. Tågen var forsvundet, og det var en fin vandretur opad. Ude af skoven, var vi faktisk oppe på det plateau, som vi skal fortsætte på i morgen. Her går man ligesom på en langstrakt terrasse med en flod dybt under sig på den ene hånd, og høje bjergtoppe med gletschere på til den anden side.

    Vi kom frem til refugiet l’Arpont sidst på eftermiddagen. Refugiet har plads til 92 gæster om sommeren, hvilket den kæmpe panoramaterrasse vidner om! Men fra i går af var det overgået til “vinterstatus”, hvor der så bare er en lille afdeling med 24 sengepladser åben, ingen betjening, men stadig et køkken med brændeovn og gasplader samt tørkloset. Og strøm så længe solen skinner! Det var meget fine forhold og noget mere stille end det må være i højsæsonen. Der var én anden vandrer, da vi ankom, men vi endte med at være 12 der overnattede, så det er stadig populært. Det ligger også på den kendte GR5 rute, som er en lang vandrerute der går hele vejen gennem de franske Alper fra Genevesøen; Lac Léman til Menton ved Middelhavet. Den er åbenbart meget populær at tage i flere etaper, hvilket vi har mødt flere, der har gjort. Det er nu ikke noget, der frister os. Man kommer til at gå alt for meget op og ned, når man følger de her GR-ruter, og har sjældent overskud til at lave afstikkere til de virkelig flotte steder/toppe, når man går med tungere rygsæk. I forhold til som vi normalt gør med dagsture fra Passepartout. Men det er jo fint nok, at opleve en gang imellem.
    Læs mere

  • Vallée du Ribon

    16. september, Frankrig ⋅ ☀️ 21 °C

    Vi kørte ned til Bessans, som er første landsby efter Bonneval ned ad dalen. Herfra har vi tidligere både vandret og cyklet ind af side-dalen mod Avérole, som er en lille idyllisk hameau (samling af huse), der ligger mere isoleret end Hameau L’Écot oppe ved Bonneval. Men der går også en anden side-dal fra Bessans, parallel (i sydøstlig retning) med Avérole-dalen, som hedder Vallée du Ribon, og den er endnu mere uberørt og burde i virkeligheden hedde; Vallée des Marmottes (murmeldyrenes dal)!

    Vi havde kigget på den, og ville gerne opleve den med cykel. Man må ikke køre ind med bil, og der er lidt langt at gå frem og tilbage. Det så også ud til på kortet, at det bare lige var stejlt de første ca 1,5 km (250 højdemeter), derefter var det mere fladt/jævnt opad. Og det holdt stik! Men det var godt nok stejlt det første stykke, og ret ujævn grus/stenvej. Vi måtte af og trække nogle steder, men fortsatte heldigvis, og da vi først kom op, åbnede der sig den fineste dal for os.

    Den bredte sig ud, og var åben og frodig, med græs på skråningerne, en brusende elv i bunden, og store spredte sten (klipper) hist og her, der engang er knækket af og styrtet ned. Det var let cykling, indimellem var der gamle sæterhytter, nogle var restaureret og i brug, nogle var ruiner, inden i bunden af dalen græssede lidt køer, men ellers var det som om murmeldyrene helt havde indtaget denne dal. De hoppede og sprang foran os, over vejen og på markerne langs med. Jeg tror det er de tykkeste murmeldyr, vi har set endnu! Tænk at man kan bleve så tyk af at spise græs! Men det er jo det, det gælder om for dem; at tage så meget på i vægt som muligt, så de kan ligge i dvale uden at spise hele vinteren!

    De opfører sig lidt som en sæl, der ligger og soler sig på isen lige ved sit åndehul. Når de får øje på en, skynder de sig hen over græsset til deres hule. Stopper så op, og kigger op, om det mon er nødvendigt at forsvinde helt ned, og venter gerne til sidste øjeblik, inden de så dykker ned i hulen.

    Resten af dagen i dag blev lidt en hviledag. Vi er taget ind på campingpladsen i Lans-le-Bourg, hvor vi har været før. Vasket tøj og planlægger nu en to-dagstur vandring/cykling med overnatning i et refugie, der lige er overgået til “vinter-tilstand” = ubemandet. Så vi er nok først tilbage om to dage!
    Læs mere

  • Ouille du Midi 3.042 m.

    15. september, Frankrig ⋅ ⛅ 18 °C

    Ouille kan vist tilføjes min liste over franske ord (som jeg lavede for et par år siden), der kan sættes foran navnet på en bjergtop, og dermed beskrive dens form eller facon. I går var vi på L’Ouille Noire og i dag var det så Ouille du Midi, vi havde udset os. Ouille betyder noget med en klippefyldt top, hvilket passede ret godt med toppen i går.

    I dag vandrede vi opad i mere græs, lige på den anden side af Bonneval, der hvor skiliften - for sådan en er der jo også herinde - går op. Vi gik opad mod toppen Albaron og alle dens gletschere, som vi har kigget over på i flere dage nu. Vi var startet tidligt nede fra Bonneval, for vi vidste vi skulle mange højdemeter op i dag, og solen har stadig meget magt hernede, når den skinner en hel dag. Heldigvis var det meste af opstigningen i skygge, og det var helt vildt fascinerende bare at komme tættere og tættere på Albaron og dens gletschere. Til sidst kunne man næsten række ud og røre dem! Men så drejede vores lille sti op mod vores top, og vi kunne nyde endnu en fantastisk udsigt derfra.

    Fra toppen skulle vi lidt ned af dens ryg, til passet Col de L’Ouille du Midi, og derfra kunne vi så komme ned i dalen Plan des Évettes. Vi var lidt spændt om det kunne lade sig gøre, det er ikke en rute, der er mange der vandrer. Vi mødte ikke en eneste anden på turen over toppen, men det gik fint, og nede i dalen var der så pludselig andre vandrere igen, og vi kom forbi den idylliske og populære lille landsby L’Écot på vej retur til Bonneval. Det er ikke så tit, at man kan komme op på og ned fra en top af to forskellige ruter. Ofte er det op og ned samme vej. Så det var en flot tur, selvom vi ikke så hverken gemser eller stenbukke! Det var meget underligt, for det var virkelig et godt terræn for dem, og vi så også spor af dem, men måske har de ligget og solet sig i en lille afkrog, som vi ikke kom forbi!

    Vi har nu gået tre rigtig fine og forskellige ture herinde i bunden af Haute-Maurienne dalen, og vi er lidt trætte i aften, så vi bliver her endnu en nat, og så tager vi måske en cykeltur i morgen, som lidt afveksling!
    Læs mere

  • L'Ouille Noire 3.357 m.

    14. september, Frankrig ⋅ ⛅ 18 °C

    Vi sov i Col de l’Iseran i 2.764 meters højde, så det kan man vist kalde for højdetræning!
    Toppen L’Ouille Noire på 3.357 m. er nok også den højeste vi har vandret op på endnu, og det var lidt specielt at kigge ned på de 3000 meter-toppe, som vi var på i går, og samtidig også se endnu højere toppe med sne og gletschere på hele vejen rundt omkring os!

    Men L’Ouille Noire er let at komme op på, og den har et kæmpe plateau af en top, hvor der er plads til virkelig mange vandrere, hvis det skulle være, men der var kun os! Der var sol og næsten ingen vind, og vi kunne nyde udsigten i alle retninger længe. Turen op og ned går gennem et ørkenlandskab, der også hedder Le Pays Désert. Det består af flade sten i alle størrelser og alle tykkelser, helt fra papirstyndt til gode flade byggesten, og efter at have vandret her i dag, kan det ikke overraske så meget, hvordan alle hustagene her i den øvre del af Maurienne-dalen, er dækket med natur-skiffer. Der er i hvert fald rigeligt med sten af tage af! Og landskabet var nu ikke så ørkenagtigt, for når man kiggede ned, var der masser af små blomstertuer og mange forskellige, nu snart afblomstrede, blomster.

    Vi kørte så tilbage mod Bonneval, men inden vi kom helt ned, gjorde vi et stop i den smukke dal La Lenta. Her parkerede vi tæt op af elven med bagdørene åbne, og så kunne vi tage udendørs bad i solen, men med varmt vand fra Passepartout! I aften har vi nemlig bestilt bord og skal ud og spise på den lille restaurant L’Auberge d’Oul i Bonneval.
    Læs mere

  • Toptur ved Col de l'Iseran

    13. september, Frankrig ⋅ ☀️ 11 °C

    Det er ikke hver dag, at man kan bestige 4 forskellige toppe over 3000 meter på bare 12 km og ca 850 højdemeter! Det gjorde vi i dag!

    Man får lidt hjælp af at kunne starte i 2.500 meters højde ved Pont de la Neige nedenfor Col de l’Iseran. Sidste år gik vi en kort tur fra samme sted, op på den første top; Ouille des Trétêtes, og var meget betaget af udsigten. Vi havde også set, at det så ud til at være let at forlænge turen til en rundtur over flere toppe, og det var det, vi var kommet tilbage for i dag.

    Pointe de la Met (3.041 m.), Pointe Sud de Bézin (3.061 m.), Pointe Nord de Bézin (3.026 m.) og Pointe des Fours (3.072 m.). Imellem hver top var der et pas, og vi lavede også en afstikker ud af en ryg, hvor vi spiste frokost. Terrænet er utrolig nemt og behageligt at gå i. Underlaget er små stykker forvitret klippe, der både er blødt at gå på, men med et fast underlag, så man synker ikke ned. Det minder lidt om det sorte underlag som de gammeldags løbebaner/atletikbaner var lavet af. Nogle steder er det mørkegråt, andre steder helt gult. Der er næsten ingen vegetation, og dalområdet bære tydeligt præg af, at der har ligget gletschere for ikke så længe siden. En mase små grønne og blå søer ligger tilbage hvor isen er smeltet. Fra hver eneste top kunne vi se gletschere hele vejen rundt, selvfølgelig også Mont Blanc, og vi gik både forbi gammel sne (fra sidste år), og gennem ny sne (der faldt for et par dage siden).

    Vi mødte kun et par enkelte andre vandrere undervejs, og hele tiden spejdede vi efter stenbukke. Det var rigtig stenbukketerræn, og vi var jo i Vanoise Nationalpark, så det kunne bare ikke passe, at der ikke var nogen. Vi havde set et par gemser på vej op, men det var først efter den sidste top og på vej ned fra Col des Fours, hvor vi gik over på en anden mindre top for at drikke eftermiddagskaffe, at Jacky spottede nogle dyr nede i det eneste dalområde, vi ikke havde gået igennem. Så måtte vi lidt tilbage og kigge, og ganske rigtigt; en hel flok 10-15 stk unge stenbukke gik og solede sig sammen! Så kan vi vist ikke forlange mere for i dag!
    Læs mere

  • Videre gennem Mauriennedalen

    12. september, Frankrig ⋅ ☀️ 15 °C

    Vi kørte ned til Mauriennedalen igen i morges, for at ordne praktiske ting (tanke gas, købe ind, fylde vand og tømme toilet mm), og så ellers bevæge os videre op gennem dalen.

    Vi gjorde et stop i Modane, hvor Jacky er født og vokset op, og i dag tog vi os tid til at cykle rundt i byen, så han kunne gense alle stederne; hvor han havde stået på ski, fisket efter fjeldørreder, solgt ost på markedet og haft en barndomsflamme (forelskelse)!

    Vi cyklede op forbi hans gamle hus, og denne gang bankede han også på ved nabohuset, hvor han vidste at sønnen stadig bor, men som vi aldrig har truffet hjemme. Og i dag var han (Mimi) sørme der, og blev vældig glad og overrasket over at se Jacky. De skulle til et bryllup i eftermiddag, men ellers måtte vi endelig komme forbi en anden gang!

    Om eftermiddagen fortsatte vi så helt op til den sidste landsby i dalen; Bonneval-sur-Arc. Det er næsten som at komme hjem, når vi kommer herop. Vi kan sidde her fra vores parkering og kigge på gletscherne på de høje toppe, høre murmeldyrene fløjte på skråningen bag os, og gå en tur gennem den gamle landsby, hvor de altid har travlt med at restaurere stenhuse. I morgen er vi klar til at vandre igen!
    Læs mere

  • Rundtur blandt bjergsøer

    11. september, Frankrig ⋅ ☀️ 12 °C

    Alt det vi ikke fik set i går, har vi set og oplevet i dag! Flotte landskaber, udsigter, en masse søer i et tidligere gletscherområde, flotte røde bjergtoppe og bagsiden af Mont Thabor (som vi har været på for nogle år siden fra den anden side), murmeldyr der soler sig på klipperne, en rød ræv der fangede mus (set gennem kikkerten), og på vej retur fra det stenede bjerglandskab gik vi så gennem en uberørt dal langs med elven La Neuvache, som var et helt andet beskyttet landskab med poppel, birk og rønnebærtræer, og meget idyllisk i forhold til de barske sten og klipper vi havde vandret i hele dagen. En meget flot tur og en meget flot og spændende dal her fra Valmeinier!

    Det var også en lang tur (20 km og 1.080 højdemeter), så vi er trætte i kroppen og af vind og sol, som der også var i dag. Vi er blevet i Valmeinier landsbyen i aften, men i morgen kører vi videre op af Mauriennedalen.
    Læs mere

  • Tågevandring

    10. september, Frankrig ⋅ ☁️ 14 °C

    Meget sjældent har vi vandret så lang en tur som i dag, uden at se noget som helst!

    Som regel når det har været meget tåget, har det kun været nogle ganske korte ture som Puy Mary eller Puy de Dôme, hvor vi ligesom bare har gået op på toppen for at gøre det, selvom vi udemærket vidste, at vi ikke ville se en pind! Men i dag havde vi et lille håb, om at hvis vi bare blev ved, ville vi komme op i solen på et tidspunkt. Ganske få gange så det også sådan ud, og vi kunne mærke varmen fra solen, når den var lige ved at skinne igennem. Men det blev aldrig til mere, og i passet Col des Marches var det nok omkring 0 grader! Skyen vi sad i blev til rim i vores tøj, og selvom vi havde taget handsker med, var det ikke nok til at holde fingrene varme. Sikken en kontrast til i forgårs!

    Nå, men vi tog det som en god træningstur; 13,5 km og 1.070 højdemeter, og så er vi blevet her på den lille parkering La Chenalette, for vi håber faktisk på godt vejr i morgen! Det siger vejrudsigten, og så vil vi gå en anden tur her i denne lille dal.
    Læs mere

  • Valmeinier

    9. september, Frankrig ⋅ ☁️ 11 °C

    Hurra! Passepartout er blevet fikset og vi er på farten igen! Han var klar lidt over middag, og efter et par dage i byerne i dalen, skyndte vi os at køre opad i terrænet. Det regnede og tordnede i nat, og det ventede vejrskifte er kommet. Det gør ikke noget, det var lidt for varmt, som det var, men det er noget af en kontrast, når det nu i eftermiddag er bare 11 grader her i Valmeinier! Vi holder så også oppe i en sky, i 1800 meters højde i et skisportsområde, der er helt lukket ned på dette tidspunkt. Men vi har bare slappet af og er nu klar til lidt vandring igen i morgen!Læs mere

  • Hviledage. Saint-Jean-de-Maurienne

    8. september, Frankrig ⋅ ☀️ 32 °C

    Hedebølge, værkstedsophold for Passepartout, Opinelmuseum, Lac des Oudins.

    I morges var det stadig meget varmt. Jacky havde bemærket en lyd ved venstre forhjul på Passepartout, de sidste dage, og vi besluttede at få det tjekket. Vi har kørt over mange bump og på hullede veje, og biler kan vel også få problemer med “knæene” ligesom vi mennesker! Det viste sig i hvert fald, at Passepartout skal have to nye støddæmpere foran, men der er travlt og ventetid på samtlige værksteder i Mauriennedalen, så det var ikke helt nemt! Først fik værkstedet os til at bestilte reservedelene, dem kunne de få i morgen, men de havde ikke tid til at montere dem, men kunne anbefale et par andre steder. Men de steder havde heller ikke tid, og da vi begyndte at ringe rundt, var der ingen der havde tid, og slet ikke når vi selv havde reservedelene! Så tilbage til det første værksted, og de blev mere medgørlige. Vi kunne parkere på deres plads i dag og nat (de synes ikke vi skal køre som den er lige nu, og slet ikke i bjerge!), og til sidst vil de også prøve at få det lavet i morgen (onsdag)!

    Vi tog så cyklerne ind til centrum af Saint-Jean-de-Maurienne, og besøgte det Opinelmuseum, som vi endnu aldrig har fået set, selvom vi er forbi nærmest hvet år! Det er jo sådan, at den berømte Opinelkniv, som vi har op til flere af, stammer her fra. Eller rettere Joseph Opinel, som lavede sin første foldekniv som 18-årig i 1890, kom fra den lille landsby Gévoudaz her lige oven for Saint-Jean. Han kom fra en smedjefamilie, men var dertil meget idérig og entreprenant, vil man sige i dag! I hvert fald udviklede han ikke bare på kniven, han udviklede også maskiner til at kunne fremstille den, han solgte kniven til handelsfolk, og fik dermed udbredt sit marked til nabolandene Italien og Schweiz, og han byggede fabrik og ansatte folk! Hans børn og børnebørn har kørt det videre, og Opinelkniven er i dag en stor del af fransk kultur og selvforståelse. I hvert fald når man læser om i hvor mange film, TV-serier, sange og bøger hvor den indgår/bliver nævnt!

    Vi spiste frokost på en café i skyggen, og om eftermiddagen cyklede vi så til den nærmeste lille sø vi kunne finde på kortet! Det var bare 4 km væk, og det var faktisk en rigtig badesø (Plan d’Eau) som det hedder på fransk. Tænk, nu har vi badet tre gange på den første uge hernede, og det har været lige dejligt og forfriskende hver gang! Og i morgen skulle det virkelig blive lidt køligere!!
    Læs mere

  • Vandring i Lauzière

    7. september, Frankrig ⋅ ☀️ 32 °C

    Bjergmassivet Lauzière er endnu et lille område af Savoie, der har fået sit eget navn! Det ligger sydøst for Les Bauges, hvor vi gik for et par dage siden, og nordvest for Pralognan og Tarentaise, hvor vi var i går. Bjergkæden er bare omkring 20 km lang, består af fast granit, og der er kun nogle ganske små landsbyer i udkanten af massivet, bl.a. når man kører op mod Col de la Madeleine fra Tarentaise-siden.

    Så vores vandretur i dag, fra Col de la Madeleine, var i skærende kontrast til turen i går! Det meste af vejen var udenfor sti. Vi så ryper, murmeldyr, blåbær og en enkel gemse. Vi mødte ikke et eneste andet menneske, og gik i et stejlt og stenet terræn, vi ikke var sikre på var muligt, da vi startede ud på turen! Men vi kom op til Col de la Flachère, og kunne kigge lige over til toppene i Les Bauges, og op på nogle sylespidse nåle og tårne på begge sider af passet. Sådan er la Lauzière nemlig også, stejlt og utilgængeligt og imponerende selvom toppene bare er omkring 2.500 m og op til 2.800 m.

    Der var dejligt med vind i dag oppe i højden, men nu er vi så kommet ned i Mauriennedalen, og her er der 35 grader! Så vi prøver at bevæge os så lidt som muligt hernede i den lille by La Chambre, hvor vi heldigvis holder i skyggen i et grønt område, og i morgen skulle det skifte, og blive lidt køligere.
    Læs mere

  • Col de la Vanoise - Pralognan

    6. september, Frankrig ⋅ ⛅ 19 °C

    Ja, det blev så kun til en enkelt vandretur her fra Pralognan-la-Vanoise! Vi havde en fin nat i nat på en lille parkering i udkanten af byen, og her til morgens kørte vi så op til den nærmeste parkering, hvor turene ind i dalen mod Col de la Vanoise og flere refugier starter. Det er også herfra der går en stolhejs selv her om sommeren, så man kan komme let op til det første refugie.
    Parkeringspladsen var en betalingsparkering, og det er også ok, hvis prisen er rimelig, men 30 Euro for 24 timer, når vi ikke var interesserede i at overnatte, synes vi er noget over grænsen! Man kunne vælge mellem 3 eller 24 timer, så der var ikke rigtig noget alternativ. Nå, vejret var godt, og da vi kunne forstå, at det er det samme på alle parkeringspladser heromkring Pralognan, kunne det ikke rigtig betale sig at køre til et andet sted, så vi betalte, og begav os så ud på vandretur…

    Og turen var skam udemærket, men heller ikke mere seværdig end alle de andre ture vi har lavet her i Savoie. Der var selvfølgelig en del andre mennesker på vandrestierne (flere end vi er vant til, men ikke så slemt), og vi så 2 1/2 Marmotte (murmeldyr), ikke overvældende, men det kan vi jo godt forstå - de skal sikkert betale husleje for deres jordhuler her i Tarentaisedalen! Vi fik også bekræftet at vi er ved at være i form (14 km og 880 højdemeter uden problemer), og vi fik bekræftet, at dette område ikke er noget for os! Jeg vil virkelig ikke anbefale det til nogen, når der findes så mange andre steder i Alperne.

    Billederne fra i dag er faktisk fine nok, og viser at landskabet trods alt var smukt, da vi kom lidt op, men vi har også gjort os umage med ikke at få for mange andre mennesker med, og jeg kunne have taget et ganske forfærdeligt billede fra parkeringspladsen i morges, med biler og stolhejs og skianlæg og folk i kø ved betalingsautomaten…

    Da vi kom tilbage, besluttede vi så at køre ud af dalen igen og over mod Maurienne-dalen, og nærmeste vej var gennem det lille pas; Col de la Madeleine. Og her nåede vi op til aftensolen og kunne holde med udsigt til Mont Blanc - ganske gratis - og i selskab med en stor flok Abundance køer der lige var blevet malket, og som har deres græsmarker heromkring passet. Og i modsætning til andre steder, bærer de underligt nok ikke klokker, så vi skal nok få en fredelig aften!
    Læs mere

  • Le Mont Colombier 2.145 m.

    5. september, Frankrig ⋅ ☀️ 26 °C

    Vi ville vandre en tur mere her i Les Bauges, og det blev så til toppen; Le Mont Colombier. Det var en flot tur, hvor vi kom lidt højere op end de foregående dage og også længere ind i hjertet af Les Bauges. De højeste toppe her i Les Bauges kommer lige op over 2000 meter, og det var Mont Colombier også, og så er der et stykke vej til de omkringliggende bjergområder, så man har virkelig en flot panoramaudsigt fra toppene. Vi kunne se helt til Mont Aiguille i Vercors. Vi kunne se vores tre ynglingstoppe Les Aiguilles d’Arves meget tydeligt, og vi kunne se at toppen af Mont Blanc i dag var indhyllet i skyer. Vi gik mindre i skov, end vi har gjort de foregående dage, og det var dejligt at være ude i luften og oppe i det åbne landskab, selvom det også var varmt i solen igen i dag.

    Les Bauges er jo et lille område af Savoie, som er endnu mindre kendt og besøgt af turister end de områder vi plejer at besøge. Men det er bestemt et sted vi har lyst til at komme tilbage til, og vi har også gemt nogle vandreture til en anden gang! Det er virkelig flot og hyggeligt at køre rundt her. Der er mange små landsbyer, nærmest intet nybyggeri, og meget grønne marker og dale. Det er det område af Savoie der modtager mest nedbør, men lige i år er det, ligesom resten af Frankrig, meget tørt! De har næsten ligeså mange malkekøer som i Beaufortain, og er selvfølgelig meget stolte af deres oste. Det var også i går på restauranten, at vi fik forklaret, at osten Tome de Bauges er den eneste rigtige tome! Den eneste med et AOP mærke! De øvrige oste der bliver kaldt for “tomme”, bliver stavet med to m’er, for netop at skelne dem fra den “ægte”. Så den har vi selvfølgelig købt et stykke af i dag, på en af de utallige små mejerier/udsalgssteder, vi er kørt forbi.

    Efter vandreturen kørte vi videre gennem dalene og endte så nede ved floden Isère ved byen Saint-Pierre-d’Albigny. Her var det virkelig varmt. Nok 30 grader. Og utroligt nok fandt vi endnu en dejlig badesø; Lac de Carouge, hvor vi kunne blive kølet af - og vasket - inden vi kørte videre op langs med floden Isère.

    Vi er så kørt til et sted, vi ikke har været før, ikke engang Jacky! Det er byen Pralognan-la-Vanoise som man kommer til fra Tarentaise-dalen. Den ligger i noget af det mest turistede af Savoie, tæt på de store skisportssteder, og derfor har vi undgået den indtil nu! Men den er også indgangen til mange vandreture ind i nationalparken Vanoise, så nu giver vi det lige en chance, de næste par dage!
    Læs mere

  • Croix du Nivolet 1.547 m.

    4. september, Frankrig ⋅ ⛅ 21 °C

    Det var så idyllisk med køerne og kobjælderne omkring Passepartout i går aftes, men jeg forstår ikke hvorfor de skal bevæge sig om natten også? Og hvorfor de skal malkes så tidligt om morgenen? Og ikke kan gå stille ned til malkningen! Det binglede og banglede en del omkring os i nat, plus kirkeklokken nede fra landsbyen, der slog hver time! Men det er trods alt bedre end motorvejstøj!

    Og det var en rigtig fin vandretur, vi fik sat sammen i dag. Først op på toppen Croix du Nivolet, som er prydet med et endnu større kors, end det vi så den anden dag på toppen Reculet. Efter endnu engang at have vandret gennem skov på det meste af opstigningen, var der en helt fantastisk panoramaudsigt fra toppen. Ned over Chambery, men også over mod Chartreuse, Belledonne og resten af Les Bauges. Og i stedet for at gå samme vej retur, fandt vi en stejl nedstigning på den anden side af toppen (der var sti, men man måtte tage hænderne til hjælp et par steder), og vi kunne dermed gå tilbage på den anden side af ryggen, i et mere åbent terræn og tidligere sæterlandskab og forbi det lille forfriskende vandfald Cascade de la Doria inde i skoven, hvor vi kunne køle fødderne af på denne meget varme dag.

    Tilbage i landsbyen Les Déserts havde vi så endnu en aftensmadsaftale, denne gang med Serge, som vi har været forbi 2 gange før. Det er da lidt utroligt at der bor 2 mennesker i denne lille landsby, som vi begge har mødt i Grønland uafhængigt af hinanden! Serge kom til Sydgrønland med en stor gruppe marathonløbere for snart nogle år siden. Og derudover kender han Alperne, og i særdeleshed Savoie rigtig godt. Så her kan vi altid få tips og gode råd!
    Læs mere

  • Fra Jura til Les Bauges

    3. september, Frankrig ⋅ ☀️ 23 °C

    Der var ikke en sky på himlen om morgenen, og fra passet Col de la Faucille og ned mod Gex fik vi med det samme udsigt til det sneklædte Mont Blanc massiv. Måske er det herfra denne side, at Mont Blanc har fået sit navn, for toppen ligger virkelig som en stor hvid kontrast til det grønne lavland man kører igennem, og den er synlig i lang tid. Jo højere oppe, jo mere af bjergmassivet ser man selvfølgelig, men selv langt nede i den grønne dal, bliver den hvide top ved med at stikke op. Den er jo også høj!

    Nå, men vi skulle mødes med Alain Chabloz i Gex. Han bor ellers i Geneve, men hans kæreste har et lille hus i Gex, og det var lige på vores vej, så her spiste vi frokost i haven, i skyggen af et stort lindetræ. Det var tæt på 30 grader i dag! Alain er en af Jackys gamle venner. Han har/har haft et rejsebureau i Geneve (APN Travel), og var en af de første, der sendte “rigtige” (betalende) turister op til Jacky i Diskobugten, da han lige var startet der. Både på hundeslædeture og på sejlture med Puttut. Og siden har han også været i Sydgrønland flere gange, og nu var han lige kommet hjem for to dage siden, fra en tur i Diskobugten. Så der var meget at snakke om! Hans kæreste havde også en spændende historie; hun kom fra Tenerife og arbejdede på den spanske ambassade i Geneve. Hendes far var fra det spanske Baskerland og hendes mor var tysker (fra Kiel). Moren var kommet som lille pige til Tenerife i 1930erne, da hendes familie ikke brød sig om det der skete i Tyskland, og ville emigrere til Sydamerika, men da de var blevet syge ombord på skibet, blev de sat af på Tenerife, og endte med at købe land og en gård og slog sig ned der!

    Efter 3-4 timer kørte vi videre mod syd. Uden om Schweiz og uden om Annecy men på små veje via Rumilly og med mål i Les Déserts der ligger i bjergmassivet Les Bauges. Her var vi inviteret til aftensmad hos Michel Andre og Emmanuelle, som har haft en sejlbåd liggende i Narsaq i vinter, og som har været forbi Narsarsuaq både sidste sommer og i år. Nu er de kommet til Sisimiut, hvor båden skal ligge for vinteren, og de var også lige kommet tilbage til Frankrig for 2-3 dage siden!

    De boede godt nok skønt! Et lille stenhus som Michel har restaureret for flere år siden. Det havde været landsbyens fælles bageovn. Sådan har der været et hus i nærmest hver eneste fransk landsby, hvor der blev fyret op i en stor fællesovn, som landsbybeboerne så kom og bagte i engang om ugen. Huset lå for enden af en lang vej, op ad en fold med græssende køer med bjælder og med udsigt til en spektakulær lille top. Det var virkelig idyl! Hvis jeg havde sådan et sted, tror jeg ikke jeg ville sejle rundt i Grønland! Men sådan er det nok tit; at græsset altid er grønnere på den anden side af hegnet!

    Vi spiste en lækker fransk middag, som Michel havde lavet (kanin i hvidvinssovs mm.), og fik lidt input til en vandretur til i morgen. Faktisk kan vi starte turen lige herfra, og Passepartout kan blive holdende i skyggen. For det bliver vist varmt igen i morgen!
    Læs mere

  • Crêt de la Neige 1.720 m.

    2. september, Frankrig ⋅ ☁️ 21 °C

    Vi havde spottet en langstrakt ryg fra vores top i går, der ragede op uden træer på. Det var toppene; Le Reculet og Crêt de la Neige, som faktisk er de højeste i Jura-massivet, så turen i dag blev også lidt længere end bare en træningstur! Næsten 13 km og 980 højdemeter. Men vi ville gerne over træerne for at få udsigt igen, og det er der altså ikke så mange steder i Jurabjergene, at man kommer. Næsten hele de to timer vi vandrede opad i morges var på en smal, mørk skovsti i stejlt terræn. Ude af skoven var der dog flot udsigt. Det var ikke helt så klart som i går, så Mont Blanc lå i skyer, men vi fik i hvert fald testet benene - og de holdt - og turen ned var på en bredere sti og i mere åben skov, med mange små lysninger. Så det var lidt mere hyggeligt! Og så havde vi parkeret cyklerne ved vejen ca 2 km fra hvor vi holdt med Passepartout og startede turen, så det stykke kunne vi spare fødderne og trille afsted på cykel. Det var ret genialt!

    Vi kørte tilbage gennem landsbyen Mijoux, hvor vi gik en lille tur, inden vi fortsatte op til passet Col de la Faucille, hvor vi holder for i nat. I morgen har vi hviledag og besøg med venner på programmet!
    Læs mere

  • Noirmont 1.540 m. og Lac des Rousses

    1. september, Frankrig ⋅ ☀️ 20 °C

    Vi havde ikke lige forestillet os, at vi skulle se Mont Blanc i dag! Vi har ikke sådan sat os en masse ind i Jurabjergene som vandreområde, og det var lidt tilfældigt at vi lige nåede her til i går, og så at der var en lille top man kunne gå op på.

    Vi vil jo prøve at lægge lidt blødt ud i år, så turen på de 9 km og ca 560 højdemeter var en god start. Det meste af Jura er jo dækket af skov, så vi blev meget overrasket da vi kom ud af træerne på toppen og pludselig havde en mægtigt panoramaudsigt over sneklædte toppe med Mont Blanc lige i midten. Det havde vi slet ikke forestillet os! Faktisk kunne vi med kikkerten se Les Aiguilles d’Arves (vores favorittoppe i Savoie) og gletscherne ved Barre des Écrins!

    Så en rigtig fin lille vandretur, og dagen blev endnu bedre af, at vi efter turen kørte ned til den lille sø; Lac des Rousses, som vi havde gået og kigget ned på, og hvor vi kunne svømme med ænder og blishøns i næsten 20 grader varmt vand!

    Vi har stadig sommervejr, men for de lokale er det vist blevet efterår, for der var næsten ingen andre ved søen, og dem der var, skulle ikke i vandet! Vi er så fortsat gennem en skøn lille grøn dal fra Mijoux og ned til Lélex. Det er små og gamle skisportssteder, så lidt mere hyggeligt end på den strækning vi kørte i går nærmere Schweiz.
    Læs mere

  • Fra Alsace til Haut-Jura

    31. august, Frankrig ⋅ ☀️ 21 °C

    Vi har bevæget os i grænseland i dag. I morges gennem Alsace, der på mange måde virker mere tysk end fransk. I hvert fald med stednavne og huse/byggestil.

    Senere kørte vi dog gennem det meget franske departement Doubs. Både langs floden Doubs, der flere steder løber i en dyb slugt, og derefter op på plateauet, som ligger i 1000-1100 meters højde, og hvor græsmarkerne er meget grønne. Her græsser den rødbrogede malkeko Montbéliarde, som giver mælk til Comté-osten, og så kan det jo ikke blive mere fransk!

    Men her til aften er vi så tilbage i grænselandet, nu tæt ved Schweiz i Jurabjergene. Faktisk har vi udset os en lille top; le Noirmont, som vi gerne vil vandre op på i morgen, der ligger i Schweiz, lige her oppe bag den bjergskråning vi holder ved foden af i aften...
    Læs mere

  • På langs af Tyskland

    30. august, Tyskland ⋅ ☁️ 25 °C

    Det er flere år siden vi har kørt på A7 ned gennem Tyskland, da vi gerne har taget ruter lidt længere mod øst, men det gik faktisk meget smertefrit i dag. Forbi Hamburg uden problemer, det samme med Hannover. Man ser ikke ret meget af landskabet, da der er træer helt ud til motorvejen, men enkelte glimt afslørede at lyngen også blomstrer på Lüneburger Heide nu. Først omkring Frankfurt fik vi kø-kørsel, men ikke så slemt, og vi nåede endelig frem til Rhinen, som vi havde drømt om i morges, og nåede også en lille cykeltur langs med floden, og fandt et dejligt fredeligt sted at holde for natten; i første række med udsigt til flodpramme der sejler forbi.Læs mere

  • Lolland - Lübeck

    29. august, Tyskland ⋅ 🌧 23 °C

    Vi havde god tid i dag, da vi havde bestilt en sen færgeafgang fra Rødbyhavn, så sidst på eftermiddagen endte vi ude ved Nakskov, gik en tur langs inderfjorden og i de smalle gader med gamle bindingsværkshuse. Spiste Fish & Chips på restauranten Surt & Sødt, som næsten er blevet vores stamsted i Nakskov (vi har spist der 2 gange!), og kørte så videre til Rødbyhavn, hvor vi kom med en færge 1 time før vores planlagte. Vi ville ned tæt på Hamburg, for at køre rundt om byen søndag morgen, og forhåbentlig undgå alt for meget trafik og kø, så vi overnattede meget tæt på motorvejen lidt syd for Lübeck. Det er sådan noget vi kun gør i nødstilfælde, men jeg sov faktisk udemærket. Jacky lidt mindre!Læs mere

    Start på rejsen
    29. august 2026