Attuale

Gensyn med de franske alper 2026

I går blev kaldt for årets sidste sommerdag, og i morgen starter vi vores efterårstur mod de franske alper... Vi drømmer om bjergtinder, sensommersol og møde med stenbukke, gimser og murmeldyr... Leggi altro

Segui Panoramica Calendario Fotografie Condividi

Più vecchi prima

🇫🇷
Attualmente a
Lanteuil
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Labastide-Murat. Cykeltur
Oggi, Francia ☀️ 17 °C
Cykelturen vi havde planlagt i dag var fra turistkontorets hjemmeside og hed: La Boucle des Crêtes (Rundtur på højderygge). Vi har jo nu forladt floden Lot, men kører stadig rundt i departementet Lot, og det var fint at komme lidt op i landskabet, og køre mellem små marker, lav skov og landsbyer, med fint udsyn ind i mellem disse. Landsbyerne ligger på bakketoppe, og vejen mellem landsbyerne går op og ned! Det er bratte stigninger, men ikke så lange af gangen, men det går næsten hele tiden op eller ned, og det er fint nok!

Vi kom igennem fem landsbyer, foruden den vi startede og sluttede i, og som de foregående dage, er de meget idylliske med nogle fine huse, gårde, kirker og slotte. Faktisk virker det tit som om, at overgangen mellem gård og slot ikke er så stor. Nogle gange er det bare et meget stort hus, der er blevet bygget et par tårne på!

Generelt har vi jo haft nogle virkelig fine cykeldage den sidste uges tid; fine rundture, plateauer, floder, landsbyer - især og fantastisk vejr. Men vi er også enige om, at Aubrac-plateauet som vi oplevede sidste år (også på cykel), var noget helt specielt! Og det vi vil anbefale, hvis man kun har tid/mulighed for at besøge ét sted. Det var så åbent og øde og noget helt specielt med farverne, køerne og historien.

Vi har nu bevæget os lidt mere mod nord. Er kørt over floden Dordogne, der mange steder snor sig lige så meget som Lot. Og i morgen sætter vi kurs mod Saint-Malo og Bretagne, hvor vi skal mødes med Michel.Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Marked i Cahors
Ieri, Francia ☀️ 17 °C
Vi overnattede i Cahors, da der er marked hele to gange om ugen her, og den ene er om lørdagen! Det må betyde, at det er lidt specielt og populært, og ganske rigtigt var der virkelig mange mennesker, der gjorde deres indkøb her i formiddag. Der var hovedsaglig madvarer, ikke så meget tingel-tangel som på markederne i Provence, men området her er også lidt af et spisekammer, så der var virkelig mange forskellige madvarer!

Sæsonen lige nu er: porer, kål i alle former, løg, valnødder, svampe, æbler, pærer, kvæder og forunderligt nok jordbær! De sidste må være dyrket i de buede drivhuse, som vi så en del af i går. Så er der jo skinker og pølser fra “frilandsgrise”, patéer og foie gras, gedeoste og trøfler!
Og såmen også østers, selvom der er langt til havet herfra! Det er så fint at opleve den her tradition med at købe sine fødevarer på et marked. Og også hvordan folk snakker sammen på kryds og tværs.

Som de foregående dage var det tåget i morges over Lot, men meget snart skar solen igennem, så efter at have fyldt rygsækken med kvæder mm fra markedet, slentrede vi lidt rundt i byen, og endte ude ved den berømte bro; Pont Valentré, som virkelig gjorde sig ved den spejlblanke flod! På den anden side af broen, er der en vandresti der fører opad, og skilt mod et kors. Cahors er jo også en af de store destinationer på pilgrimsruten fra Le Puy-en-Velay til Santiago de Compostella. Vi fulgte stien opad, og kom til sidst så højt op, at vi fik en virkelig fin udsigt ud over hele byen, og rigtig kunne fornemme hvordan Cahors ligger midt i én af Lot’s slynger, så der er flod næsten hele vejen rundt om byen.

På vej videre ned af stien mod vores parkeringsplads kom vi gennem et område med gamle terrasser og vi mistede lidt stien, og jeg tænkte vi var ved at komme ind på en privat grund. Der gik en mand og arbejdede lidt ved et hus, så vi spurgte om vej. Jo, det var hans grund, men vi skulle bare komme forbi. Han var murer og ved at udbygge sit hus og grund med overnatning til pilgrimsvandrerne og ville vi ikke have en drink med ham? Det var lige før middag! Vi endte med at sidde og snakke i hans have, nyde en drink og udsigten over Cahors, som var helt fantastisk derfra!

Så dagen var lidt en hviledag i dag. Vi er kørt op til Labastide-Murat som ligger på plateauet Causse du Quercy lidt nord for Cahors, og hvis vejret bliver ved på denne måde, tager vi en cykeltur mere i morgen.Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Cykeltur langs med Lot
30 ottobre, Francia ☀️ 18 °C
Tågen lå rigtig eventyragtigt over Lot i morges. Der manglede bare synet af en flodpram, der kom drivende langsomt afsted, men der er ikke noget sejlads på denne strækning af Lot. Solen brød dog hurtigt igennem, og resten af dagen var uden en sky på himlen. Floden lå spejlblank og efterårsfarverne har for alvor fået fat i træerne her i området. Her er ikke så meget gran og fyr, som vi har været vant til. Her er det løvfældende træer som; ahorn, valnød, kastanje, vildvin og rigtig vin! Og de er alle meget flotte lige nu.

Vi ville cykle i dag, og udfordringen er altid at finde en god rundtur. Man kan jo cykle langs med Lot i dagevis, hvis det er det man vil, men vi leder jo efter dagsture, hvor man helst ikke skal frem og tilbage samme vej! Så tricket er at finde et stykke langs med floden, i en rimelig længde, hvor der dels er en bro, så man kan komme over floden, og dels skal der også være vej på den anden side (og en bro mere), så man kan cykle tilbage uden at skulle alt for meget op eller væk fra floden.

Det lykkedes til fulde i dag. Vi startede ved Saint-Pierre-Toirac, hvor der går en cykelrute på den gamle jernbanelinje. Det er virkelig genialt og et flot arbejde, når man omdanner de nedlagte jernbaner til cykelruter, og en luksus, når de ovenikøbet bliver asfalteret! De tidligere små stationer bliver tit lavet til caféer eller butikker og små udstillinger, og i tunnellerne var der opsat lys, som kun tænder ved bevægelse, altså når man kører forbi, og så vel at mærke kun i rødt, for at forstyrre flagermusene mindst muligt!

Og ellers er det jo bare hyggeligt at køre afsted langs med Lot. Markerne ned mod floden er opdelt i smalle parceller. Dugvådt græs med køer, striber med majs, grøntsager, nyspiret hvede og valnøddetræer. Hver landsby har nærmest sit eget lille slot. Nogle ser forladte ud, nogle er restaurerede. Der må have været mange grever og baroner i gamle dage langs med Lot?

Ved Carjac krydsede vi floden og kørte nu på en lille vej tilbage. Vejen snoede sig op omkring landsbyen Saujac og forbi udsigtspunktet med navnet: Saut de la Maunine, hvor man rigtig kan kigge ned på de store buer og slynger som Lot bugter sig med gennem landskabet.

Vi har nu fulgt dens løb gennem to dage, med pauser og stop, men stadig bare kørt 166 km fra Espalion til Cahors. Dagens cykeltur var på 31 km og 340 højdemeter. Det er ikke så langt, men meget passende, når man vil stoppe og tage billeder og lave afstikkere rundt i landsbyerne og heller ikke svede for meget! Og ja, så fortsatte vi jo med Passepartout langs med Lot, og faktisk var det nok det flotteste stykke, her fra Cajarc til Cahors, ud af den nu snart lange strækning vi har kørt. Her blev Lot næsten til en Gorge!Leggi altro
Guarda la traduzione
ViaggiatoreSmukt, smukt, smukt.
1 gRispostaTradurre
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Landsbyer ved Lot
29 ottobre, Francia ☁️ 16 °C
Vi bevæger os mellem områder og departementer som vi har strejfet igennem også de tidligere år: Aubrac-plateauet sidste år, Cantals vulkaner året før, og floderne Lot og Dordogne for flere år siden. Det er alle tre områder med hver deres karakteristiske stenhuse og arkitektur; som det er sjovt at studere og ligge mærke til, når vi kører igennem landsbyerne. Hvilken farve er stenene, hvilken farve er mørtlen mellem stenene, hvis der benyttes mørtel? Hvilke type sten er tagene lavet med? Og selvom vi de andre år har beskrevet lidt af den karakteristiske byggestil for hvert område, så er det også sjovt at se alle overgangsformerne der er, når man bevæger sig gennem det ene område efter det andet.

I morges kørte vi ned i dalen med floden Lot, og så har vi ellers fulgt den, og alle dens snoninger hele dagen. Fra Espalion - hvor vi cyklede til Saint-Côme-d’Olt, til Estaing og forbi Entraygues-sur-Truyere til Bouillac, hvor vi holder i aften helt nede ved floden.

Billederne i dag viser en masse landsbyer, med huse der spejler sig i floden. Og når man ser dem første gang, ser de måske ret ens ud. Men når man som os sidder og kigger på huse hele dagen mens vi kører afsted, så bemærker vi hele tide de små forskelle og nuancer, når det skifter: Så gik tagene fra tyndt, sort skiffer til rå sten. Så er mørtlen ikke længere samme gule farve som kalkstenene. Så er der pludselige sorte sten (basalt) imellem de grå. Så kommer der et hav af små tårne og spir og kviste på tagene… osv.

Og sådan er det så hyggeligt, når floden den nu bare snor sig monotont af sted!Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Causse Méjean. Cykeltur
28 ottobre, Francia ☀️ 15 °C
Så er vi tilbage på et plateau, og denne gang er det noget mere åbent og flot end nede ved Causse du Larzac. Der var lidt spredte skyer i morges, men dagen endte igen med en hel blå himmel. Vi havde planlagt endnu en rundtur på cykel, på små veje med meget lidt trafik, ud over vidder med små bakker, og gennem en masse små landsbyer, som man virkelig skal zoome ind på kortet for at finde! I den virkelige verden ligger de fint i landskabet med 4-5 km mellemrum.
La Parade (hvor vi startede) - Drigas - Hures - le Villaret - Nivoliers - Mas de Val - Mas Saint-Chély - Caussignac og Carnac. Nogle af dem er altså bare et par huse, og vi gjorde ikke stop i dem alle sammen, men det er så fint at være på cykel i sådan et område her. De fleste af landsbyerne ville vi slet ikke kunne have kørt igennem med Passepartout, og på cykel er det også lettere at falde i snak med lokale, som vi gjorde i Drigas.

Drigas bestod af flotte gamle stenhuse og gårde. Der boede 10-15 stk om vinteren, fortalte den ældre bondemand, som vi mødte, og ca det dobbelte om sommeren. Han havde én af de tre gårde i landsbyen, og som alle andre gårde i området er det med får til malkning. Han leverede både mælk til den berømte Roquefortost, men også til andre mejerier, da det er en begrænset periode af året, hvor de tager imod mælk til Roquefort. Og han berettede jo også om, at i gamle dage - ligesom i Danmark - var der et mejeri i næsten hver en landsby, i modsætning til i dag. Og at vintrene i gamle dage også kunne være med meget sne og perioder med temperaturer ned til 15 graders frost! (Plateauet vi kører rundt på ligger jo i 1000 meters højde). Og så havde han skam også hørt om Trump og Grønland, og det har de nærmest alle de franskmænd vi snakker med selv i de mest isolerede afkroge af landet.

Et stykke efter Drigas omkring landsbyen le Villaret begyndte vi så at spejde efter heste! Her er nemlig et område, hvor foreningen “Takh” har oprettet et lille reservat for Przewalski hesten, den sidste nulevende vildhest. Hestene her stammer fra forskellige parker/zoologiske haver i Europa. Her på plateauet får de mulighed for at leve vildt i et stort steppelignende landskab, og i 2004 og 2005 kunne man så sende de første 20 stk tilbage til en stor nationalpark i Vestmongoliet, hvor de er med til at øge bestanden af “vildheste”. Vi så skam også nogle stykker, græsse fredeligt i det solrige oktobervejr på Causse Méjean.

Tilbage ved Passepartout sidst på eftermiddagen fortsatte vi så vores kurs mod vest. Det blev med et lille smut ned i Gorge du Tarn. Vi kom ned til Tarn floden oppe fra plateauet ved den lille by La Malène. Det var godt nok nogle snævre og stejle sving på vejen ned, så skiltet med max 6 meters længde var ikke helt fejlplaceret! Vi er jo nærmere 6,5 m. med cyklerne, og måtte da også tage flere af svingene med et lille bak! Så heldigvis var det nedad og der var ikke noget trafik! På vej op igen fra Les Vignes til Massegros var det fine store sving!Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Fra Roqueforts hule til Causse Méjean
27 ottobre, Francia ☀️ 19 °C
Nå, jeg skal prøve at gøre det kort… om Roquefort!:

Hulerne her blev dannet for 1 million år siden, da plateauet Combalou styrtede sammen. Med tiden voksede en by frem på siden af bjergskråningen, den der hedder Roquefort-sur-Soulzon i dag. Legenden beretter hvordan en ung hyrde glemte sin madpakke inde i en af grotterne, fordi han fik øje på en smuk pige! Da han laaaaang tid efter kom tilbage til hulen, var brødet grønt og osten blå, men han opdagede til sin glæde, at osten faktisk smagte godt! Det var jo så heldigt for historien, at han faktisk smagte på osten og var en af dem, der godt kan lide blåskimmelost!

Allerede i 1925 fik Roquefortosten sit AOP-mærke. Det vil sige, at det kun er oste, der er lagret i disse huler, der må kaldes for Roquefort. Hulerne ligger i et område på ca 2 km i længden og 300 mere bredt, med naturlige luftgange der sørger for ventilationen i grotterne. De er indrettet med flere etager, så der er plads til 300.000 oste samtidig! Derudover er der krav til mælken; der kun må komme fra én bestemt fårerace, som kun må græsse i et begrænset område (her på Les Grande Causses), kun må fodres med græs og hø herfra. Mælken må ikke pasteuriseres og ostene skal have en bestemt størrelse og form!

Og endelig er det kun mikroorganismen Penicillum Roqueforti, der også kommer naturligt fra de her huler, som må tilsættes mælken, og som under modningen af osten, giver den sine lange blågrønne plamager!

Og der er sikkert flere krav endnu! Det kan ikke rigtig gøres kort det her! Men det var en spændende hel times rundvisning og prøvesmagning vi fik her til formiddag hos Roquefort Société. Og bagefter var tågen lettet og det var varmt og solrigt, så vi vandrede op på plateauet Combalou lige bag byen, hvorfra der er en flot udsigt ud over hele området.

Og derefter kørte vi videre. Under den flotte viadukt ved Millau. Videre op langs floden Tarn og senere gennem Gorge de la Jonte. Vi nåede lige at komme ud af skoven på Causse Méjean, og se solen stå lavt over endnu en fin gammel mølle - i dag med vinger på - inden den forsvandt i horisonten. I morgen skal vi ud og cykle igen!Leggi altro
Guarda la traduzione
ViaggiatoreMåske I skal begynde at samle på møller - som supplement til fyrtårne😉
4 gRispostaTradurre
PassepartoutJa, de har noget af det samme over sig som fyrtårne! 😊
4 gRispostaTradurre
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Causse du Larzac. Cykeltur
26 ottobre, Francia ☁️ 17 °C
Vi havde planlagt en cykelrute fra Nant og rundt på Larzac-plateauet på baggrund af diverse kort. Det kan tit være lidt svært at forestille sig virkeligheden på forhånd, men turen her gav os vist et ret fint og varieret billede af området, og det var dejligt at komme ud og røre sig lidt igen!

Vi startede med 6 km pænt opad på en lidt større vej med en del biler, for ligesom at komme op på plateauet, men derfra gik det på små veje, gennem kastanjeskov og små marker ned til landsbyen L’Hospitalet-du-Larzac, og derfra på grusveje gennem et overdrev med spredte enebærbuske. Her græssede mindre flokke af får, men i modsætning til i Alperne, er de her indhegnet - sammen med deres Patou (vagthund). Det var fint at opleve landskabet på cykel, men i forhold til Aubrac plateauet, hvor vi cyklede sidste år, er det ikke nær så stort, og her er slet ikke de samme udsigter og vidder som der.

Til gengæld var den lille landsby Couvertoirade lidt speciel og flot. Den består af stenhuse, kirke og et Tempelridderslot fra 1100-tallet, omkranset af en ringmur fra 1400-tallet. Det hele står utrolig velbevaret i dag. Alle huse er blevet restaureret og indeholder nu små gallerier, caféer og kunstnerværksteder med en masse lækre ting af uld, skind og læder. Vi er i et område, hvor fåret har spillet en stor rolle i landbruget og historien, og samtidig nyder vi godt af, at det stadig er efterårsferie her i Frankrig, så der var lidt liv og åbent flere steder.

Og det med fårene, og de oste der bliver lavet af fåremælk, må vi lige udforske lidt mere. Så derfor er vi kørt til Roquefort-landsbyen, hvor vi holder for i aften, så vi kan komme ud og kigge lidt på det i morgen!

Dagens cykeltur: 46 km og 730 højdemeter. Helt ok.Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Landsbyer i Cévennes
25 ottobre, Francia 🌧 13 °C
Bjergområdet Les Cévennes har vi tidligere oplevet som lidt mørkt og dystert, med meget skov på bjergskråningerne. Vi vandrede en tur her i starten af november 2019, på vores første tur med Passepartout, hvor det var meget koldt og blæsende. Men området er også kendt for sit landskab med kalkklipper, dybe kløfte med floder i bunden, men også store plateauer (de såkaldte “Causse”), af kalksten og uden træer, sådan lidt steppeagtige overdrev, eller måske en mini-udgave af Aubrac-plateauet, som vi besøgte sidste år. Et område der burde være oplagt til cykelture, så det har vi planer om i år.

I dag blev det til vores første møde med landsbyerne i Cévennes. Vi startede udenfor Ganges, hvor der går en cykelrute på en gammel jernbanestrækning op til landsbyen Sumène. Det må altså have været flot at være togkonduktør på den rute dengang, for stien slynger sig på den skovklædte bjergskråning over et utal af gamle stenbroer og også igennem små tunneller.

Som de fleste landsbyer her ligger Sumène ud til en flod (Rieutord), og det må være den, der har dannet grundlag, for at landsbyen kunne vokse sig så forholdsvis stor engang. Floden har givet mulighed for vandmøller/vandkraft og dermed små fabrikker, der sammen med lidt minedrift (jern mm) gav arbejdspladser. I dag er Sumène ikke en landsby, hvor man gør meget ud af husfacaderne! Der var mange forladte huse, og mange skilte fra de forretninger, der engang har været; slagter, bager, købmand, frisør. Men det er også meget ærligt, at opleve den slags steder, hvor der ikke er gjort klar for turister! Et par lokale undrede sig lidt over at vi tog billeder! De så jo på det hver dag! Da Jacky viste dem billeder af isbjerge, fra der hvor vi kommer fra, ville de også tage billeder, hvis de var der! Faktisk ville de gerne væk fra Frankrig, som det er lige nu, sagde de!

Nå, men næste stop var så den lille landsby Arrigas uden for Le Vigan. Her har jeg jo besøgt Karin og Karin i et lille stenhus et efterår for 34 år siden! Og nej, jeg kunne ikke rigtig huske eller genkende noget, så jeg kan jo ikke sige, om Arrigas var lige så fin og velholdt dengang, som den er nu, men den var i hvert fald en kontrast til Sumène. Alle stenhuse var renoverede og de små gader fint anlagt med sten og fliser. Der er haver og terrasser og så er der kastanjer overalt. De rigtige spisekastanjer!

Vi sluttede så i landsbyen Nant, der måske er sådan en mellemting mellem de to. Her har lige været et trail-løb i denne weekend, hvor dagens distance var på 76 km og 4000 højdemeter! De var startet i morges kl. 5 og kom stadig i mål her 10-11 timer efter, da vi gik rundt i byen i støvregn.Leggi altro
Guarda la traduzione
1 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Vest på
24 ottobre, Francia ☁️ 16 °C
Lørdag formiddag er der marked i Apt, og det er nok det største og flotteste marked vi kender til her i Provence, så det skal vi lige have med, når nu vi er her en lørdag. Vi snuser rundt mellem boder med lavendelsæbe, Herbes-de-Provence krydderier, oliventræ, oste og pølser - selvfølgelig, grøntsager, tøj og duge/viskestykker. Drikker en kop kaffe i solen, og kører så videre vest på.

Vi kører syd om Avignon og nord om Nîmes. Gør et lille stop ved Rhône floden. Ellers er lige denne del af Frankrig ikke så spændende, synes vi. Der er bare ret tæt bebyggelse, veje og byer der er vokset sammen, små industrikvarterer, store handelscentrer, tørt og så lidt gartneri og vinmarker midt i al trafikken!

Efter byen Alès kommer der lidt mere natur i form af skov, og vi overnatter op af en botanisk have (med bambusskov) lige uden for Anduze. Vi er på vej over mod Les Cévennes.Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
På farten igen
23 ottobre, Francia ☀️ 11 °C
Så er vi på farten igen. Vi kører ned fra Sigoyer og sætter kurs mod syd-sydvest. Først forbi Laragne, og derefter gennem Gorge de la Méouge, som vi faktisk cyklede igennem på en dagstur for to år siden. Det er et flot, bakket landskab videre forbi Séderon, og gennem passet med det dystre navn; Col de l’Homme mort til Ferrassières.

Vi laver et stop i landsbyen Sault, som ligger ved foden af Mont Ventoux. Det bliver ikke denne gang, at vi spænder cyklerne af, måske en anden gang… I stedet går vi en lille tur rundt i den gamle del af Sault. Det var en rigtig håndværkerby i 1800-tallet, står der på et skilt. Med op mod 2.600 indbyggere havde de ikke mindre end: 13 murere, 9 tømrere, 8 savværker, 6 smede, 4 vognmagere, 7 saddelmagere, 2 rebslagere, 3 klejnsmede, 4 blikkenslagere, 18 skræddere, 36 skomagere, 9 hattemagere, 9 caféer, 7 bagere og 9 købmænd. Man bliver helt forpustet!

Det er også her i slutningen af 1800-tallet, at dyrkning af lavendel i Provence rigtig tager fat, og plateauet omkring Sault er fyldt med lavendelmarker. Vi fortsætter hen over det. Vi kører helt oppe i 1000-1100 meters højde, og undrer os lidt over de meget brede veje. Pludselig kan Jacky huske et eller andet med Plateau d’Albion og noget med atommissiler i 70erne. Og ganske rigtigt. Det var også på dette plateau, at det franske militær fra 1971 til 1996 havde opstillet atommissiler til affyring! De er imidlertid blevet pillet ned igen, og vi finder et stille og smukt, men også vindomsust sted at holde for natten, lige ved den lille kirke Chapelle Notre-Dame de Lamaron, og ikke langt fra stjerneobservatoriet La Sirene, på en kølig aften hvor det er næsten fuldmåne.Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Efterårsdage i Sigoyer
22 ottobre, Francia ☁️ 13 °C
21. og 22. Oktober
Det regner meget natten til den 21. og næste dag ligger skyerne også og skjuler de højeste toppe i horisonten, så man ikke rigtig kan se, om der er faldet sne? Men den 22. står vi op til en helt klar morgen, regnen er væk, det har været bare 1 grads varme om natten, og efteråret ser endelig ud til at have lagt sig over landskabet, med røde og gule farver på træerne, sne på toppene, røde hyben og valnødder der er raslet ned og ligger på vejen.

Vi går en tur op til passet Col des Guérins, der ligger mellem den lange klint; Falaises de Céüse og den lidt mindre top; La Petite Céüse. Det var her, vi vandrede vores første små ture, når vi kom til Frankrig bare et par uger om vinteren, de år hvor vi arbejdede fuldtid i Grønland. Det var også her vi fik drømme om at vandre mere, udforske mere af de franske Alper, og endelig også at kunne flytte os rundt mellem alle vandrestederne og overnatte tæt på dem, som livet med Passepartout har gjort muligt.

Så jeg føler noget helt særligt for det område her i Sigoyer, og selvfølgelig også for vores venner Pierre og Francoise, der bor her. I dag nøjes vi med at sidde i solen i passet Guérins, og betragte hvordan en flok landmænd er oppe for at hente nogle af deres køer ned med traktor og vogn. Det kræver tålmodighed, at få dem drevet hen mod traktoren, og skilt de rigtige fra, og få dem op i vognen, uden at køerne går i panik. Det går ellers godt nok, men en enkelt bryder gennem deres indhegning, og forsvinder ned i skoven på den anden side af passet! De kører så afsted med de to læs køer, de fik samlet, gad vide om den løsslupne ko selv finder tilbage, til de køer der stadig går heroppe?

Vi nyder eftermiddagen i solen på deres store veranda, med udsigt bl.a. over til le Grand Séolane, som vi var oppe på for 12 dage siden. Der er nu kommet endnu mere sne på toppen af den!Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Regnvejrsdage i Peyruis
20 ottobre, Francia 🌧 16 °C
18, 19. og 20. Oktober slapper vi af. Det regner ikke hele tiden, men der kommer en del nedbør i Sydfrankrig i de her dage, og vi er glade for at holde et fast sted, og ikke skulle bekymre os om vejenes tilstand, eller en flod hvor vandstanden stiger… Desuden får vi set og besøgt det meste af Jackys familie, spist en masse mad… det gør man bare, når man ses med familie i Frankrig… og Jacky får ordnet lidt småreparationer for hans søster. Vi får ikke engang vandret eller cyklet noget videre - slapper bare af, men nyder det!Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Dignes - Mézel
17 ottobre, Francia ☀️ 21 °C
Vi kører til Dignes om formiddagen og ordner småting og indkøb, inden vi om eftermiddagen kører forbi Mézel, for at hente det honning, vi har bestilt hos Delphine. Det er jo især lavendelhonning (Jackys favorit) vi køber, men det har ikke været et godt år for lavendelblomsterne i år. Alt for varmt og tørt i foråret før de skulle blomstre, så det er godt, at vi har bestilt på forhånd, og at hun ved, vi altid kommer forbi!

Delphine er fuldtidsbiavler, og vi fornemmer, hun er en af de rigtig dygtige til sit erhverv. Og det slår mig hver gang, når vi snakker med hende, hvor alsidigt et arbejde det er at være biavler, og at det er mange forskellige ting, man skal være god til, for at lykkes.

For en ting er selve biavlen; at forstå sig på bierne, holde øje med dronningen og med sygdomme. En anden vigtig ting, når man laver så mange forskellige slags honning, som hun gør (lavendel, lyng, kastanje, forårsblomster, højlandsblomster etc) er at komme rundt og lave aftaler, med der hvor hendes bistader skal stå. Hendes form for biavl kaldes jo også for Transhumance (hvor man flytter sine husdyr - her bier - mellem sommer og vinter områder), og hun ejer ikke selv noget af det land, hendes stader står på. Så der skal laves mange aftaler rundt omkring!

Og senere, når honningen skal sælges, står hun også selv for at tage rundt på markeder, hvor hun har fast bod i fire forskellige landsbyer i området, og ellers markedsføre sig selv, og have trofaste kunder (som os). Hun sælger næsten al sin honning direkte til forbrugere, og næsten ingen ting til forretninger.

Så selve biavlen, er bare en lille del af erhvervet for hende, og som med så meget andet, gjort nemmere nu til dags med en App, hvor hun kan overvåge bistaderne på afstand! Så en eller to bistader i en gruppe, er placeret på en vægt, så hun vha. appen kan følge med i hvor meget honning der bliver produceret, uden at skulle køre flere 100 kilometer og fysisk tjekke bistaderne!

Nå, men sidst på eftermiddagen parkerer vi så under oliventræerne hos Janine (Jackys søster), og så er vi tilbage i Peyruis.Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Gennem Les Préalpes d'Azur
16 ottobre, Francia ☀️ 22 °C
Passepartout plager i aften for at få ordet og fortælle om i dag, så det må han hellere få lov til:

Ja altså, nu synes jeg, det har handlet lidt vel meget om vandreture og stenbukke og gemser i de sidste ugers tid, og i dag kørte vi så endelig ud i nyt terræn, hvor ingen af os har været før, efter 1 1/2 måned på de samme kendte bjergveje.

I morges skulle vi først lige ud af dalen Gordolasque. Det er godt nok en lang smal dal, men altid lidt nemmere at køre ned af end op. Vi kørte så ned fra Mercantour. Kom ned på vejen mellem Nice og Digne og i Puget-Théniers drejede vi så mod syd, til landsbyen La Penne og ind i naturområdet Préalpes d’Azur. Det er et flot landskab med hvide kalkklipper, smalle slugte med en lille flod i bunden, blandet gran- og løvskov i flotte farver og små hyggelige og uforstyrrede landsbyer. Vi kørte gennem; Sigale, Aiglun og Le Mas, og Birgitte sad og snakkede om, at det også ville være flot at cykle her, men hun er vist ikke helt klar over, hvor meget vi faktisk er kørt opad også i dag; et flot plateau i 1000-1100 meters højde!

Så står der pludselig på et skilt, på den vej vi skal: Max længde 11 meter og Max. højde 2,8 m. Jeg er jo 2,85 m. høj, i hvert fald efter bogen, men de har jo aldrig målt mig rigtigt! Jacky siger: Det går nok, der er altid lidt mere plads end de skriver!… Hm, ja, men det var nok i virkeligheden mest bredden, der burde have stået noget om på de skilte. Vi kørte på et langt snævert stykke, hvor klippesiden ragede ind over vejen, og en lav mur på ydersiden af vejen gjorde det umuligt at trække til side, hvis der skulle komme nogle modkørende… Det gjorde der heldigvis ikke, men med Jackys hånd på rattet, skulle jeg nu nok have klaret det, også hvis vi skulle have bakket… Og Birgitte, hun fik selvfølgelig slet ikke taget nogle billeder af mig, for hun sad på spring hele tiden, og troede hun skulle ud og tjekke højde og sådan noget… Nå, men det gik altså fint, også igennem de to små tunneller. Der var højt nok, og jeg hedder jo ikke Passe-partout for ingenting!

Sidst på dagen kom vi så tilbage på brede veje, forbi den lille by Castellane og forbi den store dæmning og langs med søen Lac de Castillon, og her er vi så holdt ind for natten.

Og nu står den vist på familiebesøg de næste dage, så kan vi slappe lidt af allesammen :)
PassepartoutLeggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Mont Bégo. 2.872 m.
15 ottobre, Francia ☀️ 18 °C
Det passer nærmest altsammen, hvad toppen siger!

Stien op til Mont Bégo nede fra Refuge des Merveilles snor sig jævnt opad på græs i fine sving i solen. Vi er midt i oktober, og er velsignet med sol og varme, ingen vind og blå himmel hele vejen op. Et par gemser siger godmorgen til os på vejen.

Vi er oppe på et par timer. Kun det allersidste stykke inden toppen kræver lidt opmærksomhed, og det må være derfor, at vi går direkte forbi flere stenbukke uden at se dem! Da vi når selve toppen beundrer vi udsigten; vi kan se det højeste af Korsika rage op over et hvidt skylag. Vi kan se Mont Viso i Italien, og Cime de Gelas (Mercantours højeste top, der ikke er så langt væk herfra).

Og mens vi sidder og kigger, opdager vi så de stenbukke, vi er gået næsten lige forbi på stien! Et par ældre hanner ligger i skyggen med deres store horn. To yngre hanner øver sig i at slås. De stejler og støder hovederne mod hinanden. Det brager højt, og vi kan rigtig se det med kikkerten. Det er tydeligt, at det ikke er alvor endnu, men om nogle uger går det løs, og så ligger de gamle hanner ikke bare og ser på. Så vil det være dem der kæmper for alvor!

Mens vi sidder helt alene på toppen og kigger på dette, lyder et par prust bag os; og 3 meter fra os står en hun med en lille bitte unge, og ser ud som om, hun gerne vil forbi. Men nu var det jo ligesom os, der kom først op på toppen! Den lille unge er meget nysgerrig, og springer om på den anden side for at kigge på os. Hunnen affinder sig med os, og bliver på bagsiden. Hun tænker nok, at vi ikke bliver siddende i al evighed, og så kan hun vel komme forbi senere!

Det er helt vildt, at have de her oplevelser, på en top der også går for at være meget besøgt af vandrere (jo især om sommeren). Vi er helt alene, men må jo også ned igen, og tilbage ud mod dalen Gordolasque, hvor Passepartout venter.

Vi går igennem passet; Pas de l’Arpette på vej ned til dalen. Det er en meget fin måde at tage afsked med Mercantour på. Dalen ned er så blid og smuk i efterårsfarverne, den lave sol, de store skygger, og græssende gemser. Blåbærkrattet er rødt, enebær- og rododendronbuske mørkegrønne, og lærketræerne på vej til at blive gule.

Og vi bliver i Gordolasque i aften. Får den sidste nat i bjergene med. Vi er trætte. De sidste to dage har vi gået sammenlagt 28 km og 2.400 højdemeter.Leggi altro
Guarda la traduzione
1 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
På vej mod Mont Bégo
14 ottobre, Francia ☀️ 16 °C
Området omkring la Vallée des Merveilles er nok det eneste sted, hvor gemserne ikke er rigtig bange, og vi kan komme tæt på dem. Det er både flot, at kunne iagttage dem så tydeligt, uden at de flygter afsted, og det er også lidt underligt. Det er fint at kunne tage billeder af dem tæt på, men det er også lidt som at være på safari i Krüger nationalpark i Sydafrika. Både fascinerende og også en lille følelse af snyd!

Men det er dejligt at være oppe i de høje bjerge igen, og vi vandrer fra enden af dalen Gordolasque op til søen Lac Autier og videre gennem et stenet landskab til passet Baisse du Baisto og på tværs over til Baisse de Valmasque, hvor der er udsigt til den store blå sø Lac du Basto. Og ser masser af gemser og en enkelt stenbuk undervejs.

Herfra fortsætter vi ned gennem dalen; Vallée des Merveilles, der er kendt for alle sine små søer og så for de ca 50.000 helleristninger fra Bronzealderen, man har fundet på klipperne her. Man skal måske være på en guidet tur rundt, for rigtig at blive fanget af det? Vi formår i hvert fald ikke rigtig at skelne mellem helleristninger og skurestriber fra is og almindelige revner og sprækker på klipperne på vores tur gennem dalen…

Men vi kommer frem til Refuge des Merveilles, som stadig er betjent. Vi får en god aftensmad, og går tidligt i seng, som man nu engang gør på refugier, og forbereder os på en toptur til Mont Bégo i morgen. Vi har fundet en meget lang og poetisk beskrivelse af Mont Bégo - fra toppen selv! Her følger et lille uddrag - og frit oversat:

“Der bliver sagt om mig, at jeg tiltrækker uvejret. Det er rigtig nok; jeg er det første bjerg højere end 2800 m. på skyernes vej fra Middelhavet op mod Alperne.

Man har aldrig sagt at jeg er flot! Jeg ved godt, at min silhuet ikke er lige så enestående som mine naboers, og jeg har ikke de der kønne, grønne klipper. Jeg har bare en lidt ordinær ryg og massiv skulder. Men engang imellem, deler jeg ud af tågen og skyerne til mine nabotoppe, bare for at drille og sætte mig lidt i respekt!

Og når opstigningen til de andre toppe bliver problematisk af den første sne og is, så vender stien op til min top direkte mod syd, og du kan besøge mig helt hen til starten af vinteren, hvor lærketræerne skinner gule mellem søerne, der stadig er fri for is! Solen vil varme dine skuldre; du har hverken behov for dunjakke eller cramponer…

Og jeg kan vise dig Korsika! Ja, den kan man måske også se fra andre toppe, men jeg kan vise dig hele Korsika (på de gode dage!), plus mange andre toppe - selv i Italien - og Middelhavets kyst!

Altså, kan jeg ikke godt gøre krav på at være en lille smule elsket også?”Leggi altro
Guarda la traduzione
1 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Dalene Tinée og Vésubie
13 ottobre, Francia ☀️ 19 °C
Vi bruger dagen på at flytte os et tak længere mod sydøst i Mercantour. Først via passet Col de la Couillole og ned i Tinée-dalen ved Saint-Sauveur-sur-Tinée. Så et lille stykke ned af den, og derefter op gennem Col Saint-Martin, for at komme ned til Saint-Martin-Vésubie i Vésubie-dalen. På vejen op til Col Saint-Martin kører man gennem en række landsbyer, der ligger lidt på et plateau, og alle hedder noget med Valdeblore. Der er utrolig meget liv i de her landsbyer. De er næsten vokset sammen, og der er meget helårsbeboelse, et stort gymnasium/skole i La Bolline-Valdeblore, og ja, overraskende mange mennesker i et ellers ret isoleret område. Vejen er også en af de lidt bredere veje, af dem der går på tværs af dalene her i Mercantour, som ellers generelt er ret så smalle! Det er ikke fordi, at der er så mange vandremuligheder for os lige i det område, men det er ret flot og autentisk at køre igennem, og hyggeligt at udforske de små landsbyer.

Det bliver dog ikke denne gang, for vi fortsætter ned til Saint-Martin. Provianterer lidt til de næste dage, og sidder i solen i et nyt park-anlæg og betragter arbejdet med at udbedre skaderne og sikre siderne af floden Vésubie’s løb, som blev raseret for nu 6 år siden af uvejret Alex. Det er et kæmpe arbejde, og der er jo stadig veje der er lukkede i området. Faktisk ville vi gerne have kørt igennem Italien, og så være kommet ned til Tende gennem en tunnel, som ellers har været åben i sommer. Men den er lukket her fra slutningen af september, for at de kan fortsætte med arbejde og udbedring af skader i det område. Så nu tager vi denne vej. Vores plan er i morgen at køre ind til enden af dalen Gordolasque, og så vandre ind til Refuge des Merveilles, hvor vi har booket en nat. Vi vil nemlig gerne på toppen af Mont Bégo, som vi aldrig har været på, og det er lidt langt at gøre på en dagstur.

Så vi er tilbage igen om to dage!Leggi altro
Guarda la traduzione
1 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Vandring i solsystemet!
12 ottobre, Francia ☀️ 16 °C
Vi har vandret til kanten af universet i dag - og endda lidt længere!
På planet-stien ved Valberg svarer et skridt til 1 million kilometer i rummet. Man starter ved solen, og passerer forbi alle planeterne inklusiv jorden. De første ligger forholdsvis tæt; Merkur, Venus, Jorden og Mars. Derefter bliver der længere og længere afstand, og man fornemmer på egen krop, hvor langt der er til de sidste planeter i rummet; Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Turen ud til Neptun er på ca 5 km og 300 højdemeter, og undervejs er der en masse skilte om: planeterne (selvfølgelig), men også om månen, stjernerne, Mælkevejen, kometer, asteroider, astronomiens historie og stjernetegnene på himlen. Hvis man skal læse alle skiltene, vil turen nok tage 5-6 timer!

Vi tog billeder af alle skiltene, og så har vi aftenlæsning til de næste par dage! Og så gik vi lidt længere. Fra Neptun og videre op på Cime de Raton (2.066 m.). Valberg er jo et lille skisportssted. Nok det mindst snesikre i Alperne? Der er i hvert fald et utal af snekanoner på pisterne helt fra bund til top. Men fra Cime de Raton er man helt ude, og kan kigge ned til de røde klipper i Gorge de Cians, og man føler virkelig, man vandrer på kanten af Alperne. Nedenfor (mod syd) slutter toppene, og det virker stenet og tørt og med Middelhavsvegetation. Ovenfor (mod nord) starter de afrundede, vegetationsløse toppe, med Mont Mounier som den højeste, og lige på kanten ligger Valberg, og lidt længere henne Beuil, hvor vi er kørt til i aften, for at spise på Hotel l’Escapade. Ét af vores yndlingssteder!Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Colmars og videre til Vallée du Var
11 ottobre, Francia ☁️ 14 °C
Vi nød formiddagen sammen med Jacky og Christine, og i den hyggelige lille landsby Colmars. Der er både en gammel bydel, og et stort grønt, mere moderne park-område, og det virker som et sted med liv og en del beboere hele året rundt.

Derefter forlod vi dalen Haute-Verdon, for at køre over til næste dal i Mercantour; Var-dalen. Og som altid i Mercantour betyder det kørsel på små bjergveje over et pas, når man vil fra den ene dal til den anden! Vi har ellers kørt denne strækning over Col des Champs én gang før, men vi kunne slet ikke huske, at de første sving op fra Colmars var så skarpe og stejle! Mindst fire gange måtte vi stoppe og bakke, for at komme rundt i et sving på vej op! Men heldigvis er der næsten ingen trafik på de her veje, og oppe i passet Col des Champs var det næsten sommer igen. Så vi gik en lille tur, og spiste frokost udenfor.

Sidst på eftermiddagen endte vi så i landsbyen Guillaume, hvor vi holder på en lille grusplads nede ved floden Var. Her har mændene i byen gang i en lille Petanque-turnering på samme plads, og de mest seriøse er blevet ved, helt til det nu er blevet mørkt!Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Grande Séolane. 2.909 m.
10 ottobre, Francia ☀️ 12 °C
Tænk hvis man havde et hjerte og en kondition som en gemse. Roen og adrætheden fra stenbukken. Og var en legesyg livsnyder som murmeldyret! En blanding af egenskaber fra de tre alpedyr, som vi møder og beundrer. Det er noget af det, jeg går og tænker på, da vi her til morges vandrer opad fra La Foux d’Allos.

Vi kørte jo ikke så langt væk i går aftes, for vi havde set, at det meste af sneen var smeltet fra Grande Séolane’s skråninger, der vender mod syd, i går eftermiddags, så vi havde sådan en lille drøm, om måske at gå den vej igen, hvis vejret var ok. Og det var det! Men i stedet for at starte oppe fra Col d’Allos, vandrede vi op gennem dalen hvor alle kilderne, der senere bliver til floden Verdon, udspringer. Det var fint på den måde, for selvom vi startede lavere end passet i går, var der mindre op og ned end i går, så det var faktisk ikke så hårdt.

Fra Col de Sestriere tog vi så stien, der går langs med foden af Grande Séolane, og ret hurtigt fandt vi så en sti, der går op gennem stenene. Det var her vi mødte den første flok gemser, og jeg beundrede deres evne til at løbe opad i sten! Vi fortsatte opad gennem “skorstenen” Lou Chiminet, hvor der skulle klatres lidt, og da vi lige var kommet igennem det, og det fladede lidt ud før selve toppen, stod fire stenbukke og kiggede undrende på os. De syntes vist vi var lidt klodsede! Men herfra var det ren vandring gennem nogle sving op til toppen. Tænk at vi kunne komme op på Grande Séolane! Da jeg så toppen første gang for nogle år siden, oppe fra Cime de la Bonette, troede jeg det var en top, der krævede rigtig klatring! Og der er virkelig flot udsigt fra toppen, fordi den ligger så isoleret, så der er langt til nabotoppene. Og vi havde endnu engang sol og vindstille på toppen!

Vi gik ned via passet Col des Thuiles, så vi undgik klatrestykket, og i stedet fulgte stien hele vejen langs med foden af Grande Séolane. Og så er vi kørt videre ned af vejen, forbi Allos og ned til Colmars (des Alpes). Her mødtes vi med Jacky og Christine, der er venner med Michel, tilbage fra da de boede i Saint-Pierre-et-Miquelon (nogle franske øer over ved Canada, hvor også Michel har boet nogle år). De havde været forbi Pierre og Francoise nogle dage efter os, og skal nu lidt rundt i Mercantour med deres Campervan. Så vi fik lige snakket lidt her inden aftensmaden. I morgen er det søndag, og vi skal sove længe!Leggi altro
Guarda la traduzione
ViaggiatoreWau ! 😲🫣👍💪🤗
3 sett.Risposta
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Tête de Sestrière. 2.575 m.
9 ottobre, Francia ⛅ 11 °C
Det regnede hele aftenen, og temperaturen faldt også, så vi var lidt spændt på vejret nu til morgens; om der virkelig ville komme sol, og hvor langt ned der var faldet sne?

Vi stod op til klart vejr! Og vi kunne se sneen ret langt ned af skråningerne, og da vi kørte de sidste par 100 højdemeter op til Col d’Allos, kom vi op til sneen! Den var smeltet fra selve vejen, men lå ved siden af! Lige under passet holdt et par mindre vogne til kreaturer, og en bondemand var oppe og hente køer ned gennem sneen!

Foruden sneen var der en kold vind, så vi besluttede at gå stille og roligt fra passet ud af ryggen mod Col de Sestrière, men ikke binde an med toppen Grande Séolane, som vi ellers havde haft kigget på på kortet i går. For at komme op på den, skal man gennem et stejlt stykke, som der nu lå sne i, så det ville være glat.

Men det var flot at gå ud af ryggen, i sne der langsomt smeltede på solsiden, men blev liggende på skyggesiden. Vi gik hele vejen til passet, op til toppen Tête de Sestrière, og derefter videre ud af ryggen mod Grand Séolane, så vi endte med at spise frokost, i læ af et par store sten, lige ved foden af den massive top. På det sidste stykke var der atter engang en stor flok gemser, nu i sneen, og igen i dag spredte de sig og flygtede i to retninger. Det var glat og fugtigt de første timer, men på vej retur i eftermiddag havde sol og vind tørret godt på græsset og underlaget. Og vi har haft en god vandredag, hvor vi også har forsøgt at vende os lidt til kulden, efter en hel måned med vandring i shorts og korte ærmer! Det kræver lige lidt tilvænning.

Vi er så kørt lidt ned på den anden side af Col d’Allos for natten, og så må vi se, hvad vejret og dagen i morgen byder på…Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Afsked med Ubaye
8 ottobre, Francia ☁️ 9 °C
Vi spiser morgenmad med Evan, der hvor han har overnattet i Jausier. Et meget hyggeligt B&B; Le Val d’Ailleurs. Ejeren har boet flere år i Afrika (Elfenbenskysten), Vietnam og Australien, hvilket inventaret i den gamle stenhus bærer tydeligt præg af!

Da Evan er kørt afsted i tørrevejr, men med regntøj på! skal vi til at planlægge de næste dage. Der er mange veje ud fra Jausiers, og vejret skal blive nogenlunde igen i morgen, men koldere fra nu af, så vi tænker, at det er på tide at bevæge sig lidt længere ned mod syd. Efter regnen i nat og udsigt til frost måske sne i højden, har de lukket passet Col de la Bonette her til morges. Så det giver én mulighed mindre at vælge imellem!

Vi ender derfor med, efter de sædvanlige praktiske gøremål (indkøb, påfyldning af vand, gas og brændstof mm) at køre op mod passet Col d’Allos. Det vil føre os ind i den vestligste del af Mercantour, hvor vi ikke har været så meget før, og vi tager dermed afsked med Ubaye for denne gang, et område vi holder meget af og har stor sympati for.

Vi parkerer for natten i et sving et par kilometre fra passet, i tåge og spredt regn. Gule efterårsblade er allerede begyndt at falde af træerne, selvom de først lige har skiftet farve!Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Besøg og regnvejrsdag i Jausiers
7 ottobre, Francia
Vi har snart været forbi Jausiers mange gange gennem de sidste 8 år, uden endnu at være oppe ved kirketårnet, der ligger på klippen højt over selve kirken i byen! I formiddags gik vi tur med paraply mellem regnbygerne, våde blade og snegle på vejen, op til kirketårnet, der ligger alene sammen med kirkegården. Og selv i regnvejr var der udsigt ud over Jausiers. Kirkegården rummer kæmpe mausoleer i marmor, for de mange familier fra Jausiers og omegn, der emigrerede til Amerika og Mexico som fattige i 1800tallet, og vendte hjem rige, hvorefter de byggede, ikke bare kæmpe villaer og palæer til familien, men altså også overdrevne gravsteder/sarkofager. Det er noget ret specielt for Jausiers og også nabobyen Barcelonnette.

Til frokost kom Evan så trillende på sin motorcykel, og vi har haft en hyggelig dag, hvor vi har vist ham byen, været på te-salon og ude og spise, og altså bare slappet af og snakket. Det var ikke lige vejr til at køre ture i dag, og Evan har også planlagt at skulle nå hele vejen til Karlsruhe i morgen, så han havde godt af en halv “fridag” i dag!Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Tête de l'Homme. Vandring fra Saint Ours
6 ottobre, Francia ⛅ 15 °C
Saint Ours er en meget lille, og meget hyggelig samling af huse, der ligger 2,5 km op af bjergskråningen fra vejen mod Col de Larche. Bag husene ligger der mange gamle terrasser med græs, og markveje snor sig opad mellem terrasserne. Før 2. Verdenskrig levede der ca 100 familier i Saint Ours og to andre små landsbyer her på skråningen, men mange huse blev ødelagt af tyskere/italienere i slutningen af krigen, og området var så marginalt, så meget ikke blev genopbygget.

Vi startede dagen fra Saint Ours op til passet Col de Mirandol, som faktisk fører direkte ned til den lille landsby Fouillouse, hvor vi har været for et par år siden. Lige her i området er der meget kort afstand mellem landsbyerne i de forskellige dale, når man vandrer gennem passene, i forhold til at skulle bevæge sig rundt på bilvejene, og jeg ville så gerne lige gå 100 år tilbage i tiden, og følge i fodsporet på en lokal med sit æsel på vej fra den ene dal til den anden!

Igen her til morges var det solens kamp med skyerne, og på vej op til passet var det ligesom at hver gang stien svingede til venstre, gik vi ind i solen, og når den drejede mod højre, var vi i skyer! Heldigvis endte solen med at vinde, og vi fik en flot vandring fra den ene top til den anden, på en ryg der endte ude på toppen Tête de l’Homme. Herfra var der kun lidt fårestier ned mod et stykke skov. Vi kunne se på kortet, at vi et stykke nede i skoven ville møde en sti, der førte tilbage til Saint Ours, men vi vidste ikke hvor stejlt, det ville blive…

Det var stejlt, men heldigvis blev fårestien til en dyreveksel (og måske jægersti) nede mellem lærke-og fyrretræerne, og vi kunne fortsætte som planlagt. Vi gik og håbede på at støde ind i en kronhjort, for på vej op på den anden side havde vi hørt den brøle herovrefra hele formiddagen. Nu holdt den nok siesta, for vi mødte den ikke, men så flere træstammer, hvor barken var slidt, af at den havde gnedet sit gevir mod træstammen.

Og efter det stejle parti i skoven, var det sand luksus at komme ned på skovstien, hvor det føltes som at gå på et gulvtæppe af fyrrenåle. Det var en rigtig flot rundtur, men heller ikke i dag beregnet for vandrere, der ikke er vant til at gå udenfor sti!

Vi er så kørt “hjem” til Jausiers, hvor det er planen, at vi i morgen får besøg af Evan på motorcykel fra Danmark! Han er på en hurtig tur, ned forbi en han kender med en vingård inde ved Torino, og så ville han køre denne vej tilbage! Og Jausiers er jo virkelig stedet at mødes!Leggi altro
Guarda la traduzione
ViaggiatoreJep, I siger bare til😉
3 sett.RispostaTradurre
0 mi piace
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Vallon de Parassac. Vandring
5 ottobre, Francia ⛅ 13 °C
Dalen Vallon de Parassac er nabodal til den meget besøgte, men også ret flotte dal Vallon du Lauzanier, som vi har vandret op og ned af et par gange. Vi har dog længe haft kig på dalen Vallon de Parassac, da den dels virker meget mere uberørt, dels ser ud til at gemme på nogle fine søer.

Der er ikke nogen skiltede ruter op i dalen, men meget diskrete stier, og samtidig har vi haft fornemmelsen af, at der græsser får og dermed stor sandsynlighed for også at møde Patou (vagthundene), så vi har været lidt tøvende, men nu skulle det være! Og der var ingen får! De må have været der tidligere på sommeren, for der er fine græsningsarealer og også to fine fårehyrdehytter undervejs op gennem dalen, men vi havde den helt for os selv i dag!

Til gengæld så vi en forvildet kronhjort, eller silhuetten af den med sit store gevir, højt oppe på en ryg og langt over skoven! Det må være én der har tabt kampen om hinderne i nabodalen, og så ville prøve lykken et nyt sted. Og så må man jo nogen gange bevæge sig højt op! Så mødte vi seks store flotte gemser, der krydsede vores vej, og endelig enkelte murmeldyr. Men det er som om, de er ved at have trukket sig ned i vinterhi.

Vi startede op imod grå skyer, men med blå himmel bag os. Og solen og den klare himmel tog over, og kulminerede lige da vi kom op på toppen Tête de Parassac, hvorfra der var virkelig flot udsigt. Ellers gik vi forbi utallige små søer, og gennem endnu flere små pas og passager, på denne rundtur. Og vi endte for enden af nabodalen Lauzanier, og kom dermed retur gennem den, og tilbage til Passepartout i tørrevejr, mens tunge skyer trak op igen, lige der hvor vi havde gået.

Landskabet i Mercantour er blevet iklædt sin efterårsgule farve, som vi kender det så godt, men stadigvæk er der utroligt nok enkelte blomster, som ikke vil give op. I dag så vi virkelig mange af de dybblå Sne-Ensian.Leggi altro
Guarda la traduzione
0 mi piace