Vandring nedenfor Glaciers de la Vanoise
September 18 in France ⋅ ☁️ 19 °C
Her til morges gjorde vi så det, som de fleste andre GR-vandrere ikke gør! De står tidligt op (den første kl. 5:00), og går tidligt, for måske at gå 2 eller 1 1/2 etape til næste refugie. Vi var de sidste der gik, men vi lod sovepose mm ligge, og gik med let rygsæk op til søen Lac de l’Arpont, der ligger lige under gletscheren; Glacier de l’Arpont. Det var lidt et sats, for tågen lå i dalen og var på vej op, og der var også skyer (men et tyndere lag) over vores hoveder. Men vi var heldige. På den lille time det tog at gå op til søen, bølgede tågen frem og tilbage, men da vi kom frem kunne vi se søen, og langsomt kunne vi også se mere og mere af gletscheren. Toppen le Dent Parrachee på 3.695 m. dukkede også kortvarigt op lige foran os! Landskabet omkring søen bærer tydeligt præg af, at gletscheren har været her for nylig (måske inden for de sidste 100 år), med morænevolde og grus hvor vegetationen endnu ikke har fået fat. Og de hvide klipper for enden af gletscheren, som man på afstand kan snydes til at tro er is! Og sådan er det med de fleste gletscherområder vi har været i her i Savoie.
Nå, men tilbage ved refugiet fortsatte vi så på balkonstien, der går lidt op og lidt ned de næste mange kilometre. Det ændrede sig stadig hele tiden mellem tåge og sol. Det er utroligt så hurtigt det kan veksle mellem at være koldt og fugtigt og uden nogen sigtbarhed, og så hvor meget solen varmer, når den bare kommer lidt frem, og pludselig dukker der alle mulige landskaber op, man slet ikke kunne fornemme før. Vi gik også og snakkede om, at der kunne være masser af stenbukke og gemser lige ved siden af vandrestien, som vi slet ikke så!
Men så fra kl. 12 begyndte solen at få mere fat, og mens vi sad og spiste frokost, kom netop en ung enlig stenbuk gående, stille og roligt nedefra og opad, forbi hvor vi lige havde gået. Han så os måske, men lod sig ikke mærke med det! Og derfra snoede stien sig videre mod nord, over elve der bliver fodret med smeltevand fra hele gletschermassivet; Glaciers de la Vanoise, op forbi søerne Lacs des Lozieres, og endelig nedad mod stedet hvor to store elve mødes; Torrent de la Leisse og Torrent de la Rocheure.
Herfra måtte vi så opad igen på den anden side, og fange stien tilbage mod Bellecombe, lige i samme område, som vi gik med Bodil og Peder sidste år, da vi gik ned fra toppen Pointe de Lanserlia.
Og murmeldyrene er vist blevet godt vant med mennesker her sidst på sæsonen i dette område, de gider næsten ikke flytte sig, når man kommer forbi!
På l’Auberge de Bellecombe kunne vi så fortjent nyde en citronlimonade og et stykke blåbærtærte - standardserveringen på mange refugier her i Alperne - inden vi gjorde os klar til de 12 km nedad på cykel! Det gik heldigvis nedad næsten hele vejen, som vi havde beregnet, og vi kunne endda skyde en lille genvej på en markvej, så vi ikke behøvede helt ned til Termignon, og kun et ganske lille stykke op til hvor Passepartout heldigvis holdt endnu, på pladsen ved Pont du Chartelard!
Dagens vandring kommer jo på Wikiloc senere; 20 km og 1.224 højdemeter.Read more