Landsbyer i Cévennes

Bjergområdet Les Cévennes har vi tidligere oplevet som lidt mørkt og dystert, med meget skov på bjergskråningerne. Vi vandrede en tur her i starten af november 2019, på vores første tur med Passepartout, hvor det var meget koldt og blæsende. Men området er også kendt for sit landskab med kalkklipper, dybe kløfte med floder i bunden, men også store plateauer (de såkaldte “Causse”), af kalksten og uden træer, sådan lidt steppeagtige overdrev, eller måske en mini-udgave af Aubrac-plateauet, som vi besøgte sidste år. Et område der burde være oplagt til cykelture, så det har vi planer om i år.

I dag blev det til vores første møde med landsbyerne i Cévennes. Vi startede udenfor Ganges, hvor der går en cykelrute på en gammel jernbanestrækning op til landsbyen Sumène. Det må altså have været flot at være togkonduktør på den rute dengang, for stien slynger sig på den skovklædte bjergskråning over et utal af gamle stenbroer og også igennem små tunneller.

Som de fleste landsbyer her ligger Sumène ud til en flod (Rieutord), og det må være den, der har dannet grundlag, for at landsbyen kunne vokse sig så forholdsvis stor engang. Floden har givet mulighed for vandmøller/vandkraft og dermed små fabrikker, der sammen med lidt minedrift (jern mm) gav arbejdspladser. I dag er Sumène ikke en landsby, hvor man gør meget ud af husfacaderne! Der var mange forladte huse, og mange skilte fra de forretninger, der engang har været; slagter, bager, købmand, frisør. Men det er også meget ærligt, at opleve den slags steder, hvor der ikke er gjort klar for turister! Et par lokale undrede sig lidt over at vi tog billeder! De så jo på det hver dag! Da Jacky viste dem billeder af isbjerge, fra der hvor vi kommer fra, ville de også tage billeder, hvis de var der! Faktisk ville de gerne væk fra Frankrig, som det er lige nu, sagde de!

Nå, men næste stop var så den lille landsby Arrigas uden for Le Vigan. Her har jeg jo besøgt Karin og Karin i et lille stenhus et efterår for 34 år siden! Og nej, jeg kunne ikke rigtig huske eller genkende noget, så jeg kan jo ikke sige, om Arrigas var lige så fin og velholdt dengang, som den er nu, men den var i hvert fald en kontrast til Sumène. Alle stenhuse var renoverede og de små gader fint anlagt med sten og fliser. Der er haver og terrasser og så er der kastanjer overalt. De rigtige spisekastanjer!

Vi sluttede så i landsbyen Nant, der måske er sådan en mellemting mellem de to. Her har lige været et trail-løb i denne weekend, hvor dagens distance var på 76 km og 4000 højdemeter! De var startet i morges kl. 5 og kom stadig i mål her 10-11 timer efter, da vi gik rundt i byen i støvregn.Read more