Søndag d. 7.7.

Søndagen blev en slags hviledag. Ingen vilde udflugter, udskejelser eller udskænkninger.... overhovedet.

Vi shoppede lidt til formiddag, og kørte en tur over broen til Arkansas, bare for at kunne sige at vi også havde været i den stat.

Eftermiddagen blev brugt til den mere seriøse side af Memphis. National Civil Rights Museum, lå på Lorraine Hotel hvor Martin Luther King blev skudt i 1968. Museet var en lang gennemgang af den sorte befolknings kampe fra slaveriets tid. Både hotellet hvor MLK blev skudt, og bygningen over gaden hvor gerningsmanden skød, var lavet om til museer. Det var lidt tankevækkende at være på sådan et historisk sted.

På vej til Lorraine Hotel, passerede vi en lille MLK reflection park, og da jeg gik og læste citater, kom en sort slidt middelaldrende herre cyklende. På helt karakterisktisk jargon, takkede han os oprigtigt for at komme forbi parken, og gav mig knukles med den kulsorte hånd og store guldring. “Der er så mange der kommer til Memphis uden at gå hertil. Tak for at I gjorde”

Vi spiste pizza og gik hurtigt hjem. Det var det eneste rigtige sagde chefen. Hun er altså en mærkelig starut. Hun kan nærmest ikke være udenfor, uden at gå i sort over varmen. Hun får soleksem og knopper alle vegne. Hun siger at det sandsynligvis er pga af mig. Det synes jeg er skrappe sager, når jeg har sat hendes hår, givet hende bh på, sat hendes hår op og hjulpet hende i bad 11 dage. Søndag skulle hun prøve et par sko, så jeg lå med min skrøbelige ryg, og kravlede rundt på gulvet, for at give hende en prøvesok og sko på.

Hun er heldigvis ret sød, det meste af tiden ;)

Jeg har konstateret, at jeg bliver tungere og tungere, og min tegnebord bliver lettere og lettere.Læs mere